VL internationalt: Danskere skal forstå Asien som andet og mere end Kina

VL internationalt: Danskere skal forstå Asien som andet og mere end Kina

VL internationalt: Danskere skal forstå Asien som andet og mere end Kina

30. juni 2023

Helle Priess har boet og arbejdet over halvdelen af sit liv i Asien. Hun stiftede VL-gruppen i Shanghai for 15 år siden som den første internationale VL-gruppe, og hun har de sidste 5 år været bosat i Singapore og siden sidste år været medlem af VL82 i Singapore. VL Nyt har taget en snak med Helle Priess i anledning af 15-års jubilæet. 

Af Anders Monrad Rendtorff

Havde brug for fortroligt netværk

VL71 i Shanghai har nu 15 år bag sig og blev født af en gruppe danske ledere med Helle Priess i spidsen.

”Jeg var ung og tænkte faktisk, at VL var lidt old-school og primært for ældre ledere. Men jeg var blevet direktør i Kina i en ung alder, og jeg manglede forståelse for og sparring omkring de specifikke problemstillinger, jeg som leder stod over for i denne del af verden. Jeg ledte derfor efter sparring eller et netværk lokalt, som jeg kunne støtte mig til. Det var ikke, fordi der ikke var andre muligheder, men ingen af de muligheder, jeg kendte til eller fandt, kunne give mig fortroligheden i et lukket rum”, fortæller Helle Priess.

Og det blev startskuddet til den første internationale VL-gruppe.

”Min tanke var både at skabe et professionelt, fortroligt og inspirerende netværk lokalt. Men samtidig at bidrage med et netværk, der kunne inspirere til og fostre udveksling imellem Danmark og Asien. Det første, vil jeg sige, at vi klart lykkedes med. Den sidste del er i VL-regi ikke lykkedes helt på samme niveau”, mener Helle Priess, som nu er medlem af Singapore-gruppen.

Danmark giver os fælles værdier

Selvom Singapore-gruppen – ligesom andre af de internationale grupper – kan have udfordringer med en højere churn rate end de typiske danske grupper, ser Helle Priess slet ikke det grundvilkår som et problem.

”Vi har en stabil kerne, som typisk er en tredjedel af gruppen. Det skaber et stabilt fundament. Og så hilser jeg faktisk velkommen, at vi har en stærk dynamik i gruppen. Der kommer nemlig løbende nye medlemmer til. Det bidrager til nye perspektiver. Vi går bestemt ikke i stå her i Singapore.”

Den store fællesnævner er selvfølgelig det danske. Men hvad betyder det egentligt i praksis?

”Der er to afgørende forhold. Det ene er, at vi som danske ledere i udgangspunktet og overordnet set er fælles om den danske ledelseskultur med lavt hierarki og stor åbenhed. Den danske ledelseskultur er jo temmelig anderledes end den ledelseskultur, vi typisk møder herude. Det andet forhold er vores værdier, f.eks. Danmarks og mange danske lederes grundlæggende stærke og offensive holdning over for klima, social ansvarlighed, verdensmål osv.  Der er Danmark langt fremme og typisk længere end de fleste lande i Asien”, fortæller Helle Priess.

VL’s årstema er lige så relevant her i Singapore for vores VL-gruppe, som det er hjemme i Danmark. Det er jo de samme større temaer, vi som ledere skal forholde os til og arbejde med.

VL’s agenda er relevant i hele verden

VL har ifølge Helle Priess ændret sig positivt og tidssvarende gennem årene. Måske parallelt med hendes egen udvikling.

