VL Nyt

Rains-CEO fra VL83 i New York: Ledelse i et uforudsigeligt USA kræver handling

Rains-CEO fra VL83 i New York: Ledelse i et uforudsigeligt USA kræver handling

Når talen falder på ledelse i USA i disse år, bliver ordet usikkerhed ofte brugt. For Rains’ nordamerikanske forretning er det dog et andet begreb, der bedre rammer virkeligheden:

“Usikkerhed kan man håndtere gennem planlægning. Uforudsigelighed kræver derimod handling. USA er ikke et marked, man bare kan opgive som kommerciel virksomhed. Min opgave er ikke at kommentere politik – men at drive en forretning med profit og vækst for øje,” siger Jan Stig Andersen, CEO i Rains og medlem af New York-gruppen VL83.

2025 var for virksomheden præget af pres og skiftende rammevilkår, som blev brugt til at opbygge et stærkere fundament for fremtiden.

read more
VL-netværket når det er bedst: Tre VL-grupper mødte Søren Gade over emnet politisk magt

VL-netværket når det er bedst: Tre VL-grupper mødte Søren Gade over emnet politisk magt

Der var godt gang i samtalerne, allerede før det formelle program gik i gang, da 46 medlemmer fra henholdsvis VL44, VL27 og VL38 var samlet til et tværgående VL-møde hos DLA Piper i Aarhus, og netværket foldede sig hurtigt ud på tværs. Nye relationer blev etableret, gamle genoplivet – og tempoet i rummet satte tonen for resten af aftenen.

“Det var præcis sådan, det skulle være. Medlemmerne var i gang, før vi overhovedet var begyndt,” siger manden bag initiativet, Hans Henrik Grøn, VL44, driftsdirektør i GoCollective.

Det var første gang, de tre VL-grupper mødtes i fælles regi. Anledningen var et oplæg om magt – leveret af Folketingets formand Søren Gade – men ambitionen rakte længere end selve scenen og talerstolen.

read more
Susanne Juhl fra VL2: Det abstrakte er nu blevet konkret i bestyrelseslokalet

Susanne Juhl fra VL2: Det abstrakte er nu blevet konkret i bestyrelseslokalet

Det, der tidligere blev håndteret som beredskabsplaner og tænkte scenarier, er i dag for mange VL-medlemmer en konkret ledelsesopgave. For Susanne Juhl, VL2, bestyrelsesleder for blandt andet HOFOR, Aarhus Havn, TDC Net, TDC Holding og Nuuday, er ansvaret ikke længere afgrænset til direktionen. Bestyrelsesarbejdet har flyttet sig markant – tættere på drift, sikkerhed og det samfundsansvar, der følger med at lede kritisk infrastruktur.

”Det abstrakte er blevet konkret. Noget, der tidligere var planer og principper, er nu noget, vi aktivt skal øve, træne og forholde os til, hvis – eller når – noget sker,” siger Susanne Juhl.

read more
Tina Hørbye Christensen: “Hvis Rejsekortet går ned, mærker Danmark det”

Tina Hørbye Christensen: “Hvis Rejsekortet går ned, mærker Danmark det”

“Vi er med til at få Danmark på arbejde hver dag. Når folk skal af sted om morgenen, forventer de, at det virker. Det forpligter på en helt anden akut måde, end jeg har oplevet i mine tidligere job,” siger Tina Hørbye Christensen, VL24, adm. direktør i Rejsekort & Rejseplan A/S.

Hvis Rejsekort eller Rejseplanen er nede, påvirker det samfundet direkte. Derfor er Rejsekort & Rejseplan A/S blevet defineret som kritisk infrastruktur og har meldt sig ind under NIS2-regimet. “Robusthed og cybersikkerhed er ikke længere noget, man kan diskutere sig til. Det er vores license to operate. Det er et personligt ledelsesansvar.”

