Dansk Selskab for Virksomhedsledelse – VL afholdt tirsdag d. 8. oktober 2019 ordinær generalforsamling.

Lisbeth Knudsen, tværgående chefredaktør for Mandag Morgen og Altinget, blev enstemmigt valgt som ny bestyrelsesformand, idet Jens Wittrup Willumsen trådte tilbage efter de maksimale seks år på posten.

Yderligere tre nye medlemmer blev valgt til bestyrelsen:

• Jesper Nygård, CEO Realdania
• Lars Sander Matjeka, CEO Aller Media
• Michael Christiansen, Professionelt bestyrelsesmedlem

Herefter består den samlede bestyrelse af:

Lisbeth Knudsen, formand
Anne Mette Dissing-Immerkær, Partner Heidrick & Struggles
Jesper Nygård, CEO Realdania
Lars Sander Matjeka, CEO Aller Media
Mette Dyhr, Director Corporate partnerships & Innovation, UNICEF
Michael Christiansen, professionelt bestyrelsesmedlem
Niels Lundorf, Investment Advisor
Stina Vrang Elias, Adm. Direktør DEA

Yderligere oplysninger:

Lisbeth Knudsen, bestyrelsesformand VL
Knudsenaps@gmail.com / Mobil 2141 0000

Ida Bratting Kongsted
Administrerende direktør
ibk@vl.dk / 5151 9801

Hør Lisbeth Knudsen fortælle om VL, om hvorfor hun gerne vil være formand og om hendes fokus for den kommende periode:

Billedet viser adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, Dansk Industri til FN’s klimatopmøde i New York i sidste uge fotograferet med Katja Iversen (President & CEO, Women Deliver), Ann Rosenberg (Senior Vice President & Global Head of SAP Next-Gen), Moon Jae-in (Præsident, Sydkorea), Mette Frederiksen og Ban Ki-Moon (tidl. FN Generalsekretær).

Adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, DI: Skarp ledelsesmæssig prioritering og involvering bredt i organisation er afgørende for at indfri dansk erhvervslivs engagement i at nå nogle af verdens skrappeste klimamål frem mod 2030. Lars Sandahl lancerer VL’s nye årstema ‘Responsible Business – A Competetive Advantage’ til årsmødet 8. oktober 2019 i BLOX, København.

Af Paul Svinth Jensen, Kreab

Netop hjemvendt fra klimatopmøde i New York kalder DI’s adm. direktør Lars Sandahl det overvældende at opleve, hvordan klimadebatten har taget fart: Aldrig har klimadagsorden og verdensmål været højere på dagsordenen, aldrig har så mange topchefer markeret sig så tydeligt – og aldrig har der været så stor opmærksomhed om Danmarks klimamål og position inden for klimaeffektive løsninger. ’Ikke mindst bemærker mange, at vi i Danmark står sammen om indsatsen – virksomheder, politikere, civilsamfund og investorer”, bemærker Lars Sandahl.

Dansk Industri har netop selv fremlagt en klar plan for, hvordan samfundet både kan reducere CO2-udledningen med op mod 70 pct. frem mod 2030 på en måde, som samtidigt gør samfundet rigere, skaber nye 120.000 nye jobs og friholder kommende generationer for øget gæld.

At skabe ny vækst og spare ressourcer i samme ledelsesgreb, lyder som en drømmeformel. I Lars Sandahls optik er det muligt for virksomhederne:

”Fundamentet er en meget skarp prioritering, som er nødvendig, fordi alle virksomheder må forholde sig til den nye virkelighed. Ansvarlig ledelse er et klart konkurrenceparameter. Både inden for b-t-b- og b-t-c er kravene i dag entydige; at du som virksomhed skal levere så lavt carbon footprint som muligt. Og allerhelst vise vejen til at fjerne klimapåvirkningen helt. Trykket fra markedet – og fra de unge – stiger eksponentielt i øjeblikket. Topledere i globale koncerner udtaler sig i dag forpligtende i en grad, vi ikke ville har hørt for bare et år siden”, siger Lars Sandahl.