”Jeg startede i VL som en mere typisk leder i en corporate organisation. Men de seneste 12 år har jeg været selvstændig. Jeg ser mig selv som selvstændig global entreprenør. Det at være selvstændig eller entreprenør er jo på mange måder meget anderledes end at være i en corporate virksomhed. VL har dog også, herfra hvor jeg ser det, udviklet sig. Positivt. Og afspejler – som det skal – i højere grad den måde, som vi arbejder på i dag. Der er meget mere diversitet, og jeg fristes til også at sige: meget mere energi. Så jeg synes bestemt, at VL har fulgt med tiden. Det er jeg glad for at være en del af”, anerkender Helle Priess.

Det gælder også de store agendaer, som VL over de seneste år har forfulgt. Det startede med fokus på Verdensmålene, og har siden hvert år fokuseret på et større globalt tema.

”Det er akkurat lige så relevant her i Singapore for vores VL-gruppe, som det er hjemme i Danmark. Det er jo de samme større temaer, vi som ledere skal forholde os til og arbejde med. Så jeg tror, at jeg på vegne af hele gruppen kan sige, at vi synes, at emnerne er relevante, og at vi i gruppen spejler dem så godt vi kan”, siger Helle Priess, der særligt er begejstret for den konstante udvikling af temaerne.

”Det er for mig et signal om udvikling, og at VL er up-to-date og er der, hvor vi naturligvis skal være for at være relevante.”

Danmark er både helt fantastisk – og samtidig lidt for tilbagelænet

Danmark har en meget stor plads i Helle Priess’ hjerte. Men det er en plads, der også er lidt splittet.

”Danmark er for mig stadig et af de mest fantastiske steder i verden. Særligt København – som by og som hovedstad – har udviklet sig kolossalt over de sidste 10-15 år”, fortæller hun og påpeger samtidig et ’udviklingspunkt’:

”Når jeg til hverdag omgås den meget intense og stræbsomme asiatiske kultur, bliver det tydeligt, at Danmark er noget tilbagelænet. Den sense of urgency og ’sult’, der overordnet set stadig er en stor driver for både det enkelte individ og de asiatiske samfund som helhed, har jeg svært ved altid at se i Danmark. Det tror jeg kan blive en udfordring på lidt længere sigt”, uddyber Helle Priess og afslutter at ”Danmark godt kunne bruge lidt mere speed og lidt mere ’sult’”.

VL Sommerhilsen 2023

Læs mere

VL-grupperne og VL Selskabet: stor opbakning til styrket samarbejde

Læs mere

Nyt intranet og opgraderet app!

Læs mere

Ny platform for ”Independent Doers” – og til sikring af fremtidens arbejdsstyrke

Doerscircle’s vision er at understøtte den hybride og fleksible del af arbejdsstyrken – en gruppe der allerede udgør tæt på 50% af den samlede globale arbejdsstyrke – accelereret af Covid og forventet fortsat at vokse. Doerscircle understøtter gennem den første globale ’all in one’-platform for denne gruppe. Platformen giver let adgang til ydelser og produkter, der ofte er enten ikke- eller svært tilgængelige samt markant dyrere for ”Independent Doers” – herunder forsikringer, juridiske ydelser, back-office-ydelser m.m. Desuden har Doerscircle formået at skabe et stærkt netværk og fællesskab for denne gruppe, hvor der ligeledes tilbydes vidensdeling, diskussionsfora og andre goder.

Den oprindelige vision er vokset til meget mere end dette, og med DO Enterprise tilbyder Doerscircle større virksomheder en unik platform til at administrere og understøtte deres fleksible eller projektbaserede medarbejdere – dette både til fordel for virksomheden og for medarbejderen. Derudover giver Doerscircle Enterprise mulighed for at samle alle data, dokumenter og processer ét sted. Transparent og compliant. Doerscircle vil gøre det lettere for virksomheder at drage fordel af det globale skift mod en mere uafhængig arbejdsstyrke – samtidig med at den individuelle, fleksible medarbejder sikres bedre.

