VL har i de seneste uger, af gode grunde, haft stor fokus på krigen i Ukraine. Vi har lavet en virtuel særepisode om Ukraine krisens betydning for danske virksomheder, vi har lavet en survey til VL-medlemmer og senest et ZOOM-møde, hvor medlemmer kan diskutere de mange dilemmaer. Vi har samtidig haft fokus på at understrege VL´s internationale rækkevidde. Og her i denne artikel har vi en snak med Aage V. Nielsen fra VL76, der har boet og levet i Moskva i næsten 30 år. Hvad er hans situationsbillede, og er der gode råd til danske virksomheder?

Af Anders Monrad Rendtorff

 

Det er bestemt ikke nemt at være en dansk virksomhed i Rusland og i Moskva i disse tider. Ifølge Aage V. Nielsen, der har boet og drevet virksomhed i Moskva i næsten 30 år, er der blot 3 danskere tilbage af den ellers solide VL76.

• ”Vi er bestemt i et vadested lige nu. Jeg har gennem årene oplevet et antal kriser, som vi er kommet igennem. Eksempelvis krigene i Tjetjenien i 95 og 99, Kasakajev-sagen i 2003 og senest KRIM i 2014, hvor vi oplevede stramme sanktioner. Men denne gang er mere dramatisk, mere radikal – og det er meget svært at forudse, hvad der kan ske”, fortæller Aage V. Nielsen over en WhatsApp-forbindelse til Moskva.

 

Informationsniveauet afhænger af alder

Men hvad er egentligt situationen, set med russiske øjne?

• ”På mange måder er situationen her i Moskva pt. normal. Men jeg ser dog eksempler på, at nogle varegrupper kan være udsolgt. Men det vil jeg ikke dramatisere. Foreløbigt er butikkerne velforsynede, og på TV forsikrer man befolkningen om, at der ikke bliver nogen varemangel. Hverdagslivet er faktisk nogenlunde normalt”, fortæller Aage.

Til gengæld er det meget forskelligt, hvordan russerne bliver informeret. Der er ifølge Aage en tydelig forskel på aldersgrupper.

• ”Hvis man er ældre, og dermed ofte blot ser det nationale tv, så ser man bestemt ikke mange ødelæggelser. Og det former jo opfattelsen af situationen. Hvis man derimod får sine nyheder over internettet, er informationerne langt mere nuancerede. Og det er særligt de yngre generationer, der derfor – i princippet – er mere oplyste. Mit bud er, at mere end halvdelen ikke er synderligt oplyste om situationen i vestlig forstand”.

 

Det gode råd? Træd vande i nogle måneder

Løfter man blikket til et virksomhedsniveau, er der selvfølgelig ingen klare svar. Og det kommer der heller ikke på den korte bane.

• ”Hvis jeg bliver spurgt om et godt råd til danske virksomheder, vil jeg sige: Træd vande så godt man kan. For at vinde tid til at vurdere, hvor tingene bevæger sig hen”, siger Aage V. Nielsen. Det har vist sig nyttigt under de tidligere kriser.

Mange danske virksomheder lukker dele af operationen ned, men ikke alt. Der er over de sidste mange år foretaget meget store investeringer i Rusland. Og Rusland har udviklet sig til at være et betydeligt og lønsomt marked for mange. Ikke mindst fordi russerne har været villige til at betale for kvalitet.

• ”Der er mange udfordringer lige nu. Ikke mindst EU og de amerikanske sanktioner. Fly og flyreservedele sanktioner, samt lukning af de civile luftrum i Europa (og USA) rammer. Sanktionerne i sig selv vil ramme, men der mangler præciseringer, hvilket også var tilfældet i 2014. Den private transport embargo fra de store internationale transportører, og som ikke er en del af de politisk bestemte sanktionerer, er pt. det største problem for virksomhederne. Det rammer alle – og i øvrigt begge veje. Snakken om russisk nationalisering vurderer jeg til ikke at være særlig realistisk, medmindre Vesten begynder at konfiskere og ikke blot beslaglægge russiske aktiver i udlandet. Den indledende debat er siden blev blødt noget op”, vurderer Aage V. Nielsen.

 

Husk – det er en konflikt mellem broderfolk. Ukrainere og russere er gift med hinanden

Det kulturelle aspekt er nok en overset faktor i krigen. Det er på mange måder en blodig konflikt mellem broderfolk, som selvsagt præger store dele af befolkningen.

• ”Mange ukrainere og russere er jo giftet ind i hinandens familier og har familiemæssige relationer på kryds og tværs. Det gør konflikten endnu mere ubærlig. Jeg har oplevet russiske topledere være på grådens rand, når talen falder på konflikten. Min fornemmelse er, at det påvirker stemningen betydeligt”, pointerer Aage V. Nielsen

 

Og atom-truslen?

Et af de helt store spørgsmål om krigen er naturligvis spørgsmålet om Putin selv – og om risikoen for at atomvåben bringes i spil.

