McKinsey & Co. var meget aktivt involveret i forårets mange workshops, hvor VL-medlemmer drøftede Verdensmål som forretningsstrategi. Vi har spurgt Senior Partner Philip Christiani og Associate Partner Carsten Topholt om deres refleksioner efter det intense forløb. Læs neden for om forskelle og ligheder mellem de store og små virksomheder, og om hvordan Danmark ser forretningsmæssige muligheder, mens mange andre lande ser risici.

Når I kigger tilbage på forløbet, hvad har så været hovedpunkter?

Det har været den entusiasme og det engagement, vi har mødt til workshops og på årsmødet. Vi satte som mål, at vi skulle inspirere og engagere – og det må man sige, at vi har opnået! Nu skal man så i gang med den næste svære fase, hvor virksomhederne faktisk skal indarbejde målene i deres strategi.

Hvad har I været mest overraskede over?

Det har nok været det store omfang af VL-medlemmer, som allerede har taget hul på dagsordenen. Vi startede med en Danmarks-turne af dedikerede workshops, men det er vores klare indtryk, at de fleste grupper efterfølgende selv har taget det videre, eller har planlagt selv at tage udfordringen op.

Hvad har I lært af arbejdet med virksomhederne og deres fokus på Verdensmål?

Vi indså tidligt i forløbet, at virksomhederne havde forskellige udgangspunkter. En gruppe virksomheder var allerede i fuld gang, en stor gruppe ville gerne, men var søgende, og en mindre gruppe var en smule skeptiske: Er det blot den nye mode eller dille? På den måde fandt vi ud af, at vi blev nødt til at dele elefanten op i mindre dele og fokusere på, hvordan man kommer i gang.

Hvordan tænker I om den grundlæggende præmis – at det er top-lederen, der skal gå forrest?

Hvis en virksomhed virkelig vil udnytte det potentiale, som Verdensmålene muliggør, forudsætter det en større strategisk beslutning hos de fleste virksomheder. Og den type beslutninger skal træffes af direktøren og bestyrelsen. Dette var også en af vores grundlæggende hypoteser, da vi startede arbejdet; og den er kun blevet bekræftet undervejs.

Hvad er forskellene mellem de ressource-stærke store virksomheder og de mange mindre virksomheder – hvis der er en forskel?

I forhold til den gruppering, vi nævnte ovenfor, er der nok ikke nogen forskel. Alle tre typer virksomheder findes både blandt større og mindre virksomheder. Så den største forskel er nok, at de mindre virksomheder ikke har den samme stab, som større virksomheder har. Derfor falder meget af det praktiske arbejde med at destillere selve strategien  på selve ledelsen – eller selve direktøren.

Hvad er jeres gode råd til toplederne? Og de næste skridt for det store projekt?

Vores bedste råd er nok at komme i gang. De udfordringer, som Verdensmålene søger at løse, er meget presserende. Og alle virksomheder bliver påvirket. Men forskellige virksomheder vil have forskelligt stratetisk fokus. Det er det, vi har prøvet at diskutere ud fra bæredygtigheds-kompasset. For nogle virksomheder øges risici markant, og det skal man forholde sig til. For andre virksomheder giver netop deres aktiver og know how nye muligheder, særligt hvis de bliver first movers.

Har I selv i McKinsey haft anledning til at arbejde mere med Verdensmål selv?

Ja, i høj grad. Dagsordenen om Verdensmålene fylder også meget i andre lande, og selvom det i nogle lande ikke begrebsliggøres som ”Verdensmål”, er det de samme megatrends og udfordringer, alle taler om og skal forholde sig til. Men der er også forskelle. Det var påfaldende, hvordan vores workshops med VL’s medlemmer viste, at de fleste virksomhedsledere så forretningsmuligheder og muligheder for at blive en virksomhed med et formål. I andre dele af verden – fx USA – er der et øget fokus på risici.

