Da Anders Mærkedahl Pedersen, VL45, i marts 2025 tiltrådte som adm. direktør i Bygningsstyrelsen, lagde han uniformen fra sig efter et langt arbejdsliv i Forsvaret. Men den militære logik – og ikke mindst planlægnings- og beredskabstænkningen – har han taget med sig.

Fra fredstid til beredskab

Bygningsstyrelsen har ansvaret for en stor del af statens bygninger – fra universiteter til ministerier – og dermed også de fysiske rammer for centrale dele af samfundets funktion.

I dag er styrelsens opgaver ikke længere kun et spørgsmål om drift og effektivitet. Det handler i stigende grad om sikkerhed og resiliens. Udfordringerne kommer ikke kun fra den sikkerhedspolitiske situation – klimaforhold påvirker i stigende grad også ejendomsdriften.

“Vi stiller os nye spørgsmål – og udfordrer samtidig vores hidtidige logikker: Hvordan påvirker de aktuelle vilkår den måde, vi driver forretningen på? Hvad skal besluttes decentralt, og hvad kræver central styring? Har vi de rette IT- og kommunikationssystemer – og kan vi kommunikere med de rigtige samarbejdspartnere og myndigheder, når mere information bliver klassificeret? Og skal en given ejendom kunne fungere 24/7 under en krise?” spørger Anders Mærkedahl Pedersen.

På tværs af myndigheder er beredskabsplaner enten blevet opdateret eller nyudviklet. Nu er fokus rykket til eksekveringen: at træne planerne, lære af øvelserne og løbende justere dem.

“Det handler om at øve og træne, skabe nye indsigter og lære undervejs – og på den baggrund løbende opdatere planer og procedurer. Beredskab er ikke noget, man gør én gang, men en vedvarende disciplin, hvor man konstant kan styrke evnen til at håndtere kriser,” siger Anders Mærkedahl Pedersen.

Planer holder ikke – men planlægning gør

Anders Mærkedahl Pedersen læner sig op ad en klassisk militær erkendelse fra Dwight D. Eisenhower: “Plans are useless, but planning is indispensable.”

Pointen er: Planer holder sjældent, når de møder virkeligheden. Men selve planlægningsprocessen er afgørende for at kunne handle, når det uforudsete sker.

Det princip bruger han aktivt i dag. I Bygningsstyrelsen er rammevilkårene præget af løbende forandringer, og kundernes behov ændrer sig ofte uden for styrelsens kontrol. Der opstår f.eks. akutte skader på ejendomme, som skal håndteres med kort varsel, samtidig med at der er en konstant strøm af ønsker om tilpasninger af lejemål – ikke mindst i takt med, at det statslige arbejdsprogram får stadig større betydning.

Det kunne tale for at skrue ned for planlægningen. For giver det mening at bruge ressourcer på planer, der alligevel ikke holder? Det gør det ifølge Anders Mærkedahl Pedersen.

I 2026 har Bygningsstyrelsen derfor styrket planlægningen ved at indføre arbejdsprogrammer for de enkelte centre, som skaber større klarhed over, hvordan ressourcerne anvendes i de forskellige teams. Den øgede planlægningsdybde giver bedre forudsætninger for at håndtere den dynamik, der opstår i løbet af året.

Samarbejde er ikke et valg – det er en nødvendighed

En central del af den nye virkelighed er et langt tættere samspil mellem stat, forsvar og erhvervsliv.

“Den sikkerhedspolitiske situation kalder på et stærkere samarbejde på tværs. Det gælder både mellem myndigheder og med virksomhederne,” siger han.

Men samarbejdet er ifølge Anders Mærkedahl Pedersen ikke uden friktion. Et konkret problem er f.eks. sikkerhedsgodkendelser, som kan tage tid at få – og dermed blive en reel barriere.

“Vi skal som ordregiver tænke meget over behovet for sikkerhedsgodkendelser i de kontrakter, vi udbyder, og vi skal prøve at skabe tid nok til processen med erhvervelsen af sikkerhedsgodkendelser til leverandørerne, og virksomhederne skal tænke det ind fra start. Har de sikkerhedsgodkendte medarbejdere, hvor mange skal godkendes til en given opgave, og på hvilket niveau? Ellers risikerer vi, at det kan blive vanskeligt for virksomhederne at løse opgaven,” uddyber han.

Nye krav til ledelse

For ledere – både offentlige og private – er sikkerhed ikke længere et særskilt spor på dagsordenen. Det er ifølge Anders Mærkedahl Pedersen en grundlæggende præmis.

“Sikkerhed og beredskab er kommet for at blive. Spørgsmålet er ikke, om vi skal forholde os til det – men hvordan vi driver vores forretning under de nye vilkår,” siger han.

Det skaber ifølge Anders Mærkedahl Pedersen nye dilemmaer. Ikke mindst balancen mellem at håndtere nutidens udfordringer og samtidig forberede organisationen på fremtiden – herunder den hastige teknologiske udvikling:

“Vi står med en eksisterende virkelighed, der kræver løsninger – samtidig med at vi skal gøre os klar til noget, der udvikler sig ekstremt hurtigt. Det er et grundlæggende ledelsesdilemma.”

Man skal være opmærksom på ‘wicked problems’

Frontlinjen er ikke længere kun et militært begreb. Den er rykket ind i både offentlige institutioner og virksomheder.

“Man skal finde balancen mellem udvikling og vækst – og robusthed og sikkerhed. Det er den nye ledelsesopgave,” siger Anders Mærkedahl Pedersen.

Hvis der er ét råd, han gentager, er det: Find din organisations ‘wicked problems’ (komplicerede problemstillinger, som ofte er tværgående og kræver mobilisering af hele organisationen for blive løst, red.) og få gjort noget ved dem.

“Kriser fungerer som en fremkaldervæske. De gør det meget tydeligt, hvor dine udfordringer er. De ‘wicked problems’, du ved, din organisation har, kan du med fordel tage hånd om nu. For risikoen for, at de kommer til at stå i vejen for en effektiv håndtering af en krise eller en vanskelig situation, er langt større i dag, end det var tidligere,” siger han.

Det gælder ifølge Anders Mærkedahl Pedersen især tværgående sårbarheder – som afhængighed af enkelte systemer eller funktioner.

“Hvis f.eks. helt centrale data kun kan tilgås fra ét sted, så går det ikke længere. Robusthed er altafgørende. Kig din organisation igennem. Spørg dine medarbejdere, hvor problemerne er. Og få dem løst. For når krisen rammer, er det for sent.”