Birgit W. Nørgaard, medlem af VL16, har bestyrelsesposter i en række danske og internationale selskaber. Det særlige ved den nuværende krise er den fuldstændig manglende visibilitet. Ingen ved, hvor slem krisen bliver, eller hvornår den slutter – derfor er man nødt til fra dag til dag at overveje alle tænkelige scenarier, siger hun.

EVA ANDERSEN

Da den britiske premierminister Boris Johnson syg af Coronavirus blev indlagt på intensivafdelingen og måtte have hjælp til at trække vejret, var det en global topnyhed.

Samtidig var det en reminder om, at virksomheder må have en plan klar, hvis topfiguren, den øverst ansvarlige, bliver syg.

Det er bare et af mange scenarier, som virksomheder lige nu må forholde sig til, siger Birgit W. Nørgaard, en af landets mest fremtrædende bestyrelsesprofiler med poster i en række danske og internationale selskaber.

-Alle må have en plan for, hvad man gør, hvis den administrerende direktør, finansdirektøren, bestyrelsesformanden eller andre nøglepersoner bliver syge. Man er nødt til at vide, hvem der tager over og sørger for, at ledelse og bestyrelse er funktionsdygtig i perioden, siger hun.

I en tid, da ingen kender i morgen, og selv de fremmeste sundhedseksperter og topøkonomer tøver med at sætte to streger under svarene, er også bestyrelser nødt til at indrette sig efter en ny virkelighed, fastslår hun.

-Det allervigtigste lige nu er, at bestyrelsen har hyppige møder med max 14 dages mellemrum, og man må have tæt kontakt mellem møderne. Når der er så lidt visibilitet, og tingene udvikler sig så hurtigt, skal man hele tiden kunne reagere på nye udfordringer. En tæt kontakt mellem ledelse og bestyrelse er afgørende, så man holder hinanden orienteret og sørger for, at man har det bedst mulige beslutningsgrundlag og kan reagere og eksekvere lynhurtigt, siger hun.

Hold tæt kontakt til kunder og ansatte

Medarbejdernes sikkerhed har topprioritet, og over alt er virksomheder optaget af, hvordan man begrænser smitterisikoen blandt de ansatte. Hvordan sikrer man sig f.eks. imod, at 30 mand samler sig i en skurvogn, eller at der er værnemidler nok til alle?

På kundesiden er det vigtigere end nogensinde at holde en tæt kontakt, så man får den nødvendige information om, hvordan kunderne og kundernes kunder er påvirket af situationen. Den viden er vigtig for at informere sit beslutningsgrundlag, siger Birgit Nørgaard.

-Fødevarebranchen buldrer derudad, mens restauranter og detailhandel er i knæ. Krisen rammer virksomheder og brancher forskelligt, derfor skal man have antennerne ude hele tiden.

Overvej alle tænkelige scenarier

At lave troværdige forecasts er umuligt i øjeblikket. I stedet må man overveje alle tænkelige scenarier og justere sine handlinger, som situationen udvikler sig, siger hun.

-Man må forholde sig til de tilgængelige nøgletal, ordretilgangen, holde øje med om regninger bliver betalt – helt ned på den enkelte regning. Hvor mange tilbud har man afgivet, og hvor hurtigt får man svar? Man må holde nøje øje med dag til dag-salg og produktivitet, alt, der kan informere en om, hvad der sker i markedet, og så må man hele tiden overveje, hvad konsekvensen af de forskellige scenarier er.

-Har man den nødvendige likviditet, kan man eventuelt gøre brug af hjælpepakkerne? Får man problemer med at betale sine leverandører? Hvordan tegner situationen sig for de næste 12 måneder? Det gælder om at have sit likviditetsberedskab parat og have en tæt kontakt med sine bankforbindelser.

Hav værktøjer parat til flere bølger

Det kan være nødvendigt at reducere sine omkostninger i bølger, så man først skærer der, hvor det gør mindst ondt, og gemmer andre muligheder til senere.

-Baseret på den viden, vi har nu – hvordan kan vi så være parate til at reagere, hvis a, b eller c bliver scenariet? Skal man vinde slaget på den lange bane, må man have styr på sin forretning på den korte bane, siger Birgit Nørgaard og opfordrer til, at man uddrager nogle vigtige ”lessons learned” af bølge et af Corona-pandemien.

