Billedet viser adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, Dansk Industri til FN’s klimatopmøde i New York i sidste uge fotograferet med Katja Iversen (President & CEO, Women Deliver), Ann Rosenberg (Senior Vice President & Global Head of SAP Next-Gen), Moon Jae-in (Præsident, Sydkorea), Mette Frederiksen og Ban Ki-Moon (tidl. FN Generalsekretær).

Adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, DI: Skarp ledelsesmæssig prioritering og involvering bredt i organisation er afgørende for at indfri dansk erhvervslivs engagement i at nå nogle af verdens skrappeste klimamål frem mod 2030. Lars Sandahl lancerer VL’s nye årstema ‘Responsible Business – A Competetive Advantage’ til årsmødet 8. oktober 2019 i BLOX, København.

Af Paul Svinth Jensen, Kreab

Netop hjemvendt fra klimatopmøde i New York kalder DI’s adm. direktør Lars Sandahl det overvældende at opleve, hvordan klimadebatten har taget fart: Aldrig har klimadagsorden og verdensmål været højere på dagsordenen, aldrig har så mange topchefer markeret sig så tydeligt – og aldrig har der været så stor opmærksomhed om Danmarks klimamål og position inden for klimaeffektive løsninger. ’Ikke mindst bemærker mange, at vi i Danmark står sammen om indsatsen – virksomheder, politikere, civilsamfund og investorer”, bemærker Lars Sandahl.

Dansk Industri har netop selv fremlagt en klar plan for, hvordan samfundet både kan reducere CO2-udledningen med op mod 70 pct. frem mod 2030 på en måde, som samtidigt gør samfundet rigere, skaber nye 120.000 nye jobs og friholder kommende generationer for øget gæld.

At skabe ny vækst og spare ressourcer i samme ledelsesgreb, lyder som en drømmeformel. I Lars Sandahls optik er det muligt for virksomhederne:

”Fundamentet er en meget skarp prioritering, som er nødvendig, fordi alle virksomheder må forholde sig til den nye virkelighed. Ansvarlig ledelse er et klart konkurrenceparameter. Både inden for b-t-b- og b-t-c er kravene i dag entydige; at du som virksomhed skal levere så lavt carbon footprint som muligt. Og allerhelst vise vejen til at fjerne klimapåvirkningen helt. Trykket fra markedet – og fra de unge – stiger eksponentielt i øjeblikket. Topledere i globale koncerner udtaler sig i dag forpligtende i en grad, vi ikke ville har hørt for bare et år siden”, siger Lars Sandahl.

”Vores tese er, at gør vi det rigtigt i Danmark og går i offensiven, vil det føre til masser af konkurrencekraft og åbne for nye vækstmuligheder på områder, hvor efterspørgslen i disse år stiger og stiger. Det gælder både for virksomheder, hvor det bæredygtige fx vindenergi eller energieffektive løsninger er selve produktet, og for virksomheder, hvor man systematisk kan positionere sig på at nedbringe CO2 og ressourceforbrug i leverancer og løsninger. Det er fx det, der sker hos Carlsberg, der har en klar ambition om at nedbringe vand- og energiforbrug, CO2 emissionen og emballageforbruget.”

Om økonomien kan hænge sammen, besvarer Lars Sandahl med: ”Spørgsmålet er, om du har råd til ikke at gøre noget. Klimastrategi er nu blevet et reelt konkurrenceparameter – og first movers har det med også at blive dem, der hurtigst kan skabe sig markante konkurrencefordele. Det har vi jo mange gode eksempler på i dansk erhvervsliv, også på den globale scene. Modsat risikerer de fodslæbende at ødelægge deres konkurrencekraft.”

For Lars Sandahl er startstenen for en klimastrategi: 1) Overvej grundigt klimapåvirkningen fra produktion og leverancer i hele værdikæden, 2) vurdér potentialet i en grøn omstilling i alle led, 3) gå i dialog med kunder og leverandører om forventninger og muligheder ift. en grøn omstilling, 4) fastlæg masterplan på kort og længere sigt, 5) inddrag organisationen undervejs.

Hele omstillingen skal foregå med så høj grad af transparens som muligt og med brug af anerkendte modeller, lyder Lars Sandahls anbefaling.

Han fremhæver, at rigtig mange danske virksomheder længe har arbejdet med miljøindsatsen i det stille – ofte med en mere uformel struktur, som virksomheden nu kan vælge at bringe i mere målrettede rammer.

”Det er som med økonomirapportering, at åbenhed om mål, indsats og resultater er en fordel – der må jo gerne gå sport i at nå målene.”