Internationale VL-grupper

Ud over de 101 VL-grupper i Danmark, har VL på nuværende tidspunkt 15 VL-grupper fordelt over hele verden:

Bangkok, Beijing, Dubai, London, Luxembourg, New Delhi, New York, Nuuk, Paris, San Francisco, Schweiz, Shanghai, Singapore, Tyskland og Warszawa.

I Madrid er en VL-gruppe faktisk under oprettelse. Hvis du vil høre mere eller har ideer til yderligere medlemsrekruttering i området, kan du kontakte André de Neergaard fra VL75 i Paris.

Du kan læse mere om alle VL-grupperne og deres medlemmer her 

Tre råd til et styrket perspektiv på Asien

Asien har været et interessant marked i mange år. Men i de senere år er interessen øget. Af mange grunde. Og man kan ganske enkelt ikke negligere Kina og Asien.

Her er Helle Priess’ tre bedste råd til et fornyet mindset om Asien.

  • Forstå, at vi ikke forstår alt.
  • Vær mere åben og nysgerrig, selvom vi i udgangspunktet kan være uenige. Prøv at forstå baggrunden.
  • Asien er ikke bare Kina. Det er langt mere end det, og på nogle punkter er ’epicenteret’ allerede rykket mod Sydøstasien, hvor der ligeledes er gigantiske markedspotentialer; bl.a. i Indonesien og Thailand.

Erfaren international entreprenør med rod i corporate

Helle Priess, Founder og CEO af Doerscircle, er danskfødt men har boet mere end halvdelen af sit liv i Asien, hvor hun startede med at læse på universitetet i Beijing. Efter succesfuldt at have bygget nye business units og lanceret og vokset på nye markeder i Asien for bl.a. Bestseller, BTX Group og Emborg Foods i den første halvdel af sin professionelle karriere, besluttede Helle Priess i 2009 at starte som selvstændig. Siden da har hun været med til at etablere, skalere og også sælge flere startups. Ligeledes har hun rådgivet og siddet i bestyrelsen for adskillige virksomheder – både danske og internationale – fra mindre og tidlige virksomheder, der er vokset til globalt ledende selskaber, til non-profit og goodwill organisationer, samt finske børsnoterede Marimekko. Helle Priess beskriver sig selv som ”Doer by Heart”.

VL har fået helt nyt VL Forum intranet!

VL har fået helt nyt VL Forum intranet!

VL har fået helt nyt VL Forum intranet!

30. juni 2023

I den forbindelse er der også kommet en opgradering af den nuværende VL Forum app. Vi håber, at du vil opleve det nye VL Forum intranet og den opgraderede VL Forum app som forfriskende forbedringer. 

Med VL Forum intranet og app får du som VL-medlem blandt andet:

  • Seneste nyt fra VL Selskabet
  • Overblik over alle VL Events og dine VL-gruppemøder
  • Mulighed for at opdatere din profil
  • Alle kontaktdata på din VL-gruppes medlemmer
  • Relevante dokumenter for jer som VL-gruppe

Læs her hvad du skal gøre for at logge på VL Forum intranet og app! 

Rigtig god fornøjelse!

VL sommerhilsen 2023

Læs mere

VL-grupperne og VL Selskabet: stor opbakning til styrket samarbejde

Læs mere

VL internationalt: Danskere skal forstå Asien som andet og mere end Kina

Læs mere

Sæt spot på S’et i ESG

Sæt spot på S’et i ESG

Sæt spot på S’et i ESG

10. juni 2023

Mette Rønnau, VL106, direktør hos Cabi, deltog også på VL Døgnet og stod klar i foyeren til en snak om S’et i ESG, socialt ansvarlig rekruttering, fastholdelse, forebyggelse og onboarding. Vil du og din virksomhed også sætte spot på S’et i ESG? Som uafhængigt non-profit videnshus stiller Cabi uden beregning værktøjer, viden og rådgivning til rådighed, fordi de har bevilling på Finansloven. Få derfor et kvalificeret oplæg uden beregning på jeres næste VL-møde.

