VL Nyt
Klar til at indtage Hongkong
Kina åbner, og det gør samhandlen med danske virksomheder også. Dansk Industri spår, at det kommer til at give mere import og eksport, også selv om der måske i begyndelsen vil være udfordringer med indrejseproblemer til Danmark. Flere virksomheder står allerede på spring for at få nye handelsaftaler med det kinesiske marked. Blandt andet Jydsk Emblem Fabrik A/S i Malling, der lever af at producere emblemer, pokaler og merchandise. VL Nyt har taget en snak med direktør og tidligere VL-medlem, Stig Hellstern om forholdene i Hongkong og hvilke fordele og ulemper det kan have for virksomheden.
Tankevækkende afslutning på året
VL-medlemmer fra ind- og udland deltog fysisk og virtuelt i det årlige Julemøde den 22. december på Nimb i København under overskriften Global Update. Mødet bød på tankevækkende indsigter fra Ambassadør Michael Zilmer-Johns, hovedmanden bag Zilmer-rapporten ’Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035’ omhandlende den globale situation, som er noget dyster. Og på tre markante danske lederes refleksioner over situationen for virksomhederne. For Mette Maix, CEO Rosendahl Group, Sanna Suvanto-Harsaae, bestyrelsesformand og Søren Pap-Tolstrup, COO Nilfisk, er konklusionen desværre klar: årsskiftet betyder ingenting, for udsigterne er stadig, at verden er meget kompleks og krise-perspektivet meget unikt, også langt ind i 2023. Det kræver dygtig ledelse, hvor nøgleordene er scenarier, fokuseret forretning og klar retningsskabende kommunikation.
Global Update 2022: Der er håb – men først nogle svære år
VL´s Julemøde torsdag den 22. december har fokus på en Global Update og byder på et særligt spændende oplæg ved Ambassadør Michael Zilmer-Johns, der har stået bag analyserapporten “Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035”, som udkom i det tidlige efterår. Rapporten har sat dagsordenen i Danmark om fremtidens forsvar og sikkerhedspolitik, fordi den meget præcist har givet diagnosen bag de mange symptomer på, at verden er i opbrud. Som optakt til Julemødet, har VL Nyt mødt Michael Zilmer-Johns til en snak om, hvordan han har oplevet debatten efter rapportens udgivelse og særligt hvilke råd han har til danske virksomhedsledere.
Dét mener VL-medlemmerne om deres netværk
VL-medlemmerne er meget tilfredse med deres medlemskab af VL. Det fortæller Medlemsanalysen 2022, der er udført i samarbejde med MEGAFON. Over 1.500 medlemmer har deltaget med deres holdninger, hvilket svarer til 41%. Der er mange spændende indsigter at få fra resultaterne, som netop i disse dage er på vej ud til alle VL-gruppeformænd, således at hver enkelt gruppe modtager deres egne resultater af analysen. Her får du en oversigt over nogle af de overordnede resultater.
VL-gruppen: Sådan styrker du onboarding af nye VL-medlemmer
VL-grupperne er bredt anerkendt som det mest kvalificerede ledernetværk i Danmark. Men ligesom med hverdagslivet i virksomheden kan man ikke hvile på laurbærrene. Fokus må løbende være på at fastholde et højt fagligt niveau i grupperne. Og god onboarding af nye medlemmer har vist sig at være en gennemgående udfordring for mange grupper. Hvordan gør man det i praksis? VL Nyt har taget en snak med Jens Lunn, formand for VL59, som giver tre konkrete råd til god onboarding.
VL’s nye bestyrelsesmedlemmer
For mange VL-grupper er rejserne sammen den lim, der gør, at grupperne hænger sammen. For medlemmerne kommer hurtigt tæt på hinanden. Så tæt, at sparring bliver meget enklere. Jakob Stengel, Managing Partner i Case Rose/Intersearch har været formand for Rejseudvalget i VL53 siden 2009. Og hvert eneste år siden 2009 har gruppen være på en rejse sammen, dog med undtagelse af Corona-årene. Så hvad er hemmeligheden bag det stærke fokus i gruppen? VL Nyt har taget en snak med Jakob Stengel om netop dette.