-Vi ved, der kommer flere smittebølger, og at vi står over for en recession. Hvad betyder det for vores måde at drive virksomhed fremover, og hvad betyder det for vores kunder? Er vi tilstrækkelig digitale, hvordan vil efterspørgselsmønstrene se ud fremadrettet, og hvad betyder et reduceret forbrug hos kunderne? Er det de samme ydelser og måder at levere på, som vi skal satse på i fremtiden, og hvordan tilpasser vi os den recession, som utvivlsomt følger.

Hvad frygter du mest ved den igangværende krise – og ser du lyspunkter midt i det hele?

-I min verden er frygt ikke konstruktiv, frygt kan man ikke bruge til noget.

-Jeg hæfter mig ved, at der er brancher, som har det fint. Fødevare-, medico-, medicinal-, home delivery-industrien. Der er brancher, som kommer stærkere ud af det her. Hvis vi skal uddrage noget positivt af situationen, er det, at vi kan mere, end vi tror. Vi lærer, at der er andre måder at levere serviceydelser på. Vi lærer at arbejde mere digitalt. Vi kommer til at fokusere og være mere effektive på den anden side af krisen med den her læring, som kommer enormt hurtigt. Se, hvordan hospitalssektoren på få uger er lykkedes med at efteruddanne personale til at varetage nye kritiske funktioner. Normalt tager den proces flere år. Vi kan en hel del mere og hurtigere, end vi troede.

Kontroltab, morgen-træning og pauser fra ’breaking news’. Sådan tackler vi Coronakrisen

Mange virksomheder er økonomisk hårdt ramt af Coronakrisen, andre steder er det business as usual – næsten da. Vi har talt med en række virksomhedsledere om, hvordan de hver især oplever krisen.

EVA ANDERSEN

Tilbud til alle VL-medlemmer om adgang til en inspirerende videnbank om ledelse under Coronakrisen.

Skal Coronaledelse være krisestyring og brandslukning med henblik på at vende hurtigst muligt tilbage til en kendt hverdag? Eller skal det være vejen til den brutale realitet, at en modstandsdygtig forretningsmodel for fremtiden kræver forandring og visionær nytænkning, og at muligheden for at sætte en ny kurs er der lige nu?

Der er sikkert mange varianter af ovenstående yderpunkter i hovederne på danske topledelser lige nu, uanset hvilken størrelse virksomhed, man arbejder i. Bundlinjen bløder og håbet om hurtig genopbygning af markeder og omsætning står aller forrest på nethinden hos rigtigt mange VL-medlemmer lige nu.

Det er mere end nogensinde i denne situation, at VL-grupperne skal gøre nytte. Simpelthen ved at netværket kan bruges til udveksling af erfaringer og gode ideer. Til fortrolig sparring og opmuntring.

Vi vil også gerne fra Selskabets sekretariat bidrage til at understøtte de helt aktuelle strategiske overvejelser og tanker, som medlemmerne må gøre sig lige nu, mens pandemien udfolder sig for vores øjne. For nogle virksomheder handler det om liv eller død. For andre om at forbrugsmønstre, forsyningskæder og arbejdsprocesser har ændret sig.

Samtidig har Danmark lige på få uger gennemført det største digitale kompetenceløft, vi overhovedet kunne drømme om med 1,8 million danskere sendt på hjemmearbejde. Det må kunne bruges til noget, hvis vi forstår at holde fast i nogle af de nyerhvervede kompetencer.

Optimist eller pessimist

Skal man nu være optimist eller pessimist i forhold til, hvad der venter os på den anden side af Coronaen?

Der er optimisterne, der hælder til udsagnet fra den amerikanske økonom Milton Friedman:

“Only a crisis – actual or perceived – produces real change. When that crisis occurs, the actions that are taken depend on the ideas that are lying around. That, I believe, is our basic function: to develop alternatives to existing policies, to keep them alive and available until the politically impossible becomes the politically inevitable”.

Eller som spået forleden i Forbes magasinet af den canadiske toprådgiver Daniel Araya: Vi står foran en ny renæssance og en ny digital humanisme efter Coronakrisen.

“Where the European Renaissance replaced religious dogmas with humanism, this second global Renaissance will replace market dogmas with a kind of digital humanism. Beyond a neo-feudal class structure administered by capitalist markets, this new era will be negotiated across new technologies and new institutions of government. We will see a second Renaissance rooted in human development. Each new cycle begins with the crisis of the last. Notwithstanding the anguish that lies ahead, the decline of the present order also represents a new beginning.”