Cabi tilbyder din VL-gruppe et oplæg om, hvordan virksomheder kan lykkes med både forretningen, bundlinjen plus nuværende og potentielle medarbejdere.

Som uafhængigt non-profit videnshus stiller Cabi uden beregning værktøjer, viden og rådgivning til rådighed, fordi de har bevilling på Finansloven. Oplægget er derfor uden beregning for din VL-gruppe.

Din VL-gruppe kan med udgangspunkt i et motiverende oplæg fra Cabi sætte spot på S´et i ESG, drøfte udfordringer og dele erfaringer sammen.

Tag fat i Mette Rønnau og book Cabi til et VL-møde 2. halvår 2023 eller 2024 om f.eks.:

  • Risikostyring – er I udfordret af sygdom, mistrivsel eller dårligt arbejdsmiljø?
  • Skal I i gang med eller blive bedre til en grøn og socialt ansvarlig omstilling af virksomheden?
  • Mangler I viden om, hvordan I dokumenterer og måler jeres sociale ansvar?
  • Vil I gerne rekruttere og ansætte med mere diversitet, men ved ikke hvor I skal starte?

Skriv eller ring til Mette Rønnau, VL106, direktør hos Cabi, på mer@cabiweb.dk og mobiltelefon 2083 4964.

Cabi – kort fortalt

I over 20 år har ledere fra alle brancher brugt Cabi til at få viden om og sparring til socialt ansvarlig rekruttering, fastholdelse, forebyggelse og onboarding. Det har betydet, at mange står stærkere med værktøjer til strategisk, operationelt og dokumenterbart arbejde. Det kan du også.

Med hjælp fra Cabi kan du:

  • tilgå viden, værktøjer og webinarer samt få hjælp, når det passer dig
  • ringe til Cabis eksperter på 8612 8855 alle hverdage og få sparring på regler og løsninger, inden for S’et i ESG, rekruttering, sygefravær m.m.

Sidste år ringede 1.500 til Cabi og fik hjælp til netop deres udfordringer.

Som uafhængigt non-profit videnshus stiller Cabi uden beregning værktøjer, viden og rådgivning til rådighed, fordi de har bevilling på Finansloven.

Læs mere på www.cabiweb.dk

Steen Vallentin om VL Døgnet 2023: Vores forståelse af verden er nødt til at ændre sig

Læs mere

Reportage fra VL Døgnet: Hvordan vil det ende? Sådan her…

Læs mere

Vores forståelse af verden er nødt til at ændre sig

Vores forståelse af verden er nødt til at ændre sig

Vores forståelse af verden er nødt til at ændre sig

10. juni 2023

Der er gode grunde til at være usikker på verden. For nogle grundlæggende perspektiver på, hvordan man kan forstå verden, er i opbrud. Det betyder i praksis, at forståelsen af globalisering har ændret sig, og at virksomheder og ledere skal agere anderledes. I hvert fald ifølge Steen Vallentin, lektor og ph.d. hos Copenhagen Business School, der deltog i årets VL Døgn, som han oplevede som en passende øjenåbner for fremtidens ledelse.

 

Af Anders Monrad Rendtorff

Steen Vallentin har deltaget i de seneste års VL Døgn og var særligt interesseret i dette års program om formiddagen, hvor der var fokus på, hvordan den usikre geopolitiske situation påvirker alle virksomheder – store som små.

“Jeg synes, at oplæggene i løbet af dagen gav en strålende fornemmelse af den lidt dystre fornemmelse af usikkerhed og uvished, som alle oplever. Men jeg synes også, at der var lidt lys i mørket. Jeg noterede mig, hvordan der samtidig er en fornemmelse af permanens og en konstant i den nye, mere multipolare verdensorden”, vurderer Steen Vallentin.