Og netop inddragelsen af ledere og medarbejdere kan gøre forskellen, hvis de ambitiøse klimamål skal indfries.

”I Skandinavien betragter vi med rette virksomhedskulturen som et vigtigt aktiv, og netop kulturen er afgørende for at nå i mål. Kulturen skabes mange forskellige steder i virksomheden. Og det er i høj grad op til ledelsen at være med til at fremme det engagement og den stolthed, som skaber resultaterne.  Det er typisk en hel masse små og mellemstore indsatser, der samlet skaber det store løft. Og det er i høj grad et spørgsmål om at involvere og inspirere på kryds og tværs – og få alle gode ideer og forslag løftet frem. Og netop klimamålene er en sag, der samler bredt”, siger Lars Sandahl.

1.420 medlemmer (36% af medlemmerne) har besvaret VL’s medlemsundersøgelse 2019

Overordnet viser analysen, at tilfredsheden med Selskabet er høj, og at der bliver taget godt imod de forskellige arrangementer og tilbud. Tilfredsheden med egen VL-gruppesammensætning og udbytte er ligeledes høj. Resultatet for de enkelte grupper er netop udsendt til alle gruppeformænd.

Det er nu 3. gang (2015, 2017 og 2019), at en sammenlignelig medlemsundersøgelse er gennemført, hvilket giver en god mulighed for at følge udviklingen i VL, og sondre om vi er på rette vej. Det er vi i høj grad.

Analysen er udført i samarbejde med tidligere VL-bestyrelsesmedlem Dr. Suzanne Beckmann og Megafon, som vi gerne vil takke for endnu engang at have stillet deres assistance velvilligt til rådighed for VL.

Selskabet:

• 82% er meget tilfredse eller tilfredse med deres medlemskab i Selskabet (2017: 76%)

• Tilfredsheden med Selskabets arrangementer er høj og ligger mellem 84% (VL Døgnet 2019 i FN Byen) og 94% (VL Døgnet 2018 på Borreby Gods).

• Der er stor tilslutning til et årstema med i alt 84% (2017: 68%), hvoraf 38% foretrækker, at det behandles i Selskabets arrangementer, 15% i gruppens arrangementer, og 31% i både Selskabets og gruppens arrangementer. Den oplevede relevans er højest for 2019 årstemaet (62%).
• 90% vurderer, at Selskabets omdømme er meget godt eller godt (88% i både 2017 og 2015).

Egen VL-gruppe:

• Medlemmernes tilfredshed med deres egen gruppe er høj med 87% Der er ingen signifikante forskelle med hensyn til køn, alder, anciennitet eller geografisk placering.

• Overordnet er 84% meget tilfredse eller tilfredse med deres udbytte af deltagelse i gruppemøderne, og der ses en klar stigning gennem de seneste år. Resultatet for de enkelte grupper er netop udsendt til formændene.

• Tilfredsheden med medlemssammensætningen er stort set uforandret fra 2017 (79%) til 2019 (80%).

• Fremmødeprocent opfattes som mindre tilfredsstillende (49%), med 7% meget tilfredse og 42% tilfredse. Tallene er stort set uforandret sammenlignet med både 2017 og 2015. Egen fremmødeprocent ses meget mere positiv.

• 50% synes, at deres gruppemøder afspejler Selskabets formål i meget høj grad (8%) eller høj grad (42%).

De internationale VL-grupper (149 besvarelser):

• Medlemmerne af internationale grupper kan deles i to næsten lige store grupper (ligesom i 2017):  Nemlig de, der ikke er særligt interesseret i tilknytning og de, der ønsker en tættere tilknytning til danske grupper via søstergrupper i Danmark og ligeledes ønsker at få besøg af andre VL-grupper .

Jeg har været meget spændt på at læse og analysere medlemsundersøgelsen, og jeg er rigtig glad for det positive resultat og de mange  rosende og konstruktive kommentarer.
TAK for det.

Men der er også lidt ridser i lakken. Intranettet. Det er tydeligt, at vi fortsat har udfordringer med Intranettet trods den positive udvikling, der er sket over det seneste år. Langt hovedparten af grupperne bruger intranettet til medlems- og mødestyring mm, men bemærker, at den lave hastighed på systemet udfordrer. Det arbejdes der på i disse uger.