Kom hurtigt i gang selv og download GGBN Appen og McKinsey’s Guide her:

Vi bliver tit og ofte mødt med nysgerrige forespørgsler om VL fra vor omverden, fra ledere, der ikke er medlemmer af VL – og vi oplever også nysgerrighed fra egne medlemmer om VL-medlemskabet og netværket.

Vi vil derfor gennem efteråret dele en række korte videointerviews, hvor VL-medlemmer fortæller om deres oplevelse af udbyttet af VL.

Se nogle af de første her:

Anders Quitzau Forsknings & Innovationsdirektør, IBM Danmark, VL11

Thomas Vejlemand Adm. Direktør, Informedia, VL70

Lars Bo Kirk, Adm. Direktør, FRIDAY, VL5

Kære VL-medlem,

Velkommen tilbage efter en forhåbentlig god sommer.

I VL Selskabet er vi nu klar til at tage hul på efterårets program, som vi vil bestræbe os på at gøre dækkende og aktuelt for alle. Jeg ved, at flere grupper allerede i september har planlagt egne ’døgnmøder’, udlandsture og andre aktiviteter, der alle understreger de stærke og givende netværksrelationer, som er i VL. 

Det har været fint at puste ud efter de vellykkede forårsaktiviteter, der kulminerede flot med VL Døgnet i FN-Byen over emnet ’Verdensmålene LIVE!’ Jeg tror, at vi alle har lært, hvordan VL både kan og skal støtte  ved at spille en mere aktiv rolle i samfundet. Ikke bare for princippets skyld, men fordi det er afgørende, at erhvervslivets ledere går forrest, og at det er en del af VL’s formålsparagraf.

Idet den allervigtigste value proposition for netværket er jeres udbytte af at være medlem, starter vi sæsonen med en medlemsundersøgelse i denne måned, som jeg håber, at I alle vil give jer tid til at besvare. Jeres besvarelse og feed-back er et afgørende pejlemærke for bestyrelsen og undertegnede om, hvad I forventer, hvad der fungerer, og hvad vi med fordel kan sætte mere fokus på.

Jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet med at positionere VL stærkt i offentlighedens og vores omverdens perspektiv og til endnu et intenst program hen over efteråret.

Det første store event bliver Generalforsamling & Årsmøde, der løber af stablen den 8. oktober 2019 i BLOX fra 9-13, hvor Realdania fornemt har sponseret arrangementet. Vi arbejder lige nu på at sætte et flot program sammen, der knytter sig til C40 mødet, som afholdes i dagene lige efter. C40-netværket, også kaldet C40 Cities Climate Leadership Group, er et netværk af megabyer og andre storbyer, som har forpligtet sig til at mindske udslippet af drivhusgasser. 

Har du i øvrigt tilmeldt dig Generalforsamling & Årsmøde? Ellers gør det hurtigt her: 

En anden ny-klassiker er vores Julemøde, hvor vi prioriterer de internationale grupper og formændene for de danske grupper. Det bliver den 19. december kl. 16-19 i Nimb i Tivoli. Som sidste år kan vi garantere et flot program, udover muligheden for at netværke.

Vi kommer generelt til at prioritere kontakten til formændene for de næsten 120 grupper. Det er den afgørende kontakt mellem os i Selskabet og jer, der står bag de mange aktiviteter i grupperne. Så forvent også her god aktivitet.

Et første hurtigt initiativ er et samarbejde med ZOO i København, der har taget årstematråden op og med fokus på FN’s Verdensmål tilbyder alle medlemmer (inklusiv partnere) at komme gratis i ZOO og blive klogere på bæredygtighed, dyrenes mad, FN’s Verdensmål, klima og muligheden for at nyde masser af spændende mad. 

Det er allerede fredag den 23. august. Arrangementet er en fin indikator på, at vores omgivelser har set, at det er de danske ledere, der på mange måder er nøglen til at nå 2030 agendaen. Jeg håber at mange af jer vil tage imod tilbuddet.