Et af de helt store temaer igennem dagen var afhængighed. Det har tidligere været god latin at være afhængig af andre. Det kunne sikre små lagre, effektive forsyningslinjer og en generel tillid til hinanden som globale partnere.
“Men den epoke er ovre. Der er kommet grus i maskineriet. Det er nu pludseligt blevet et problem at være afhængig”, konstaterer Steen Vallentin.

 

Geopolitik sætter tempo på store omstillingsprocesser

Den positive globalisering er forbi. Der var 30 gode år, hvor mantraet var vækst.
“Globalisering, som vi hidtil har forstået den, er forbi. Men den er ikke forbi. Derimod ændrer den
karakter og bliver mere fragmenteret. Nader Mousavizadeh var meget præcis i sit oplæg, da han sagde “It is not the end of globalisation”. Men den er bare ved at blive rullet tilbage i et vist omfang. Og det bliver krævende for os”, mener Steen Vallentin, der særligt noterer sig, hvordan samhandel bliver mere kompliceret.

“Det er jo desværre indlysende, at alle lande ikke bekender sig til vores opfattelse af demokrati. Som mere totalitære systemer vinder gehør, ændrer vilkårene for samhandlen sig jo. Alt bliver mere politisk og dermed mere kompliceret. Det skal man vænne sig til som topleder.”
Et tydeligt eksempel er forsyningskæderne, hvor alle topledere tænker i forkortede og mindre sårbare forsyningskæder.

“Jeg kan give et eksempel. Vi har haft et stort fokus på at maksimere effektivitet, hvor globaliseringen har været afgørende. Men i dag er det ikke kun effektivitet. Det er i meget højere grad resiliens, eller modstandskraft, der er afgørende. Og det er ikke kun mere besværligt, det er bestemt også dyrere”, understreger Steen Vallentin, der ser dette ændrede fokus som et af de mest markante perspektiver i den store omstilling.

 

Wake-up call: Forblændet af vores egen dagsorden

Et andet stort tema er selve forestillingen om, hvordan verden ser ud. VL Døgnet havde et vist fokus på, hvordan Europa er presset. Og dermed også hvordan de europæiske idealer er under pres.

“Hvis jeg skal være lidt firkantet, så kan man sige, at vi i Danmark og i Europa i nogen grad har og er forblændede af vores egen dagsorden. Vi er såkaldt privilegie-blinde, og det er rigtigt svært for os at komme ud af den opfattelse. Og ikke nok med det: Hvad er vi egentlig parate til at give køb på? Hvad vil vi ofre? Og dermed: Hvad er mulighederne for, at vi kan komme i mål med vores store idealer om f.eks. bæredygtighed osv.? Tag bare temaet om den overflod, som vi har vænnet os til gennem de sidste mange år. Vi er blevet rigere og rigere i vores del af verden, mens uligheden samtidig er steget. Og nu oplever vi så en knaphed, som er noget helt nyt for os. Knaphed på f.eks. arbejdskraft og knaphed på de relevante kompetencer”, uddyber Steen Vallentin.

Det er meget store spørgsmål, som toplederen skal orientere sig mod. I en tid, hvor de grundlæggende perspektiver ændrer sig. Og der er mange iboende dilemmaer.
“På den måde satte VL Døgnet en meget relevant og uhyre spændende dagsorden for de danske topledere. Jeg tror ikke, at det som sådan var et wake-up call, men jeg tror bestemt, at det blev tydeligt, at den geopolitiske situation påvirker os alle”, slutter Steen Vallentin.

Vil du vide mere – vil du gense højdepunkter fra VL Døgnet 2023?

Se optagelser af alle oplæg her.

Se et udpluk af dagens fotos her.

Se en stemningsvideo fra dagen her.

Grundlæggende perspektiv på verden er i markant forandring

Steen Vallentin ser en række spændende dynamikker udspille sig, som vil præge virksomhedernes liv i de kommende år eller endda årtier. En række af de grundlæggende forestillinger om, hvordan verden ser ud, er under voldsom forandring.

