For fem år siden havde de færreste forestillet sig, at vi i dag ville diskutere AI-agenter som kommende kolleger. Samtidig er den geopolitiske verdensorden blevet markant mere usikker, og teknologi er rykket fra IT-afdelingen helt ind i direktionen og bestyrelseslokalet.

For Jan Damsgaard, professor ved Institut for Digitalisering på CBS og medlem af VL26, er de to udviklinger tæt forbundne.

”Vi har aldrig set en teknologi sprede sig med så stor fart. Samtidig er vi geopolitisk gået fra orden til kaos. Magtpolitik og blokpolitik er pludselig tilbage,” siger han.

Det betyder også, at digital transformation ikke længere kan behandles som et rent teknologisk spørgsmål. For ledere er det blevet et strategisk spørgsmål – og ifølge Jan Damsgaard bevæger mange danske virksomheder sig for langsomt.

AI og konkurrencekraft er to sider af samme sag

”AI og konkurrencekraft er to sider af samme mønt. Det er helt afgørende, at virksomhederne får gang i AI. Der er stadig en tøven, men man kan ikke vælge det fra,” siger Jan Damsgaard.

Han forventer en omfattende omstilling af arbejdsmarkedet i de kommende år. Ikke nødvendigvis fordi arbejdet forsvinder, men fordi fordelingen mellem mennesker og teknologi bliver fundamentalt anderledes.

Jan Damsgaard sammenligner udviklingen med mekaniseringen af landbruget efter Anden Verdenskrig, hvor traktorer og mejetærskere overtog store dele af det manuelle arbejde og tvang mange mennesker til at finde nye roller andre steder i økonomien. Nu kommer næste store forskydning.

AI-agenter vil ifølge Jan Damsgaard ikke blot hjælpe medarbejdere med enkelte opgaver. De vil i stigende grad overtage hele processer og få afgrænsede ansvarsområder og arbejdsbeskrivelser: ”Vi får adgang til intelligens på dåse.”

Det ændrer et af de grundvilkår, virksomheder hidtil har været drevet efter: At kvalificeret arbejdskraft er en knap ressource.

Hvis en voksende del af arbejdet kan udføres af AI-agenter til meget lave marginalomkostninger, ændrer det ifølge Jan Damsgaard både organisationen, økonomien og lederens opgave.

Lederen kan få et helt kontor af AI-medarbejdere

Det betyder imidlertid ikke, at Jan Damsgaard ser en fremtid, hvor lederen bliver mindre vigtig. Tværtimod.

AI kan give mulighed for at overskue langt mere af organisationen end tidligere. Analyse, research og opfølgning, som før krævede betydelig tid og mange medarbejdertimer, kan i stigende grad foretages af digitale assistenter og agenter.

”Man kan få et helt kontor af AI-medarbejdere, som hjælper én med at grave sig ned i virksomheden. Lederens opmærksomhed har tidligere været en begrænsning. Nu kan lederen være tættere på langt flere dele af organisationen,” siger han.

Det kan paradoksalt nok give mulighed for mere nærværende ledelse – ikke mindre. Men det kræver ifølge Jan Damsgaard, at lederen selv forstår teknologien.

Den tid, hvor en CEO kunne overlade digitalisering til CIO’en eller IT-afdelingen, er ifølge Jan Damsgaard forbi: ”Man skal indse, at digital transformation er afgørende for virksomheden. Det er ikke længere en støttefunktion, men en fundamental omlægning af samfund, økonomi og ledelse.”

Få dig en personlig AI-træner

Så hvad skal en leder konkret gøre? Hvis Jan Damsgaard selv sad i direktionen i en mellemstor dansk virksomhed, ville et af hans første initiativer være ganske lavpraktisk: Han ville anskaffe sig en personlig AI-træner.

Ikke endnu et kursus eller en strategirapport, men et menneske, som hver uge kunne arbejde sammen med ham om konkrete opgaver i virksomheden: bygge en agent, analysere data, afprøve nye arbejdsformer og vise, hvad teknologien faktisk kan bruges til.

”Ligesom man har en personlig træner i fitnesscenteret. En, der hjælper mig med at forstå, hvordan man gør, så jeg selv lærer at beherske AI,” siger han.

For pointen er ikke, at lederen skal kunne programmere. Lederen skal kunne lede den transformation, teknologien sætter i gang. Det kræver ifølge Jan Damsgaard, at ledere begynder at bruge AI offensivt frem for primært at diskutere risici og begrænsninger.

