Save the Date: VL Døgnet 25. maj 2022

12. januar 2022

HUSK: Datoen for VL Døgnet er ændret til den 25. maj 2022!
 

Vi glæder os til at kunne byde dig velkommen til VL Døgnet, onsdag den 25. maj 2022 i Tivoli Congress Center i København. Hvis du ikke kan deltage fysisk, vil der blive mulighed for at se dagens mange sessioner on-line. Arrangementet starter om morgenen og afsluttes med en middag.

Lige nu arbejder vi på højtryk for at sammensætte et spændende program for dagen, som er en kulmination på årsteamet Sustainable Leadership. Førende eksperter på den danske og internationale scene inviteres til at diskutere ledelse af konkrete bæredygtighedscases – naturligvis sammen med jer! Vi ser fremad. Vi ser ind i de bæredygtige strategier, og vi ser på, hvordan forretningsmodellerne formes, og ikke mindst hvordan de integreres i virksomhedskulturen gennem bæredygtigt lederskab.