Netværk, fortrolighed, og masser af sparring

Vi bliver tit og ofte mødt med nysgerrige forespørgsler om VL fra vor omverden, fra ledere, der ikke er medlemmer af VL – og vi oplever også nysgerrighed fra egne medlemmer om VL-medlemskabet og netværket.

Vi vil derfor gennem efteråret dele en række korte videointerviews, hvor VL-medlemmer kort fortæller om deres oplevelse af udbyttet af VL.

Se det første her:

Mange hilsner og et rigtigt godt og aktivt VL-efterår

Ida Bratting Kongsted
Adm. direktør, VL 

Af Lisbeth Knudsen

Med afsæt i Verdensmål nr. 5 om ligestilling mellem kønnene har 34 kvinder i VL 107 sat sig for at inspirere og være rollemodeller for andre kvinder i ledelsesrollen.

Mens VL har haft årstema om FN’s 17 verdensmål som konkurrenceparameter, så har VL 107 valgt at fokusere særligt på et mål. Og et temmelig væsentligt et. Ligestilling er ifølge udtalelser fra direktøren for UN Global Compact, Lise Kingo, på VLs årsmøde den 6. juni faktisk det stærkeste redskab til at realisere en mere bæredygtig fremtid.

VL107 adskiller sig fra andre VL-grupper ved alle sammen at være kvinder. Gruppen repræsenterer en bred vifte af brancher, og medlemmerne kommer fra lederstillinger i både offentlige og private organisationer samt NGO’er.

For at inspirere og motivere andre kvindelige ledere til at mødes i netværk og lære af hinandens erfaringer og af andre gode rollemodeller for kvinder i ledelse, så har VL-gruppen med Margrethe Lyngs Mortensen som tovholder gennem fire samtalemøder formået at få en meget velstruktureret lille bog ud af anstrengelserne. Det er 24 kvindelige chefers reflekterede og personlige holdninger til ledelse og et kort resume af hver deres imponerende karrierer, der er bogens omdrejningspunkt. Det er et rigtigt godt visitkort både for kvinderne i VL107 og for VL-grupperne i forhold til at vise diversiteten og de mange forskellige tilgange til ledelse, som er repræsenteret i VL.

”Det har været en kæmpe fordel at være en del af VL-selskabet. Dels fordi selskabet inspirerer og kan tage et emne op på en større klinge, dels fordi arrangementer som VL Døgnet giver os mulighed for at møde andre VL-grupper,” siger Margrethe Lyngs Mortensen i bogen.

”I min tid som tovholder for VL107 har jeg oplevet en tendens til, at omgivelserne forestiller sig, at en gruppe af kvinder helst vil tale om madopskrifter, børneopdragelse og mænd (sic!) – vel simpelthen, fordi det var sådan engang for ikke så længe siden. Også i den henseende har VL-brandet har været en nyttig paraply for os i forhold til at blive taget alvorligt og få adgang til nye cirkler, kredse og netværk,” tilføjer hun.

Journalist Lene Finnemann har siddet med ved alle samtalerne og hjulpet til med bogen. Hun siger i et afsnit af bogen: ”Samtalerne begyndte hver gang meget formelt, men steg hurtigt i intensitet og oprigtighed. Gruppen var altid præget af en særlig, koncentreret energi, og det var tydeligt, hvor berigende det var for dem at have tid og rum til at tale sammen om emner, som ikke er comme-il-faut i alle fora og netværk. Når møderne sluttede, var det aldrig, fordi samtalen i VL107 var forstummet. Tværtimod. Tiden var bare gået.”

Af Lisbeth Knudsen, medlem af VL’s bestyrelse og af VL1

Med afsæt i Verdensmål nr. 5 om ligestilling mellem kønnene har 34 kvinder i VL 107 sat sig for at inspirere og være rollemodeller for andre kvinder i ledelsesrollen.