• ”Det er et rigtigt godt spørgsmål”, svarer Aage V. Nielsen. ”For situationen er meget uforudsigelig, men jeg vurderer risikoen til at være minimal”.
• ”Putin er jo rationel i den forstand, at hans historiske forståelse, som han beskrev i et langt essay i juli sidste år, er meget klar og tydelig. Han forfølger entydigt sit eget rationale, som er, at den nuværende situation med Ukraine er kunstig, og derfor skal rettes op. Men hvordan det vil udvikle sig, er helt uforudsigeligt”.

Og til atomtruslen, siger Aage V. Nielsen:

 

• ”Jeg har ingen ide om det. Så lad mig blot sige som Aksel Larsen engang sagde”: ”I politik skal man aldrig sige aldrig”, afslutter Aage V. Nielsen.

VL har netop afholdt sit første morgenmøde om krigen i Ukraine og betydningen for danske virksomheder. Mødet kom direkte i forlængelse af en survey til VL-medlemmerne, hvor næsten 60% påpeger, at de er økonomisk påvirket af krigen i Ukraine. Det uformelle møde demonstrerede, hvor mange forskellige både praktiske og moralske issues, som de danske virksomheder aktuelt tumler med. VL vil lave flere møder for at stimulere praktisk erfaringsudveksling.
Af Anders Monrad Rendtorff
 
Der er et stort behov for at udveksle praktiske erfaringer og drøfte dilemmaer blandt VL-medlemmer, og dermed for de danske virksomheder. Det står klart efter en survey udsendt i fredags og et ny-overstået morgenmøde for VL-medlemmer -om og hvordan- krigen i Ukraine påvirker danske virksomheder.
 

Mange danske virksomheder er allerede påvirket

VL udsendte fredag den 18. marts 2022 et spørgeskema til alle VL-medlemmer. VL har modtaget 278 besvarelser. Hovedresultaterne er:

• Næsten 60% er økonomisk påvirket af krisen
• Hovedårsager er særligt prisstigninger på råstoffer og energi og dernæst påvirkning af salg
• 15% af medlemmerne har medarbejdere ansat i Ukraine, Rusland eller HvideRusland. Af dem er ca. 13.000 fastansatte.
• Mange VL-medlemmer ønsker mulighed for at erfaringsudveksle og drøfte meget praktiske dilemmaer.

Det betyder med andre ord, at krigen i Ukraine allerede sætter markante spor for vores danske virksomheder. Og hvis ikke den økonomiske regning er stor endnu, så er krigen nået frem til Direktionen. For krigen sætter agendaen på mange forskellige måder. Helt praktisk, hvis man har medarbejdere i de berørte områder, hvis man skal transportere varer frem og tilbage, og hvis man er bekymret for sin it-sikkerhed.
 

Praktiske spørgsmål og dybe dilemmaer

Der var 33 tilmeldte VL-medlemmer til et virtuelt morgenmøde om Ukraine-krigen onsdag d. 23. marts. VL-bestyrelsesformand Lisbeth Knudsen og bestyrelsesmedlem Niels Lundorff, der bor i Polen og er med i VL88, havde taget initiativet til mødet.
Morgenmødet demonstrerede det store behov for at udveksle erfaringer. Hovedparten af deltagerne i mødet var direkte berørt af operationer i Polen, Ukraine eller Rusland, mens andre var med på mødet, grundet den naturligt store bevågenhed.
Emnerne og dilemmaerne spændte vidt; fra den økonomiske påvirkning, håndtering af medarbejdere, cyber-sikkerhed og drøftelse af sanktionerne til de mere etiske/moralske dilemmaer.
De fleste oplevede, at de forskellige temaer hang sammen. Mest konkret var beretningerne om medarbejdersituationen i de berørte lande. Hvordan håndterer man det, som en lille organisation? Hvordan kan man hjælpe bedst? Og hvad er de foreløbige erfaringer med, hvordan medarbejderne reagerer?
Også forholdet til Rusland og holdninger til det etiske dilemma om, at fortsætte aktiviteter eller stoppe dem, blev berørt på mødet. Det fremgik meget klart, at den offentlige holdning til det etiske spørgsmål spiller en stor rolle for virksomhederne og deres kunder. Og endelig var der et stort fokus på at identificere relevante organisationer, eller bare på hvor man kan finde relevant information om, hvordan man skal forholde sig i de givne situationer.
 

VL-forum for involverede og interesserede VL-medlemmer

VL har, som resultat af ovenstående møde, lanceret en side, hvor der som virksomhedsleder er nyttig information at hente og mulighed for at deltage i drøftelser eller række ud efter andre VL-medlemmer https://vl.dk/krigen-i-ukraine/ (Siden er under udarbejdelse).

