Der er ingen tvivl om, at alle har kendskab til bæredygtighed. At alle ved, at bæredygtighed er vigtigt. Men få har kvalificeret kendskab. Populært kan man sige, at diagnosen er forstået, men at næsten ingen kender kuren. Derfor er det også et vanskeligt spørgsmål at svare på, hvordan man skal organisere sin indsats om bæredygtighed.

I de seneste numre af VL Nyt har vi præsenteret en række forskellige perspektiver på organisering fra nogle af de virksomheder, der er kommet i gang. Vi har haft særligt fokus på et CFO-perspektiv, fordi CFO-funktionen alt andet lige er velkvalificeret til at organisere rapportering, sikre processer og ofte er godt inde i virksomhedens infrastruktur.

Bæredygtighed er en holdsport

Der er ganske stor enighed om, at bæredygtighed er blevet et strategisk tema, der skal høre til i topledelsen, endda bestyrelsen. Når man spørger CFO´er, er der heller ikke tvivl om, at CFO-funktionen skal tage et stort ejerskab – ikke mindst fordi man er erfaren med at styre processer, forstå regulering og ganske enkelt udvikle og producere afrapportering.

Men ofte står spørgsmålet om faglig dybde tilbage.

Marianne Wiinholt (VL3), Group CFO hos WS Audiology, understregede, at CFO-funktionen er nødt til at samarbejde med de specialister, der naturligt findes i organisationen. Og Christina Blak (VL65), kreativ direktør og partner hos We Love People, skærer det ud i pap:

”Bæredygtighed er en holdsport. Bæredygtighed er et fagligt felt med betydelig dybde, men i praksis berører det alle. Verdensmålene giver os alle 17 bundlinjer at måle værdiskabelse på. Jeg mener dog, at virksomheder skal arbejde med fire bundlinjer, F, E, S & G: Der er selvsagt Financials, som jeg benævner F – og så er der ESG, som repræsenterer de tre andre. Det er virksomhedens performance inden for disse fire bogstaver, der definerer en virksomheds kreditværdighed i en tid, hvor EU via Green Deal har bestemt, at vi skal allokere penge derhen, hvor vi får mest bæredygtighed for dem. Og ud fra det tankesæt giver det jo næsten sig selv, at man skal involvere organisationen bredt og arbejde på tværs for at kunne rapportere grundigt”.

Organisering: Det starter i toppen …

Uanset hvordan man tænker konkret organisering – hvilken rolle for eksempel en CFO har, om der skal være en fagspecifik enhed, i hvilket omfang lokale ledere skal tage ansvar osv. – så er der ét udgangspunkt: Ledelsen skal tage bolden og gå forrest.

”CEO har lange ben, CEO-stemmen er afgørende”, siger Christina Blak, der godt kunne tænke sig, at organisationer mere grundlæggende ville gentænke den fundamentale organisering. Men uanset organisering så skal man arbejde tæt sammen.

Peter Skals (VL99), Head Of Sustainability hos Beijer Ref, supplerer det synspunkt:

”Ledelsen i de enkelte lag i organisationen SKAL eje en del af bæredygtighedsagendaen. Det foregår ved, at topledelsen går forrest og i øvrigt som en del af deres bonus skal leve op til KPI´er inden for bæredygtighed. Herfra skal man nedbryde bæredygtighedsmålene, så hver enkelt leder får specifikke KPI´er”.

… og alle ledere kan og skal tage en rolle

Det er jo ikke nødvendigvis svært at gå forrest og udstikke en visionær retning. Det ledelsesmæssigt svære er jo for de fleste at fastholde fokus, at følge op og ganske enkelt blive ved. Implementering er altid vanskeligt. Peter Skals er enig og har indtil videre haft held med en ganske enkel proces:

”Min globale, men i øvrigt ret lille, bæredygtighedsfunktion hjælper til med, at de enkelte ledere får kvalificeret både mål og KPI´er. Derefter bliver den afgørende aktivitet at følge op. Og det skal ”selvfølgelig” ske i de rigtige fora. Jeg synes, at en ansvarlig topledelse skal have bæredygtighed med i deres ”Strategic Tracker” månedligt eller som minimum kvartalsmæssigt. Men for mig er det en særlig opgave at følge op lokalt. I øvrigt er det naturligt, at Finans ejer rapporteringen”, understreger Peter Skals, der på den måde i praksis viser, hvordan mange skal involveres i organiseringen, og at rollerne til gengæld skal være klare.

Et afgørende spørgsmål om organisering er derfor også, hvordan man kan bevare overblikket, når arbejdet med bæredygtighed kræver reel dybde.

”Jeg tror ikke, at man kan komme uden om en form for specialfunktion, der tager det faglige ansvar”, fortæller Peter Skals, der, ud over generelt overblik over virksomhedens mange processer samt opfølgning på KPI´er, nævner det store behov for at følge med i den kraftige regulering fra både danske og internationale myndigheder som en central opgave.