”Vores tese er, at gør vi det rigtigt i Danmark og går i offensiven, vil det føre til masser af konkurrencekraft og åbne for nye vækstmuligheder på områder, hvor efterspørgslen i disse år stiger og stiger. Det gælder både for virksomheder, hvor det bæredygtige fx vindenergi eller energieffektive løsninger er selve produktet, og for virksomheder, hvor man systematisk kan positionere sig på at nedbringe CO2 og ressourceforbrug i leverancer og løsninger. Det er fx det, der sker hos Carlsberg, der har en klar ambition om at nedbringe vand- og energiforbrug, CO2 emissionen og emballageforbruget.”

Om økonomien kan hænge sammen, besvarer Lars Sandahl med: ”Spørgsmålet er, om du har råd til ikke at gøre noget. Klimastrategi er nu blevet et reelt konkurrenceparameter – og first movers har det med også at blive dem, der hurtigst kan skabe sig markante konkurrencefordele. Det har vi jo mange gode eksempler på i dansk erhvervsliv, også på den globale scene. Modsat risikerer de fodslæbende at ødelægge deres konkurrencekraft.”

For Lars Sandahl er startstenen for en klimastrategi: 1) Overvej grundigt klimapåvirkningen fra produktion og leverancer i hele værdikæden, 2) vurdér potentialet i en grøn omstilling i alle led, 3) gå i dialog med kunder og leverandører om forventninger og muligheder ift. en grøn omstilling, 4) fastlæg masterplan på kort og længere sigt, 5) inddrag organisationen undervejs.

Hele omstillingen skal foregå med så høj grad af transparens som muligt og med brug af anerkendte modeller, lyder Lars Sandahls anbefaling.

Han fremhæver, at rigtig mange danske virksomheder længe har arbejdet med miljøindsatsen i det stille – ofte med en mere uformel struktur, som virksomheden nu kan vælge at bringe i mere målrettede rammer.

”Det er som med økonomirapportering, at åbenhed om mål, indsats og resultater er en fordel – der må jo gerne gå sport i at nå målene.”

Og netop inddragelsen af ledere og medarbejdere kan gøre forskellen, hvis de ambitiøse klimamål skal indfries.

”I Skandinavien betragter vi med rette virksomhedskulturen som et vigtigt aktiv, og netop kulturen er afgørende for at nå i mål. Kulturen skabes mange forskellige steder i virksomheden. Og det er i høj grad op til ledelsen at være med til at fremme det engagement og den stolthed, som skaber resultaterne.  Det er typisk en hel masse små og mellemstore indsatser, der samlet skaber det store løft. Og det er i høj grad et spørgsmål om at involvere og inspirere på kryds og tværs – og få alle gode ideer og forslag løftet frem. Og netop klimamålene er en sag, der samler bredt”, siger Lars Sandahl.

1.420 medlemmer (36% af medlemmerne) har besvaret VL’s medlemsundersøgelse 2019

Overordnet viser analysen, at tilfredsheden med Selskabet er høj, og at der bliver taget godt imod de forskellige arrangementer og tilbud. Tilfredsheden med egen VL-gruppesammensætning og udbytte er ligeledes høj. Resultatet for de enkelte grupper er netop udsendt til alle gruppeformænd.

Det er nu 3. gang (2015, 2017 og 2019), at en sammenlignelig medlemsundersøgelse er gennemført, hvilket giver en god mulighed for at følge udviklingen i VL, og sondre om vi er på rette vej. Det er vi i høj grad.

Analysen er udført i samarbejde med tidligere VL-bestyrelsesmedlem Dr. Suzanne Beckmann og Megafon, som vi gerne vil takke for endnu engang at have stillet deres assistance velvilligt til rådighed for VL.

Selskabet:

• 82% er meget tilfredse eller tilfredse med deres medlemskab i Selskabet (2017: 76%)

• Tilfredsheden med Selskabets arrangementer er høj og ligger mellem 84% (VL Døgnet 2019 i FN Byen) og 94% (VL Døgnet 2018 på Borreby Gods).