Og så er der jo også alle pessimisterne, der siger, at vi er på vej ind i en afglobalisering, i en slags langvarigt nationalt karantænesamfund, hvor nationalstaterne lukker sig om sig selv for at beskytte sig mod næste pandemi. Hvor forsyningskæderne forkortes af frygt for nye pandemier. Hvor den internationale handel går på vågeblus og den økonomiske krise bliver dybere end finanskrisen. Hvor mistro og frygt kommer til at ramme det globale samfund.

VL åbner videnbank til Coronaledelse

Vi må alle sammen tage bestik af, hvad vi tror er bedst for vores virksomhed eller organisation i den aktuelle situation. Det er lederskab på den store klinge, der skal hentes frem nu. Begrebet ”modstandskraft” er kommet højt på virksomhedernes dagsorden. At skabe forretningsmodeller, der ikke blæses omkuld af den næste krise.

Vi har også alle sammen brug for inspiration. Derfor åbner vi nu på www.vl.dk en videnbank om Coronaledelse. Lige som der ikke findes en gyldig opskrift på bekæmpelse af COVID19, så findes der heller ikke en opskrift til at genopbygge dansk økonomi og virksomhedernes omsætning. Med tilladelse fra en række forskellige bidragydere, kan vi stille forskellige tankevækkende præsentationer til rådighed for jer. Så er det op til jer at lade de bedste ideer gøre nytte.

Jeg vil gerne opfordre alle VL-medlemmer til at bidrage til vores videnbank med nyttig inspiration til at finde vejen gennem Coronakrisen. Send gerne forslag til relevante oplæg og præsentationer, som I enten selv har foretaget eller er stødt på andre steder, til info@vl.dk. Vi har allerede samlet en lille pakke af spændende præsentationer her https://vl.dk/corona-ledelse/ . Send også gerne forslag og kommentarer til mig direkte på lk@vl.dk

De bedste hilsener

Lisbeth Knudsen
Formand

Videomøder er bare en af de teknologier, som vil ændre vores adfærd til gavn for klimaet

Af Eva Andersen

Mange løsninger på klimaproblematikken skal findes i digitaliseringen, mener Berit Behring, chef for Wealth Management i Danske Bank. Coronakrisen har f.eks. vist os, at virksomheder sagtens kan fungere og holde møder, selvom vi ikke sidder sammen fysisk, en erfaring, som fremover får betydning for rejse- og mødeaktiviteter herhjemme og globalt.

Da VL Nyt fanger Bankdirektør Berit Behring, er et fysisk møde udelukket, og alle samtaler foregår via videomøder og telefon. Hun er gået i frivillig karantæne i sit hjem efter en skiferie i Alperne, og som resten af samfundet mærker hun effekten af coronakrisen på egen krop. Medarbejderne er i stort omfang sendt hjem i et forsøg på at bremse smitten. Imens har man travlt med at opretholde service og kontakte kunderne for at høre, hvordan de eventuelt er ramt af krisen, og hvordan banken kan hjælpe i en svær situation.
 

Alt foregår via video og telefon

-Alle kundemøder foregår lige nu via video og telefon. Jeg synes, vores medarbejdere er lykkedes virkelig godt med det indtil videre, også på trods af de udfordringer der altid vil være, f.eks. i forhold til at sikre, at hele systemet fungerer i en nødsituation, som ingen har prøvet før, siger Berit Behring. Somme tider kræver det en krise, for at vi ændrer adfærd, tilføjer hun.

-Når virksomheder som nu holder flere videomøder, sparer vi tid og penge og skåner miljøet. Det er bare ét eksempel på, at digitalisering kommer til at hjælpe os til at ændre adfærd i en positiv retning. Der er masser af digitale muligheder, som kan sikre hurtigere processer og bidrage til en bedre service. Kunsten bliver at få alle med, siger hun.

Samtalens omdrejningspunkt er netop digitaliseringens muligheder – hvordan Danske Bank aktuelt arbejder med digitalisering, og hvilke udfordringer det rummer. Ikke mindst i forhold til at løse de klimaproblemer, verden står midt i. Digitaliseringen er med til at ændre den finansielle infrastruktur. Den øger behovet for at forstå digitale penge, og hvordan man beskytter sig online. Danske Bank har et strategisk fokus på at fremme finansiel tryghed og sikkerhed i samfundet og på den måde bidrage til FN’s 4. Verdensmål, lyder det på bankens hjemmeside.
 

Hvad er de teknologiske brændpunkter for Danske Bank lige nu?

-Sikkerheden omkring digitalisering, kriminalitet, at have den sikkerhed, som kræves, når man har fortrolige dataoplysninger om folk. Som bank har vi længe arbejdet med den sikkerhed, og flere af vores kunder er også kommet langt i deres arbejde med egen datasikkerhed. Men de er måske ikke lige så langt, som vi som bank er på det område – og derfor udgør det en risiko.