Mens VL har haft årstema om FN’s 17 verdensmål som konkurrenceparameter, så har VL 107 valgt at fokusere særligt på et mål. Og et temmelig væsentligt et. Ligestilling er ifølge udtalelser fra direktøren for UN Global Compact, Lise Kingo, på VLs årsmøde den 6. juni faktisk det stærkeste redskab til at realisere en mere bæredygtig fremtid.

VL107 adskiller sig fra andre VL-grupper ved alle sammen at være kvinder. Gruppen repræsenterer en bred vifte af brancher, og medlemmerne kommer fra lederstillinger i både offentlige og private organisationer samt NGO’er.

For at inspirere og motivere andre kvindelige ledere til at mødes i netværk og lære af hinandens erfaringer og af andre gode rollemodeller for kvinder i ledelse, så har VL-gruppen med Margrethe Lyngs Mortensen som tovholder gennem fire samtalemøder formået at få en meget velstruktureret lille bog ud af anstrengelserne. Det er 24 kvindelige chefers reflekterede og personlige holdninger til ledelse og et kort resume af hver deres imponerende karrierer, der er bogens omdrejningspunkt. Det er et rigtigt godt visitkort både for kvinderne i VL107 og for VL-grupperne i forhold til at vise diversiteten og de mange forskellige tilgange til ledelse, som er repræsenteret i VL.

”Det har været en kæmpe fordel at være en del af VL-selskabet. Dels fordi selskabet inspirerer og kan tage et emne op på en større klinge, dels fordi arrangementer som VL Døgnet giver os mulighed for at møde andre VL-grupper,” siger Margrethe Lyngs Mortensen i bogen.

”I min tid som tovholder for VL107 har jeg oplevet en tendens til, at omgivelserne forestiller sig, at en gruppe af kvinder helst vil tale om madopskrifter, børneopdragelse og mænd (sic!) – vel simpelthen, fordi det var sådan engang for ikke så længe siden. Også i den henseende har VL-brandet har været en nyttig paraply for os i forhold til at blive taget alvorligt og få adgang til nye cirkler, kredse og netværk,” tilføjer hun.

Journalist Lene Finnemann har siddet med ved alle samtalerne og hjulpet til med bogen. Hun siger i et afsnit af bogen: ”Samtalerne begyndte hver gang meget formelt, men steg hurtigt i intensitet og oprigtighed. Gruppen var altid præget af en særlig, koncentreret energi, og det var tydeligt, hvor berigende det var for dem at have tid og rum til at tale sammen om emner, som ikke er comme-il-faut i alle fora og netværk. Når møderne sluttede, var det aldrig, fordi samtalen i VL107 var forstummet. Tværtimod. Tiden var bare gået.”

Fra VL skal der lyde et ekstraordinært stort tak for en sæson, der står tilbage som én af de gode i netværkets historie. Og en tid, hvor jeres enorme engagement på tværs af VL-grupperne kulminerede i et VL Døgn, som vi har fået mange positive tilbagemeldinger på.

Ida Bratting Kongsted, adm. direktør, Jens Wittrup Willumsen, formand, Dansk Selskab for Virksomhedsledelse

Årets tema, FN’s Verdensmål som Konkurrenceparameter, har i særlig høj grad ramt ind i åren i erhvervslivet og i en tidsånd, der kalder på ansvarlig ledelse.

Måske var det held. Måske var det god timing. I hvert fald ramte vi et tema, der fylder rigtig meget i virksomhedernes strategiværelse og i offentligheden. I bakspejlet er det jo tankevækkende at konstatere, at samme periode bød på et Folkemøde med samme tema, et folketings- og EU-valg domineret af klima og social ansvarlighed, og et medielandskab, der i højere grad har bragt emnerne på dagsordenen.