Ida Bratting Kongsted
Adm. direktør

Af Paul Svinth Jensen, Kreab

Kim Escherich opfordrer virksomheder til at udforske medaljens bagside, når det gælder eksplosionen i databrug. Ledelser har brug for at afklare, hvor grænserne går – og hvordan man håndterer situationer, hvor de overskrides. Grænser vi måske slet ikke vidste, at vi ikke kendte til. Kim Escherich taler og debatterer til årsmødet den 8. oktober, hvor vi lancerer det nye årstema: ‘Responsible Business – A Competitive Advantage’.

Forestil dig et spejl på personaletoilettet, hvor ledelsen kan aflæse blodtryk og medarbejderes disposition for hjertekarsygdomme. Jo, teknologien findes – er det noget, du vil bruge? Tilbyde dine kunder? Hvorfor/hvorfor ikke?

Spejlet, der sladrer om helbredet, er et af de dilemmaer, Kim Escherich bruger, når han sætter gang i diskussioner om dataetik i IBM.  Udover at være ledende innovationsarkitekt er Kim Escherich nyudnævnt som ombudsmand for brug af AI i IBM. Og han opfordrer til, at alle virksomheder sætter dataetik på den ledelsesmæssige dagsorden.

’Man skal gøre det for ikke at komme på bagkant og risikere shitstorms, der kan være forretningskritiske. Men først og fremmest handler det også om at være proaktive over for en udvikling på dataområdet, der accelererer voldsomt. Der er brug for at skabe et ledelsesmæssigt rum – et fælles sprog – for at afklare holdninger til den måde, vi som virksomhed selv bruger eller tillader andre at bruge data på. Man kan tage praktiske eksempler op og diskutere: “Er det godt for os som virksomhed? Er det, hvad vi som virksomhed har lyst til at blive associeret med?,” siger Kim Escherich.

Som medarbejder i IBM arbejder man efter klassiske ’Business Conduct Guidelines’, der regulerer fx relationer til kunderne. Men de nedfældede regler er ikke til stor hjælp i forhold til den vildtvoksende brug af data, som vinder frem overalt, og som typisk er ureguleret.  Det være sig nye muligheder med ansigtsgenkendelse, overvågningsteknologi, IoT etc.

”Potentialet i AI er kæmpestort, og datatrykket enormt. Men den teknologiske udvikling går også så hurtigt,  at lovgiverne halser efter. EU er i gang med AI-regulering, men meget bliver ved snakken. Derfor tror jeg, at enhver virksomhed må rykke frem på banen og forholde sig til de praktiske realiteter og udfordringer med hensyn til dataetik. Man kan ikke forlade sig på den enkelte leders mavefornemmelse eller lade tilfældighederne råde. ”

”Vi må finde modet til at tale om medaljens bagside for at kunne etablere en ny ’dannelse’ med hensyn til dataetik.  Giver man bare los, giver dataeksplosionen jo mulighed for at sætte fuld skrue på de syv dødssynder, hvis vi ikke selv sætter stopklodser op.  Vi må tage de presserende spørgsmål op og formulere fælles holdninger – det sker bedst ved at tage samtaler i hele organisationen og på tværs af domæner’, siger Kim Escherich.

Og han lægger ikke skjul på, at han selv henter inspiration i den klassiske danske højskoletradition ’med langborde og samtaler på kryds og tværs, som både bidrager til faglig udvikling og personlig dannelse”.

Til at ’skærpe sanserne’ sætter IBM samtalen i gang ved at spille udvalgte dataetiske dilemmaer ind i seminarer med deltagelse af en lang række faggrupper – fra topledelse til programmører og sælgere.

’Vi er en klassisk målstyret organisation, og ledere vil jo typisk været biased mod at skulle nå nogle salgsmål. Derfor har det været vigtigt for os at sikre os, at mange synspunkter kommer på bordet, og at topledelsen ultimativt gør sig egne holdninger klart, fordi ethvert valg har konsekvenser”, siger Kim Escherich.

Som ombudsmand har han selv direkte adgang til topledelsen. Han betegner sig selv som en ’ventil’ i systemet. ”Jeg bryder mig ikke om at blive kaldt whistleblower. Det indikerer noget kriminelt, og det er der ikke tale om. Min opgave er at være på forkant, at skærpe sanserne i organisationen og i tide tage fat i de dilemmaer, vi er optaget af som privatpersoner, som virksomheder og samfundsborgere.”

Kim Escherich er overbevist om, at drøftelserne om dataetikken først lige er startet. ”At have en ombudsmand på AI-databrug er vi mig bekendt først  med i Danmark – og vi er det i hvert fald inden for IBM globalt. Men det er før set, at vi i Norden har været først med at udvikle et forretningsfelt – og jeg tror først lige, vi har starten her”, siger Kim Escherich, der i øvrigt allerede har gennemført dataetik-dilemma-workshops for både kunder og samarbejdspartnere i Danmark samt for Politikens læsere.

