Fra storytelling til regnskab
3. februar 2023
Bæredygtig ledelse er det store mantra, og mange danske virksomheder er fint med i forhold til de nuværende rapporteringskrav. Men kravene har manglet standarder og struktur. Det nye direktiv og de nye standarder fra EU vil hjælpe og understøtte en bæredygtig samfundsudvikling i EU. VL Nyt har taget en snak med formanden for Udvalg for Samfundsansvar og Bæredygtighed hos FSR – danske revisorer om perspektiverne, og hvad danske virksomhedsledere kan og bør gøre.
Af Anders Monrad Rendtorff
”Vi er jo egentlig ikke særligt systematiske”, siger Birgitte Mogensen, VL65, meget direkte, når hun bliver spurgt om, hvor langt danske virksomheder er i bevægelsen mod at være strukturerede og strategiske, når det gælder bæredygtighedsrapportering.
”Jo, de større virksomheder, som har været i gang i flere år, er bestemt strukturerede. Men det store flertal er – jeg fristes til at sige – famlende. Der mangler systematik og struktur”, uddyber Birgitte Mogensen, der i mange år har fulgt med i, hvordan danske virksomheder arbejder med bæredygtighed. Hun er nemlig formand for Udvalg for Samfundsansvar og Bæredygtighed hos FSR – danske revisorer, der er en af Danmarks førende iagttagere og rådgivere inden for udviklingen af bæredygtighed.
Nu er der hjælp at hente for danske virksomheder, selvom hjælpen kræver en del hjemmearbejde. EU har taget teten og vil allerede fra 2024 starte implementeringen af det såkaldte CSRD, der skal understøtte EU’s Green Deal.
”Det store formål er at harmonisere udviklingen på tværs af EU, så man kan sammenligne virksomheder – akkurat ligesom formålet er med finansielle regnskaber. Midlet er struktur og systematik hentet via en standardisering af rapporteringsområdet indenfor bæredygtighed. Og med denne udvikling får virksomheder hjælp til selvhjælp, fordi standardiseringen kan bidrage til at afhjælpe famlen”, forklarer Birgitte Mogensen.
”Ledelsen har i dag nærmest fri plade. Derfor er brugsværdien af redegørelser for samfundsansvar begrænset. Derfor er det i dag svært at foretage sammenligninger af virksomheder.”
Compliance i dag er bare elastik i metermål
I dag er der allerede rapporteringskrav på bæredygtighedsområdet. De udspringer af årsregnskabslovens §99a, ifølge hvilken store virksomheder skal udarbejde en redegørelse for samfundsansvar.
”Dog er dette compliancekrav, hvad jeg vil kalde elastik i metermål”, siger Birgitte Mogensen og fortsætter: ”En virksomhed kan opfylde informationskravet ved at skrive en redegørelse på 6 linjer eller 6 sider eller 60 sider. Det er nemlig virksomheden, der selv vælger, hvad den vurderer relevant og væsentligt at berette om. Uden en standardiseret ramme og struktur at vurdere ud fra. Og uden en proces for, hvordan denne vurdering sker”.
”Ledelsen har i dag nærmest fri plade. Derfor er brugsværdien af redegørelser for samfundsansvar begrænset. Derfor er det i dag svært at foretage sammenligninger af virksomheder. Og derfor bliver årsregnskabslovens § 99a ændret med den danske implementering af det nye EU-direktiv med de tilhørende standarder”, fortæller Birgitte Mogensen.
”Det vil blive naturligt, at den ansvarlige for bæredygtighedsrapporteringen er CFO’en.”
Danske virksomhedsledere – det er nu, I skal med på vognen
Opgaven er tydelig nu. De 12 EU-standarder ligger i et udkast, som senest juni 2023 vil blive udmøntet i de delegerede retsakter.
”Opgaven er ikke en skriveøvelse. Standarderne aktiverer produktion, salg, logistik, F&U, it, controllere, økonomi og finans-funktionen. Stort set alle funktioner aktiveres på alle ledelsesniveauer”, understreger Birgitte Mogensen.
Der er i standarderne direkte transparenskrav om bestyrelsens opgaver og roller på den bæredygtige indsats. Så selvom der, inden implementering, kan nå at ske ændringer til de 12 standarder, kan planlægningen med fordel gå i gang nu. Fordi standarderne sætter skub i en ledelsesvurdering af selve virksomhedens forretningsmodel på sigt. De aktiverer en bæredygtig ledelsesstil, de presser virksomheden til konkrete mål og måltal, og de stiller krav om, at de informationer og data, der er i bæredygtighedsrapporten, også skal underkastes et review med en revisorerklæring.
”Standarderne bygger bro over til den finansielle rapportering og årsrapporten, og bæredygtighedsrapporteringen skal være en direkte del af årsrapportens ledelsesberetning. Derudover kommer der – via standarderne – meget fokus på data performance. Af disse grunde vil det blive naturligt, at den ansvarlige for bæredygtighedsrapporteringen er CFO’en”, afslutter Birgitte Mogensen.
Hvad er CSRD?
CSRD står for Corporate Sustainability Reporting Directive og er et nyt EU-direktiv, der ændrer og skærper kravene til virksomheders bæredygtighedsrapportering.
Formålet med EU’s nye tiltag er at ensrette rapporteringen og øge gennemsigtigheden på bæredygtighedsområdet, så både investorer, leverandører og kunder – og især de finansielle beslutningstagere rundt om en virksomhed – lettere kan afkode en organisations bæredygtige indsats.
Ambitionen med CSRD er, at bæredygtighedsrapportering får samme kvalitet og brugsværdi som den finansielle rapportering. CSRD er en delmængde af EU’s Green Deal og dermed et element i den politiske agenda om en bæredygtig samfundsudvikling, hvor ”penge flyder derhen, hvor man får mest bæredygtighed for dem”.
I første omgang udmøntes direktivet via 12 standarder, der som delegerede retsakter sikrer en helt ens implementering i alle EU-lande.
Senere kommer en række sektorstandarder og en frivillig standard for SMV-segmentet.
Hvornår sker det?
Implementeringen af de 12 EU-standarder sker efter en trin-model. Fra og med 2024 favnes de store virksomheder med en offentlig interesse, herunder særligt børsnoterede virksomheder med >500 medarbejdere.
Fra og med regnskabsåret 2025 inkluderes alle virksomheder i regnskabsklasse store C og opefter. Det svarer til dem, som er omfattet af årsregnskabslovens § 99a i dag – som tommelfingerregel med >250 medarbejdere.
Senere kommer flere regler for mindre børsnoterede virksomheder og ikke-EU-virksomheder med aktiviteter inden for EU.
Men det store år bliver det regnskabsår, der starter fra og med 1. januar 2025. Det er her, standardiseringen ruller ud over – og ind i – rigtig mange danske virksomheder.
Birgitte Mogensen, VL65
IRO – bæredygtighed er business
Virksomhedslederen kan med fordel se på bæredygtighed ud fra IRO. IRO står for Impact, Risk og Opportunity. Med andre ord bør ledelsen i en virksomhed analysere sin bæredygtighedssituation ud fra:
- Impact: hvilken impact har virksomhedens aktiviteter? Her kan man udnytte ESG-begreber og tage fat i scope 1, 2 og 3.
- Risk: hvilken risiko oplever virksomheden – og hvilke risici tegner sig i horisonten?
- Opportunity: hvilke forretningsmuligheder ser virksomheden?