Scandic-direktør Nina Carlslund er formand for aarhusianske VL 38. Hun er fan af det eksklusive fortrolige ledelsesrum, som VL-gruppen udgør. For at det kan eksistere, må medlemmerne aldrig glemme den kritiske sans, siger hun.

Af EVA ANDERSEN

Hun var været med i VL i fire år, de seneste to år som formand for VL 38 i Aarhus. Til daglig er Nina Carlslund adm. direktør for Hotel Scandic Aarhus City, og det seneste år har hun kunnet holde gruppemøderne i live, for mens hotellet har været gæste-tomt under corona, har hun til gengæld kunnet skabe trygge rammer for VL-møderne. Deltagerne har simpelthen fordelt sig i små grupper i hotellets tomme møderum.

Det har været vigtigt for hende og den øvrige bestyrelse at holde gang i mødeaktiviteten – især i en krisetid, hvor man netop har brug for sparring med hinanden om alt det svære. Og det er præcis, hvad VL kan – være et rum, hvor man sammen med ligesindede kan tale om alt og udfordre hinanden.

-Jeg har fra dag 1 været begejstret for det særlige ledelsesrum, som VL er. Nemlig et sted, hvor man kan vende fortrolige ting med andre ledere på samme niveau. For mig er de bedste møder de møder, hvor man hudløst ærligt deler de store udfordringer, man oplever som topleder. Jeg kan især rigtig godt lide konceptet ’Den Varme Stol’, hvor man omgiver sig med et kritisk panel af dygtige ledere. Det er meget inspirerende, næsten lidt Mads & Monopolet-agtigt.

Ømme og svære temaer i fokus

Og sådan er de fleste møder, for VL 38 går helst uden om glittede virksomhedspræsentationer, hvor en virksomhed stiller op mest for at gøre reklame for sig selv. Det er den kritiske tilgang, de ømme og svære temaer, som er interessante, og som medlemmerne kommer for, siger hun.

– For folk udefra kan VL 38 måske indimellem opleves som stærkt kritisk. Vi tør stille hinanden de svære spørgsmål, og når vi har oplæg fra eksterne oplægsholdere, er vi som tilhørere klar til kamp, forstået på den måde, at vi holder af en god diskussion og altid bevarer det kritiske fokus.

Om mødet handler om en kriseramt afdeling i kommunen, om digitalisering eller bæredygtighed i praksis, eller når vi snart skal møde topkandidater fra partierne i Aarhus inden kommunalvalget – i alle tilfælde bliver der stillet kritiske spørgsmål, siger Nina Carlslund.

-Vi kan lide den gode ærlige dialog, hvor man ikke slagter hinanden, men omvendt går til biddet: ”Nu siger du nok bæredygtig – men hvorfor gør I så sådan og ikke sådan?”. I VL 38 kan vi vende det hele.

Aktive medlemmer – hver gang

Netop den kritiske tilgang og modet til at tage svære temaer op gør netværket værdifuldt, og for at fastholde et fortroligt rum er det afgørende, at alle kommer til møderne og er aktive, siger hun. Derfor er fremmødeprocenten et fokuspunkt.

-Vi vil gerne lave møder, som medlemmerne simpelthen ikke vil gå glip af. Man skal have følelsen af, at man mister noget, hvis man misser et møde i VL 38, og at det er megaærgerligt, når man ikke har mulighed for at deltage.

Mads Friis (VL 11) mener det i ramme alvor: Et begynderjob som bøfvender eller oprydder på McDonald’s er en fantastisk start på en lederkarriere. Interview med McDonald’s danske chef.

Af EVA ANDERSEN

Hvad optager dig lige nu som chef for McDonald’s DK?
Corona har fyldt vanvittig meget og gør det stadigvæk. Hos McDonald’s lever vi i høj grad af kundernes tillid til, at her altid er pænt og rent, og at vi lever op til alle restriktioner. Da det stod værst til under pandemien, var det en kæmpe opgave at sikre, at alle 91 restauranter hele tiden var med på de nyeste restriktioner og udmeldinger fra sundhedsmyndigheder og regering og kunne implementere nye tiltag på få timer.