VL afholdte torsdag d. 17. marts en særepisode om krigen i Ukraine. Clement Kjersgaard bød til debat om krigens betydning for både energiforsyning og cyber-sikkerhed. Det var et stærkt panel, der med kort varsel havde stillet op til den spændende og relevante debat om krigens betydning for danske virksomheder. Mød Marlene Wind, Professor og direktør for Centre for European Politics, Københavns Universitet, Thomas Egebo, CEO for Energinet og medlem af VL16; Casper Klynge, VP for European Government Affairs i Microsoft og Thomas Lund-Sørensen, Partner i Macro Advisory Partners.

Panelet fik debatteret de helt store globale temaer som dynamikken mellem Kina, Rusland og USA, energipolitik, der er blevet til geo- og sikkerhedspolitik, og ikke mindst hvordan Europa trods de svære tider kan øjne håb om styrket samarbejde. Er du en mindre virksomhed i Danmark, var der to tydelige budskaber: Få nu oprustet på it-sikkerheden og ikke mindst: En virksomhed kan ikke længere være neutral. Der er ganske enkelt øgede krav til, at enhver virksomhed er bevidst om sit moralske – og derfor også sit politiske – værdisæt.

Af Anders Monrad Rendtorff

 

En virksomheds adfærd er nu politisk

Globalisering er et af de helt store temaer i forlængelse af krigen i Ukraine. Er årtiers fokus på den grænseløse globalisering slået tilbage til start? Bliver der i stedet en række globale sektorer med hver sine regler og værdier? Og hvordan skal den enkelte virksomhed navigere i den verden?

• Virksomhederne får det vanskeligere, fordi globaliseringen har fået en kæp i hjulet, fortalte Marlene Wind. Tilliden har lidt et knæk, og det bliver vigtigt, at virksomhederne er mindre naive, og mere bevidste om deres egne værdier. Ikke mindst overfor spillere, der har andre værdisæt. Og det betyder ganske enkelt øgede krav til virksomheder om et moralsk værdisæt.

Det er blevet stimuleret af civilsamfundets øgede mobilisering.

• Vi har oplevet i den seneste tid, hvor afgørende civilsamfundets øgede krav til virksomhedernes adfærd er. Virksomhederne kan ikke længere være neutrale, understregede Casper Klynge, der arbejder i Bruxelles for Microsoft. Casper berettede, hvordan han over den seneste periode har oplevet, hvordan institutioner og den private sektor er kommet endnu tættere på hinanden omkring de store emner.
• Det hele hænger jo sammen. Geopolitik, energi, klima, cyber-sikkerhed –og problemerne kan kun løses, hvis den private sektor og institutioner arbejder tæt sammen. Det er der aktuelt meget stor appetit på, men det kræver jo, at man tager stilling og er på den ”rigtige” side af historien, som Casper Klynge udtrykker det.

 

Få nu oprustet din cyber-sikkerhed

Krig er ikke bare krig. Den hybride krigsførelse gør, at alle bliver involveret. Panelet gav et par tankevækkende tal til at kickstarte drøftelsen om cyber-sikkerhed.

Fra 2018 til 2021 registrerede Microsoft 20.000 indikationer om koordinerede angreb mod sine kunder. De sidste 6 måneder var der 40.000 indikationer. Og i den seneste periode har Microsoft registreret en 10-dobling af angreb på den digitale infrastruktur i Ukraine. Det fylder altså meget, og i stigende grad. Så hvordan er danske virksomheder rustet til cyber-angreb?

 

• Vi kunne stå bedre, svarede Thomas Lund-Sørensen. Og det var et meget diplomatisk svar. For situationen er ifølge Thomas Lund-Sørensen, at danske virksomheder ikke er stærkt nok rustede. Jo, de større finansielle virksomheder er generelt på et fint sikkerheds-niveau. Så hvis nogen kunne have en interesse i at skade den vestlige verden, så bevæger man sig jo bare videre. Og ender ret hurtigt med den typiske lille eller mellemstore virksomhed. Ikke bare i Danmark, men generelt i den vestlige verden. Så mit enkle råd er: Få nu oprustet på sikkerheden. Det er ofte mindre, men meget basale forhold, der skal skærpes. Det er bestemt overkommeligt. Få det gjort, understregede Thomas Lund-Sørensen.

Håb for styrket sammenhængskraft i Europa

Energi har været det helt store emne i starten af krigen. Det er gået op for alle, hvor afhængig man, i Danmark og i resten af Europa, er af den russiske gas. Men hvordan skal man se på det?

Thomas Egebo er CEO for Energinet og har derfor fingeren på energi-pulsen.

• Det helt store spørgsmål er jo, om gasforsyningen fra Rusland til Europa bliver lukket. Det vil være et meget tydeligt signal, om at vi vil være selvforsynende. Men på den korte bane vil det jo være både dyrt og besværligt. Prisstigninger, rationeringer etc. Men på den anden side er bevægelsen jo stærk. Der er masser af energi-kilder, som vi kan ty til. Det er bare ikke på den korte bane, for det tager tid at omstille. Men netop denne tragiske anledning kan blive anledningen til endnu mere tryk på den grønne omstilling af energi. Det er bestemt mit håb – og mit bedste bud – at det er netop det, der kan styrke sammenholdet og sammenhængen i EU.