Verdensmålene omfavner andre temaer end klima, og det tiltaler mange erhvervsledere. Ikke fordi klima ikke er vigtigt, men fordi der er andre temaer under paraplyen, som også er vigtige for både samfundet og for den enkelte virksomheds positionering til fremtiden.

Det forpligter

VL Døgnet var en øjenåbner for mange, er det, vi hører. Hele 92% af deltagerne blev godt eller rigtig godt inspireret til at bruge verdensmålene som konkurrenceparameter, viser evalueringen. Og det forpligter til, at vi bruger inspirationen som løftestang til at komme de problemer, som verdensmålene italesætter, til livs – og at udnytte de muligheder, de fører med sig.

Den enkelte virksomhed skal se indad og vurdere, om den skal være markedsdriver – i offensiven eller i defensiven ift. den lovgivning, vi formentlig vil se mere af.

Takket være VL-medlemmerne og ikke mindst formændene for de enkelte VL-grupper har vi sammen formået at løfte årets temaer op på et højt, strategisk plan og samtidig trække det ned på et konkret, anvendeligt niveau. Koblingen mellem det visionære og den konkrete relevans er det, der gør VL unik.

FN’s verdensmål i sig selv er et meget stort emne, men det har været en ideel overligger for en række mindre emner, herunder delmålene i FN’s verdensmål, som vi har arbejdet med på et mere operationelt, procesorienteret plan i VL-grupperne.

Det giver den nærhed, der skal til, for at man som medlem kan se sig selv og egne konkurrencefordele i temaet. Og det er en nærhed, vi agter at fastholde.

Et nyt år venter

Årets tilbagemeldingerne fra jer VL’ere indikerer ligeledes, at tidsaktualiteten af VL-emnerne generelt er styrket. Erhvervslederne kan mere end nogensinde før se sig selv i de temaer, vi bringer på banen. Det glæder os, for det skaber større engagement, og det styrker VL som ledelsesnetværk.

Når sommerens kulørte cocktails er drukket, venter et nyt VL-år, hvor virksomhedslederne skal arbejde videre med ’verdens vigtigste plan’, som FN’s verdensmål kaldes.

VL vil fortsat understøtte denne indsats og danne nogle inspirerende rammer om netværkets fortsatte arbejde med verdensmålene. Derfor vil næste års temaer i VL-grupperne og til VL-Døgnet også være beslægtet med FN’s verdensmål. Mere info følger herom på Årsmødet den 8. oktober, kl. 9.00-13.00 i BLOX i København. Det spændende program er under udarbejdelse, men vi har åbnet for tilmelding allerede nu.

Indtil da ønsker vi i VL alle vores medlemmer en god sommer. 

Af Kreab PR & Kommunikation

Virksomheder er klart mere interessante at investere i, hvis bestyrelsen og direktionen demonstrerer og dokumenterer, at de har det rigtige mindset i forhold til bæredygtighed. Sådan lyder det fra Michael Nellemann Pedersen, investeringsdirektør i PKA og medlem af VL-gruppe 48.

Når man som PKA forvalter en pensionsformue på 275 mia. kr. på vegne af danskere inden for social- og sundhedsområdet, følger der et ansvar med. Et ansvar for at sikre så højt et afkast som muligt og et ansvar for at placere midlerne ansvarligt. Det omfatter investeringer i virksomheder, hvis ledere grundlæggende tager bæredygtighedsdagsordenen seriøst.

”Vi stiller løbende nye krav til forretningsmodeller og bestyrelsernes sammensætning. Man skal ikke bare operere mere ansvarligt, man skal også vise konkret, hvordan man gør det,” siger Michael Nellemann Pedersen og tilføjer:

”Som investor handlede bæredygtighed tidligere primært om, at virksomhederne skulle sikre arbejdstagerrettigheder og ellers bare undgå at blive taget i noget snavs. I dag er der mange flere aspekter af det at investere bæredygtigt og udøve aktivt ejerskab.”