Undervejs har der været masser af udfordringer. Manglende håndsprit i begyndelsen af pandemien, så håndsprit, der lugtede af tequila og afstandskravene, som har ændret sig flere gange. At vi er lykkedes med at tackle udfordringerne skyldes en stor tillid og omstillingsparathed i organisationen og i branchen generelt.

Hvilke dagsordener kommer til at fylde mest hos dig året ud og næste år?
Vi har haft et usædvanligt travlt år salgsmæssigt, så fokus er på at få ansat nye medarbejdere og få trænet dem op – og få trænet nye ledere op. Der har aldrig været så travlt ude i restauranterne som nu. Mange unge har været ansat som podere rundt om i testcentrene – andre har været i selvisolation, og det har givet os udfordringer, fordi vi har haft sværere ved at få folk.

Nu da det endelig er tilladt at rejse igen, er mange unge rejst ud af landet i sommerferien. De plejer ellers typisk at rejse uden for sæsonen, men ikke i år – de har længtes efter at rejse, så de er altså taget afsted, da de endelig kunne. Samtidig er mange familier blevet hjemme og har holdt ferie i Danmark, og vi har aldrig solgt så meget. Så vores personale har haft utrolig travlt og har kørt lidt længere på literen – men medarbejderne kan altså kun arbejde et vist antal timer ifølge overenskomsten, så det har været en hektisk sommer.

Restaurantionsbranchen har klaget over, at de unge har tjent meget mere som podere – og at det derfor har været ekstra svært at få folk, fordi restauranterne ikke kan konkurrere med lønnen i testcentrene?

Ja, det er rigtigt. De unge har i nogle situationer kunnet tjene op til 50 pct. mere. Det er svært at konkurrere med. Vi er sluppet okay gennem situationen hos McDonald’s. Lønnen er ikke altid det vigtigste incitament for de unge – vi tilbyder også udvikling, og lederudvikling – derfor er vi generelt i stand til at holde på vores folk. Fordi vi giver mange unge en god mellemlederuddannelse, som de kan bygge videre på.

Hvordan er situationen nu?

Den er ved at normalisere sig. Vi kan tydeligt mærke, at der er fuld gang i samfundet igen, og at verden er næsten normal. Og vi får mange ansøgere, det er vi godt tilfredse med.

Temaet for årets VL Døgn er Reboot – genstart – efter corona.

Hvad ligger der for dig i det ord set i et forretnings- og ledelsesmæssigt perspektiv?

Jeg tænker faktisk, at vi skal holde fast i de planer, vi havde før corona. Allerede dengang havde vi gang i en masse gode ting, men så ændrede verden sig. Vi skal igen have fokus på alle vores klimatiltag, fokus på packaging og plastik og se på, hvordan vi kan reducere og udfase al plastik. Det arbejde var så småt i gang inden pandemien. I øjeblikket oplever vi leveringsudfordringer og logistikproblemer, men mht. klimadagsordenen fortsætter vi, hvor vi slap.
I Danmark har vi været meget tæt på at løbe tør for papirsposer – dem, som man får sin mad i i vores Drive-in. Salget i Drive-in er steget voldsomt under corona, papirproduktionen har været presset på grund af stor efterspørgsel. Her har vi nok haft en fordel lokalt, fordi vi er McDonald’s og har lange kontrakter.

Fokus på sundhed er ekstremt hos mange danskere. Hvordan som burgerkæde navigere i en tid, hvor kødforbruget er under lup – både af klimahensyn og af hensyn til sundheden?

Jamen ork, her er vi også i fuld gang. Innovation handler om at ramme det rigtige produkt på det rigtige tidspunkt. Timing er everything, og hvis folk ikke er klar, virker det ikke. Vi har i flere år haft vegetarmad i sortimentet, men salget er ikke stukket af. Endnu.