Netop dette håbefulde perspektiv delte både Marlene Wind og Casper Klynge. De oplever begge, hvordan stemningen og samtalerne mellem alle aktører i Bruxelles har ændret karakter den seneste måned.

• Der er fokus på enighed. Og der er ingen snak om Brexit. Der er en kæmpe erkendelse af, at vi skal stå sammen. På tværs af EU, på tværs af temaer, på tværs af sektorer, afsluttede Casper Klynge.

Vi er på vej – og i den samme retning

”Hvordan definerer vi et Sustainability Mindset?” – det var overskriften på det første af en række virtuelle episoder i VL’s Årstema 2022. Og svaret var entydigt: Sustainability er kommet for at blive. Et enigt panel på VL´s første workshop pointerede at en global bevægelse allerede ER sat i gang. Og den kan ikke stoppes. Styrket regulering, kraftfulde finansmarkeder og styrkede forventninger fra stakeholders sætter en tydelig retning, hvor alle skal flytte sig. Anført af toplederen. Men der er selvsagt mange udfordringer, og transformationen kommer til at tage tid.

Af Anders Monrad Rendtorff

 

Langt lys, kort plan

En af de store take-aways fra de seneste års corona-situation er graden af uforudsigelighed. Det gør selvsagt, at mange ikke bryder sig om at planlægge længere frem i detaljen. Men omvendt er der mange, der ikke kan lide at udstille deres usikkerhed omkring fremtiden. Et indlysende spørgsmål fra moderator Clement Kjersgaard var derfor, om det i dag er blevet legitimt at tale om sin usikkerhed omkring fremtiden? Spørgsmålet udløste et rammende mod-spørgsmål fra Annemarie Meisling, der retorisk spurgte: ”Er det legitimt i dag at give indtryk af, at man kender fremtiden? Eller er det legitimt at være lyttende og opmærksom?” Det er måske kernen af den strategiske tænkning, som virksomhederne i dag må applicere. Det lange lys skal give retningen, mens planerne skal være mere kortsigtede, og man skal som leder øve sig i at være mere agil og mere opmærksom på sine markeder, sine kunder og de mange strømninger og bevægelser, der konstant kræver justering.

• ”Jeg er overbevist om, at Sustainability har vundet frem de seneste år på trods af de mange kriser. Det lange lys er stærkt nok til, at virksomhederne tør investere. Men de konkrete planer er nødt til at være kortere og må justeres hele tiden, sagde Claus Hemmingsen, der talte fra både sin position som mangeårig topleder i A.P. Møller-Mærsk koncernen og nuværende bestyrelsesformand – også for flere SMV´er.”

SMV´erne skal have mere opmærksomhed

Der er fordele, men desværre også forhindringer, og det er ikke lige nemt for alle at kaste sig over Sustainabilty-transformationen.

Steen Vallentin, lektor på CBS, er meget opmærksom på de strukturelle forhold for de mange SMV´er i Danmark.

• ”Altså, man slås for at få Sustainability ind på banen. Der er jo færre ressourcer i SMV’er, som samtidig ofte har et meget stærkt bundlinjefokus. Derfor er man nødt til at integrere Sustainability i kerneprocesserne. Det lyder jo indlysende, men i praksis er det jo bare svært”, siger Steen Vallentin.

Fordelen for SMV´erne er selvsagt, at der ikke er mange forstyrrende mellemled i implementation, mens det omvendt altid er svært at skalere.

• ”Vi oplever dog, at systemet virker. Kravene til de store virksomheder, om f.eks. rapportering, sætter en proces i gang, der ultimativt rammer alle, f.eks. de mange leverandører. Vi oplever også meget selvregulering, der langsomt, men sikkert har sat Sustainability-bevægelsen i gang”, fortæller Steen Vallentin, der opfordrer til større åbenhed over for den usikkerhed, som eksempelvis Greenwashing-frygten har sat i gang.

Hvis ikke du kan redegøre, kan du blive udelukket

Der er mange drivers, der kan skabe det fremadrettede momentum. En helt central driver er regulering, der rammesætter kravene og har sat et stærkt fokus på rapportering. En anden er de finansielle markeder, der sætter en meget konkret dagsorden via de konkrete investeringsstrategier. Og kravene fra kunder og medarbejdere er med til at fastholde fokus på Sustainability og samtidig undgå, at der bliver tale om en døgnflue.

• ”Hvis ikke du kan redegøre for dine bæredygtige indsatser på en systematisk måde, kan du sagtens risikere at blive udelukket fra kapitalmarkederne. Det vil være kritisk for mange”, understregede Lise Kingo.

 

Nuvel, Danmark er lille, men har et stort navn globalt

Panelet var grundlæggende enig i, at Sustainabilty er modnet, og at der reelt er tale om en signifikant global bevægelse. Men hvilken rolle kan Danmark og danske virksomheder så spille i den sammenhæng?

