Tak til VL-formændene!

21. januar 2022

De virtuelle nytårskure, som blev holdt i starten af denne måned med formænd for både de danske og internationale grupper bekræftede, at I kan se frem til et ganske særligt år i VL.

De fire nytårskure med formænd fra både de danske og internationale grupper var virtuelle, men bestemt ikke mindre engagerende. Udover indsigtsfulde fortællinger om, hvordan grupperne har holdt fast og klaret sig fantastisk rundt omkring i verden i det forløbne år, blev der talt planer for det kommende år.

Forrige års opfordring fra formændene til, at VL genbesøger de seneste tre årstemaer og samler dem under et nyt, som er ’Sustainable Leadership’, blev bekræftet som værende interessant. Der var opbakning til, at der nu bliver fokuseret på lederskab, og på hvordan man som leder baner vej for både den grønne og den digitale omstilling. Der var også opbakning til, at vi med det nye tema fortsætter med at tilbyde webinarer, som vi håber, at grupperne har lyst til at bidrage til, ligesom der vil være særlige sessioner på VL Døgnet, som vil være forbeholdt grupperne. Mere information følger senere, men vi kan allerede nu løfte sløret for, at vi efter nytårskurene har holdt møde med VL’s Advisory Board om temaet, med hvis værdifulde input, vi har påbegyndt planlægningen af en virtuel serie, som har præmiere den 22. februar med Clement Kjersgaard som vært. VL Døgnet planlægges sideløbende og vil være en kulmination af temaet.

Inspirationskataloger er … inspirerende

Flere formænd kvitterede med, at de var glade for de tre Inspirationskataloger; VL-medlemmerne, VL-møderne og VL Selskabet, som blev produceret efter input fra forrige års mange formandsmøder.

Ideen med katalogerne, som findes på forsiden af VL-intranettet, er at give nem adgang til inspiration og råd til, hvordan man arbejder med gruppens udviklingspotentiale, definerer gruppens purpose, styrker rekruttering af medlemmer, skaber møder man ikke vil gå glip af m.m. og endelig om, hvad Selskabet tilbyder i løbet af året.

Vidste du, at du kan se VL WEB TV, lige når det passer dig?

Afslutningsvis vil vi gerne gøre opmærksom på, at det er muligt at se VL’s mange produktioner on-demand på VL’s WEB TV. Bemærk at nogle af produktionerne er låste og forbeholdt VL-medlemmer. Har du glemt password til Log in er du altid velkommen til at skrive til os på info@vl.dk.

God fornøjelse!

Bliv inspireret – læs VL´s Inspirationskataloger

Du kan finde Inspirationskatalogerne på VL-intranettet. Log ind, så finder du dem på forsiden i det nederste venstre hjørne.

Kvik-guide til VL´s Årstemaer

Få inspiration i VL´s vidensdatabase. Vi har samlet materiale fra de sidste 3 års temaer, der alle har Verdensmålene som omdrejningspunkt. Find det på https://vl.dk/ under Temaer.