Senest har vi testet plantebaserede bøffer i to restauranter i Nordjylland og Nordsjælland, bøffer, som minder om kød i konsistens. Det gik også fint, uden at salget stak af overhovedet.
Der er et stykke vej og innovationsarbejde, inden vegetar- og veganermad får det store gennembrud, tror jeg. Jeg er ikke i tvivl om, det sker. Lige nu er jeg mest optaget af fleksitar-tendensen. At danskerne holder kødfrie dage og andre dage nyder en bøf. Det kan sagtens være den dag, de går på McDonald’s.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at det store gennembrud inden for plantebaserede burgere kommer inden for fem år. Med alt den energi, som bliver brugt på at skabe noget, som minder om kød, men er plantebaseret – det bliver kæmpestort.

Hos McDonald’s slår I meget på, at et job hos jer for de unge kan bane vejen til en lederkarriere. Er der noget om det?

Ja for pokker. Flere af vores restauranter har ventelister for unge, som gerne vil arbejde hos os. Hele McDonald’s-kulturen er særlig, fordi den er så feedback-orienteret. Vores ledere er vokset op med feedback – og de unge går højt op i feedback, fordi de gerne vil rykke sig og blive endnu dygtigere.

Jeg har ikke oplevet så stærk en feedbackkultur i nogen anden virksomhed. Den er noget af det bedste for en arbejdsplads, som vil lederudvikling og lederuddannelser. Vores uddannelser er tilpasset danske forhold og akkrediteret hos de forskellige uddannelsesorganisationer. Vores unge ledere har et helt særligt mindset. Ultimativt kan man faktisk tage en HD via McDonald’s.

Du har selv tre drenge, to er teenagere i målgruppen for at tage et ungdomsjob hos McDonald’s – hvordan lyder dit råd?

Det skal de selv bestemme, men hvis de finder på at arbejde på McDonald’s, vil jeg blive SÅ glad på deres vegne. Det er godt for deres CV – og de får noget ud af den her feedbackkultur, de lærer om struktur og teamwork.

Så du mener ægte, at et job som oprydder eller bøfvender kan føre til en stor lederkarriere?

Ja, bestemt. Folk, venner, spørger mig, om jeg ikke vil lægge et godt ord ind for deres unge, så de kan arbejde hos McDonald’s – men det gør jeg ikke. En vigtig del af ansættelsesprocessen er selv at tage initiativet og ansvaret og have den rette indstilling. Har man attituden, skal man nok lykkes.

Tv-reklamen er god nok, det er helt ægte. Det ER virkelig Malthes mor, som forsøger sig som McDonald’s-medarbejder og finder ud af, hvor svært det kan være. Reklamen er filmet i deres hjem og i den restaurant, hvor han arbejder i Frederikshavn. Vi havde en intern casting-proces, hvor alle medarbejdere kunne lave ansøgning med deres forældre.

Jeppe Dahl Jeppesen, CEO i White Spot Food er ny formand i Aarhus-baserede VL 119. Hvert 2.-3. år bør VL-gruppen lave et reality check for at sikre sin relevans og udvikling, siger han.

Af EVA ANDERSEN

Han er ny formand i VL 119, og sammen med den øvrige bestyrelse har han set gruppens formål efter i sømmene: Er vi på rette kurs? Giver VL 119 medlemmerne den værdi, som man må forvente af et eksklusivt topledernetværk i 2021?

Egentlig var han parat til at skyde gang i en større fornyelsesproces, og bestyrelsen havde udset sig en ekstern konsulent til at lede processen. Men så spurgte man resten af gruppen, og i stedet for at skyde gang i en større revolution, er medlemmerne blevet mere direkte involveret i efterårets mødeprogram. Dermed har alle et medansvar for at sikre, at VL 119 bevarer sin relevans og aktualitet, forklarer Jeppe Dahl Jeppesen.

-I stedet for at vi i bestyrelsen satte os sammen og planlagde derudad, lavede vi et reality check: Hvor er vi, er der behov for at gøre noget anderledes? Hvor er det største udviklingspotentiale i gruppen?