”Når vi foretager store investeringer, er det i stigende grad en del af due diligence-processen at sikre, at ledelsen i virksomhederne tager opgaven seriøst.”

Sådanne investeringer tager blandt andet form som bæredygtige fonde. Senest har PKA givet et foreløbigt kapitaltilsagn på 400 mio. kr. til verdensmålsfonden Danish SDG Investment Fund, der skal bidrage til realiseringen af FN’s verdensmål i udviklingslande – og selvfølgelige give et godt afkast til danske pensionsopsparere. 

Elon Musk ville ikke lytte

Ikke alt, der på overfladen synes bæredygtigt, er dog værd at investere i. Mens hele verden går og snakker om elbilens lyksaligheder, har PKA besluttet at udelukke elbilproducenten Tesla fra sin portefølje på grund af problemer med arbejdstagerrettigheder.

”Vi har forsøgt at indgå i åben dialog og bede dem revurdere deres egen adfærd. Men ledelsen har ikke vist, at de vil tage vores krav seriøst, og derfor måtte vi til sidst udelukke dem,” fortæller Michael Nellemann Pedersen og påpeger, at der er mange andre gode steder at placere midlerne.

Det gælder blandt andet verdens største havvindmøllepark, Walney Extension, som er udviklet af Ørsted, og som PKA ejer 25% af

Et ”side letter” med specifikke krav

Når PKA indgår som storaktionær i større projekter eller virksomheder, formuleres et såkaldt ”side letter” med de hensyn, PKA specifikt kræver, at virksomhederne tager. Det samme gælder, når pensionskassen investerer via kapitalfonde.

”Hvis de ikke vil underskrive eller misligholder den pågældende aftale, trækker vi os, og så rejser de ikke penge hos os igen,” siger Nelleman Pedersen.

Lev op til kravene – eller vi smækker kassen i

Det billede kan godt genkendes i den danske kapitalfondsbranche. Også her har bæredygtighedstemaet for alvor fået rodfæste de seneste år. Kapitalfonde skal leve op til tydeligere og mere forpligtende krav fra pensionskasser vedrørende god ansvarlighed i forhold til etik, bæredygtighed, medarbejdertrivsel og ansvarlig skat.

Ellers smækker pensionsselskaberne ganske enkelt kassen i, fortæller Henriette Kinnunen, der er adm. direktør for DVCA, brancheorganisationen for venture- og kapitalfonde samt business angels.

”De fleste virksomheder, der kommer under kapitalfondseje, forpligter sig til at rapportere på bl.a. FN´s Global Compact, og flere og flere kapitalfonde ansætter medarbejdere, hvis opgave udelukkende er at forholde sig til fondens investeringer ud fra ESG, bæredygtighed og ansvarlighed, ” fortæller Henriette Kinnunen.

Michael Nellemann Pedersen er medlem af VL-gruppe 48, og Henriette Kinnunen er medlem af VL-gruppe 79.

VL Døgnet 2019 gav anledning til stor inspiration og eftertanke blandt de mange engagerede deltagere. En af deltagerne, Christina Blak fra VL 65, som også har deltaget i forårets workshops om FN’s Verdensmål som konkurrenceparameter, har skrevet denne kronik:

Af Christina Blak, kreativ direktør og partner i We Love People.

VL Døgnet 2019 opfordrede flerstemmigt til at udfordre dagens forretningsmodel for at se, hvad virksomhederne kan gøre for klode og samfund i morgen. Her er de relevante punktnedslag fra dagen – inkl. en forstemmende indsigt.

Business-tænkeren Jim Stengel har sagt, at en virksomhed designet til det 20. århundrede er dømt til at mislykkes i det 21. århundrede. Med mindre den kan tiltrække start-ups med ideer og tænkemåder, der passer til en ny tid.

Forudsigelsen passer fint til VL Døgnet 2019, der havde FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG’erne) som omdrejningspunkt. Klimakrisen kræver omstilling af produktion og forbrug, og budskabet er klart: Det koster noget for både virksomheder og forbrugere, hvis vi for alvor skal ændre noget.