Relevant at koble rapportering med kommunikation og marketing

Rapporter og rapportering er for mange virksomheder startpunktet. Det giver ganske megen mening, fordi rapporterings-processen gør det nødvendigt at etablere indsigt i virksomheden, der nogle gange kan rokke ved ledelsens forestilling om virksomheden.

”Strategi skal være baseret på indsigt – og selvindsigt. Og det kan meget vel rokke ved den grundlæggende forståelse af virksomheden”, fortæller Christina Blak. Som mange andre ser Christina, at rapporten kan være den anledning, der for alvor gør bæredygtighedsarbejdet strategisk.

”Alt peger på, at virksomheder inden for de næste par år vil overgå til at lave én integreret rapport i stedet for en årsrapport og en bæredygtighedsrapport. For det bliver konsekvensen af en EU-lovgivning, der dikterer, at bæredygtighed skal ind i årsrapportens ledelsesberetning. Hvis man gør en strategisk dyd ud af den øvelse, kan rapporteringen bruges til at integrere og samtænke den forståelse, man som virksomhed har af sig selv på de fire bundlinjer, FESG. Og hvis jeg tænker videre, ser jeg en stor mulighed for virksomhederne til at koble rapporterings-processerne med de aktiviteter, man prioriterer inden for både kommunikation og marketing i stedet for at tænke de enkelte discipliner separat. På den måde kan det i praksis være rapporteringen, der informerer indholdet af både marketing og kommunikation”, afslutter Christina Blak.

 Af Anders Monrad Rendtorff

På VL’s Generalforsamling torsdag den 13. oktober præsenterer VL Selskabet to nye kandidater til VL´s bestyrelse. Det er Helle Borup Friberg (VL28), der er adm. direktør i Økologisk Landsforening og Christina Hvid (VL46), der er adm. direktør i Molio.

Begge er erfarne topledere og engagerede i samfundsdebatten. Derudover er både Helle og Christina oplægsholdere og er ofte repræsenteret i bestyrelser, styregrupper, Advisory Boards mv., når temaerne er bæredygtighed, digitalisering og innovation. De er begge selvsagt aktive i deres respektive VL-grupper. Nu ser vi frem til, at Helle og Christina også får mulighed for at bidrage med værdifulde perspektiver i forhold til VL Selskabets fremadrettede strategi.

Tilmeld dig VL Generalforsamling og Årsmøde her.

Lasse Alfastsen, Jesper Dalgaard Pøhler og Mie Skjødt Bruhn sidder alle i bestyrelsen for Sustainable Change Makers. Læs mere om Sustainable Change Makers på deres hjemmeside eller på Linkedin

 Af Anders Monrad Rendtorff

Forsvaret skal vækste for at kunne håndtere de mange store og nye udfordringer, som opbruddet i vores kendte verdensorden giver. Derfor skal man se mere offensivt på mulighederne for at styrke samarbejdet mellem Forsvaret og danske virksomheder, mener Forsvarschef, General Flemming Lentfer.

Hvilken rolle spiller Reservestyrken – altså Hjemmeværnet, vores reservepersonel, Beredskabsstyrelsen m.v. – i den sammenhæng?

”Reserven spillede en meget stor rolle i Danmarks samlede forsvar indtil Den Kolde Krigs ophør. Siden har Reserven spillet en meget mindre rolle. Nu har vi i høj grad brug for Reservestyrken igen. Derfor har vi også brug for et større samarbejde med det civile erhvervsliv. Et samarbejde, der indebærer, at man som leder tager et samfundsansvar ved at frigive ens medarbejdere til tjeneste i Forsvaret i perioder i løbet af året. Jeg oplever heldigvis også, at der er flere og flere virksomheder, der faktisk gerne vil give deres medarbejdere fri til tjeneste i Forsvaret 10 eller 20 dage om året”, fortæller Forsvarschef, General Flemming Lentfer.

Hvordan kan sådan et samarbejde se ud i praksis?

”Vi er meget inspirerede af, hvordan andre lande gør – særligt USA og England, som begge har stærke og effektive traditioner for tættere samarbejde”, siger Flemming Lentfer og fortsætter:

”Mange virksomheder oplever perioder af året, hvor der ikke er så travlt hos dem. Dér kan nogle af deres medarbejdere gå ind og gøre tjeneste hos os i Forsvaret. Det er både en gevinst for den enkelte medarbejder, for virksomhederne og for os. Det gælder både for håndværkere, kontormedarbejdere, akademikere og for dem på ledelsesniveau. Og det gælder ikke kun for det private arbejdsmarked, det gælder også for ansatte i det offentlige. Mit perspektiv er, at man som virksomhed og medarbejder kan anskue det som en mulighed for kompetenceudvikling og efteruddannelse.”

Ser du et mere forpligtende samarbejde mellem Forsvaret og det civile erhvervsliv i de kommende år?