-Medlemmerne vil have fagligt oplysende, spændende arrangementer, som giver dem indsigt i områder, de ikke selv sidder med til daglig og derfor ikke ved så meget om. Det kan være alt fra et tema om, hvordan retssystemet fungerer i praksis, til mere guideagtige møder om, hvad der motiverer topperformere på en arbejdsplads, fortæller han.

Det er medlemmerne, der giver forslag til emner

Idebanken har modtaget flere forslag: Et Kina-tema og et møde om ’verden efter Trump’ er blandt de konkrete forslag, mens andre vil vide mere om kunstig intelligens-teknologien og klimakrisens udfordringer og løsninger set i et ledelsesperspektiv.

Der er nok af aktuelle dagsordener at forfølge, siger Jeppe Dahl Jeppesen, som oplever en fin sammenhæng mellem gruppens egne dagsordener og VL’s årstemaer, som danner rammerne for internatmøder – senest et to-dages møde om FN’s verdensmål. VL 119 er en homogen gruppe spredt over mange erhverv og med en god alders- og kønsspredning, tilføjer han.

-Vi har ikke haft en vanvittig stor udskiftning, og under corona har vi sat rekruttering af nye medlemmer på pause. Aktuelt overvejer vi i bestyrelsen, om det er relevant snart at lave en slags re-integrering af de nuværende medlemmer, så alle får mulighed for at introducere sig selv på ny. For medlemmerne er kommet ind i gruppen på forskellige tidspunkter, og nogle har ikke præsenteret sig selv i ti år, så måske er det relevant med en ny præsentationsrunde.

Den globale iværksætter og bildesigner Henrik Fisker er på live fra LA til VL Døgnet d. 26. oktober. Han er verdenskendt for sine ikoniske biler, førende inden for design og udvikling af el-biler og er i stigende grad involveret i udviklingen af fremtidens transport

Henrik Fisker er dansk født, men bor og lever i Los Angeles. Han er passioneret for kombinationen af teknologi og futuristisk design og det bedst kendte navn i den globale bilindustri. Med Fisker Karma 2011, som var i samarbejde med bl.a. Leonardo DiCaprio, og det store gennembrud, da han stod i spidsen for BMW Z8 sportsvognen i James Bond filmen ”The World is Not Enough” fra 1999 og senere Aston Martin DB9.

Innovation, der virker

Henrik Fiskers aktuelle fokus er at stimulere massemarkeds-elektricificering. Det er gennem disruptiv designudvikling, patenter og partnerskaber med bilenergi og forbrugerteknologi. Henrik Fisker kan om nogen tale om at reboote og gøre drømme til virkelighed.

Henrik Fisker var i mange år adm. direktør for BMW Group Designworks i USA og siden bestyrelsesmedlem og designdirektør hos Aston Martin. Henrik Fisker var faktisk også involveret i designet af den første Tesla, som venturemilliardærer og storinvestorer som bl.a. Blackrock, Morgan Stanley og BNP Paribas nu spekulerer i, at Fisker vil give kamp til stregen, når hans nye bil Fisker Ocean, ruller ud fra fabrikken næste år.

Tilmeld dig VL Døgnet her og glæd dig til et unikt møde med Henrik Fisker live fra LA!

Det er et scoop, når VL Døgnet kan præsentere to verdensnavne, tirsdag den 26. oktober i Dronningesalen i Den Sorte Diamant i København. Den ene er Scott Galloway, Stern, live fra New York. Han er en verdenskendt amerikansk marketing-business professor og succesfuld serieiværksætter. Gerd Leonhard er det andet store verdensnavn, som VL Døgnet kan bekræfte som key note. Han er schweizer, futurist og humanist.

Scott Galloway er verdenskendt business-professor og succesfuld iværksætter. I fritiden er han bestsellerforfatter til skarpe bøger om alt fra kulegravning af techgiganternes forretningsmodeller (The Four) over det lykkelige liv som personlig strategi (The Algebra of Happiness) og senest analyser af tabere og vindere efter coronakrisen (Post Corona – From Crisis to Opportunity).