Men hvem sidder egentlig med kontrolknappen?

AI rejser samtidig et andet og langt mere ubekvemt spørgsmål.

For mens virksomheder bliver stadig mere digitale, er kontrollen over den teknologi, de er afhængige af, i vid udstrækning flyttet uden for virksomhedernes egne mure.

Det er omdrejningspunktet i Jan Damsgaards nye bog Digital Suverænitet.

”Den ubekvemme sandhed er, at kontrollen over din digitale infrastruktur sidder uden for virksomheden. Der er nogen udenfor, som kontrollerer din virksomheds digitale fremtid. Kontrolknappen sidder uden for virksomhedens mure,” siger han.

Danske virksomheder er blevet dybt afhængige af et lille antal udenlandske teknologileverandører. Cloud, software, platforme og nu også AI er i høj grad leveret af amerikanske teknologigiganter.

Det var mindre problematisk i en verden, hvor virksomheder og teknologi blev betragtet som globale. Men geopolitikken har ændret præmissen.

Digital suverænitet handler derfor ifølge Jan Damsgaard ikke om, at danske virksomheder skal kunne udvikle al teknologi selv. Det handler om handlefrihed under pres.

Hvor afhængige er vi? Hvad sker der, hvis rammerne ændrer sig? Og har vi alternativer?

Det er spørgsmål, der ifølge Jan Damsgaard ikke længere alene hører hjemme hos IT-direktøren. De hører hjemme i bestyrelseslokalet.

Europa skal ikke kopiere amerikanerne

Det rejser også spørgsmålet om Europas position. Kan europæiske virksomheder overhovedet opnå større digital suverænitet, når så meget af den grundlæggende teknologi udvikles andre steder?

Jan Damsgaard mener ikke, at svaret er at forsøge at kopiere de amerikanske teknologigiganter eller regulere sig ud af afhængigheden.

Europa skal i stedet blive bedre til selv at skabe nye teknologier og virksomheder, som resten af verden efterspørger.

Det kræver også plads til nye forretningsmodeller og virksomheder, der udfordrer de eksisterende. AI-advokater, AI-revisionshuse og andre virksomheder, som i dag kan virke radikale, kan blive en del af den kreative destruktion, der altid følger store teknologiske skift.

Nogle eksisterende virksomheder vil ikke overleve den omstilling. Der kommer, som Jan Damsgaard formulerer det, en ”stoledans”.

Når grænserne flytter sig, bliver ledelse vigtigere

Det er svært at forudsige, hvor teknologien har bragt os hen om fem år. For fem år siden ville de færreste have kunnet forudsige den situation, virksomheder står i i dag – og udviklingen går kun hurtigere.

Netop derfor mener Jan Damsgaard, at ledelse bliver mere vigtig – ikke mindre.

Han bruger billedet af et skib på et oprørt hav. Når bølgerne bliver større, nytter det ikke at lade sig føre viljeløst med. Lederen skal forstå, hvordan man skærer bølgerne og bruger dem til at bevæge organisationen i den rigtige retning.

”Vi er i en usædvanligt svær tid, hvor der er brug for en fast hånd på roret. Ellers bliver man et viljeløst skib,” siger han.

Og måske er det netop den grænse, AI for alvor flytter for ledere. Ikke grænsen mellem menneske og maskine, men grænsen mellem de virksomheder, der reagerer på forandringen – og dem, der selv forsøger at bruge den.

”Alt for mange er defensive. Du skal bruge det her som et offensivt våben. Ellers er du prisgivet, at andre gør det mod dig,” slutter Jan Damsgaard.

Mød Jan Damsgaard på VL’s Årstema-kickoff

Jan Damsgaard er en af hovedtalerne, når VL den 21. oktober lancerer det nye årstema ”GRÆNSER – når verden flytter sig, gør ledelse det også”. Temaet sætter fokus på de geopolitiske, organisatoriske og personlige grænser, som ledere skal navigere i – og nogle gange selv være med til at flytte.

Her møder han journalist og erhvervsmoderator Bente Dalsbæk til en fireside chat om teknologi, AI, digital suverænitet – og de grænser, danske ledere skal være parate til både at forstå og flytte.

Arrangementet finder sted onsdag den 21. oktober hos Poul Schmith på Kalvebod Brygge i København og kan også følges virtuelt.

Læs mere og tilmeld dig VL’s Årstema-kickoff & Generalforsamling 2026