CEOs – og ikke CSR – driver virksomhedernes omstilling. Det viser aktuelle danske tal og UN’s Global Compact Progress Report 2018. Geoff Kendall, CEO i Future Fit Foundation, konstaterede i en Deep Dive session, at ’Business as usual is screwing us’. Opfordringen til ’Business as unusual’ opsummerer dagen.

Både værdiskabelse og Verdensmål

Realisme og idealisme går hånd i hånd hos Mærsk-formand Jim Hagemann Snabe, der fastslog, at verden slet ikke er på sporet med at indfri SDG’erne. Virksomheder er nødt til at bevæge sig fra håb til handling, og erhvervslederne skal gå forrest.

”Vi er heldige at være ledere i en tid med radikal forandring – med store muligheder og store forpligtelser. Vi må drømme stort for at inspirere andre, dele vores løsninger åbent og have viljen til at gøre dét, der er rigtigt og nødvendigt – ikke bare dét, der er populært.”

Lederskab er også at udfordre antagelser, mener Snabe, der fik klapsalver for ordene om, at erhvervslivets præmis for bæredygtighed er forkert. CEOs behøver ikke vælge mellem finansiel værdiskabelse og verdensmål. For de får bedre økonomiske resultater, hvis de leverer på Verdensmålene.

Eva Kruse, CEO for Global Fashion Agenda, fulgte op: Brands skal tale til forbrugere og undervise dem i grønt forbrug. Bæredygtighed er en push strategy, og virksomhederne skal levere smukke, billige og grønne løsninger. Anført af ledere med modet til at ændre systemet og gentænke leverancerne.’

”Vi har brug for alle de cool brands til at lede forandringen og skalere løsningerne. Så følger forbrugerne efter.”

Den 4. bundlinje og CEO’ens arv

SDG’erne er et politisk dokument med 17 inspirerende mål, men ikke med et how. Og når det er svært at komme i gang, er det tit nemmest at lade være. Eller at vente på, at konkurrenterne går i gang – eller forbrugerne banker hårdt på døren.

Her viste VL Døgnet sin relevans. Alle sektorer og størrelser var med og gav perspektiv. Lars Sandahl Sørensen, Deputy CEO for SAS, begrundede koncernens bæredygtigheds-arbejde med, at han ikke vil være den, der fortæller sine børn, at han ingenting gjorde.

”Vi kan være i front med det her, hvis vi vil”, sagde han og meddelte, at Airbus på denne ambitiøse baggrund har valgt SAS som partner til at udvikle næste generation af hybrid and electric aircrafts.

For CEO for Plus Pack, Anders Top Haustrup, begyndte rejsen med Verdensmålene med en skam over billederne af plastik i verdenshavene. Bestyrelsen skulle overbevises om ’Business as unusual’: Viljen til at fokusere på mindre madspild i stedet for mere emballage.

Med blot 27 dage på posten gik Pandoras CEO, Alexander Lacik, ud med virksomhedens bæredygtige ambitioner. For han brænder for at fortælle historien – som ikke engang medarbejderne kender til bunds endnu.

Sandahl Sørensen, Haustrup og Lacik er eksempler på en ny logik i erhvervslivet baseret på følelser, etik og moral. En fjerde bundlinje, der handler om at kunne være sig selv og sin virksomhed bekendt. Og besvare spørgsmålet om, hvad CEO’ens arv skal være.

Hvem vil investere i fremtidens løsninger? 

FN’s 17 Verdensmål er et globalt svar på dagens udfordringer og en ordreafgivelse fra fremtiden. VL Døgnet opfordrede til innovation og disruption af forretningsmodeller.

Ikke alle er klar. Demonstreret i en live-udgave af Løvernes hule, hvor tre iværksættere fra Kite-X pitchede en idé til drone-vindenergi, der skaber mere energi end traditionelle vindmøller, fylder mindre og skærer 40% af omkostningerne.