”Mit fokus lige nu er at skabe awareness og en forståelse for, at vi må gå nye veje for at håndtere de nye dilemmaer’, siger Kim Escherich. Han anbefaler, at virksomheder lægger ud med tre trin:

• Forstå udviklingen, nemlig at digitalisering rækker meget videre end automatisering.
• Drøft udfordringerne åbent og kritisk.
• Vurder de ledelsesmæssige muligheder, herunder governanceaspektet.

McKinsey & Co. var meget aktivt involveret i forårets mange workshops, hvor VL-medlemmer drøftede Verdensmål som forretningsstrategi. Vi har spurgt Senior Partner Philip Christiani og Associate Partner Carsten Topholt om deres refleksioner efter det intense forløb. Læs neden for om forskelle og ligheder mellem de store og små virksomheder, og om hvordan Danmark ser forretningsmæssige muligheder, mens mange andre lande ser risici.

Når I kigger tilbage på forløbet, hvad har så været hovedpunkter?

Det har været den entusiasme og det engagement, vi har mødt til workshops og på årsmødet. Vi satte som mål, at vi skulle inspirere og engagere – og det må man sige, at vi har opnået! Nu skal man så i gang med den næste svære fase, hvor virksomhederne faktisk skal indarbejde målene i deres strategi.

Hvad har I været mest overraskede over?

Det har nok været det store omfang af VL-medlemmer, som allerede har taget hul på dagsordenen. Vi startede med en Danmarks-turne af dedikerede workshops, men det er vores klare indtryk, at de fleste grupper efterfølgende selv har taget det videre, eller har planlagt selv at tage udfordringen op.

Hvad har I lært af arbejdet med virksomhederne og deres fokus på Verdensmål?

Vi indså tidligt i forløbet, at virksomhederne havde forskellige udgangspunkter. En gruppe virksomheder var allerede i fuld gang, en stor gruppe ville gerne, men var søgende, og en mindre gruppe var en smule skeptiske: Er det blot den nye mode eller dille? På den måde fandt vi ud af, at vi blev nødt til at dele elefanten op i mindre dele og fokusere på, hvordan man kommer i gang.

Hvordan tænker I om den grundlæggende præmis – at det er top-lederen, der skal gå forrest?

Hvis en virksomhed virkelig vil udnytte det potentiale, som Verdensmålene muliggør, forudsætter det en større strategisk beslutning hos de fleste virksomheder. Og den type beslutninger skal træffes af direktøren og bestyrelsen. Dette var også en af vores grundlæggende hypoteser, da vi startede arbejdet; og den er kun blevet bekræftet undervejs.

Hvad er forskellene mellem de ressource-stærke store virksomheder og de mange mindre virksomheder – hvis der er en forskel?

I forhold til den gruppering, vi nævnte ovenfor, er der nok ikke nogen forskel. Alle tre typer virksomheder findes både blandt større og mindre virksomheder. Så den største forskel er nok, at de mindre virksomheder ikke har den samme stab, som større virksomheder har. Derfor falder meget af det praktiske arbejde med at destillere selve strategien  på selve ledelsen – eller selve direktøren.

Hvad er jeres gode råd til toplederne? Og de næste skridt for det store projekt?

Vores bedste råd er nok at komme i gang. De udfordringer, som Verdensmålene søger at løse, er meget presserende. Og alle virksomheder bliver påvirket. Men forskellige virksomheder vil have forskelligt stratetisk fokus. Det er det, vi har prøvet at diskutere ud fra bæredygtigheds-kompasset. For nogle virksomheder øges risici markant, og det skal man forholde sig til. For andre virksomheder giver netop deres aktiver og know how nye muligheder, særligt hvis de bliver first movers.

Har I selv i McKinsey haft anledning til at arbejde mere med Verdensmål selv?

Ja, i høj grad. Dagsordenen om Verdensmålene fylder også meget i andre lande, og selvom det i nogle lande ikke begrebsliggøres som ”Verdensmål”, er det de samme megatrends og udfordringer, alle taler om og skal forholde sig til. Men der er også forskelle. Det var påfaldende, hvordan vores workshops med VL’s medlemmer viste, at de fleste virksomhedsledere så forretningsmuligheder og muligheder for at blive en virksomhed med et formål. I andre dele af verden – fx USA – er der et øget fokus på risici.