VL Nyt har taget en snak med direktøren om det store ansvar, ledelsesrollen og om at gå forrest – derhen, hvor hverdagen faktisk udspiller sig.

read more
Tre verdensdele på to timer

Tre verdensdele på to timer

Gløggen var stærk, æbleskiverne lune – og stemningen både international og eftertænksom, da medlemmer fra de udenlandske VL-grupper og VL’s danske gruppeledelser torsdag den 18. december var samlet til årets traditionsrige julemøde på Nimb i København – under overskriften Global Update 2025. Igen i år et overtegnet arrangement, der samlede VL-medlemmer fra flere verdensdele og var for flere årets sidste arbejdsmæssige stop forud for juleferien.

read more
Ny vært, nyt perspektiv: Bente Dalsbæk tager over i VL’s ledelsespodcast

Ny vært, nyt perspektiv: Bente Dalsbæk tager over i VL’s ledelsespodcast

VL’s egen podcast, VL Insights er gået ind i sin fjerde sæson, og det er med en ny stemme i værtsstolen. Jurist, journalist og forfatter Bente Dalsbæk overtager roret i VL’s podcastunivers og bringer både markant faglig tyngde og et skarpt blik for ledelse ind i samtalerne. Et blik, der matcher årets tema: Lederskab i frontlinjen.

read more
Lederskab i Asien: “Pak dine ord ind som en julegave”

Lederskab i Asien: “Pak dine ord ind som en julegave”

Når man lander i Asien som dansk leder, er det sjældent KPI’erne, der først bliver udfordret – det er sproget og tålmodigheden. Sådan lyder det fra Vice President i New Business Asia, Peter Bagge, VL82, der for 25 år siden trådte ud i Singapore-varmen med en dansk ledelsesstil og ligefremhed i kufferten.

I dag ved han, at succes i regionen begynder længe før selve forretningen: Det er i relationerne, i tilliden og i forståelsen af det, der aldrig bliver sagt højt, at grundstenene for de gode resultater bliver lagt.

read more
Fra København til verden: VL46 er åben for udenlandske CEOs

Fra København til verden: VL46 er åben for udenlandske CEOs

I VL46 taler man engelsk, og hele verden virker tættere på. Siden VL-gruppen for over ti år siden besluttede at være international og bevidst skiftede til engelsk som officielt sprog, har flere udenlandske topledere fundet vej ind i fællesskabet og løftet samtalen med nye perspektiver.

VL Nyt har spurgt fire medlemmer af VL46, hvorfor det er en fordel at globalisere og specialisere deres VL-gruppe.

read more
Når luftrummet dirrer: VL’s nye bestyrelsesmedlem Anders Rex om ledelse, tillid og retning i Naviair

Når luftrummet dirrer: VL’s nye bestyrelsesmedlem Anders Rex om ledelse, tillid og retning i Naviair

VL’s nyvalgte bestyrelsesmedlem og medlem af VL16, Anders Rex har som CEO i det statsejede Naviair ansvaret for Danmarks lufttrafiktjeneste. Han overtog chefstolen for to år siden midt i efterspillet af en højspændt konflikt. Det har krævet tillidsopbyggelse at bevare Naviair som en arbejdsplads, man ‘gifter sig med’.

VL Nyt har taget en snak med Anders Rex om skiftet til den civile chefstol, hans syn på ledelsesrollen og om hans kærlighed til luftfart.

read more
Peter Kaas Hammer er ny frontfigur i VL: “Vi skal være det stærkeste ledelsesnetværk”

Peter Kaas Hammer er ny frontfigur i VL: “Vi skal være det stærkeste ledelsesnetværk”

Peter Kaas Hammers ambition er at bygge videre på VL’s stærke fundament, skærpe profilen og opretholde og løfte relevansen i et ledelseslandskab med stigende kompleksitet.

“Min opgave er – sammen med den øvrige bestyrelse – at sikre retning, fremdrift og momentum og bygge videre på det, der virker. VL Selskabet og grupperne står stærkt, og min opgave bliver ikke at revolutionere VL,” siger Peter Kaas Hammer.

read more
Majken Schultz: 60 år med ledelse – VL som læringsrum også fremover

Majken Schultz: 60 år med ledelse – VL som læringsrum også fremover

Når VL markerer 60-års jubilæet ved vores Årstema-kickoff & Generalforsamling tirsdag den 7. oktober, stiller professor i organisation og ledelse ved CBS, Majken Schultz, VL48, skarpt på, hvad der kræves af toplederen i dag. Diagnosen er klar: Virksomheder er mere gennemlyste, mere afhængige af omverdenen og mere ansvarlige end nogensinde før – det forpligter. “Den største forandring over de seneste 60 år er, hvor afhængige virksomheder er blevet af omverdenen, og at de lytter og er opmærksomme på omverdenens krav og forventninger til dem,” siger Majken Schultz til VL Nyt.

read more
Sammen om et stærkere Danmark

Sammen om et stærkere Danmark

Mandag den 15. september 2025 afholdt VL og InterForce et eksklusivt ledelsesarrangement på Kastellet om Forsvarets syn på ledelse og udviklingen i Ukraine. Arrangementet var som sædvanligt overtegnet, og interessen og spørgelysten stor.