• Der er stor tilslutning til et årstema med i alt 84% (2017: 68%), hvoraf 38% foretrækker, at det behandles i Selskabets arrangementer, 15% i gruppens arrangementer, og 31% i både Selskabets og gruppens arrangementer. Den oplevede relevans er højest for 2019 årstemaet (62%).
• 90% vurderer, at Selskabets omdømme er meget godt eller godt (88% i både 2017 og 2015).

Egen VL-gruppe:

• Medlemmernes tilfredshed med deres egen gruppe er høj med 87% Der er ingen signifikante forskelle med hensyn til køn, alder, anciennitet eller geografisk placering.

• Overordnet er 84% meget tilfredse eller tilfredse med deres udbytte af deltagelse i gruppemøderne, og der ses en klar stigning gennem de seneste år. Resultatet for de enkelte grupper er netop udsendt til formændene.

• Tilfredsheden med medlemssammensætningen er stort set uforandret fra 2017 (79%) til 2019 (80%).

• Fremmødeprocent opfattes som mindre tilfredsstillende (49%), med 7% meget tilfredse og 42% tilfredse. Tallene er stort set uforandret sammenlignet med både 2017 og 2015. Egen fremmødeprocent ses meget mere positiv.

• 50% synes, at deres gruppemøder afspejler Selskabets formål i meget høj grad (8%) eller høj grad (42%).

De internationale VL-grupper (149 besvarelser):

• Medlemmerne af internationale grupper kan deles i to næsten lige store grupper (ligesom i 2017):  Nemlig de, der ikke er særligt interesseret i tilknytning og de, der ønsker en tættere tilknytning til danske grupper via søstergrupper i Danmark og ligeledes ønsker at få besøg af andre VL-grupper .

Jeg har været meget spændt på at læse og analysere medlemsundersøgelsen, og jeg er rigtig glad for det positive resultat og de mange  rosende og konstruktive kommentarer.
TAK for det.

Men der er også lidt ridser i lakken. Intranettet. Det er tydeligt, at vi fortsat har udfordringer med Intranettet trods den positive udvikling, der er sket over det seneste år. Langt hovedparten af grupperne bruger intranettet til medlems- og mødestyring mm, men bemærker, at den lave hastighed på systemet udfordrer. Det arbejdes der på i disse uger.

Ida Bratting Kongsted
Adm. direktør

Af Paul Svinth Jensen, Kreab

Kim Escherich opfordrer virksomheder til at udforske medaljens bagside, når det gælder eksplosionen i databrug. Ledelser har brug for at afklare, hvor grænserne går – og hvordan man håndterer situationer, hvor de overskrides. Grænser vi måske slet ikke vidste, at vi ikke kendte til. Kim Escherich taler og debatterer til årsmødet den 8. oktober, hvor vi lancerer det nye årstema: ‘Responsible Business – A Competitive Advantage’.

Forestil dig et spejl på personaletoilettet, hvor ledelsen kan aflæse blodtryk og medarbejderes disposition for hjertekarsygdomme. Jo, teknologien findes – er det noget, du vil bruge? Tilbyde dine kunder? Hvorfor/hvorfor ikke?

Spejlet, der sladrer om helbredet, er et af de dilemmaer, Kim Escherich bruger, når han sætter gang i diskussioner om dataetik i IBM.  Udover at være ledende innovationsarkitekt er Kim Escherich nyudnævnt som ombudsmand for brug af AI i IBM. Og han opfordrer til, at alle virksomheder sætter dataetik på den ledelsesmæssige dagsorden.

’Man skal gøre det for ikke at komme på bagkant og risikere shitstorms, der kan være forretningskritiske. Men først og fremmest handler det også om at være proaktive over for en udvikling på dataområdet, der accelererer voldsomt. Der er brug for at skabe et ledelsesmæssigt rum – et fælles sprog – for at afklare holdninger til den måde, vi som virksomhed selv bruger eller tillader andre at bruge data på. Man kan tage praktiske eksempler op og diskutere: “Er det godt for os som virksomhed? Er det, hvad vi som virksomhed har lyst til at blive associeret med?,” siger Kim Escherich.