Det er temaer som
Mindre vs. Mere
Unipolar vs. Multipolar
Overflod vs. Knaphed
Handel vs. Politik
Demokrati vs. Totalitarisme
Enkel vs. Kompliceret
Effektivitet vs. Modstandskraft

Reportage fra VL Døgnet: Hvordan vil det ende? Sådan her…

Se med her

Reportage fra VL Døgnet: Hvordan vil det ende? Sådan her…

Reportage fra VL Døgnet: Hvordan vil det ende? Sådan her…

Reportage fra VL Døgnet: Hvordan vil det ende? Sådan her…

10. juni 2023

VL Døgnet 2023 var fuld af spændende indsigter. Mere end 600 VL-medlemmer var fuldt optagede af mange forskellige bud på at forstå verdens orden – og hvordan man som ledelse står rustet. En af hovedpointerne kom tidligt på dagen på spørgsmålet om, hvordan det vil ende. Og det lakoniske svar var: “sådan her”.

Af Anders Monrad Rendtorff

Stabilitet trods alt

VL Døgnet var i år præget af en perlerække af dygtige topledere og estimerede globale iagttagere på talerstolen. Derfor foregik store dele af programmet i øvrigt på engelsk. VL Døgnet startede med et nøgternt blik på den globale situation. Nader Mousavizadeh, VL1, Founding Partner & CEO hos Macro Advisory Partners, lagde ud med et ganske usentimentalt perspektiv på verdenssituationen. Blandt hans spændende oneliners var at ”verden er stabil i sin ustabilitet”… Temaet for VL Døgnet var ”Navigating Uncertainty” og har klart til grund, at verden er aldeles uforudsigelig. Naders pointe var dels, at det er da rigtigt. Men han pointerede samtidig, at den grundlæggende konflikt mellem USA og Kina i sin natur også er den store stabilisator. Og derfor var hans forudsigelse omkring den geopolitiske uro da også, at vi allerede nu ser det såkaldte end-game. Og selv om den forudsigelighed kan føles som en lille smule trøst, så var hans pointe samtidig, at denne konflikt påvirker stort set alt.

 

Europa under pres

Philipp Hildebrand er Vice Chairman hos Blackrock og er således en af de mest magtfulde investorer globalt. Hans analyse af den globale situation matchede Nader Mousavizadehs. Konflikten mellem USA og Kina er det altoverskyggende fokus. Og derfor skal særligt Europa være endog meget opmærksom. Europa kan risikere at blive en (ubetydelig) brik i spillet mellem de helt store.

Jakob Stausholm, Executive Director & CEO, Rio Tinto, var på samme linje. Han noterede sig Europas de-industrialisering som et hovedproblem i den globale konkurrence. ”The West has been out-competed”, lød det fra Jacob Stausholm, som er en af de højst placerede danske topledere i en global virksomhed.

 

Kina vil ikke udvikle sig som Rusland

Gennem hele VL Døgnet var der fokus på Kina, på Rusland og på, hvordan disse store geopolitiske temaer påvirker alt og alle, også de mange repræsentanter for de danske virksomheder, der var til stede. Men hvordan skal man se på Kina? Skal man frygte en situation som den, vi oplever i Rusland?

“No, China cannot happen like in Russia. It is too big, it is too impactful”, lød det fra Alexander Lacik, VL46, President og CEO hos Pandora. Og argumentet var såre praktisk: “The World cannot do a stand-still”. Eller med andre ord; der er så mange gensidige afhængigheder, at det – ifølge Alexander Lacik – er urealistisk at forestille sig, at tingene går i stå.

I det lys er der sikkert mange, der ser Ukraine-krigen som en regional konflikt, der dog har meget store symbolske og praktiske implikationer. Men ikke for alvor ryster verdensordenen, der med Nader Mousavizadehs ord er relativt stabil i sin grundlæggende ustabilitet.