Kom hurtigt i gang selv og download GGBN Appen og McKinsey’s Guide her:

Vi bliver tit og ofte mødt med nysgerrige forespørgsler om VL fra vor omverden, fra ledere, der ikke er medlemmer af VL – og vi oplever også nysgerrighed fra egne medlemmer om VL-medlemskabet og netværket.

Vi vil derfor gennem efteråret dele en række korte videointerviews, hvor VL-medlemmer fortæller om deres oplevelse af udbyttet af VL.

Se nogle af de første her:

Anders Quitzau Forsknings & Innovationsdirektør, IBM Danmark, VL11

Thomas Vejlemand Adm. Direktør, Informedia, VL70

Lars Bo Kirk, Adm. Direktør, FRIDAY, VL5

Kære VL-medlem,

Velkommen tilbage efter en forhåbentlig god sommer.

I VL Selskabet er vi nu klar til at tage hul på efterårets program, som vi vil bestræbe os på at gøre dækkende og aktuelt for alle. Jeg ved, at flere grupper allerede i september har planlagt egne ’døgnmøder’, udlandsture og andre aktiviteter, der alle understreger de stærke og givende netværksrelationer, som er i VL. 

Det har været fint at puste ud efter de vellykkede forårsaktiviteter, der kulminerede flot med VL Døgnet i FN-Byen over emnet ’Verdensmålene LIVE!’ Jeg tror, at vi alle har lært, hvordan VL både kan og skal støtte  ved at spille en mere aktiv rolle i samfundet. Ikke bare for princippets skyld, men fordi det er afgørende, at erhvervslivets ledere går forrest, og at det er en del af VL’s formålsparagraf.

Idet den allervigtigste value proposition for netværket er jeres udbytte af at være medlem, starter vi sæsonen med en medlemsundersøgelse i denne måned, som jeg håber, at I alle vil give jer tid til at besvare. Jeres besvarelse og feed-back er et afgørende pejlemærke for bestyrelsen og undertegnede om, hvad I forventer, hvad der fungerer, og hvad vi med fordel kan sætte mere fokus på.

Jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet med at positionere VL stærkt i offentlighedens og vores omverdens perspektiv og til endnu et intenst program hen over efteråret.

Det første store event bliver Generalforsamling & Årsmøde, der løber af stablen den 8. oktober 2019 i BLOX fra 9-13, hvor Realdania fornemt har sponseret arrangementet. Vi arbejder lige nu på at sætte et flot program sammen, der knytter sig til C40 mødet, som afholdes i dagene lige efter. C40-netværket, også kaldet C40 Cities Climate Leadership Group, er et netværk af megabyer og andre storbyer, som har forpligtet sig til at mindske udslippet af drivhusgasser. 

Har du i øvrigt tilmeldt dig Generalforsamling & Årsmøde? Ellers gør det hurtigt her: 

En anden ny-klassiker er vores Julemøde, hvor vi prioriterer de internationale grupper og formændene for de danske grupper. Det bliver den 19. december kl. 16-19 i Nimb i Tivoli. Som sidste år kan vi garantere et flot program, udover muligheden for at netværke.

Vi kommer generelt til at prioritere kontakten til formændene for de næsten 120 grupper. Det er den afgørende kontakt mellem os i Selskabet og jer, der står bag de mange aktiviteter i grupperne. Så forvent også her god aktivitet.

Et første hurtigt initiativ er et samarbejde med ZOO i København, der har taget årstematråden op og med fokus på FN’s Verdensmål tilbyder alle medlemmer (inklusiv partnere) at komme gratis i ZOO og blive klogere på bæredygtighed, dyrenes mad, FN’s Verdensmål, klima og muligheden for at nyde masser af spændende mad. 

Det er allerede fredag den 23. august. Arrangementet er en fin indikator på, at vores omgivelser har set, at det er de danske ledere, der på mange måder er nøglen til at nå 2030 agendaen. Jeg håber at mange af jer vil tage imod tilbuddet.

Netværk, fortrolighed, og masser af sparring

Vi bliver tit og ofte mødt med nysgerrige forespørgsler om VL fra vor omverden, fra ledere, der ikke er medlemmer af VL – og vi oplever også nysgerrighed fra egne medlemmer om VL-medlemskabet og netværket.

Vi vil derfor gennem efteråret dele en række korte videointerviews, hvor VL-medlemmer kort fortæller om deres oplevelse af udbyttet af VL.

Se det første her:

Mange hilsner og et rigtigt godt og aktivt VL-efterår

Ida Bratting Kongsted
Adm. direktør, VL 

Af Lisbeth Knudsen

Med afsæt i Verdensmål nr. 5 om ligestilling mellem kønnene har 34 kvinder i VL 107 sat sig for at inspirere og være rollemodeller for andre kvinder i ledelsesrollen.

