Mød VL Insights på VL Døgnet 2023

25. maj 2023

Har du lyttet til VL’s seneste skud på stammen: VL Insights? VL Insights er en podcast om aktuel ledelse, som debuterer med serien Navigating Uncertainty. Serien bygger på VL’s årstema og kulminerer på VL Døgnet 2023. Holdet bag VL Insights vil naturligvis være på pletten til VL Døgnet den 31. maj, hvor de optager podcast på baggrund af VL-medlemmernes umiddelbare reaktion på VL Døgnet og Navigating Uncertainty.

Hvordan navigerer man som virksomhedsleder i det aktuelle høj-inflationsscenarie, og hvilken betydning har prisstigninger for virksomheder og kunder? Har virksomhederne fortsat et problem med arbejdskraftmangel? Hvordan påvirker forsyningskrisen omstillingen til grøn energi? Og hos Nationalbanken faldt danskernes pensionsformuer med 558 milliarder. Hvorfor sker det?

Det og meget mere kan du blive klogere på ved at varme op til VL Døgnet med podcasten VL Insights. Her har VL inviteret en række VL-medlemmer, virksomhedsledere og eksperter til højaktuelle dialoger om blandt andet inflation, arbejdskraftmangel og kriserne, der står i kø.

Mere end 1.000 VL-medlemmer har allerede lyttet til VL Insights, og de rosende ord lyder blandt andet: højt fagligt niveau, berigende og lærerigt, yderst kompetent vært og imponerende deltagere.

Til at binde programmerne i denne podcastserie sammen står vært Solveig Bjørnestad – tidligere vært og redaktør på DR TV’s Pengemagasinet, P1 Business og Orientering. Solveig Bjørnestad bliver bakket op af den topprofessionelle podcastproducent Freia Dam, som står bag navnet Damn Podcast.

Mød både Solveig Bjørnestad og Freia Dam på VL Døgnet, hvor de optager podcast om VL-medlemmernes umiddelbare reaktion på de spændende keynotes og paneldebatter, de oplever til VL Døgnet samt deres refleksion over temaet Navigating Uncertainty.

Du kan finde holdet bag VL Insights på VL Døgnet i foyeren i Tivoli Hotel & Congress Center. Kig gerne forbi til en snak om VL, Navigating Uncertainty og dine egne ledelsesmæssige dilemmaer.

Solveig Bjørnestad

Under sloganet ”Business med Bjørnestad” stod Solveig Bjørnestad i spidsen for DR´s erhvervsdebatprogram P1Business gennem samfulde 12 år. Hun fungerede som både journalist, vært og redaktør på programmet, indtil det stoppede i 2018.

Solveig Bjørnestad er en særdeles erfaren journalist, som har arbejdet med både radio- og TV-produktion igennem hele sin karriere. Hun er tidligere vært på TV Avisen og mangeårig reporter på DR TV´s Pengemagasinet.

Hendes speciale har været portrætinterviews med højprofilerede erhvervsfolk, som ikke hyppigt deltog i medierne samt debatter i krydsfeltet politik – erhverv – arbejdsmarked.

Solveig Bjørnestad var tilknyttet DR indtil januar 2023, men arbejder nu som senior-freelancer med journalistiske opgaver som journalistisk podcastproduktion, vært ved konferencer og interviewtræning.

 

Damn Podcast

Bag Damn Podcast står Freia Dam. Hun har været selvstændig siden 2018, men har arbejdet med lyd siden 2010. Fra 2011-2014 som vært, tilrettelægger og producer på Radio24syv – og siden 2014 har hun været selvstændig. Freia Dam har adskillelige lydkilometer i benene, og har de sidste 12 år udarbejdet knap 50 podcastformater og -serier til medier, virksomheder og selvstændige.

Freia Dam varetager alle aspekter af din podcast – uanset om du mangler hjælp til din postproduktion, værtstræning, tilrettelæggelse, optagelse, klip eller lancering. Foruden podcastproduktion er hun jurymedlem i den årlige Prix Audio fra Danske Medier, hvor hun i samråd med kolleger i lydbranchen udvælger de bedste podcasts, fra året der gik.

Hør VL Insights her eller der, hvor du hører podcast

VL Døgnet byder på spændende live-cases om svære dilemmaer

Læs mere

Erhvervsministeren på VL Døgnet 2023

Læs mere

Se hele programmet for VL Døgnet 2023