”Ja, det gør jeg. Lige nu trækker vi kun på det samfundssind, som den enkelte virksomhed har. Vi spørger, om vi må få lov at låne deres medarbejdere nogle dage om året. Jeg vil gerne have, at vi kommer til en situation, hvor samarbejdet er mere forpligtende, og hvor vi kan tilbyde virksomhederne noget, de virkelig kan bruge og har gavn af. Til gengæld kan vi stille nogle krav om at kunne trække på nogle af deres medarbejdere i perioder af året. Det skal være til gavn for alle parter. Både for medarbejderne, virksomhederne og for os. I Forsvaret har vi brug for en række civile kompetencer – faglærte og ufaglærte, juridiske, håndværksmæssige og sundhedsfaglige. Der kan jeg se et stort overlap mellem os og så en række private virksomheder og offentlige instanser”, afslutter forsvarschefen.

 Af Anders Monrad Rendtorff

Danske topledere møder den ene store udfordring efter den anden, når man kigger ud i verden. Krigen i Ukraine er den seneste store begivenhed, der ryster alle. Den kommer i forlængelse af lang tids usikkerhed omkring Kina, uro omkring det arktiske område og en generelt øget polarisering i verden.

”Der var ét verdensbillede før den 24. februar 2022 og ét efter. Den dato markerer en milepæl, men de fleste kan nok se, at den ny verdensorden allerede var på vej før da. Den 24. februar var blot det strategiske chok, der fik de fleste til at vågne op og se, at verden har forandret sig”, fortæller Forsvarschef, General Flemming Lentfer.

Den ny verdensorden: Fra et regelbaseret paradigme til ”afglobalisering” og uforudsigelighed

Men hvad er det, som vi nu kan få øje på? Er der et større mønster i de mange begivenheder, der over de seneste år har præget verden?

”Den globalisering, som vi alle – siden den kolde krigs ophør – troede bare ville fortsætte, viste sig ikke at vare ved. Vi ser en form for ”afglobalisering” nu, hvor den regelbaserede verdensorden er udfordret. Vi er desværre ved at vende tilbage til, at det er den stærkes magt, der tæller. Dér stiller vi os op i den vestlige verden og siger, at sådan vil vi ikke have det. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at fastholde en regelbaseret verdensorden. Men vi står ved et vejkryds, og vi skal til at se anderledes på verden”, understreger Flemming Lentfer.

Der er altså tale om en bevægelse væk fra velkendte begreber som konfliktløsning, sikkerhed og gensidig afhængighed. Men hvor bevægelsen fører hen, er meget usikkert.

Sikkerhed bliver et begreb, der vil gennemsyre alt i samfundet

”Det eneste sikre er, at de fleste lande er blevet meget mere optagede af sikkerhed. Det er ikke længere noget, som kun et forsvar tager sig af. Men som i stedet gennemsyrer hele samfundet. Og måske særligt virksomheder, der nu må kigge sikkerhedspolitisk på vores handel, både nationalt og internationalt. Det er jo et godt eksempel, at bare det at få strøm hjemme i vores boliger også bliver en del af vores sikkerhedspolitik”, uddyber forsvarschefen og fortsætter:

”Vi har taget masser af ting for givet i mange år: at vi kunne få strøm, at vi kunne handle frit med verden. Men verden er en anden nu. Den er i opbrud, og der skal etableres en anden balance. Det må vi alle forholde os til, ikke kun os i Forsvaret. Vi skal alle til at kigge mere på samfundets samlede modstandskraft.”

Store udfordringer for virksomheder, men bestemt også muligheder

I Danmark har vi i mange år været gode til at udnytte den regelbaserede verdensorden. Vi har været gode til at komme ud i verden og udnytte friheden til at handle overalt. Derfor er den aktuelle situation jo et slag mod den praksis. Det er besværligt, men kan også give muligheder.

”Danske virksomheder har jo virkeligt nydt godt af den såkaldte regelbaserede verdensorden. Nu er situationen anderledes. Man skal ændre den prisme, man anskuer verden med. Men jeg ser også muligheder. Det er jo i øvrigt også noget, som danske virksomheder historisk har været gode til at udnytte. Jeg tænker på den grønne omstilling, som nok får meget momentum i forlængelse af forsyningskrisen. Og jeg tænker på det generelle fokus på hjemtagning, som alt andet lige giver muligheder”, afslutter Flemming Lentfer.

 Af Anders Monrad Rendtorff

Marianne Wiinholt (VL3) er en af Danmarks førende CFO´er og har i den funktion været med til at sætte bæredygtighedsdagsordenen i Danmark. I mange år var hun drivende for Ørsteds udvikling, og siden foråret har hun været CFO i WS Audiology. Hvor langt er bæredygtighedsdagsordenen i den organisation?

”Bæredygtighed har på sin vis altid været prioriteret i WS Audiology. Det er ganske enkelt på grund af vores grundlæggende purpose. Vores purpose er ‘Wonderful Sound for All’. WS Audiology vil bidrage til, at vidunderlig lyd er en del af alle menneskers liv. Vores strategi er fokuseret på Awareness, Accessibility og Affordability, fordi det er de barrierer, de fleste mennesker oplever og som er årsag til, at færre end 20 procent af alle mennesker i verden, der har brug for høreapparat, rent faktisk bruger et. Så kort fortalt handler det jo om, at vi arbejder med et stigma – at leve med et høretab – som vi forsøger at komme til livs. Når vi som organisation er drevet af netop det purpose, synes jeg, at et systematisk og strategisk arbejde med bæredygtighed ligger lige for”, fortæller Marianne Wiinholt.