Mens VL har haft årstema om FN’s 17 verdensmål som konkurrenceparameter, så har VL 107 valgt at fokusere særligt på et mål. Og et temmelig væsentligt et. Ligestilling er ifølge udtalelser fra direktøren for UN Global Compact, Lise Kingo, på VLs årsmøde den 6. juni faktisk det stærkeste redskab til at realisere en mere bæredygtig fremtid.

VL107 adskiller sig fra andre VL-grupper ved alle sammen at være kvinder. Gruppen repræsenterer en bred vifte af brancher, og medlemmerne kommer fra lederstillinger i både offentlige og private organisationer samt NGO’er.

For at inspirere og motivere andre kvindelige ledere til at mødes i netværk og lære af hinandens erfaringer og af andre gode rollemodeller for kvinder i ledelse, så har VL-gruppen med Margrethe Lyngs Mortensen som tovholder gennem fire samtalemøder formået at få en meget velstruktureret lille bog ud af anstrengelserne. Det er 24 kvindelige chefers reflekterede og personlige holdninger til ledelse og et kort resume af hver deres imponerende karrierer, der er bogens omdrejningspunkt. Det er et rigtigt godt visitkort både for kvinderne i VL107 og for VL-grupperne i forhold til at vise diversiteten og de mange forskellige tilgange til ledelse, som er repræsenteret i VL.

”Det har været en kæmpe fordel at være en del af VL-selskabet. Dels fordi selskabet inspirerer og kan tage et emne op på en større klinge, dels fordi arrangementer som VL Døgnet giver os mulighed for at møde andre VL-grupper,” siger Margrethe Lyngs Mortensen i bogen.

”I min tid som tovholder for VL107 har jeg oplevet en tendens til, at omgivelserne forestiller sig, at en gruppe af kvinder helst vil tale om madopskrifter, børneopdragelse og mænd (sic!) – vel simpelthen, fordi det var sådan engang for ikke så længe siden. Også i den henseende har VL-brandet har været en nyttig paraply for os i forhold til at blive taget alvorligt og få adgang til nye cirkler, kredse og netværk,” tilføjer hun.

Journalist Lene Finnemann har siddet med ved alle samtalerne og hjulpet til med bogen. Hun siger i et afsnit af bogen: ”Samtalerne begyndte hver gang meget formelt, men steg hurtigt i intensitet og oprigtighed. Gruppen var altid præget af en særlig, koncentreret energi, og det var tydeligt, hvor berigende det var for dem at have tid og rum til at tale sammen om emner, som ikke er comme-il-faut i alle fora og netværk. Når møderne sluttede, var det aldrig, fordi samtalen i VL107 var forstummet. Tværtimod. Tiden var bare gået.”

Af Lisbeth Knudsen, medlem af VL’s bestyrelse og af VL1

Med afsæt i Verdensmål nr. 5 om ligestilling mellem kønnene har 34 kvinder i VL 107 sat sig for at inspirere og være rollemodeller for andre kvinder i ledelsesrollen.

Mens VL har haft årstema om FN’s 17 verdensmål som konkurrenceparameter, så har VL 107 valgt at fokusere særligt på et mål. Og et temmelig væsentligt et. Ligestilling er ifølge udtalelser fra direktøren for UN Global Compact, Lise Kingo, på VLs årsmøde den 6. juni faktisk det stærkeste redskab til at realisere en mere bæredygtig fremtid.

VL107 adskiller sig fra andre VL-grupper ved alle sammen at være kvinder. Gruppen repræsenterer en bred vifte af brancher, og medlemmerne kommer fra lederstillinger i både offentlige og private organisationer samt NGO’er.

For at inspirere og motivere andre kvindelige ledere til at mødes i netværk og lære af hinandens erfaringer og af andre gode rollemodeller for kvinder i ledelse, så har VL-gruppen med Margrethe Lyngs Mortensen som tovholder gennem fire samtalemøder formået at få en meget velstruktureret lille bog ud af anstrengelserne. Det er 24 kvindelige chefers reflekterede og personlige holdninger til ledelse og et kort resume af hver deres imponerende karrierer, der er bogens omdrejningspunkt. Det er et rigtigt godt visitkort både for kvinderne i VL107 og for VL-grupperne i forhold til at vise diversiteten og de mange forskellige tilgange til ledelse, som er repræsenteret i VL.