• ”Danmark er et lille land, men har et stort navn globalt”, understregede Claus Hemmingsen.

For spillereglerne i denne ny verdensorden er ved at blive ændret.

• ”Man skal læne sig ud, man skal dele viden. Man kan ikke løse problemerne i sin osteklokke, for bæredygtighed er et systemisk begreb, der kræver et reelt holistisk approach”, sagde Jesper Nygård, der straks blev sekunderet at Annemarie Meisling:
• ”Ledelse bliver nøgleordet. Den lærende organisation bliver måske endda metoden. Og den eneste måde vi kan lære effektivt på, er at samarbejde meget mere. Partnerskaber, open source, involverende aktivering af medarbejdere – alt gælder i den ny situation.”

 

Hvordan var VL, da du startede for 15 år siden?

Der var en aura af ærefrygt for VL-grupperne og medlemmerne, som jeg ikke måtte kontakte direkte. Sekretariatet havde kun én e-mailadresse. Alt blev printet, underskrevet af direktøren, sendt pr. post og kopierne gemt i et meget finurligt arkiveringssystem, som havde vokset sig ganske stort gennem årene.

Da jeg blev ansat, spurgte den sympatiske formand H.C. Madsen, om jeg var vant til at arbejde med IT. Det var jeg fra mit tidligere job i ØK. Og med direktør Jørgen Larsen som støtte og mentor kastede jeg mig ud i det nye i denne helt særlige niche. Det blev starten på en spændende modernisering af VL – med respekt for historien. Og det indebar helt naturligt en tættere kontakt til – og mellem – grupperne, der samtidigt var igennem et stort generationsskifte.

Hvordan ser du VL i dag?

Den store forandring af VL afspejler forandringerne af ledelse generelt. VL har tilpasset sig samfundsudviklingen, som lederne skal – ikke mindst i turbulente og dramatiske tider. Sammen har vi fundet vej og er med de nye teknologier blevet endnu stærkere sammen – VL Selskabet, gruppeformændene og medlemmerne i forening.

Hvordan ser du perspektivet for VL?

Det prestigefyldte netværk af ledere, som mødes i tillid på tværs af brancher og fagligheder, spiller en stor rolle i den digitale og grønne omstilling, som netop kræver partnerskaber og vidensdeling. Vi tog hul på den omfattende proces med årstemaet om Verdensmålene som konkurrenceparameter i 2019. Og heldigvis fik vi mulighed for at grave flere spadestik dybere i de efterfølgende år, og fortsætter naturligvis på dét spor.

Hvad har du lært om ledelse?

Pandemien og klimaforandringerne har gjort det meget tydeligt for mig, hvor afgørende det er for en leder at være åben overfor digitale muligheder, at have empati, at få alle til at føle sig hørt, selvom man ikke har mulighed for at mødes og at give tid og plads til selvledelse. Verdenssituationen har bevirket, at lederne er blevet mere bevidste om deres virksomheders samfundsansvar og værdien af ordentlighed – som fx Mærsk McKinney var det i sin tid, men på en ny måde. Den tråd har vi taget op i VL.

Hvordan kan en organisation som VL præge en samfundsmæssig debat?

Jeg håber og tror på, at VL bl.a. gennem årstemaerne medvirker til at give flere erhvervsledere mod på at stå mere markant frem og blande sig i den nødvendige samfundsdebat. Der mangler ofte bidrag fra det virkelige liv.

Hvad har været højdepunkter i din VL-karriere?

Uha, der er heldigvis mange.

Da Helle Priess Sørensen ringede i 2007 fra Shanghai og foreslog at oprette en international VL-gruppe. Det varmede mit hjerte at høre ude fra Asien igen, som jeg har rejst tyndt i min ØK-tid. Det tog lidt tid, men bestyrelsen accepterede til sidst oprettelsen af den første internationale VL-gruppe. Det blev starten på globaliseringen af VL og banede vej for de mange vigtige grupper ude i verden, der siden er kommet til.

Et andet højdepunkt har været at rejse land og rige rundt med VL-teamet og McKinsey & Co for at samarbejde med VL-medlemmerne om Verdensmålene. Og at lykkes med at udvikle verdensmålenes slutprodukt: GGBN-appen og opleve den internationale anerkendelse, VL har fået på den baggrund.

Det gjorde mig stolt at få etableret et uformelt samarbejde med OECD. Og at holde VL kørende virtuelt gennem hele pandemien og lykkes med vores første virtuelle mødeserie ‘Digital Reshaping’ med Clement Kjersgaard.

Endelig er jeg taknemmelig for at have fået lov til at samle et fantastisk tech-team bestående først og fremmest af Peter Ankerstjerne Eriksen og senere Tejs Bautrup og Jeffrey Hunter, som har været helt afgørende for VL’s digitale mindset.

Har du en særlig oplevelse, som du tager med?

Hvor skal jeg starte? Der er et hav! Men særligt omkring de mange VL Døgn, som jeg har været med til at skabe, har der været store øjeblikke.