Som medarbejder i IBM arbejder man efter klassiske ’Business Conduct Guidelines’, der regulerer fx relationer til kunderne. Men de nedfældede regler er ikke til stor hjælp i forhold til den vildtvoksende brug af data, som vinder frem overalt, og som typisk er ureguleret.  Det være sig nye muligheder med ansigtsgenkendelse, overvågningsteknologi, IoT etc.

”Potentialet i AI er kæmpestort, og datatrykket enormt. Men den teknologiske udvikling går også så hurtigt,  at lovgiverne halser efter. EU er i gang med AI-regulering, men meget bliver ved snakken. Derfor tror jeg, at enhver virksomhed må rykke frem på banen og forholde sig til de praktiske realiteter og udfordringer med hensyn til dataetik. Man kan ikke forlade sig på den enkelte leders mavefornemmelse eller lade tilfældighederne råde. ”

”Vi må finde modet til at tale om medaljens bagside for at kunne etablere en ny ’dannelse’ med hensyn til dataetik.  Giver man bare los, giver dataeksplosionen jo mulighed for at sætte fuld skrue på de syv dødssynder, hvis vi ikke selv sætter stopklodser op.  Vi må tage de presserende spørgsmål op og formulere fælles holdninger – det sker bedst ved at tage samtaler i hele organisationen og på tværs af domæner’, siger Kim Escherich.

Og han lægger ikke skjul på, at han selv henter inspiration i den klassiske danske højskoletradition ’med langborde og samtaler på kryds og tværs, som både bidrager til faglig udvikling og personlig dannelse”.

Til at ’skærpe sanserne’ sætter IBM samtalen i gang ved at spille udvalgte dataetiske dilemmaer ind i seminarer med deltagelse af en lang række faggrupper – fra topledelse til programmører og sælgere.

’Vi er en klassisk målstyret organisation, og ledere vil jo typisk været biased mod at skulle nå nogle salgsmål. Derfor har det været vigtigt for os at sikre os, at mange synspunkter kommer på bordet, og at topledelsen ultimativt gør sig egne holdninger klart, fordi ethvert valg har konsekvenser”, siger Kim Escherich.

Som ombudsmand har han selv direkte adgang til topledelsen. Han betegner sig selv som en ’ventil’ i systemet. ”Jeg bryder mig ikke om at blive kaldt whistleblower. Det indikerer noget kriminelt, og det er der ikke tale om. Min opgave er at være på forkant, at skærpe sanserne i organisationen og i tide tage fat i de dilemmaer, vi er optaget af som privatpersoner, som virksomheder og samfundsborgere.”

Kim Escherich er overbevist om, at drøftelserne om dataetikken først lige er startet. ”At have en ombudsmand på AI-databrug er vi mig bekendt først  med i Danmark – og vi er det i hvert fald inden for IBM globalt. Men det er før set, at vi i Norden har været først med at udvikle et forretningsfelt – og jeg tror først lige, vi har starten her”, siger Kim Escherich, der i øvrigt allerede har gennemført dataetik-dilemma-workshops for både kunder og samarbejdspartnere i Danmark samt for Politikens læsere.

”Mit fokus lige nu er at skabe awareness og en forståelse for, at vi må gå nye veje for at håndtere de nye dilemmaer’, siger Kim Escherich. Han anbefaler, at virksomheder lægger ud med tre trin:

• Forstå udviklingen, nemlig at digitalisering rækker meget videre end automatisering.
• Drøft udfordringerne åbent og kritisk.
• Vurder de ledelsesmæssige muligheder, herunder governanceaspektet.

McKinsey & Co. var meget aktivt involveret i forårets mange workshops, hvor VL-medlemmer drøftede Verdensmål som forretningsstrategi. Vi har spurgt Senior Partner Philip Christiani og Associate Partner Carsten Topholt om deres refleksioner efter det intense forløb. Læs neden for om forskelle og ligheder mellem de store og små virksomheder, og om hvordan Danmark ser forretningsmæssige muligheder, mens mange andre lande ser risici.

Når I kigger tilbage på forløbet, hvad har så været hovedpunkter?