Se krisen som en mulighed

Netop evnen til at se krisen som mulighed er emnet, når Scott Galloway taler på VL Døgnet. Han er verbal hardhitter, når han ugentligt publicerer sin blog: ”No Mercy – No Malice” og sine YouTube videoer med millioner af visninger. Coronakrisen er en accelerator på forandringer, der allerede var godt på vej, og dem, der ikke finder vejen til den nye måde, markederne fungerer på, er ude.

Blandt de mange firmaer, som Galloway har grundlagt, er Red Envelope, som på sit højeste genererede 100 millioner dollars i årlig omsætning. Han grundlagde også Prophet, et integreret brand-konsulentfirma, der beskæftiger mere end 250 ansatte samt virksomhederne L2 og senest Section4, der er en online uddannelsesplatform, hvor han underviser i forretningsstrategi. Derudover sidder han i bestyrelserne for The New York Times Company, Eddie Bauer og UC Berkeley’s Haas School of Business.

Så du skal glæde sig til Scott Galloway, når han afslutter årets VL Døgn.

Tag ansvar for fremtiden

Gerd Leonhard er det andet store verdensnavn, som VL Døgnet kan bekræfte som key note. Han er schweizer, futurist og humanist.

Gerd Leonhard er administrerende direktør for The Futures Agency i Zürich, en global efterspurgt oplægsholder, og forfatter til fem bøger inklusive ”Technology vs. Humanity”. Han har arbejdet med bl.a. Microsoft, NBC, Visa, Google, Europa-Kommissionen, Audi og IBM.

Gerd Leonhard er fokuseret på, at vi som mennesker kommer til at styre, hvordan teknologien anvendes og udvikles – og er digital optimist.

Hans inspirerende hovedbudskab er: Stop med at spørge, hvad fremtiden vil bringe. Lad os i stedet diskutere, hvordan vi gerne vil have fremtiden skal se ud. Hvilke observationer kan vi gøre os, og hvilke stærke forudsigelser kan vi udvikle.

For Gerd Leonhards pointe er, at vi ikke kommer til at gå tilbage til det normale efter coronakrisen. Glem det – er hans klare tale. Den store transformation er i gang, og coronaen har skubbet på den, mener han præcis som professor Galloway.

Gerd Leonhard kommer til at indlede årets VL Døgn med sit ud på, hvad virksomhederne bør arbejde med efter coronaen.

Fokus på ”Genstart”

Budskabet fra de stærke internationale key notes om at genstarte og finde mulighederne i krisen, er en vigtig inspiration til danske virksomhedsledere. Vi har derfor bedt vores danske gæster på scenen om at tage tråden op og inspirere med deres perspektiv på en genstart efter coronaen. Allerede nu er bl.a. Poul Due Jensen, CEO Grundfos, Lars Sandahl, CEO DI og Professor Michael Bang Petersen fra HOPE-projektet bekræftede debattører. Vi opdaterer løbende programmet, som du kan følge her.

Vi ser frem til at mødes fysisk til denne årlige mærkedag i den Sorte Diamant, tirsdag den 26. oktober, kl. 10.00, hvor VL-medlemmerne inspirerer, netværker og udveksler erfaringer med peers på tværs af VL-grupperne.

Arrangementet optages og sendes efterfølgende til VL-medlemmerne.

Læs mere og tilmeld dig her

Af Eva Andersen

Hvordan skal fremtidens VL tegnes? Det var det store tema, da VL Selskabet onsdag tog hul på en Danmarks-turné, som i den kommende tid skal formidle og sikre input fra alle VL-grupperne til det videre strategiarbejde.

Turen begyndte i Aalborg og fortsatte senere samme dag til Aarhus. Begge steder var mere end 80 pct. af de lokale grupper repræsenteret, og energien og diskussionslysten var stor.

-Vi glæder os til at høre jeres input, så vi sammen kan sikre, at VL bevarer positionen som landets tungeste og mest indflydelsesrige topledernetværk, indledte direktør Ida Bratting Kongsted og skød dermed gang i formidlingen af den strategiproces, som skal tegne fremtidens VL.