-Vi tester vores systemer og har løbende øvelser, så vi ved, hvordan vi skal agere, hvis vi f.eks. bliver udsat for et hackerangreb. Så vi gør rigtig meget for at sikre os, men det er svært at sige, om man er sikret godt nok, inden man har oplevet det ske.

-En af vores styrker er netop sikkerheden rundt om vores systemer. Omvendt er vi så store og har så mange kunder, at det tager tid at udvikle løsninger, som fungerer i helheden. Så tidsperspektivet er også en parameter. Det tager lang tid at skabe stærke systemer med god support. Udviklingen sker ikke altid lige hurtigt i en så stor og kompleks virksomhed som Danske Bank, men sikkerheden skal være i orden, inden vi f.eks. lancerer nye løsninger.

Den digitale agenda skal være helt integreret i bankens forretningsstrategi, det er den eneste måde at sikre, at man ikke sakker bagud, og at man konstant har fokus på det, siger hun.

-Vi får generelt mange spørgsmål fra kunder vedrørende vores arbejde med verdensmålene, og hvad vi gør i forhold til specifikke verdensmål. Vi har fokus på nogle mål mere end andre, det er vigtigt, at man som virksomhed definerer, hvor man har størst mulighed for at gøre en positiv forskel og sætter ind der.

Vi har brug for at definere vores egen purpose i stedet for at hænge fast i et billede, andre har bygget op om os

Af Eva Andersen

Man kan ikke være en bank uden at tage et samfundsansvar, men man kan heller ikke tage samfundsansvar uden at drive en bank, som tjener penge, siger chef for Wealth Management i Danske Bank Berit Behring i denne samtale om purpose, samfundsansvar og hensynet til forskellige interessenter.

Hvordan definerer I ’purpose’ hos Danske Bank?

Lige nu arbejder vi med at definere vores purpose, som ikke har været tydeligt defineret før. Vi har forskellige purposes, afhængig af hvilket område i banken, vi arbejder med. Selvom ’purpose’ er lidt et modeord lige nu, er det vigtigt for os at få sat ord på. Vores medarbejdere anser det for vigtigt, måske især for os som en bank, som har gennemgået meget.

Danske Bank, hele det finansielle system får ganske meget kritik og har været igennem mange kriser de senere år. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi er bevidste om, hvad vores purpose er. Vi har brug for at definere vores egen purpose, som vi alle får energi af, i stedet for at hænge fast i det billede, som andre har bygget op om os.  Vi må eje det her selv på en ny måde. Med det som udgangspunkt kan jeg lige nu ikke være helt tydelig om vores purpose, eftersom det er et arbejde, som er i gang. Men overordnet handler det altså for os om at sætte banken i perspektiv i det omgivende samfund og vise, hvordan vi bidrager til en langsigtet bæredygtig vækst både på corporate niveau og bredt i samfundet.
 

Hvem definerer, hvad Danske Banks purpose er?

Det gør de ansatte i høj grad. Vi har sendt en stor undersøgelse ud til alle medarbejdere, hvori de bliver bedt om at beskrive vores kultur. Vi skal bygge på det, vi har, på vores styrker i dag. Så lige nu har vi gang i forskellige diskussionsgrupper, som arbejder med det her. Det skal ikke være en top-down-styret proces, hvor ledelsen siger ”det her er vores purpose”. Vi kommer til at tage udgangspunkt i vores kultur og lade den definere vores purpose. Processen må ikke trække i langdrag, men det er en svær opgave at ramme den helt rigtige definition, vi er der ikke endnu.
 

Hvordan hænger purpose og samfundsansvar sammen?

Purpose er for mig noget bredere end samfundsansvar. Samfundsansvar er en del af purpose, men purpose må nødvendigvis inkludere vores forretning, og hvordan vi som en vækstdrivende virksomhed bidrager til positive forandringer i samfundet. Som bank kan man tale om samfundsansvar på mange måder. For eksempel er tilgangen til penge et vigtigt samfundsansvar som bank. Men purpose er mere end det.
 

Kan purpose og samfundsansvar være i modstrid med hinanden?

Jeg tror, de to ting hænger sammen, men det er ikke enkelt. Man kan ikke være en bank uden at tage et samfundsansvar, men man kan heller ikke tage samfundsansvar uden at drive en bank, som tjener penge, for så har vi ingen bank, som kan gøre gode ting for samfundet. Så kunsten er at finde balancen.