Steen Vallentin om VL Døgnet 2023: Vores forståelse af verden er nødt til at ændre sig

Læs mere

Hvordan skal ledere håndtere kriser?

Jakob Stausholm viste sin enkle opskrift på, hvordan ledere skal håndtere kriser. Det ser enkelt ud, men hvert af de nedenstående punkter er jo ganske krævende. For har du grundlæggende styr på din kultur, dit DNA, som ultimativt er afgørende for følgeskab og opbakning? At kende sin strategi er heller ikke banalt. Og endelig skal man forstå, hvordan man implementerer. Igen en kæmpe opgave, som mange ledere har uendeligt svært ved. Og i lyset af den dilemma-survey, som VL har foretaget i samarbejde med CBS og præsenteret på VL Døgnet, som fandt frem til et herskende fravær af enighed i direktionerne, er der grund til at være særligt opmærksom som leder.

  • Know who you are
  • Know your strategy
  • Know how to implement

Men der er også den mere praktiske og pragmatiske tilgang.

Da Jens Bjørn Andersen, VL46, CEO hos DSV, i dagens anden paneldebat blev spurgt til, om han arbejder med contingency plans, var det enkle og nøgterne svar: ”not really. You can´t have plans for everything.” Men hvad gør man så? Jens Bjørn Andersen vil hellere have “a strong management team around me”.

VL-medlemmer fik inspiration

Farhan Boota, VL11, CFO hos Nexus Ambition

”VL Døgnet 2023 er et fantastisk forum til at mødes med andre ledere og få inspiration fra andre lederes erfaringer og viden. De fremtrædende keynote-speakers og paneldeltagere giver et unikt indblik i, hvordan de håndterer de respektive ledelsesudfordringer. Det er meget lærerigt og giver en del til eftertanke i forhold til ens egen ledelsesværktøjer. På VL Døgnet 2023 var det spændende at høre, hvordan drastiske forandringer kan imødegås med en stærk virksomhedskultur, gode ledelsesteams og en klar vision. Det understregede for mig vigtigheden i aktivt at opbygge en stærk virksomhedskultur og et stærkt ledelsesteam.”

Europa er sårbar og superafhængig

Casper Klynge, VL4, vicedirektør hos Dansk Erhverv

”Hen mod slutningen af paneldiskussionen sagde Philipp Hildebrand noget i retning af: ’Jeg arbejder for at amerikansk firma, men jeg er jo europæer – og stolt af det. Så hvis jeg tager min corporate hat af, vil jeg sige følgende: Jeg er bekymret for Europa. Jeg er bekymret for europæisk vækst og jobskabelse. Det handler ikke kun om Kina. Vi skal ikke være naive. USA vil udnytte enhver svaghed. Politisk og forretningsmæssigt.’

Jeg synes, at det er et meget vigtigt og meget modigt budskab fra en Blackrock-Executive. For Europa er superafhængig, og hvis vi ikke passer på, bliver vi rullet over. Vi er ganske enkelt afhængige af masser af ikke-europæiske ’ting’. Det er råvarer. Det er afhængighed af energi, som vi oplevede med den russiske gas. Det er teknologi. For eksempel ikke-europæisk teknologi a la store sprogmodeller og AI mere generelt. Og så er det ikke mindst investeringer.”

Rekordhøj deltagelse på VL Døgnet

Ida Bratting Kongsted, VL16, administrerende direktør hos VL

”Det har været helt fantastisk at opleve den store interesse for dette års VL Døgn. Mere end 700 VL-medlemmer havde tilmeldt sig – og det betød jo, at vi var proppet til randen. Tilmed har entusiasmen været stor, og rigtig mange har sagt til mig, at med det emne må de bare ikke gå glip af VL Døgnet. Den efterfølgende evaluering peger da også på, at tilfredsheden generelt har været i top. Det er jeg rigtig glad for.”