Det har været den entusiasme og det engagement, vi har mødt til workshops og på årsmødet. Vi satte som mål, at vi skulle inspirere og engagere – og det må man sige, at vi har opnået! Nu skal man så i gang med den næste svære fase, hvor virksomhederne faktisk skal indarbejde målene i deres strategi.

Hvad har I været mest overraskede over?

Det har nok været det store omfang af VL-medlemmer, som allerede har taget hul på dagsordenen. Vi startede med en Danmarks-turne af dedikerede workshops, men det er vores klare indtryk, at de fleste grupper efterfølgende selv har taget det videre, eller har planlagt selv at tage udfordringen op.

Hvad har I lært af arbejdet med virksomhederne og deres fokus på Verdensmål?

Vi indså tidligt i forløbet, at virksomhederne havde forskellige udgangspunkter. En gruppe virksomheder var allerede i fuld gang, en stor gruppe ville gerne, men var søgende, og en mindre gruppe var en smule skeptiske: Er det blot den nye mode eller dille? På den måde fandt vi ud af, at vi blev nødt til at dele elefanten op i mindre dele og fokusere på, hvordan man kommer i gang.

Hvordan tænker I om den grundlæggende præmis – at det er top-lederen, der skal gå forrest?

Hvis en virksomhed virkelig vil udnytte det potentiale, som Verdensmålene muliggør, forudsætter det en større strategisk beslutning hos de fleste virksomheder. Og den type beslutninger skal træffes af direktøren og bestyrelsen. Dette var også en af vores grundlæggende hypoteser, da vi startede arbejdet; og den er kun blevet bekræftet undervejs.

Hvad er forskellene mellem de ressource-stærke store virksomheder og de mange mindre virksomheder – hvis der er en forskel?

I forhold til den gruppering, vi nævnte ovenfor, er der nok ikke nogen forskel. Alle tre typer virksomheder findes både blandt større og mindre virksomheder. Så den største forskel er nok, at de mindre virksomheder ikke har den samme stab, som større virksomheder har. Derfor falder meget af det praktiske arbejde med at destillere selve strategien  på selve ledelsen – eller selve direktøren.

Hvad er jeres gode råd til toplederne? Og de næste skridt for det store projekt?

Vores bedste råd er nok at komme i gang. De udfordringer, som Verdensmålene søger at løse, er meget presserende. Og alle virksomheder bliver påvirket. Men forskellige virksomheder vil have forskelligt stratetisk fokus. Det er det, vi har prøvet at diskutere ud fra bæredygtigheds-kompasset. For nogle virksomheder øges risici markant, og det skal man forholde sig til. For andre virksomheder giver netop deres aktiver og know how nye muligheder, særligt hvis de bliver first movers.

Har I selv i McKinsey haft anledning til at arbejde mere med Verdensmål selv?

Ja, i høj grad. Dagsordenen om Verdensmålene fylder også meget i andre lande, og selvom det i nogle lande ikke begrebsliggøres som ”Verdensmål”, er det de samme megatrends og udfordringer, alle taler om og skal forholde sig til. Men der er også forskelle. Det var påfaldende, hvordan vores workshops med VL’s medlemmer viste, at de fleste virksomhedsledere så forretningsmuligheder og muligheder for at blive en virksomhed med et formål. I andre dele af verden – fx USA – er der et øget fokus på risici.

Kom hurtigt i gang selv og download GGBN Appen og McKinsey’s Guide her:

Vi bliver tit og ofte mødt med nysgerrige forespørgsler om VL fra vor omverden, fra ledere, der ikke er medlemmer af VL – og vi oplever også nysgerrighed fra egne medlemmer om VL-medlemskabet og netværket.

Vi vil derfor gennem efteråret dele en række korte videointerviews, hvor VL-medlemmer fortæller om deres oplevelse af udbyttet af VL.

Se nogle af de første her:

Anders Quitzau Forsknings & Innovationsdirektør, IBM Danmark, VL11

Thomas Vejlemand Adm. Direktør, Informedia, VL70

Lars Bo Kirk, Adm. Direktør, FRIDAY, VL5