Claus Møller

CEO, Siemens A/S and Head of Siemens Smart Infrastructure

Som verden forandrer sig, gør Siemens. Fra hvidevarer til grøn energi.

Siemens lever af at se ind i fremtiden og opfinde teknologier, som skal løse klimaproblemerne. Men selv en verdensvirksomhed med et mål om at redde verden kan blive udsat for kritik, og for nylig har man fået Greta Thunberg og verdens klimaaktivister på nakken. Her fortæller adm. direktør Claus Møller fra Siemens Danmark om, hvordan ingeniørvirksomheden hele tiden er klar til at omstille sig og handle efter samfundets dagsorden.

Af Eva Andersen

Tit har han siddet til et middagsselskab, og når han har præsenteret sig som ”Claus fra Siemens”, har han måttet lægge ører til smalltalk om borddamens opvaskemaskine eller den nye støvsugers sugeevne på gulvtæpper. Den slags samtaler bliver sjældnere, for i sin 33 år lange karriere hos Siemens Danmark i Ballerup har adm. direktør Claus Møller været med på en udviklingsrejse, og undervejs er flere forretningsområder sorteret fra. I dag står Siemens derfor knivskarpt som en af Europas tungeste ingeniørvirksomheder med fokus på smart infrastruktur og digitalisering.

Ud over engang at være kendt for hvidevarer, hukommelseschips, HI-FI-udstyr og mobiltelefoner havde Siemens i mange år en central rolle i opførelsen af fossile kraftværker og atomkraftværker. Men som verden ændrer sig, gør Siemens, og det samme gør selve måden, som virksomheden arbejder for at udvikle verden omkring  sig, fortæller Claus Møller.

– Fravalget af atomkraft er et godt eksempel på, hvordan vi har tilpasset os nye tider og samfundsudviklingen. Efter Tjernobyl-ulykken i 1986 blev det svært at garantere, at en lignende katastrofe ikke kunne ske igen. Det var svært at komme af med affaldet. Resultatet blev, at vi valgte atomkraft fra.

En bedre verden har altid været fokus

Den privatejede Siemens-koncern har siden begyndelsen i 1847 været kendt for sit sociale ansvar. Dengang i Tyskland opbyggede Siemens som den første industrivirksomhed lærlingeværksteder, hvor man tilbød unge en håndværksuddannelse under gode social- og arbejdsforhold. Senere var Siemens en af de første virksomheder til at indføre maskiner, som kunne lette det fysiske arbejde for medarbejderne.

-I dag er vores formål kort fortalt at redde verden, hvis vi skal op på den helt store klinge. Vi følger den udvikling, der er i samfundet, og de nye bæredygtighedsmål passer meget fint ind i vores prioritering og i den historie, vi fortæller til omverdenen og vores medarbejdere, forklarer han.

Mærker verdens vrede

Men selv i en verdensvirksomhed med et erklæret mål om at gøre kloden til et bedre sted, kan man blive udsat for kritik. Moderselskabet Siemens AG har i de senere måneder været centrum i en sag, som er vanskelig at håndtere – den såkaldte Adani-sag, som har trukket overskrifter især i de tyske og australske medier.

Det hele begyndte med en, i Siemens-regi, mindre ordre på 18 mio. euro for levering af et signalsystem. Problemet er bare, at det nye signalsystem skal bruges ved en togforbindelse, som skal transportere kul fra Adani-minen i den australske delstat Queensland. Som Claus Møller lige har forklaret, er kulminedrift ikke en del af Siemens grønne strategi. Oveni kom sagen på et uheldigt tidspunkt i efteråret sidste år. Store områder af Australien stod i flammer. Folk måtte i hast forlade deres hjem. Hundredvis af huse brændte ned til grunden, og en milliard dyr omkom i skovbrandene, lyder vurderingen fra Verdensnaturfonden.

Imens tog vreden mod Siemens til, klimaaktivisten Greta Thunberg opfordrede giganten til at trække sig fra projektet, demonstranter i tusindvis indledte en krig mod Siemens på Facebook og Twitter, hvilket fik koncernens topchef til at udsende et statement, som anerkendte dilemmaet, men fastholdt, at Siemens hverken juridisk eller moralsk kan løbe fra kontrakten, som er lovlig og godkendt af den australske regering.

Stadig ”proud to be Siemens”

Herhjemme har sagen ikke fyldt meget i pressen, heller ikke internt i Siemens, hvor Claus Møller konstaterer, at han har fået ”overraskende få” kritiske henvendelser.

Kun to henvendelser fra samarbejdsudvalget på vegne af medarbejderne er det blevet til – og så er der naturligvis de almindelige, sunde diskussioner over frokosten i kantinen og den kritiske debat på de interne fora.

Han fornemmer, at sloganet ”Proud to be Siemens” stadig holder. Der er masser af projekter at være stolt af, selv om den verserende sag måske har givet Siemens’ brand et hak i tuden, siger han.

-Der er ingen tvivl om, at det er en dum og beklagelig sag. Den viser bare, hvor stort fokus er på etik, og hvor let man kan komme i søgelyset. Jeg er sikker på, at ingen i den australske organisation havde set det komme, og det er svært at forestille sig en lignende sag i Danmark, hvor man som leverandør kommer i klemme for at levere en lille del i et kæmpe projekt, som i øvrigt er lovligt. Frem for alt er sagen et eksempel på, hvor hurtigt en nyhed forplanter sig på de sociale medier.

Sideløbende med det udskældte projekt i Australien har Siemens for eksempel taget verdens største vindmøllepark i brug, men den nyhed druknede i den kritiske omtale, fortæller han.

-At vindmølleparken kan fortrænge så og så meget CO2 på verdensplan forsvinder fuldstændig i debatten. Det er med den her sag som med alt andet. Man kan komme med ti gode kundeleverancer, men fejler man nummer 11, er det det, verden husker.

Hvad gør I hos Siemens for at undgå lignende sager i fremtiden? 

-Vi har lært meget af den her sag, hvor vi åbenlyst er blevet fanget på det forkerte ben. Vi skal holde øje hele tiden.

-Man kan ikke gøre andet end hele tiden at forsøge at tænke fremad og prøve at opføre sig ordentligt og få så meget viden ind som muligt om, hvad der sker i vores afdelinger i hele verden.

VL Årstema 2020

Læs om ‘Responsible Business – A Competitive Advantage’

Årstemaet 2020 og workshoppen er støttet af Industriens Fond og afvikles og planlægges i samarbejde med CBS, Aarhus Universitet og Alliance of Democracies.