Samfundet er i krise i øjeblikket. Regeringen har sat gang i hjælpepakker for milliarder for at redde virksomheder og arbejdspladser som følge af coronakrisen. Hvordan ser du Danske Banks samfundsansvar i den sammenhæng?

Lige nu rækker vi ud til vores kunder for at tale med dem og høre, hvordan det går. Vi skal være der og hjælpe og støtte, ligesom regeringen har sat gang i hjælp for at løse likviditetsproblemerne. Vores langsigtede kunders engagement skal vi naturligvis supporte i den her tid, men også når det gælder privatpersoner, har vi sagt, at vi vil gøre alt, hvad der er muligt for at hjælpe dem igennem en svær tid.

I har fået kritik for planerne om at udbetale milliarder til aktionærerne i en tid, da samfundet, virksomheder og borgere lider økonomisk. Kritikere siger, at banken nu har mulighed for at vise samfundssind og rette op på et image som ”en grådig bank” ved at lade pengene komme samfundet til gode. Kan du sætte ord på nogle af overvejelserne i den forbindelse?

Danmark befinder sig i en helt ekstraordinær situation. Derfor har bestyrelsen besluttet at genoverveje det forslag til udbytte, der skulle være behandlet på vores generalforsamling, som blev udskudt. Bestyrelsen vil indkalde generalforsamlingen på ny, så snart det er muligt og vil i den forbindelse fremsætte et nyt forslag.

I forhold til at gøre noget i den her situation, så har vi et stort fokus på at hjælpe vores kunder. Det kan vi, fordi vi har taget en forsigtig tilgang i markedet igennem et stykke tid og er en meget velkapitaliseret bank med sunde likviditetsbuffere. Blandt andet har vi i sidste uge rakt ud til 25.000 mellemstore virksomheder for at rådgive dem om situationen og se på, hvordan vi kan hjælpe. I Danske Bank skal vi levere værdi til alle vores interessenter. Bestyrelsen har derfor besluttet at genoverveje, hvordan vi bedst balancerer de hensyn i lyset af den ekstraordinære situation, vi står i.

Lytter I til kritikken derude?

Vi lytter selvfølgelig altid til de diskussioner, der er, og det er helt naturligt, at der er en debat om, hvad vi gør som Danmarks største bank.

Midt i vor egen hektiske travlhed med at organisere aflysninger af workshops, omsætte VL Døgnet til et virtuelt koncept og justering af vore mange aktiviteter har jeg fået en lang række tilkendegivelser fra jer medlemmer om, at I savner VL.

I savner et sted, hvor man kan inspireres, få luft, tale med andre ligesindede.

Tak for det.  JA. Vi kan faktisk spille en vigtig rolle som hjælp og inspiration til jer, der lige nu – døgnet rundt – beskæftiger jer med rigtig svære dilemmaer. Dilemmaer om forretningen, om medarbejderne, om leverandører og kunder. Ja, faktisk om stort set alt.

Hvem kan man tale med i sådan en situation?

Selvfølgelig kan VL spille en stærkere rolle

Nogle af VL-grupperne har vist sig meget aktive i de seneste uger. Mens andre afventer. Eller bare har for travlt. Måske kan det lige netop være snakken og sparringen med nogle af dine VL-kolleger, der hjælper dig videre. Du får mulighed for at drøfte udfordringer, eller du får en eller to små praktiske ideer, der inspirerer dig til en mulig løsning af et problem. Jeg kan kun opfordre jer alle til at tage fat i jeres VL-gruppe. Udnyt nogle af de mange teknologier, som I sikkert alligevel sidder med hele dagen. Teams, Zoom, eller hvad I har valgt at bruge. Brug den samme teknologi til hurtigt at samle jeres netværk. En times tid sammen kan sikkert gøre underværker.

Vi er meget kede af at måtte aflyse de fleste af forårets arrangementer. Både InterForce, der ellers kom rigtig godt i gang. Og vore workshops om Årstemaet. Men da temaet er mere aktuelt end nogensinde, arbejder vi med, at det skal leve videre. Vi bringer bl.a. interviews med nogle af værterne og starter med det første i dag  med Berit Behring, medlem af Danske Banks direktion og Chef for Wealth Management.

VL Døgnet er in the making – nu med ændret platform, hvilket Styregruppen straks har kastet sig over.