Læs mere om arrangementet, hvor VL-medlemmerne blev klogere på de nye krav til lederskab i Forsvaret samt en grundig militæranalyse set fra Ruslands perspektiv.

read more
Landsdækkende møder med VL-gruppeledelser: Tillid er VL’s varemærke

Landsdækkende møder med VL-gruppeledelser: Tillid er VL’s varemærke

Hvert år i august og september tager VL Selskabet på besøg hos VL-gruppeledelser over hele landet. Formålet er en gensidig dialog om, hvordan det står til i VL-grupperne, erfaringsudveksling og input til næste års tema.

Mange problemstillinger, udfordringer, tips og gode råd går igen på tværs af landet og på tværs af VL-grupperne – men én ting gik især igen i samtalerne: den særlige tillid, der opstår i en VL-gruppe, er uundværlig for den autentiske ledelsessparring og noget helt unikt for VL.

Læs mere om årets møder og de fem spørgsmål, der satte gang i vigtige drøftelser om livet i VL-grupperne.

read more
Revitalisering af VL97 i Indien: Fra kæmpe afstande til stærke bånd

Revitalisering af VL97 i Indien: Fra kæmpe afstande til stærke bånd

I et land som Indien, hvor afstanden mellem storbyerne kan føles som om, der er en verden til forskel, har VL97 formået at skabe et stærkt og dynamisk netværk på tværs af landet. VL Nyt har taget en snak med gruppens ledelse om, hvordan de har klaret det.

“Gruppen kunne ikke være en løs samling af tilfældige ledere, men skulle bestå af en stærk kerne af personer, der er dedikerede og villige til at bidrage,” siger leder af VL97, Henrik Skov Nielsen, som også fremhæver, at VL-møderne “ikke bare skal være business as usual. Det skal give noget mere. Den dybde, vi får, opstår i de uformelle samtaler.”

read more
VL og fremtidens lederskab – når unge ledere banker på døren

VL og fremtidens lederskab – når unge ledere banker på døren

Hvordan ser ledelse ud, når man er 31, 35 eller 41 år gammel? Hvad efterspørger den næste generation af ledere, og hvor kan VL spille en rolle, når det handler om at forme morgendagens topledere?

VL Nyt har talt med tre markante unge ledere, som alle repræsenterer fremtidens ledelse på hver deres måde.

read more
VL på jagt efter nøglen – hvad har vi så lært om den danske vækstmodel?

VL på jagt efter nøglen – hvad har vi så lært om den danske vækstmodel?

VL’s årstema 2024/2025 tog sin begyndelse som en undren og en åben invitation til at undersøge, hvad det egentlig er, vi bygger vores succes på: Har vi en særlig dansk vækstmodel – og rummer den nøglen til fremtiden?

Et år senere og en række VL-aktiviteter klogere – konferencer, artikler, podcasts mm. – står det klart: Den ene, magiske nøgle findes ikke, og måske har den aldrig gjort det. Men i stedet har vi fået åbnet en lang række døre. Døre ind til nye erkendelser, gamle fordomme, skarpe dilemmaer og ikke mindst en dybere forståelse af, hvad den danske vækstmodel egentlig består af, og hvordan vi som ledere kan være med til at forme den fremtid, vi alle er på vej ind i.

Det har ikke været en jagt på sandheden, men på samtalen. Og måske er det netop den samtale, der er vores største styrke.

read more
VL fylder 60 år: Ledelse går aldrig af mode

VL fylder 60 år: Ledelse går aldrig af mode

Når VL i år kan fejre 60-års jubilæum, er det ikke blot en markering af et netværk, men af et ledelsesmæssigt fyrtårn i dansk erhvervsliv. I seks årtier har VL været en stærk drivkraft for at udvikle og løfte topledelse i Danmark. Et netværk på tværs af sektorer og generationer, der har været med til at sætte retningen for, hvordan god ledelse ser ud i praksis.

read more