Et af højdepunkterne var, da formanden Jens Wittrup Willumsen åbnede VL Døgnet på Borreby Gods i 2018 med Sophia The Robot. Der tog vi virkelig hul på fremtiden. Det tog mig et år at få ‘hendes’ kontrakt i stand.

Et andet var, da alle VL-grupperne i og omkring Horsens stod ret i et tranformeret Horsens Statsfængsel og tog imod de 50 fantastiske talere. Mageløst samarbejde var det!

Og FN Byen, som vi omdannede til ét stort verdensmålsprojekt i 2019 – fyldt til randen af VL-medlemmer og talere fra hele verden med Verdensmålene LIVE!

Jeg vil også nævne et forrygende samarbejde med Clement og støtte fra formand Lisbeth Knudsen, som gjorde det muligt lynhurtigt at sadle om midt i pandemien og sende det første virtuelle VL Døgn nogensinde live til over 1000 medlemmer. Det gav kuldegysninger!

Sidst men ikke mindst, vil jeg tillade mig at bevare alle de mange fantastiske mennesker, som jeg har arbejdet med og for og selvfølgelig VL’s dygtige team; Ida Bratting Kongsted, Anne-Sofie Wendelboe, Anders Rendtorff og senest Mette Tingskov, i min erindring.

Hvad skal du nu?

Nu har jeg fået nye opgaver og går i gang med at bidrage til at skubbe på bæredygtighedsindsatsen i shippingbranchen i Hamborg, hvor jeg oprindeligt blev uddannet som skibsmægler. Arbejdet med at finde gode business cases med de spændende Verdensmål og integrere dem i strategi, formål og kultur er blevet en hjertesag for mig. Der er masser at tage fat på, og ingen tid at spilde. Siger Pernille Wandel-Petersen, idet hun flyver ud ad døren.

Årstema og VL Døgnet skabes af Advisory Board sammen med VL. Det første møde blev afholdt d. 12. januar.

VL´s Advisory Board består af en lang række VL-medlemmer, der repræsenterer en række af de medlemsvirksomheder, der allerede har høstet relevante erfaringer med ansvarlighed, grøn omstilling og arbejdet med Verdensmålene.

Advisory Boardet vil mødes løbende i løbet af året og står bag VL´s aktiviteter på området i form af en række virtuelle episoder, som alle VL-medlemmer bliver inviteret til – og står bag VL-Døgnet d. 25. maj, som er fysisk i København, og hvor alle VL-medlemmer er velkomne. HUSK – prisen for deltagelse er indeholdt i årskontingentet, dog ekskl. middag.

De virtuelle nytårskure, som blev holdt i starten af denne måned med formænd for både de danske og internationale grupper bekræftede, at I kan se frem til et ganske særligt år i VL.
De fire nytårskure med formænd fra både de danske og internationale grupper var virtuelle, men bestemt ikke mindre engagerende. Udover indsigtsfulde fortællinger om, hvordan grupperne har holdt fast og klaret sig fantastisk rundt omkring i verden i det forløbne år, blev der talt planer for det kommende år.
Forrige års opfordring fra formændene til, at VL genbesøger de seneste tre årstemaer og samler dem under et nyt, som er ’Sustainable Leadership’, blev bekræftet som værende interessant. Der var opbakning til, at der nu bliver fokuseret på lederskab, og på hvordan man som leder baner vej for både den grønne og den digitale omstilling. Der var også opbakning til, at vi med det nye tema fortsætter med at tilbyde webinarer, som vi håber, at grupperne har lyst til at bidrage til, ligesom der vil være særlige sessioner på VL Døgnet, som vil være forbeholdt grupperne. Mere information følger senere, men vi kan allerede nu løfte sløret for, at vi efter nytårskurene har holdt møde med VL’s Advisory Board om temaet, med hvis værdifulde input, vi har påbegyndt planlægningen af en virtuel serie, som har præmiere den 22. februar med Clement Kjersgaard som vært. VL Døgnet planlægges sideløbende og vil være en kulmination af temaet.

Inspirationskataloger er … inspirerende

Flere formænd kvitterede med, at de var glade for de tre Inspirationskataloger; VL-medlemmerne, VL-møderne og VL Selskabet, som blev produceret efter input fra forrige års mange formandsmøder.
Ideen med katalogerne, som findes på forsiden af VL-intranettet, er at give nem adgang til inspiration og råd til, hvordan man arbejder med gruppens udviklingspotentiale, definerer gruppens purpose, styrker rekruttering af medlemmer, skaber møder man ikke vil gå glip af m.m. og endelig om, hvad Selskabet tilbyder i løbet af året.

Vidste du, at du kan se VL WEB TV, lige når det passer dig?

Afslutningsvis vil vi gerne gøre opmærksom på, at det er muligt at se VL’s mange produktioner on-demand på VL’s WEB TV. Bemærk at nogle af produktionerne er låste og forbeholdt VL-medlemmer. Har du glemt password til Log in er du altid velkommen til at skrive til os på info@vl.dk.
God fornøjelse!