”Derfor synes jeg, at vi som organisation på mange måder er meget langt. Vores ESG-fokus er meget på S, hvor vi prioriterer vores medarbejdere højt. Med hensyn til Environment har vi – i forhold til mange andre virksomheder – et lavere miljøaftryk, hvilket vi prioriterer højt, og som vi har ret godt styr på, og derfor kan vi fokusere bredere”, uddyber Marianne Wiinholt og nævner temaer som diversitet, inklusion, cirkulære forretningsmodeller, Human Rights og Labour Rights som primære indsatsområder.

Stigende modenhed, men stadig lang vej

Bæredygtighed er på mange måder buzz. Alle taler om det, alle ved, at det er vigtigt. Men få har fundet de vises sten, og endnu færre har solide praksisser og resultater bag sig.

”Det er et umodent område. Det svære for en ledelse er jo, at der er så mange ting, som man kan fokusere på. Derfor bliver hovedudfordringen at kunne prioritere. Jeg synes, at et stort paradoks er, at jo lavere modenhed, desto flere KPI´er. Hvor jeg egentlig synes, at det modsatte skal være afgørende. Nemlig at den modne indsats er karakteriseret af ét fokus og få kerne-indsatser. Og det er lige præcis mit mål her i WS Audiology. At hjælpe med at vi bliver endnu mere fokuseret strategisk og ledelsesmæssigt”, understreger Marianne Wiinholt.

CFO-funktionen skal evne at samarbejde

Et af de store og meget praktiske spørgsmål i mange organisationer er, hvordan arbejdet med bæredygtighed skal organiseres. Mange søger det enkle svar på det spørgsmål, men et sådant findes ikke. Marianne peger dog på et par vigtige forhold. Dels skal finansfunktionen være meget involveret, og dels skal hele organisationen evne at kunne samarbejde.

”CFO-funktionen har en helt særlig betydning. Funktionen er vant til struktur, Governance, datakvalitet, konsistens og er jo helt opdateret i forhold til både regnskabsprincipper og de konstant reviderede krav i ESG-konteksten”, siger Marianne Wiinholt, der dog anfører en afgørende organisatorisk pointe: ”Det er bestemt ikke altid, at finansfunktionen har den faglige dybde, som kræves. Den faglighed findes jo i linjen og i andre funktioner. Derfor er det blevet mere afgørende end nogensinde, at finansfunktionen evner at samarbejde meget bredt. Jeg synes faktisk, at evnen til samarbejde i dag er en helt afgørende kompetence i arbejdet med bæredygtighed.” Marianne Wiinholt understreger på den måde også sin opmærksomhed på det organisatoriske aspekt af arbejdet med bæredygtighed. ”Finans skal ikke eje det hele, men bør sætte barren så højt som muligt. For hvis Sustainability bliver et appendix, rykker du absolut ingenting.

Man SKAL kommunikere – og hellere offensivt end defensivt

Kommunikation er et andet stort spørgsmål. Ingen ønsker Greenwashing, der kan skade image, rygte og troværdighed. Men hvad skal man egentligt gøre? Holde sig lidt tilbage eller gå linen ud?

”Jamen, man SKAL da kommunikere. Og hellere for meget end for lidt. Ellers hjælper vi ikke den store bevægelse. Men det er helt afgørende, at al kommunikation er troværdig”, understreger Marianne Wiinholt. I praksis prioriterer WS Audiology at fokusere på et samlet narrativ, der kan bruges offensivt både internt og eksternt. Og dertil har WS Audiology udviklet et princip om at teste al kommunikation: ”Det betyder ganske enkelt, at vi tester vores kommunikations-forslag hos stakeholders. Både internt blandt medarbejdere og eksternt ved kunder og andre stakeholders. På den måde sørger vi for både at tage meget initiativ og samtidig at holde fødderne på jorden”, siger Marianne Wiinholt og konkluderer: ”Man SKAL kommunikere. Men du er nødt til at bruge ressourcer på forarbejdet. Og du skal altid gøre dig umage.”

 Af Anders Monrad Rendtorff

Jette Ditlev, formand for VL30, havde et lille forspring inden VL-gruppemødet tirsdag den 30. august. For Jette havde i foråret været en af drivkræfterne bag VL Døgnets proces med at udarbejde VL´s 10 bud på Sustainable Leadership. Så det var spændende, hvad der ville ske, når hendes egen gruppe skulle diskutere emnet.

Scenen var sat i Sunset Boulevards hovedkvarter i Kolding, hvor CFO Mads Henriksen var vært.