Vi har, takket være et sponsorat fra Industriens Fond og professionel case writing fra 3B Impact, sat endnu mere tryk på en opdatering af Global Goals Business Navigator app’en https://vl.dk/download-apps/, så den reflekterer årstemaet Responsible Business. GGBN-appen er i nuværende version downloadet mere end 3.000 gange.

Endnu engang. Tak for jeres henvendelser. Brug dit netværk. Og pas på dig selv i denne svære tid

Ida Bratting Kongsted
Administrerende direktør, VL

Kære VL-medlem,

Coronakrisen får nu desværre også indvirkning på vores store årlige fælles samlingspunkt i VL-regi.

Et stærkt og ambitiøst VL Døgn i Aarhus den 4. juni må desværre aflyses under indtryk af den igangværende sundhedskrise og vores forventninger om, at netop vores medlemmer i VL får rigeligt at gøre som ledere i virksomheder og organisationer rundt omkring i Danmark, når der måtte blive lukket op for normal aktivitet igen. Så bliver der næppe tid til at deltage i nok så inspirerende konferenceaktivitet eller lyst til stormøde deltagelse med mange hundrede mennesker. Så handler alt om at få gang i hjulene på ny.

Vi har derfor i bestyrelsen for Dansk Selskab for Virksomhedsledelse besluttet, at vi erstatter det fysiske VL Døgn 2020 med et virtuelt af slagsen, som så ikke alene kommer de tilmeldte deltagere til gode, men alle vores godt 4000 VL-medlemmer. Og så kommer vi til at sætte alle sejl til i 2021 med et brag af et VL Døgn, hvor vi forhåbentlig igen kan sætte hinanden stævne til spændende debatter og refleksion.

Selvom det er svært at forudse situationen mere end to måneder frem i tiden netop nu, og selvom programmet for VL Døgnet for alvor var ved at falde på plads med fremragende talere, så var presset på at få en afklaring her og nu blevet rigtig stort både for arrangementsgruppen i Aarhus og for VL-sekretariatet.

Jeg ved, det er smerteligt for alle involverede i arrangementsgruppen, vores samarbejdspartnere og sponsorer, at vi må aflyse nu. Der har været lagt et utroligt stort forarbejde i projektet hos Aarhus-grupperne, men usikkerheden omkring muligheden for afholdelsen af arrangementet i det hele taget, og bekymring omkring antal tilmeldinger lige efter flere måneders nedlukning af Danmark, blev det afgørende for beslutningen.

Alle kan være med på et Virtuelt VL Døgn

Nu sætter vi i stedet for sammen med arrangementsgruppen i Aarhus alle kræfter ind på at lave et rigtigt spændende virtuelt VL Døgn, som vi forventer at kunne streame ud til jer alle sammen den 4. juni med udvalgte af de planlagte talere fra det aflyste VL døgn og en række gode interviews. Har I ikke mulighed for at kigge med den 4. juni, så lægger vi selvfølgelig indholdet ud på vores sædvanlige website www.vl.dk, hvor I så kan se det, når der er tid til det efter eget valg.

VL Døgnet er en institution. Derfor skal vi gøre alt for at holde dette vigtige og inspirerende samlingspunkt ved lige. Alle bliver udfordret på at tænke nyt under denne coronakrise. Således også VL. Så i år bliver det hele lidt anderledes. Vi vil være lige så ambitiøse med indholdet af det virtuelle VL Døgn 2020, som vi plejer. Selvom det er et nyt format, så har vi heldigvis tilsagn fra en håndfuld af de bedste talere, globalt og i Danmark, som vi allerede havde engageret til Aarhus den 4. juni. Vi kan derfor sammensætte et godt og relevant program, som vi er overbeviste om, at mange af vore medlemmer vil blive inspireret af.

Stor tak og på gensyn

Til afslutning vil jeg gerne sige en stor tak til Aarhus-grupperne, som har gjort en kæmpe indsats for VL og VL Døgnet 2020. Stor respekt for det. Tak også til de mange samarbejdspartnere og sponsorer, som har støttet op om VL i denne sammenhæng. Jeg skylder også at sige, at alle tilmeldte selvfølgelig får pengene tilbage, ligesom vi naturligvis betaler modtagne sponsorater tilbage.

Jeg er ked af, at vi mister muligheden for at mødes alle sammen til sommer sådan rent fysisk. Jeg håber, at I til gengæld benytter jeres egen VL-gruppe til at udveksle erfaringer om kriseledelse og meget andet på ledelsesdagsordenen lige nu. Det er jo netop noget af hele ideen med VL-grupperne, at man kan have glæde af netværket også uden for de konkrete møder.