Fællesskab er et nøgleord for Anja Monrad, der efter et år i VL´s bestyrelse nu er blevet næstformand. Hun vil arbejde for at styrke det faglige niveau, uden at gå på kompromis med det fortrolige rum i grupperne, der efter hendes opfattelse er alfa og omega for VL Selskabet.

Af Anders Monrad Rendtorff

 

Det stærke fællesskab er kernen for VL

Anja Monrad er mangeårigt medlem af en VL-gruppe. Men da Anja trådte ind i VL Selskabets bestyrelse for godt et år siden, blev hun overrasket.

”Din lokale gruppe er jo kernen. Der er der, man er aktiv som VL-medlem. Det er der, man investerer og får sin energi. Og jo, så har der jo været VL Døgnet en gang om året, hvor man kunne møde nogle andre. Men ærlig talt, så fyldte VL Selskabet ikke så meget for mig. Men jeg må bare konstatere, at jeg er blevet så positivt overrasket over styrken i det store fællesskab. Når jeg nu sidder tættere på selve maskinrummet, fornemmer jeg virkeligt, at vi som ledere på tværs af grupperne er fælles om rigtig mange ting, og at VL Selskabet som sådan er et kolossalt fællesskab.”

Men ikke nok med det; Anja har jo startet sin bestyrelseskarriere hos VL midt i pandemien.

”Og det har været den anden store overraskelse. For jeg synes virkeligt, at VL Selskabet er trådt i karakter. Rollen er for alvor blevet udfyldt med de mange virtuelle møder. Både de store konferencer og de mange mindre, faglige workshops. Det er som om fællesskabet ganske enkelt er styrket gennem de seneste år”, fortæller Anja.

VL´s image på et flot niveau

Aktivitetsniveauet smitter samtidig af på VL´s image, som Anja er meget tilfreds med.

”Jeg synes bestemt, at VL har et godt image. Vor synliggørelse er på et flot niveau, og særligt de mange fælles aktiviteter er med til at fastholde opfattelsen af VL som et stærkt ledelsesfagligt netværk. Jeg kan rigtigt godt lide den stærke sætning om, at ”VL er eksklusivt, men ikke ekskluderende”. Og jeg hører faktisk meget sjældent de der klicheer om, at VL er støvet og loge-agtig. Tværtimod ser jeg masser af frisk og moderne inspiration i de mange grupper og i vore Årstemaer om høj-aktuelle samfundsmæssigt relevante emner. I realiteten ser jeg meget mere potentiale i, at vi fokuserer endnu mere på fællesskabet. Fællesskabet mellem grupperne og fællesskabet mellem VL Selskabet og VL-grupperne”, siger Anja Monrad.

 

Årstema viser hvilken rolle VL kan spille i samfundsdebatten

Anja Monrad betoner, at det intime netværksrum er alfa og omega for VL. Samtidig er Anja optaget af, at VL kan højne det ledelsesfaglige niveau. Det sker primært via Årstemaerne.

”Min mærkesag vil være at styrke det faglige niveau uden at gå på kompromis med det fortrolige rum i grupperne. Jeg vil gerne hjælpe med at styrke forbindelsen mellem grupperne, og jeg vil gerne styrke de fagspecifikke events, der går på tværs af alle grupperne. Og der kommer Årstemaet rigtigt godt ind. Jeg håber, at grupperne tager godt imod det. Vi kommer fra Selskabet med en ramme, som grupperne kan løbe individuelt med. Og det er grundlaget for, at VL kan spille en mere offensiv rolle i den offentlige debat, som en mere aktiv stemme. For efter min mening kan vi godt tage en tydeligere position, det forventer man af erhvervsledere i dag”, afslutter Anja Monrad.

HUSK: Datoen for VL Døgnet er ændret til den 25. maj 2022!
 

Vi glæder os til at kunne byde dig velkommen til VL Døgnet, onsdag den 25. maj 2022 i Tivoli Congress Center i København. Hvis du ikke kan deltage fysisk, vil der blive mulighed for at se dagens mange sessioner on-line. Arrangementet starter om morgenen og afsluttes med en middag.

Lige nu arbejder vi på højtryk for at sammensætte et spændende program for dagen, som er en kulmination på årsteamet Sustainable Leadership. Førende eksperter på den danske og internationale scene inviteres til at diskutere ledelse af konkrete bæredygtighedscases – naturligvis sammen med jer! Vi ser fremad. Vi ser ind i de bæredygtige strategier, og vi ser på, hvordan forretningsmodellerne formes, og ikke mindst hvordan de integreres i virksomhedskulturen gennem bæredygtigt lederskab.

Kommunikation, ærlighed og visionær tænkning er alle temaer, der spiller en særlig rolle i ledelsesarbejde. Jørgen Andersen, arbejdende formand for JAI-koncernen og medlem af VL 114 San Francisco / Silicon Valley, giver her sine vigtigste erfaringer og principper, når det gælder god ledelse.