”Der blev diskuteret ret lystigt i løbet af aftenen. Og på ægte jysk manér var der også megen skepsis i forhold til at eksekvere”, fortæller Jette Ditlev og uddyber:

”Det er jo ikke på grund af modvilje, for alle ved, at bæredygtighed er vigtigt. Men alle kender også den krævende hverdag. Skepsis handler om kompleksitet, om ressourcer og i meget høj grad om kompetencer. Og så hjælper den nuværende situation ikke spor. For hvad er forretningsmæssigt muligt i den nuværende situation med krig, høj inflation osv. Med andre ord vil alle rigtigt gerne, men hvem skal betale? Kunderne? Kan de, og vil de?”

Der er ingen enkle løsninger. Men processen og diskussionen var rigtigt god. Evalueringen fra gruppemødet viser da også, at deltagerne vurderede mødet til at være ”rigtigt godt” eller ”godt”.

Kan processen anbefales?

”Ja, jeg kan anbefale processen og brugen af materialerne. Det er en god samtalestarter og inspirator – og det kan være en måde at få gang i ESG-diskussionerne på, som så kan inspirere den enkelte i eget arbejdsliv”, afslutter Jette Ditlev.

Vi glæder os til at byde velkommen til endnu en episode i den virtuelle serie om Sustainable Leadership, hvor vi vil fokusere på Greenwashing og kommunikation om bæredygtighed. Hovedpointen er, at bæredygtighed skal kunne dokumenteres – og hvis man ikke kan det i fornødent omfang, så er der tale om Greenwashing. På episoden den 6. september får Clement Kjersgaard blandt andet besøg af Louise Koch (VL 111), der er globalt ansvarlig for Dell Technologies’ aktiviteter inden for Sustainability. Vi har mødt Louise til en snak om hendes syn på bæredygtighed og kommunikation.

Af Anders Monrad Rendtorff

Der er en hårfin balance mellem at komme proaktivt ud med sine mange gode initiativer omkring bæredygtighed og samtidig holde sig på sikker grund i forhold til kritik eller risiko for Greenwashing. Det er en af hovedpointerne fra Louise Koch, der har arbejdet systematisk med bæredygtighed i mange år.

“På den ene side er der stort udviklingspotentiale i virksomhedens bæredygtighedsindsatser med forretningsudvikling, innovation og styrkede kunderelationer i sigte. Men på den anden side er der konstant stigende krav fra lovgivning og ofte meget opmærksomme stakeholder-grupper, der følger virksomhedens kommunikation meget nøje. Det bliver i praksis et svært dilemma at håndtere for virksomheden, fordi man på den ene side ønsker at spille aktivt med på banen, men på den anden side jo ikke ønsker et gult eller rødt kort for Greenwashing”, fortæller Louise Koch, der anerkender, at det er en hårfin balance, og at man derfor skal gennemtænke sine kommunikationsaktiviteter og sikre, at de altid baserer sig på troværdig dokumentation.

Stor modning i de seneste år

Bæredygtighed er stadig et nyt område for mange virksomheder, men Louise, der har været med i mange år, oplever en markant modning på området.

“Der er en meget stor modningsproces i gang. Et af de mest centrale områder er det store fokus på data og dokumentation. Data skal bare være i orden. Så selv om der også er meget buzz omkring bæredygtighed, så er der en generel styrket opmærksomhed på, at man som virksomhed skal dokumentere sine aktiviteter inden for bæredygtighed”, understreger Louise Koch. Hun opfatter ESG-terminologien som et gennembrud, fordi det dermed er blevet muligt at få bæredygtighedsperspektivet forankret strategisk hos øverste ledelse som en integreret del af virksomhedens strategiske arbejde med risikostyring og compliance på den ene side, samt forretningsudvikling og innovation på den anden side.

Men selvom der i disse år er et meget stort fokus på compliance-delen af bæredygtighed på grund af nye lovkrav og forventninger til governance og rapportering, så er der stadig masser af mulighed for at være offensiv i sin kommunikation.

“Det er helt ok at sætte ambitiøse mål og kommunikere dem ud. Det kan særligt være inden for klima-indsatsen, hvor en given virksomhed kan have mål om at være klimaneutral i 2030 eller Net Zero i 2050. Ambitiøse mål kan være en super god drivkraft for at mobilisere til handlingsplaner og forandring på tværs af organisationen. Men det er ikke en gratis omgang. Der skal følges op på målene, man skal skabe en plan for at komme derhen, og man skal rapportere og kommunikere om sine fremskridt. Og derfor kommer vi jo frem til det samme igen. Der skal være styr på data og dokumentation, ellers risikerer man anklagen om Greenwashing – og så får troværdigheden et ordentligt hug”, fortæller Louise Koch.

Kunsten at kommunikere det rette indhold på rette tid og sted til rette modtager

For at lykkes med en virkningsfuld og troværdig kommunikation omkring bæredygtighed skal man have øje for, hvad virksomhedens forskellige stakeholders har brug for. Louise Koch forklarer:

“Business-kunder og investorer vil sætte pris på en gennemarbejdet ESG-rapport med et solidt datagrundlag, der tydeligt viser, hvordan virksomheden arbejder strategisk med risici og muligheder inden for bæredygtighed i hele værdikæden. Gerne suppleret med løbende kommunikation gennem medier og i direkte kommunikation gennem webinarer eller andet. Men for medarbejdere eller forbrugere vil der være brug for en mere mærkbar kommunikation i mindre bidder, der sætter fokus på den gode historie og konkrete eksempler på, hvordan virksomheden gør noget godt for miljø eller mennesker lokalt og globalt. Her vil jeg også klart anbefale, at man gør brug af etablerede miljømærker til at få ekstern dokumentation på, at ens produkt overholder givne standarder for bæredygtighed.”