Hun lagde op til en tæt dialog med formændene om potentiale og muligheder i VL som organisation og i de enkelte grupper, og så var det tid til at gå sammen i workshops.

I de kommende uger fortsætter turen – i næste uge går den til Vejle og Odense og bagefter venter to møder i København.

Vel mødt, vi glæder os til at høre jeres gode input.

Det er indtjening, stærke kunderelationer og fastholdelse af eksisterende medarbejdere, der dominerer danske lederes prioriteringsliste for 2021. Den grønne dagsorden står ikke nær så højt på lederenes agenda, som man skulle tro. Harbinger Public Relations har haft analysebureauet Wilke til at spørge 245 danske ledere om, hvilke strategiske temaer der er vigtigst for dem i 2021.

Analysen blev lavet i forsommeren. Der er i mellemtiden sket ganske meget på klimafronten, så VL Nyt vil i den kommende tid spørge lederne, om de har ændret synspunkt på, hvordan klima-udfordringen skal prioriteres.

Af Anders Monrad Rendtorff

Det er næppe overraskende, at forbedret indtjening er øverst på agendaen. Det er trods alt alle virksomhedslederes must-win battle hvert år. I år er det for mange endnu vigtigere end tidligere. Årsregnskabet består af 3/4 coronanedlukning. Mens det har været godt for nogen, har det langt fra været business as usual for alle.

Interessant nok scorer prioriteter som den grønne dagsorden, at sikre diversitet på arbejdspladsen eller at tage nye sociale tiltag langt lavere. På trods af complianceregler og krav fra kunder og myndigheder ender disse initiativer som nice to have på ledelsens prioriteringsliste. En overraskende konklusion, hvis man ser hvor meget for eksempel de grønne agendaer fylder i den offentlige debat. Mindre end 10% af de adspurgte svarer, at klima og bæredygtighedstiltag er på top tre på prioriteringslisten for i 2021.

”Men det kan selvsagt ikke konkluderes, at danske virksomhedsledere er ligeglade med klimaet, bare der er likviditet og glade kunder!  Det er snarere udtryk for, at de helt basale forhold skal være på plads, før man kan bevæge sig videre til de næste vigtige dagsordner. Og her spiller coronakrisen helt givet ind”, siger Malene Jauer, CEO i Harbinger, der påpeger, at det efter mere end 16 måneder med coronanedlukningens første dage naturligvis er i alle toplederes interesse at få indtjeningen op og sørge for, at ordrebøgerne igen er fyldte.

”Og så er virksomhedslederne i undersøgelsen måske også lidt mere realistiske end mange kommentatorer og politikere. De ved godt, at ægte bæredygtighed også handler om økonomi. Der er jo ingen bæredygtighedstiltag, hvis der ikke er en virksomhed. Og det er der kun, hvis der er en indtjening og kunder”, påpeger Malene Jauer.

Tryk på tabellen for at få vist billedet størrere

Var forretningen klar til konsekvenserne af digitaliseringen?

Corona har gjort for danske virksomheder, hvad ti års digitaliseringsprocesser ikke har kunnet gøre. Restriktionerne har tvunget alle, både dem der kunne og ikke kunne finde ud af teknologien, på Teams, eller Zoom, Slack eller noget helt fjerde. Et år med virtuelle møder og webinarer har også betydet, at danskerne har fundet andre indkøbsmønstre, og det har i både B-t-B virksomheder og i B-t-C virksomheder sat forholdet til kunderne under pres.

Den tendens ligger med god grund topledelsen på sinde. For forholdet til kunderne er ikke, som det var, og der er næppe mulighed for at gå tilbage efter Covid-19. Det betyder, at 45 % af de adspurgte ledere tænker på, hvordan de skal arbejde med kunderelationer fremadrettet.