Af Anders Monrad Rendtorff

 

Kommunikation er et nøgleord i håndbogen for god ledelse

Spørger man Jørgen Andersen, der er arbejdende formand for JAI-koncernen og medlem af VL 114 San Francisco / Silicon Valley, handler god ledelse for ham om ’wandering around’.

”Jeg har et princip, der går på, at de steder jeg er, der hilser jeg på medarbejderne hver dag når jeg kommer. Jeg kigger mine medarbejdere i øjnene, når jeg hilser og har en dialog med dem. Og vigtigst af alt, så lytter jeg til medarbejderne. God ledelse handler også om at have en vision og lægge en strategi for virksomheden. Samtidig er ærlighed i din kommunikation over for medarbejderne vigtig. Det mener jeg er en af de allervæsentligste ting. Som leder skal man være vedholdende i sin kommunikation, indtil der forelægger en ny situation, hvor du som leder ændrer det, du tidligere har givet udtryk for. Vedholdenhed gælder også virksomhedens vision, for det er sjældent, man ændrer den.”

 

JAI er en global virksomhed med afdelinger i blandt andet USA, Japan, Kina og Danmark. Det betyder, at der er en multikulturel medarbejderstab. JAI har den holdning, at virksomhederne er ens uanset, hvor man arbejder.

”Vi kunne aldrig drømme om at begynde at ændre på det etniske tilhørsforhold i de enkelte virksomheder. Det har vi nemlig en dyb respekt for”, siger Jørgen Andersen.

 

Hvilke værdier er de vigtigste for dig som leder?

JAI er en global virksomhed med afdelinger i blandt andet USA, Japan, Kina og Danmark. Det betyder, at der er en multikulturel medarbejderstab. JAI har den holdning, at virksomhederne er ens uanset, hvor man arbejder.

”Vi kunne aldrig drømme om at begynde at ændre på det etniske tilhørsforhold i de enkelte virksomheder. Det har vi nemlig en dyb respekt for”, siger Jørgen Andersen.

”Ærlighed er for mig det allervigtigste. Og det gælder faktisk også mine kollegaer og medarbejdere. Derfor gælder det, at vi er ærlige over for hinanden i alle sammenhænge, selvom man kan sige, at sandheden kan være situationsbestemt. Selvfølgelig gælder det, at vi siger tingene på en ordentlig måde. Det er ekstremt vigtigt at være ærlig. Specielt, når man driver en global virksomhed, hvor der er så mange kulturelle forskelle. På grund af denne forskel stiller det nogle helt specielle krav til klar kommunikation. Og netop når det kommer til kommunikation, er det et af de steder, vi altid har fokus på at lave forbedringer”, fortæller Jørgen Andersen.

Hvordan har du håndteret corona-kommunikation?

Til daglig arbejder Jørgen Andersen selv med at gøre sin kommunikation bedre og skarpere. Også når uventede udfordringer dukker op.

”Da coronaen ramte Danmark, lavede jeg et war-room, hvor jeg samlede alle lederne fra de forskellige afdelinger rundt om i verden og arrangerede et møde hver anden dag med mødepligt. Her var formålet at informere hinanden om, hvad der foregik i de respektive afdelinger. Situationen var jo ny for alle. I dag kører vi videre med war-room en gang om ugen. Så er det ledernes ansvar at opdatere sine øvrige medarbejdere, så alle er informeret om, hvad der foregår.

 

Hvordan oplever du den globale forsynings-usikkerhed?

For en koncern som den, jeg repræsenterer, er supply chain altafgørende. Det har vi ekstremt meget fokus på – formentligt også i 2022. Vi har derfor også øget fokus på, at verden er i konstant forandring. Det gælder opmærksomhed fra både medarbejdere og ledere.”

Den nye verdenssituation har nemlig ændret måden, virksomhedens ledelse ser fremtidens forsyningskæde på.

”Tidligere havde vi en supply chain, der blev dirigeret fra Japan. I dag har vi en supply chain, der dirigeres worldwide. Ikke nok med det har vi også startet produktioner i USA og Danmark samt startet en ny fabrik i Singapore.

Det med at have en stor konsolidering, hvor tingene kun produceres et sted, mener jeg er livsfarligt i den verden, vi lever i for en virksomhed som vores. Derfor er det også et område, der får stor opmærksomhed i 2022 og de kommende år. Verden er ikke længere, som den var i 2019, og det bliver den aldrig igen. Den ændrer sig voldsomt meget på meget kort tid.”

 

Hvad er kravene til fremtidens ledelse?

”For os ledere betyder det, at vi skal være mere omstillingsparate, men også at vi skal være åbne overfor, hvad der foregår i verden, for meget af det, kan vi ikke ændre. I stedet er man nødt til at justere sig efter forholdene. Det kræver imidlertid en langt større fleksibilitet i både virksomheden og i de forskellige ledelseslag, end det har været tilfældet nogensinde tidligere”, afslutter Jørgen Andersen.