Kite-X støttes af E.ON til et offshore test-site og taler med DTU om et dansk testcenter. Men responsen fra gæsteløven Jared Heyman var dét, han anså som sin vigtigste læring: ’Invest in what you know’.

Og det var i ekkoet af denne udtalelse, at SDG’ernes fortid og fremtid mødtes og stod stille. For hvem skal investere i de løsninger, som SAS, Carlsberg, Mærsk, Arla og alle de andre virksomheder behøver for at nå i mål med deres 2030-visioner, hvis investorerne kun har øje for opfindelser, de forstår?

Trods dette dilemma skylder jeg VL tak for en opløftende dag. Også en tak til Bjarke Ingels, hvis fortælling om floating cities designet ud fra SDG’erne giver fornyet tro på fremtiden:

”Our human superpower is our ability to adapt to change”.

Jeg håber, du har ret, Bjarke.

Global Goals Business Navigator (GGBN) appen er udviklet af 3B IMPACT i forbindelse med årstemaet om FN’s Verdensmål som konkurrenceparameter og blev lanceret på VL Døgnet den 6. juni i FN Byen. Appen har, som årets workshops om temaet, til formål at inspirere og engagere virksomhedsledere til at indarbejde Verdensmålene i virksomhedernes strategi og finde de nye forretningsmuligheder og konkrete løsninger, som Verdensmålene åbner for.

Appen: Global Goals Business Navigator (GGBN) præsenterer en række cases – én for hvert Verdensmål – hvor en virksomhed bidrager til et Verdensmål og samtidig gør det på en måde, der forbedrer forretningen. Hver case er udvalgt blandt over 100 små og store danske og internationale virksomheder.

“Måden, appen fungerer på, er inspireret af de workshops, vi har deltaget i, med mere end 300 VL-medlemmer. Workshops, der gav en klar indikation af, hvordan man kommer godt i gang med at arbejde med Verdensmålene? Hvordan fastholder man fokus på, at det er en forretningsmæssig agenda, der skal drive dette arbejde?” fortæller Christian Honoré, der er partner i 3B Impact, som har udviklet og været medproducent af appen.

Hver case viser klart og tydeligt, at der er en vej, men de anviser ikke nødvendigvis en bestemt vej.

“Djævlen er i detaljen, og hver enkelt virksomhed har sine egne karakteristika og specielle måder at operere på, og som man skal tage hensyn til. Det er ikke nok bare at putte et par Verdensmål i årsrapporten, og så kommer succesen af sig selv. Analyse, strategi og eksekvering betyder stadig rigtigt meget for, om en virksomhed får succes,”  understreger Christian.

Appen kan hjælpe, hvis Verdensmålene skal flytte sig fra CSR årsrapporten henimod forretningen. For hvordan driver man bæredygtighed? Hvad er de første skridt, man skal tage i ledelsen for at have en samlet forståelse af retningen? Hvilke Verdensmål er vigtige for den enkelte virksomhed, og hvilke virksomheder har gjort noget, som kan være til inspiration?

“Det er her, at vi er overbevise om, at appen kan hjælpe,” siger Ida Bratting Kongsted, direktør for VL, der ser appen som et centralt element i VL´s årstema om Verdensmålene som konkurrenceparameter.

“Man skal huske på, at bæredygtighed ikke er noget nyt. Det er noget virksomheder har arbejdet med i en mange år, hvor fokus har været på at opbygge et godt omdømme og minimere risici. Det, vi oplever nu, er at ambitiøse virksomheder spørger sig selv, hvordan de kan tage ejerskab af bæredygtighed og gøre det til deres fordel, både på langt og kort sigt,” understreger Ida, der ser appen som et globalt gennembrud, idet der ikke findes andre tools, som bygger på real cases.

>”Sådan gør du”