Malene Jauer peger på, at den digitale udvikling har fået et stort boost under coronakrisen:

”Restauranter og hoteller har længe haft den udfordring, at digitale mellemmænd som Just-Eat, Wolt og booking.com har fået fat i de kundeforhold og de data, restauranten eller hotellet tidligere selv havde. Restauranten eller hotellet er dermed principielt rykket et trin længere ned i værdikæden – uden direkte adgang til egne kunder. Efter den lange tid med restriktioner har digitaliseringen taget et pænt hop frem, og nu er det ikke kun B-2-C virksomheder, men også B-t-B- virksomhederne, der rigtigt begynder at kunne mærke ændringerne i indkøbsmønstrene. ’Mange spørger nu med rette sig selv, hvad man stiller op, når den største kunde ikke længere er en storgrossist, men derimod en algoritme?”

Medarbejdere højt prioriteret

På trods af at det både er bundlinjen og kunderne, der står allerøverst på ledernes liste, er en af topprioriteterne medarbejdernes arbejdsglæde. Det er sikkert med god grund. For medarbejderne har siddet hjemme og derfor langt væk fra både team og leder i godt og vel et år. Det kombineret med at ledigheden er lav, og gode medarbejdere er svære at finde og holde på, betyder, at dette er et fokusområde, som bliver taget alvorligt på ledelsesgangen.

Undersøgelsen viser derfor også, at kommunikationsbudgettet 2021-22 hos mange virksomheder vil blive brugt på at skabe en målrettet intern kommunikationsindsats.

”Det bliver et fokus for virksomhederne at knytte deres medarbejdere endnu tættere til sig for at skabe holdånd på tværs af virksomhedens funktioner, uanset om arbejdet foregår i marken, på kontoret eller ved køkkenbordet i privaten. Det bliver mange kommunikationschefers efterårsopgave at skabe en solid intern branding til medarbejderne på mange forskellige mediekanaler. Men for at lykkes med brandingopgaven vil det være alfa og omega, at ledelsen understøtter denne proces med lederskab, retning, nærvær, omsorg og stolthed. Heldigvis ser det ud til, at ledere over hele landet tager handsken op og går i gang med at gendanne deres tætte forbindelse til medarbejderne,” slutter Malene Jauer.

– Hvad kan vi stille op mod de dommedagsagtige fremtidsscenarier i sidste uges FN-klimarapport? VL Nyt har spurgt Jens Nielsen (VL9) fra World Climate Foundation, som samarbejder med førende globale virksomheder og organisationer. Er rapporten det nødvendige wakeup call, som omsider sætter turbo på den grønne omstilling?.

Af EVA ANDERSEN

World Climate Foundation er et internationalt forum for samarbejde om klimaløsninger på tværs af sektorer og brancher. Den danskstiftede organisation bidrager aktivt til partnerskaber og acceleration af investeringer henimod den grønne økonomi, og på ti år er det lykkedes at opbygge et af verdens stærkeste netværk, som tæller virksomheder som Volkswagen, Pepsico og Maersk, og WCF samarbejder med diverse FN-organisationer, OECD, Verdensbanken og den danske regering og flere pensionskasser.

VL Nyt har mødt CEO og stifter Jens Nielsen (VL9) til en snak om danske virksomheders engagement og topledernes rolle i den grønne omstilling.

Sidste uges ildevarslende FN-klimarapport kan få de fleste til at miste modet. Er rapporten det wakeup call, der skal til for at sætte turbo på den grønne omstilling?

Først og fremmest skal vi bevare optimismen. Vi kan godt nå net-zero-målet i 2050 stadigvæk, men det er nødvendigt ikke at skyde den faktiske omstillingen til senere. Det virker især, som at mange lande sakker lidt agterud på deres mål og planer. Det er vigtigt med mere ambitiøse regeringer, så det er godt, at den konstruktive klimaaktivisme er på vej op.

For erhvervslivet skal omstillingen til den grønne økonomi ske nu, og opgaven skal løftes i flok og med en bred brug af midler. Forskellen fra tidligere er, at vi i dag kender midlerne og de roadmaps, som skal til for at nå i mål. Og så må man sætte en klar bremse i for brugen af fossile brændstoffer, fx ved at beskatte dem. Vi mangler at sætte en ordentlig pris på CO2-forurening.