VL-gruppen: Rejserne har givet os et ekstra stærkt fællesskab
For mange VL-grupper er rejserne sammen den lim, der gør, at grupperne hænger sammen. For medlemmerne kommer hurtigt tæt på hinanden. Så tæt, at sparring bliver meget enklere. Jakob Stengel, Managing Partner i Case Rose/Intersearch har været formand for Rejseudvalget i VL53 siden 2009. Og hvert eneste år siden 2009 har gruppen være på en rejse sammen, dog med undtagelse af Corona-årene. Så hvad er hemmeligheden bag det stærke fokus i gruppen? VL Nyt har taget en snak med Jakob Stengel om netop dette.
VL internationalt: Den danske ledelsesstil er vores fællesnævner
VL-grupperne er meget aktive i udlandet. Vi har 15 internationale VL-grupper, der i praksis arbejder på samme måde som VL-grupperne i Danmark. Men der er jo nogle strukturelle forskelle og vilkår, der er noget anderledes, og som man må arbejde ud fra som gruppeformand. VL Nyt har talt med Ulrik Møller, der er gruppeformand for VL85 i Luxembourg.
VL’s Årsmøde gav stof til eftertanke
VL’s Årsmøde blev i år afholdt med særligt fokus på den globale situation. Global Update 2022 kom hele verden rundt for at give et overblik. Overskriften er enkel: Den hedder ”Usikkerhed” og ”Uforudsigelighed” med flere samtidige krisesituationer, der påvirker alle samfund.
Forinden afholdt VL årets generalforsamling, hvor højdepunktet var valget af to nye, kvindelige, bestyrelsesmedlemmer.
Vi ved det godt – det er adfærdsændring, der gør forskellen. Men hvordan gør man det?
Jesper Dalgaard Pøhler er bestyrelsesmedlem hos Sustainable Change Makers og forfatter til en ny bog om at leve bæredygtigt. Den er relevant for enhver virksomhedsleder, for bæredygtighed kræver, at vi tænker på helt nye måder – også uden for jobbet. VL Nyt har interviewet Jesper om, hvorfor det er relevant for danske erhvervsledere at forholde sig til bæredygtighed i hverdagen.
Globalt erhvervsperspektiv: Bliv klogere på den globale situation
På VL´s Årsmøde torsdag den 13. oktober sætter vi fokus på den globale situation. Vi ved rigtigt meget, men har svært ved at forudsige noget som helst. Det er den situation, som VL iscenesætter med en række oplæg, der vil give perspektiv og indsigt til den uforudsigelige verden. Gæsterne er Ulrik Vestergaard Knudsen, Deputy Secretary General for OECD, Camilla T. N. Sørensen, lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet, Philip Khokhar, Asien-korrespondent for DR, Jesper Steinmetz, USA-korrespondent for TV 2 samt Noa Redington, politisk analytiker. Eksperterne vil drøfte den vanskelige aktuelle situation, perspektivere til danske forhold og give deres bud på de største udfordringer i 2023 – og hvordan man som virksomhedsleder kan navigere i det uforudsigelige.
Bæredygtighed skal både organiseres i toppen og i bredden
Alle er enige om, at bæredygtighed er en strategisk prioritet. Men hvad er den rigtige måde at organisere sit arbejde med bæredygtighed på? Det er der ikke et klart svar på. Men der er allerede nu mange erfaringer. VL Nyt forsøger her at sammenfatte nogle af tendenserne.
To nye, stærke kandidater stiller op til VL’s bestyrelse
På VL’s Generalforsamling torsdag den 13. oktober præsenterer VL Selskabet to nye kandidater til VL´s bestyrelse. Det er Helle Borup Friberg (VL28), der er adm. direktør i Økologisk Landsforening og Christina Hvid (VL46), der er adm. direktør i Molio.
Unge om bæredygtighed
Vi har spurgt organisationen Sustainable Change Makers om, hvad de tænker om Bæredygtig Ledelse, og hvordan virksomheder og organisationer bør tænke om netop organisering.
Styrket samarbejde mellem Forsvaret og de danske virksomheder
Forsvarschef, General Flemming Lentfer vil fortælle om Forsvarets opgaver og roller i den nye geopolitiske situation i to kommende events, som InterForce eksklusivt har inviteret VL til.