Louise ser også i disse år en risiko for, at den nye og krævende lovgivning om compliance og rapportering overtager fokus fra forretningsudvikling og innovation.

“Selv i de største virksomheder lægger bæredygtighedsafdelingen lige nu en stor del af deres ressourcer i at gøre virksomheden klar til de nye rammer og love inden for ESG og bæredygtighed, ikke mindst omkring rapportering. Det skal selvfølgelig være på plads som det stærke fundament. Men derudover er det også supervigtigt at have bæredygtighed forankret i virksomhedens strategi for forretningsudvikling og innovation. For mange virksomheder vil der være oplagte muligheder for at differentiere sig i markedet og for at styrke relationer med kunderne ved at give dem inspiration og løsninger til, hvordan de selv kan blive mere bæredygtige.”

Organisering af bæredygtighed bliver et strategisk tema

Louise Koch oplever, at organisering af indsatsen er et stort spørgsmål for mange organisationer. I takt med at bæredygtighed vinder strategisk indpas i organisationerne, skal man ofte gentænke måden af organisere sig på.

“Hvordan skal vi forankre indsatsen? For det første skal topledelsen eje bæredygtighed og den bredere ESG-dagsorden. For det andet skal alle afdelinger/funktioner identificere deres andel i bæredygtighed og vælge lokale ansvarlige. Og så skal strategien og indsatsen samlet set organiseres i én funktion. I disse år ser vi, at Finance løbende får en større rolle, hvilket er positivt. Men min anbefaling vil klart være, at man har en central funktion omkring ESG og bæredygtighed, som både kan sætte den strategiske ramme og retning for virksomheden og samtidig har den dybe faglige indsigt til at rådgive og guide på tværs af virksomhedens funktioner”, fortæller Louise Koch.

Louise møder også en anden, ny udfordring. Nemlig at bæredygtighed er blevet populært.

“Før var jeg selv, ligesom mange andre bæredygtigheds-ledere, mere en lonely rider, der skulle holde flaget højt i organisationen. Men nu oplever jeg en markant mushroom-effekt. Alle vil spille med. Og der er mange gode ideer på tværs af regioner og funktioner, ikke mindst i forhold til kommunikation. Men det er ikke altid, at de lige er helt gennemtænkte i forhold til virksomhedens strategi eller helt på sikker grund i forhold til fagligheden omkring ESG eller grøn markedsføring. Så den nye rolle for en bæredygtighedsleder er nærmest at være dirigent for et orkester og sikre, at alle spiller med på den samme melodi med hver deres instrument – og samtidig rammer rent på tonerne”, afslutter Louise Koch.

 Af Anders Monrad Rendtorff

Bæredygtighed er blevet en central strategisk faktor for TORM. Både på kort sigt, når der skal tages beslutning om køb og salg af skibe. Og på længere sigt, når ledelsen identificerer fremtidige forretningsmuligheder.

”Der er virkelig sket meget de seneste år. Før var det måske blot en opmærksomhed på klimaet, men nu er det hele ESG-paletten”, fortæller Kim Balle, Group CFO for TORM og fortsætter:

”Hver dag er selvfølgelig fyldt med ledelsesmæssige dilemmaer. Og bæredygtighed optræder i de fleste af dem. Hver gang, vi sidder med en mulighed om køb af skibe, hvor der er en attraktiv business case – finansielt set fylder det nu også en stor del i beslutningsprocessen, hvor miljøvenligt skibet er… så der er vi nødt til at tænke hele vejen rundt”, siger Kim Balle som et eksempel på, hvordan bæredygtighed på øverste ledelsesniveau for alvor er kommet på dagsordenen.

Det finansielle community sætter barren

Men hvad er egentlig drivkraften bag den stigende strategiske fokus på bæredygtighed?

”Vi har altid haft et vist fokus på klima og miljø, og vi er vant til at rapportere omkring vores CSR-indsats, bl.a. omkring energieffektivitet. Vi tilsluttede os faktisk UN Global Compact allerede i 2009. Netop energieffektivitet har i mange år været helt centralt, men der er sket et betydeligt skift for os på meget kort tid. Det finansielle community har drevet et stort tryk, først og fremmest fra udvalgte investorer og siden fra bankerne. De stiller helt konkrete forventninger, som vi ganske enkelt skal leve op til, da vi ellers risikerer at blive fravalgt”.

”Lavpraktisk startede det, da den norske rederiforening gav sit bud på et ESG-rapporterings-rammeværk med specifikke målepunkter, hvilket vi fandt tilpas enkelt. Det viste os en klar retning for den rapporteringsrejse, vi skulle på, og vi satte samtidig en klar ambition om at ramme kurven tidligt snarere end at komme for sent ud – med tilsvarende stor fremtidig ressourcebyrde. I dag synes vi, at vi er ganske langt med både E, S og G”, fortæller Kim Balle.