Hvordan kan virksomheder gøre en forskel, der virkelig betyder noget?

Topledere skal tage klimakrisen meget alvorligt. Den har betydning for virksomheders fremtidige levedygtighed og økonomi. En klar stillingtagen til klima er afgørende for at tiltrække og fastholde talenter i fremtiden.

Som topleder skal man sikre, at man kender CO2-aftrykket for sin egen organisation, men også for virksomhedens forsyningskæde. Ledere af virksomheder, som udleder meget CO2, skal være klar over, at de vil blive udsat for tiltag, som skal bringe os tættere på Paris-målene.

Og så skal toplederne få undersøgt, om aktiver og forsyningskæde kan blive udsat for fysiske risici fra ekstremt vejr, som vi har set mange steder i verden i den senere tid.

Alt dette er reaktivt. Allerbedst er det for topledere at holde øje med de forretningsmuligheder, som ligger i den grønne omstilling. Kig blot på hele det nye økosystem, som er opstået omkring on- og offshore vindmølleindustrien. Og så skal man være bevidst om, at internationalisering af nye grønne løsninger går meget hurtigere i dag.

Hvordan kan partnerskaber være vejen frem i klimakampen?

Klimakampen er en altomfattende indsats. Vi er nødt til at arbejde på tværs af lande og sektorer og skabe fælles ambitioner om at reducere det samlede CO2-udslip så hurtigt som muligt.

De danske klimapartnerskaber er et godt eksempel på et systematisk forsøg på at skabe offentligt-private samarbejder om klimaløsninger, sektor for sektor. Et andet godt eksempel er det arbejde, som vi er involveret i omkring Climate Investment Coalition, som forsøger at skabe en international bølge af investeringer ved at engagere pensionskasser og andre finansielle aktører på tværs af lande og kontinenter.

Hvordan vil ny teknologi gøre en forskel?

Vi har oplevet et kraftigt fald i priserne på vind, sol og batterier i de sidste ti år. Det giver tillid til, at løsningerne på klimakrisen er inden for rækkevidde. Nu er udfordringen at integrere og skalere disse energisystemer globalt, også i udviklingslandene. De store investeringer i ren energi vil i fremtiden ske på nye markeder. Derudover er udfordringen at få skaleret andre løsninger på fornuftig vis, såsom større brug energieffektivitetsløsninger, flere elbiler på vejene, mindre madspild, bedre familieplanlægning, uddannelse af kvinder, og så videre.

Hvordan bevarer man klimakampånden i erhvervslivet, og hvordan kan ledere tage føringen?

Kreativitet og mod er fornybare ressourcer. Medarbejdere føler sig ansvarlige og engagerede, når de ved, at de kæmper for en sag, som de tror på.

Kunder og investorer vil også synes godt om en stærk indsats for klimaet. Klima bliver den nye test for brand value (mærkeværdi).

Topledere bør håndtere klimaudfordringen – som i mange tilfælde også er en mulighed – og de må håndtere virksomhedens CO2-aftryk, ligesom de håndterer andre forretningsdiscipliner.

Sæt ambitiøse mål, udform realistiske planer og følg op på implementeringen.

Det er ikke kun i Danmark, at vi glæder os over at være fysisk sammen igen. Rundt omkring i verden er der masser af aktivitet i VL-grupperne. Også hos VL71, der holder til i Shanghai.

NIKOLAJ MOESGAARD fra Impact Intelligence er formand for gruppen, der fortæller at VL 71 i Shanghai for et par uger siden havde et rigtigt godt VL-møde med mere end 15 medlemmer, der mødte fysisk op.

“Vi havde et stærkt fagligt oplæg om IP-rettigheder, hvor en partner fra et højt specialiseret advokat-firma gav overblik over emnet, og vi benyttede lejligheden til at hygge os med en tiltrængt og god middag efterfølgende.”

Det var Adam Dantzer, leder af Nine United, der var vært for mødet.