Jeg håber, at I kigger med den 4. juni eller efterfølgende på vores www.vl.dk . Og så ser jeg frem til, at vi forhåbentlig kan mødes til årsmøde og generalforsamling den 6. oktober 2020. Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Mere information om det følger.

Med de allerbedste hilsener

Lisbeth Knudsen

Formand, Dansk Selskab for Virksomhedsledelse

Programmet til dette års store VL Døgn er næsten klart. VL Døgnet afholdes i Aarhus torsdag den 4. juni. Det bliver et flot heldagsprogram, og talerlisten er nu næsten komplet. Blandt highlights er der både spændende temaer og formater som ”Arvingerne” og ”Europa som klimaduks og rollemodel”. Og der er stærke internationale talere som Professor Dan Ariely, Duke University og en af absolut førende psykologer globalt.
Det er temaer i spændende formater, der illustrerer VL Døgnets ønske om både at fokusere på ledelse og på ansvarlighed.

”Arvingerne” er lidt af et scoop, i det VL Døgnet kan præsentere rigtige ”arvinger”. Arvingerne til nogle af de største og mest toneangivende danske familieejede virksomheder. Det bliver blandt andet bestyrelsesformand Jacob Brunsborg, Lars Larsen Group, Group Executive Vice President Poul Due Jensen, Grundfos og CEO Mikkel Grene, Søstrene Grene. Clement Kjersgaard kommer til at guide arvingerne gennem en spændende og ærlig session om, hvordan det er at tage stafetten videre.

”Europa som klimaduks og rollemodel” er en sjældent relevant og alvorlig tematisering af verden af i dag. VL Døgnet kan blandt andet præsentere nogle af de førende danske eksperter til at drøfte og perspektivere Europas rolle og muligheder i en meget presset verden. Ambassadør Friis Arne Petersen, Tyskland, Direktør Lykke Friis, Tænketanken Europa og Ulrik Vestergaard Knudsen, vice-generalsekretær i OECD vil gennem en intens talk diskutere muligheder og trusler.

På den internationale front vil et highlight sikkert blive Professor Dan Ariely. Han er anerkendt som en af verdens førende psykologer og er kendt for TED Talks og tre bestsellers (Predictably Irrational, The Upside of Irrationality og The Honest Truth About Dishonesty). Derudover er han serie-iværksætter. Selvfølgelig. Det kan ikke undgå at blive spændende.

Læs mere om talere og programmet her

Og tilmeld dig her

Årstemaet 2020 og workshoppen er støttet af Industriens Fond og afvikles og planlægges i samarbejde med CBS, Aarhus Universitet og Alliance of Democracies.

Som verden forandrer sig, gør Siemens. Fra hvidevarer til grøn energi.

Siemens lever af at se ind i fremtiden og opfinde teknologier, som skal løse klimaproblemerne. Men selv en verdensvirksomhed med et mål om at redde verden kan blive udsat for kritik, og for nylig har man fået Greta Thunberg og verdens klimaaktivister på nakken. Her fortæller adm. direktør Claus Møller fra Siemens Danmark om, hvordan ingeniørvirksomheden hele tiden er klar til at omstille sig og handle efter samfundets dagsorden.

Af Eva Andersen

Tit har han siddet til et middagsselskab, og når han har præsenteret sig som ”Claus fra Siemens”, har han måttet lægge ører til smalltalk om borddamens opvaskemaskine eller den nye støvsugers sugeevne på gulvtæpper. Den slags samtaler bliver sjældnere, for i sin 33 år lange karriere hos Siemens Danmark i Ballerup har adm. direktør Claus Møller været med på en udviklingsrejse, og undervejs er flere forretningsområder sorteret fra. I dag står Siemens derfor knivskarpt som en af Europas tungeste ingeniørvirksomheder med fokus på smart infrastruktur og digitalisering.

Ud over engang at være kendt for hvidevarer, hukommelseschips, HI-FI-udstyr og mobiltelefoner havde Siemens i mange år en central rolle i opførelsen af fossile kraftværker og atomkraftværker. Men som verden ændrer sig, gør Siemens, og det samme gør selve måden, som virksomheden arbejder for at udvikle verden omkring  sig, fortæller Claus Møller.

– Fravalget af atomkraft er et godt eksempel på, hvordan vi har tilpasset os nye tider og samfundsudviklingen. Efter Tjernobyl-ulykken i 1986 blev det svært at garantere, at en lignende katastrofe ikke kunne ske igen. Det var svært at komme af med affaldet. Resultatet blev, at vi valgte atomkraft fra.