Naturligt ejerskab for CFO-funktionen

Hvor skal ansvaret placeres, og hvor vigtig skal man gøre bæredygtighed? Det er nogle af de centrale og både praktiske og politiske spørgsmål, som man naturligt stiller sig. For Kim Balle har svaret været ret enkelt:

”Jeg synes, at det afgørende kriterie er, at rapportering af bæredygtighed skal handle om data. Indsamling, rensning, kontrol, systematisering, dokumentering og analyse. Alle de processer, som vi i finans-funktionen jo igennem mange år er uddannet og vant til. I det hele taget er det jo evnen til at sikre transparens, pålidelighed og dokumentation, som vores omverden efterspørger – og som vi derfor skal være skarpe til at håndtere. Nøglen til eksekvering har været, at det skal være så enkelt som muligt. Der skal være så høj grad af automatisering som muligt. Og når Finans gør det, så kan forretningen fokusere på forretning”.

”Men det lyder måske lidt mere enkelt, end det har været i virkeligheden. For et godt spørgsmål er jo, hvem der ejer hvilke data. Jo jo, al data tilhører den samlede forretning, men det er helt afgørende, at vi fik klart defineret, hvilke dele af vores organisation, der er ansvarlig for hvilke dele af ESG-rapporteringen, herunder også at Finans kommer ind over dette område og driver rapporteringen. Det har nok været vores største ledelsesmæssige udfordring de seneste år”, fortæller Kim, der selv bruger begrebet ”forandringsledelse”, når han betegner karakteren af ledelse.

Compliance eller strategi?

Én ting er, at man som ledelse skal håndtere de støt stigende krav fra omverden og myndigheder, og at rapportering er på et tilpas højt niveau. Men hvad adskiller den nødvendige compliance fra et mere strategisk perspektiv?

”Jo, der er jo et vist niveau af compliance, som vi ikke kan diskutere. Det skal vi bare sørge for virker. Men over tid oplever vi mere og mere, hvordan bæredygtighed bliver et reelt strategisk tema for os. Både på det hverdags-korte og det meget langsigtede perspektiv”, fortæller Kim Balle.

”På den korte bane er vi jo altid meget optaget af køb og salg af skibe. Tidligere var beslutninger om dét mest fokuseret på konkrete finansielle nøgletal. Men i dag er det ikke længere tilstrækkeligt. Vi skal tænke hele vejen rundt før beslutning. Og på den længere bane er vi jo optaget af fremtidens forretning. Der kigger vi jo af indlysende grunde meget grønt. Så hver dag, på hvert direktionsmøde, på hvert bestyrelsesmøde, er der reelle ledelsesmæssige dilemmaer med et stort indhold af bæredygtighed.

Nødvendigt kompetenceløft

Hvordan sikrer man sig så, at man er i stand til både at forstå kravene og opgaverne og sidenhen at lede dem? Hvordan klarer man et kompetence-skifte i organisationen?

”Det er jo egentligt begrænset, hvor meget ekstern hjælp, man kan købe, når vi reelt skal implementere nye processer i organisationen. Én ting er, at vi som ledelse – både bestyrelse og direktion – har forstået, at bæredygtighed skal ledes på et strategisk niveau. Men vi har også indset, at vi er nødt til – flere steder i organisationen – at opruste for at levere det, vi ønsker. Det gælder både i vores kommercielle og tekniske funktion, samt i Finans, hvor vi har udnævnt specialister, der følger og forstår rammeværk og lovgivning i dybden. Og det gælder særligt i vores tekniske afdeling, hvor vi forsøger at lave løsninger, der i praksis sikrer mere effektiv energiudnyttelse. Så på mange måder er det hele organisationen, der er involveret i vores bæredygtigheds-indsats. Så mange, at bæredygtighed vel ikke længere er et projekt, men snarere er et strategisk tema, der er blevet integreret i virksomhedens centrale processer”, afslutter Kim Balle.

VL´s Årstema om Bæredygtig Ledelse oplevede en foreløbig kulmination på VL Døgnet i forsommeren. VL Nyt har spurgt nogle af dem, der ihærdigt arrangerede VL Døgnets workshop, om hvad der blev de største erfaringer fra dagen. Vi har talt med Gitte Haar, ansvarlig partner i Center for Cirkulær Økonomi (VL59); Jette Ditlev, ledelses- og strategi-futurist (VL30). Og vi har talt med Alexander Hasenberg, Head of Management Office, Group Sustainability, Stakeholder Relations & Marketing, Danske Bank, der sammen med Cecilie Gyldenvang, Associate, McKinsey repræsenterede unge-organisationen SAGA på årets VL Døgn.

Af Anders Monrad Rendtorff

Hvordan vurderer I i dag workshoppen på VL Døgnet?