”Det har været en kæmpe fordel at være en del af VL-selskabet. Dels fordi selskabet inspirerer og kan tage et emne op på en større klinge, dels fordi arrangementer som VL Døgnet giver os mulighed for at møde andre VL-grupper,” siger Margrethe Lyngs Mortensen i bogen.

”I min tid som tovholder for VL107 har jeg oplevet en tendens til, at omgivelserne forestiller sig, at en gruppe af kvinder helst vil tale om madopskrifter, børneopdragelse og mænd (sic!) – vel simpelthen, fordi det var sådan engang for ikke så længe siden. Også i den henseende har VL-brandet har været en nyttig paraply for os i forhold til at blive taget alvorligt og få adgang til nye cirkler, kredse og netværk,” tilføjer hun.

Journalist Lene Finnemann har siddet med ved alle samtalerne og hjulpet til med bogen. Hun siger i et afsnit af bogen: ”Samtalerne begyndte hver gang meget formelt, men steg hurtigt i intensitet og oprigtighed. Gruppen var altid præget af en særlig, koncentreret energi, og det var tydeligt, hvor berigende det var for dem at have tid og rum til at tale sammen om emner, som ikke er comme-il-faut i alle fora og netværk. Når møderne sluttede, var det aldrig, fordi samtalen i VL107 var forstummet. Tværtimod. Tiden var bare gået.”

Fra VL skal der lyde et ekstraordinært stort tak for en sæson, der står tilbage som én af de gode i netværkets historie. Og en tid, hvor jeres enorme engagement på tværs af VL-grupperne kulminerede i et VL Døgn, som vi har fået mange positive tilbagemeldinger på.

Ida Bratting Kongsted, adm. direktør, Jens Wittrup Willumsen, formand, Dansk Selskab for Virksomhedsledelse

Årets tema, FN’s Verdensmål som Konkurrenceparameter, har i særlig høj grad ramt ind i åren i erhvervslivet og i en tidsånd, der kalder på ansvarlig ledelse.

Måske var det held. Måske var det god timing. I hvert fald ramte vi et tema, der fylder rigtig meget i virksomhedernes strategiværelse og i offentligheden. I bakspejlet er det jo tankevækkende at konstatere, at samme periode bød på et Folkemøde med samme tema, et folketings- og EU-valg domineret af klima og social ansvarlighed, og et medielandskab, der i højere grad har bragt emnerne på dagsordenen.

Verdensmålene omfavner andre temaer end klima, og det tiltaler mange erhvervsledere. Ikke fordi klima ikke er vigtigt, men fordi der er andre temaer under paraplyen, som også er vigtige for både samfundet og for den enkelte virksomheds positionering til fremtiden.

Det forpligter

VL Døgnet var en øjenåbner for mange, er det, vi hører. Hele 92% af deltagerne blev godt eller rigtig godt inspireret til at bruge verdensmålene som konkurrenceparameter, viser evalueringen. Og det forpligter til, at vi bruger inspirationen som løftestang til at komme de problemer, som verdensmålene italesætter, til livs – og at udnytte de muligheder, de fører med sig.

Den enkelte virksomhed skal se indad og vurdere, om den skal være markedsdriver – i offensiven eller i defensiven ift. den lovgivning, vi formentlig vil se mere af.

Takket være VL-medlemmerne og ikke mindst formændene for de enkelte VL-grupper har vi sammen formået at løfte årets temaer op på et højt, strategisk plan og samtidig trække det ned på et konkret, anvendeligt niveau. Koblingen mellem det visionære og den konkrete relevans er det, der gør VL unik.

FN’s verdensmål i sig selv er et meget stort emne, men det har været en ideel overligger for en række mindre emner, herunder delmålene i FN’s verdensmål, som vi har arbejdet med på et mere operationelt, procesorienteret plan i VL-grupperne.

Det giver den nærhed, der skal til, for at man som medlem kan se sig selv og egne konkurrencefordele i temaet. Og det er en nærhed, vi agter at fastholde.

Et nyt år venter

Årets tilbagemeldingerne fra jer VL’ere indikerer ligeledes, at tidsaktualiteten af VL-emnerne generelt er styrket. Erhvervslederne kan mere end nogensinde før se sig selv i de temaer, vi bringer på banen. Det glæder os, for det skaber større engagement, og det styrker VL som ledelsesnetværk.

Når sommerens kulørte cocktails er drukket, venter et nyt VL-år, hvor virksomhedslederne skal arbejde videre med ’verdens vigtigste plan’, som FN’s verdensmål kaldes.