En bedre verden har altid været fokus

Den privatejede Siemens-koncern har siden begyndelsen i 1847 været kendt for sit sociale ansvar. Dengang i Tyskland opbyggede Siemens som den første industrivirksomhed lærlingeværksteder, hvor man tilbød unge en håndværksuddannelse under gode social- og arbejdsforhold. Senere var Siemens en af de første virksomheder til at indføre maskiner, som kunne lette det fysiske arbejde for medarbejderne.

-I dag er vores formål kort fortalt at redde verden, hvis vi skal op på den helt store klinge. Vi følger den udvikling, der er i samfundet, og de nye bæredygtighedsmål passer meget fint ind i vores prioritering og i den historie, vi fortæller til omverdenen og vores medarbejdere, forklarer han.

Mærker verdens vrede

Men selv i en verdensvirksomhed med et erklæret mål om at gøre kloden til et bedre sted, kan man blive udsat for kritik. Moderselskabet Siemens AG har i de senere måneder været centrum i en sag, som er vanskelig at håndtere – den såkaldte Adani-sag, som har trukket overskrifter især i de tyske og australske medier.

Det hele begyndte med en, i Siemens-regi, mindre ordre på 18 mio. euro for levering af et signalsystem. Problemet er bare, at det nye signalsystem skal bruges ved en togforbindelse, som skal transportere kul fra Adani-minen i den australske delstat Queensland. Som Claus Møller lige har forklaret, er kulminedrift ikke en del af Siemens grønne strategi. Oveni kom sagen på et uheldigt tidspunkt i efteråret sidste år. Store områder af Australien stod i flammer. Folk måtte i hast forlade deres hjem. Hundredvis af huse brændte ned til grunden, og en milliard dyr omkom i skovbrandene, lyder vurderingen fra Verdensnaturfonden.

Imens tog vreden mod Siemens til, klimaaktivisten Greta Thunberg opfordrede giganten til at trække sig fra projektet, demonstranter i tusindvis indledte en krig mod Siemens på Facebook og Twitter, hvilket fik koncernens topchef til at udsende et statement, som anerkendte dilemmaet, men fastholdt, at Siemens hverken juridisk eller moralsk kan løbe fra kontrakten, som er lovlig og godkendt af den australske regering.

Stadig ”proud to be Siemens”

Herhjemme har sagen ikke fyldt meget i pressen, heller ikke internt i Siemens, hvor Claus Møller konstaterer, at han har fået ”overraskende få” kritiske henvendelser.

Kun to henvendelser fra samarbejdsudvalget på vegne af medarbejderne er det blevet til – og så er der naturligvis de almindelige, sunde diskussioner over frokosten i kantinen og den kritiske debat på de interne fora.

Han fornemmer, at sloganet ”Proud to be Siemens” stadig holder. Der er masser af projekter at være stolt af, selv om den verserende sag måske har givet Siemens’ brand et hak i tuden, siger han.

-Der er ingen tvivl om, at det er en dum og beklagelig sag. Den viser bare, hvor stort fokus er på etik, og hvor let man kan komme i søgelyset. Jeg er sikker på, at ingen i den australske organisation havde set det komme, og det er svært at forestille sig en lignende sag i Danmark, hvor man som leverandør kommer i klemme for at levere en lille del i et kæmpe projekt, som i øvrigt er lovligt. Frem for alt er sagen et eksempel på, hvor hurtigt en nyhed forplanter sig på de sociale medier.

Sideløbende med det udskældte projekt i Australien har Siemens for eksempel taget verdens største vindmøllepark i brug, men den nyhed druknede i den kritiske omtale, fortæller han.

-At vindmølleparken kan fortrænge så og så meget CO2 på verdensplan forsvinder fuldstændig i debatten. Det er med den her sag som med alt andet. Man kan komme med ti gode kundeleverancer, men fejler man nummer 11, er det det, verden husker.

Hvad gør I hos Siemens for at undgå lignende sager i fremtiden? 

-Vi har lært meget af den her sag, hvor vi åbenlyst er blevet fanget på det forkerte ben. Vi skal holde øje hele tiden.

-Man kan ikke gøre andet end hele tiden at forsøge at tænke fremad og prøve at opføre sig ordentligt og få så meget viden ind som muligt om, hvad der sker i vores afdelinger i hele verden.

Årstemaet 2020 og workshoppen er støttet af Industriens Fond og afvikles og planlægges i samarbejde med CBS, Aarhus Universitet og Alliance of Democracies.