Gitte: Jeg synes, at der var en fantastisk energi og entusiasme i grupperne, og folk tog opgaven meget alvorligt. Jeg oplevede, at der blev diskuteret rigtig meget ved bordene, og at emnerne gav anledning til meget dybe diskussioner. Jeg oplevede ingen, der sivede eller gav sig til at hyggesnakke. Alle var meget optagede af at diskutere dilemmaerne. Jeg oplevede, at workshoppen – både form og indhold – blev virkelig positivt modtaget af deltagerne.

Alexander: Jeg oplevede et stort engagement fra deltagerne på årets VL Døgn. Der er ingen tvivl om, at emnet betyder meget for rigtig mange af VL’s medlemmer, hvilket jeg synes, at tilgangen til workshoppen vidnede om.

Hvad synes I om De 10 Bud?

Gitte: Jeg synes, at de ti bud, der kom ud af workshoppen, endte et meget ambitiøst sted – langt mere ambitiøst, end jeg havde turde håbe på. Det er meget positivt. Det bekræfter mine erfaringer med arbejdet med virksomheder, altså at virksomhedslederne er klar over, at der skal drastisk forandring til, og at de er villige til at tage et udvidet ansvar i den udvidede værdikæde.

Alexander:  De 10 Bud er ambitiøse – og i min optik nødvendige. At udvise ‘Sustainable Leadership’ er i høj grad noget, hvor virksomhederne skal gå forrest. VL har nu – i fællesskab med medlemmerne – lagt et godt grundlag til fremover at arbejde endnu mere i dybden med den bæredygtige omstilling. Jeg synes, at vi kom et godt stykke vej på årets VL Døgn, men der er fortsat lang vej endnu, og vi må konstant søge efter at forbedre os.

Cecilie: Fra mit perspektiv var et gennemgående emne i De 10 Bud proaktivitet. Det var tydeligt, at deltagerne føler, at de står med en del af ansvaret for fremdrift og løsninger til den bæredygtige omstilling, hvor det er dem, der må gå forrest og sætte overlæggeren for ambitionsniveauet via samarbejde, inklusion, innovation og transparens.

Hvilke ledelsesmæssige dilemmaer synes du er de mest centrale?

Jette: I forhold til ESG er G’et for mig det helt centrale. Det er for så vidt god Governance, der skal drive hele dagsordenen. De store dilemmaer ligger i prioriteringen; der er bundet både mange investeringer og mange ressourcer i at løse fremtidens store problemer. På den anden side handler det jo også om at komme i gang, og de fleste virksomheder har alligevel en række initiativer, som de nok skal have samlet under ESG-paraplyen, så det giver overblik og kan skabe yderligere momentum. Og så er rapporteringen altid et problem.

Cecilie: At få allokeret den rigtige mængde ressourcer og kompetencer til at få ydet en indsats og så rent faktisk få gjort noget centralt ved den bæredygtige omstilling, hvor vi virkelig kommer væk fra den silotænkende tilgang. Bæredygtighed kan ikke være forbeholdt en gruppe, der kører isolerede projekter, men skal være noget, der gennemsyrer alt i virksomheden. Modet til at gennemse det gamle og indtænke det i alt det nye, fra logistik, til produktion og produktdesign osv.

Gitte: I et ledelsesmæssigt perspektiv er det mest centrale for mig, at de kriser, vi ser i verden og i de globale forsyningskæder hænger sammen og skal løses i en større sammenhæng, og virksomhederne er helt centrale i at få skabt helhedsorienterede løsninger. Virksomhederne går fra at blive målt på kortsigtede økonomisk gevinst til at være en større del af komplekse løsninger. Dilemmaet ligger i at få skabt et ægte Sustainable Leadership og få udviklet de kompetencer, det kræver. Der er ved at være en generel bevidsthed hos virksomhedsledere om, at de lange, sårbare, globale værdikæder, som virksomhederne er en del af, ikke længere holder. Jeg oplever, at de virksomheder, der læner sig ind i bæredygtigheds-dagsordenen, ønsker at få mere kontrol over deres værdikæder; både for at få en bedre kontrol med forretningen, men også for at bidrage til mere ansvarlige løsninger. Samtidig viser det sig, at mere ansvarlighed og især cirkulær økonomi giver nye, tiltrængte forretningsmuligheder.

Alexander: Jeg synes, at det er væsentligt at huske på, at ikke alle virksomheder har samme udgangspunkt i forbindelse med den grønne omstilling. Virksomheder som f.eks. Ørsted har allerede foretaget en succesfuld omstilling, som er virkelig imponerede. Men ikke alle virksomheder har samme muligheder, og der skal fortsat skabes profit til gavn for virksomheden, medarbejdere og lokalsamfundet, hvor virksomheden befinder sig. Jeg ser et vanskeligt dilemma i at skulle træde hårdt på speederen – fordi det er altafgørende, at virksomhederne er yderst ambitiøse – samtidig med, at det sker på en måde, hvorpå virksomhedens vigtigste interessenter kan følge med. Virksomhederne skal udfordre sig selv til at være så ambitiøse som overhovedet muligt. Og lidt til.