VL vil fortsat understøtte denne indsats og danne nogle inspirerende rammer om netværkets fortsatte arbejde med verdensmålene. Derfor vil næste års temaer i VL-grupperne og til VL-Døgnet også være beslægtet med FN’s verdensmål. Mere info følger herom på Årsmødet den 8. oktober, kl. 9.00-13.00 i BLOX i København. Det spændende program er under udarbejdelse, men vi har åbnet for tilmelding allerede nu.

Indtil da ønsker vi i VL alle vores medlemmer en god sommer. 

Af Kreab PR & Kommunikation

Virksomheder er klart mere interessante at investere i, hvis bestyrelsen og direktionen demonstrerer og dokumenterer, at de har det rigtige mindset i forhold til bæredygtighed. Sådan lyder det fra Michael Nellemann Pedersen, investeringsdirektør i PKA og medlem af VL-gruppe 48.

Når man som PKA forvalter en pensionsformue på 275 mia. kr. på vegne af danskere inden for social- og sundhedsområdet, følger der et ansvar med. Et ansvar for at sikre så højt et afkast som muligt og et ansvar for at placere midlerne ansvarligt. Det omfatter investeringer i virksomheder, hvis ledere grundlæggende tager bæredygtighedsdagsordenen seriøst.

”Vi stiller løbende nye krav til forretningsmodeller og bestyrelsernes sammensætning. Man skal ikke bare operere mere ansvarligt, man skal også vise konkret, hvordan man gør det,” siger Michael Nellemann Pedersen og tilføjer:

”Som investor handlede bæredygtighed tidligere primært om, at virksomhederne skulle sikre arbejdstagerrettigheder og ellers bare undgå at blive taget i noget snavs. I dag er der mange flere aspekter af det at investere bæredygtigt og udøve aktivt ejerskab.”

”Når vi foretager store investeringer, er det i stigende grad en del af due diligence-processen at sikre, at ledelsen i virksomhederne tager opgaven seriøst.”

Sådanne investeringer tager blandt andet form som bæredygtige fonde. Senest har PKA givet et foreløbigt kapitaltilsagn på 400 mio. kr. til verdensmålsfonden Danish SDG Investment Fund, der skal bidrage til realiseringen af FN’s verdensmål i udviklingslande – og selvfølgelige give et godt afkast til danske pensionsopsparere. 

Elon Musk ville ikke lytte

Ikke alt, der på overfladen synes bæredygtigt, er dog værd at investere i. Mens hele verden går og snakker om elbilens lyksaligheder, har PKA besluttet at udelukke elbilproducenten Tesla fra sin portefølje på grund af problemer med arbejdstagerrettigheder.

”Vi har forsøgt at indgå i åben dialog og bede dem revurdere deres egen adfærd. Men ledelsen har ikke vist, at de vil tage vores krav seriøst, og derfor måtte vi til sidst udelukke dem,” fortæller Michael Nellemann Pedersen og påpeger, at der er mange andre gode steder at placere midlerne.

Det gælder blandt andet verdens største havvindmøllepark, Walney Extension, som er udviklet af Ørsted, og som PKA ejer 25% af

Et ”side letter” med specifikke krav

Når PKA indgår som storaktionær i større projekter eller virksomheder, formuleres et såkaldt ”side letter” med de hensyn, PKA specifikt kræver, at virksomhederne tager. Det samme gælder, når pensionskassen investerer via kapitalfonde.

”Hvis de ikke vil underskrive eller misligholder den pågældende aftale, trækker vi os, og så rejser de ikke penge hos os igen,” siger Nelleman Pedersen.

Lev op til kravene – eller vi smækker kassen i

Det billede kan godt genkendes i den danske kapitalfondsbranche. Også her har bæredygtighedstemaet for alvor fået rodfæste de seneste år. Kapitalfonde skal leve op til tydeligere og mere forpligtende krav fra pensionskasser vedrørende god ansvarlighed i forhold til etik, bæredygtighed, medarbejdertrivsel og ansvarlig skat.

Ellers smækker pensionsselskaberne ganske enkelt kassen i, fortæller Henriette Kinnunen, der er adm. direktør for DVCA, brancheorganisationen for venture- og kapitalfonde samt business angels.

”De fleste virksomheder, der kommer under kapitalfondseje, forpligter sig til at rapportere på bl.a. FN´s Global Compact, og flere og flere kapitalfonde ansætter medarbejdere, hvis opgave udelukkende er at forholde sig til fondens investeringer ud fra ESG, bæredygtighed og ansvarlighed, ” fortæller Henriette Kinnunen.

Michael Nellemann Pedersen er medlem af VL-gruppe 48, og Henriette Kinnunen er medlem af VL-gruppe 79.