Det foregår dels i Ridehuset på Frederiksberg Slot den 28. september og dels i Danske Bank i Aarhus den 5. oktober.
Udgangspunktet vil være Zilmer-rapportens analyse af de sikkerhedspolitiske udfordringer for Danmark og for Forsvaret. Til eventet vil der være rig lejlighed til at stille spørgsmål til forsvarschefen efter indlægget. Derudover byder eventet på en præsentation af InterForce og virksomheders muligheder for samarbejde. Arrangementet afsluttes med networking-buffet.
Det er alvor: De seneste mange årtiers verdensorden er ved at blive afløst. Men af hvad?
Krigen i Ukraine har været et afgørende vendepunkt for stabiliteten i den moderne verden. Fra en regelbaseret verdensorden til et andet uforudsigeligt paradigme, som indtil videre er præget af den stærkes magt. Det giver meget store udfordringer for det globale samfund og for Danmark samt større risiko for danske virksomheder. VL Nyt har – som optakt til to kommende events mellem InterForce og VL – talt med Forsvarschef, General Flemming Lentfer, der dog også øjner muligheder for danske virksomheder.
Man skal gøre sig umage og gøre bæredygtighed vigtigt
For Marianne Wiinholt (VL3), Group CFO hos WS Audiology, er der ingen tvivl. Bæredygtighed er et strategisk emne på allerøverste ledelsesmæssige hylde. Men det kommer ikke på den strategiske dagsorden af sig selv. Det kræver ledelseskraft og det kræver også en vis snilde i forhold til at organisere sig fornuftigt og langsigtet.
VL30 debatterer VL´s 10 bud på Sustainable Leadership
VL30 i Trekantområdet startede efterårssæsonen med et gruppemøde om VL´s 10 bud på Sustainable Leadership. Der var en livlig diskussion, og arbejdsmaterialet, som var udviklet på baggrund af VL Døgnet, virkede. Men de tunge ledelsesmæssige dilemmaer forsvinder ikke uden videre.
Hårfin balance mellem offensiv kommunikation og troværdig dokumentation
Vi glæder os til at byde velkommen til endnu en episode i den virtuelle serie om Sustainable Leadership, hvor vi vil fokusere på Greenwashing og kommunikation om bæredygtighed. Hovedpointen er, at bæredygtighed skal kunne dokumenteres – og hvis man ikke kan det i fornødent omfang, så er der tale om Greenwashing. På episoden den 6. september får Clement Kjersgaard blandt andet besøg af Louise Koch (VL 111), der er globalt ansvarlig for Dell Technologies’ aktiviteter inden for Sustainability. Vi har mødt Louise til en snak om hendes syn på bæredygtighed og kommunikation.
Fra disciplineret compliance til offensiv strategi
Kim Balle (VL91) er Group CFO for rederiet TORM og har gennem de seneste år arbejdet mere og mere intenst med bæredygtighed. Indsatsen har undervejs flyttet sig fra et naturligt fokus på compliance til et gennemgribende strategisk perpektiv. For Kim Balle er der ingen tvivl om, at det strategiske ansvar for bæredygtighed hører til i bestyrelsen og direktionen, men at finansfunktionen er hovedansvarlig for den eksterne non-financial [ikke-finansielle] rapportering. Governance af processerne rækker dog langt ud i resten af organisationen.
Sustainable Leadership: Fra fine ord til praktiske handlinger
VL´s Årstema om Bæredygtig Ledelse oplevede en foreløbig kulmination på VL Døgnet i forsommeren. VL Nyt har spurgt nogle af dem, der ihærdigt arrangerede VL Døgnets workshop, om hvad der blev de største erfaringer fra dagen. Vi har talt med Gitte Haar, ansvarlig partner i Center for Cirkulær Økonomi (VL59); Jette Ditlev, ledelses- og strategi-futurist (VL30). Og vi har talt med Alexander Hasenberg, Head of Management Office, Group Sustainability, Stakeholder Relations & Marketing, Danske Bank, der sammen med Cecilie Gyldenvang, Associate, McKinsey repræsenterede unge-organisationen SAGA på årets VL Døgnet.