17 mia. kroner. Så meget uddeler de mere end 10.000 danske fonde om året. Det er lige så mange milliarder, som verdensmål. Men i hvor høj grad tænker fondene verdensmål ind i deres strategier og prioriteter? Og er det overhovedet fondenes ansvar at spekulere i verdensmål?

VL-Nyt har talt med UNICEF’s direktør for partnerskaber og forretningsudvikling, Susanne Dahl, som her et par uger før VL Døgnet i FN Byen gør status over, hvor lidt og hvor meget verdensmålene fylder hos de danske fonde. Og ikke mindst kommer hun med en kærlig opfordring til at få Verdensmål og filantropi til at rime endnu bedre.

Når UNICEF, der er sat i verden af FN for at sikre børns rettigheder, står sammen med eksempelvis LEGO Fonden og Hempel Fonden om at skabe bedre uddannelse og sikre læring gennem leg for verdens børn, så er det med et ambitiøst og fokuseret blik rettet direkte mod verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse til alle.

Alle 17 verdensmål involverer, direkte eller indirekte, børn. Som FN’s børneorganisation spiller UNICEF derfor en helt central rolle i at tænke børn og unge ind i verdensmålene. Og dét skal ifølge Susanne Dahl blandt andet ske sammen med fondspartnere, for at man kan tage de afgørende kæmpeskridt, som det kræver frem mod 2030.

Den gode nyhed er, at mange af de store danske fonde i høj grad allerede har adopteret verdensmålene. Verdensmålene er faktisk en af de stærkeste tendenser i det danske fondslandskab lige nu. Den knap så gode nyhed er, at det alligevel kun er få fonde, der rent faktisk har aktiveret dem i deres strategier, programmer og indsatser – og dermed som eksemplet med LEGO Fonden og Hempel Fonden, styrer direkte efter dem, fortæller Susanne Dahl.

Så der er med andre ord potentiale i at få verdensmålene endnu mere aktivt integreret, og det er en dagsorden, som UNICEF i særlig grad investerer sig i, og en dialog man ønsker at tage med fondene. UNICEF’s omdrejningspunkt er de verdensmål, som har allerstørst indflydelse på børnenes liv og fremtid. Derfor har man udvalgt fem globale børnemål i direkte forlængelse af de 17 verdensmål, nemlig at sikre børns overlevelse, beskyttelse, uddannelse samt et bæredygtigt liv og en fair chance.

Vores allesammens verdensmål

Fondenes stigende globale engagement er helt afgørende for, at vi kan indfri UNICEF’s ambitiøse mål om at hjælpe børn verden over. Derfor er det vigtigt, at vi ikke bare ser verdensmålene som FN’s Verdensmål. Det er vores allesammens verdensmål. Og de er i den grad relevante for de mere end 10.000 danske fonde, da de bringer alle sektorer i spil og kan aktiveres på tværs af organisationer både på lokalt, nationalt og globalt plan, lyder det fra Susanne Dahl.

Hun ser et stort potentiale for innovation på området. Fondenes uddelingsniveau er stigende, de konkurrerer ikke som sådan med hinanden og er generelt blevet bedre til at dele deres viden.

”Verdensmålene giver grobund for en fælles platform for samarbejde på tværs af sektorer. Det kan være med til at styrke sammenhængskraften mellem fondene og andre institutioner som NGO’er, stat og kommune,” understreger Susanne Dahl, der glæder sig til VL Døgnet 6. juni, hvor der er rig mulighed for at hente inspiration og indgå i nye dialoger – hvor også verdens børn tænkes ind.

Susanne Dahl, direktør for partnerskaber og forretningsudvikling i UNICEF Danmark, er medlem af VL-gruppe 65. Susanne deltager naturligvis i VL Døgnet 6. juni.

Bonusinfo
Til VL Døgnet taler bl.a. Thomas Kirk Kristiansen, formand for LEGO Fonden i sessionen om INNOVATION, og i sessionen FINANCE taler bl.a. Thomas Hofman-Bang, CEO Industriens Fond, der har sponseret VL’s årstemaprojekt om FN’s Verdensmål som konkurrenceparameter. Torben Möger Pedersen, CEO PensionDanmark; Torben Huss, CEO IFU taler og debatterer også i samme session. IFU og seks danske pensionsselskaber har med udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål etableret Danish SDG Investment Fund, der skal bidrage til realiseringen af verdensmålene via kommercielle investeringer i den private sektor i udviklingslandene.

Læs VL Døgnets program her:

https://vl.dk/arrangementer/program/

VL Døgnet er arrangeret i partnerskab med UNICEF 

 Som en del af et større strategiarbejde frem mod 2025 er Jet Time i gang med at definere firmaets fremtidige CSR fokus for at blive et mere bæredygtigt selskab

VL-Nyt har spurgt Jørgen Holme, hvad der har fået ham til at interessere sig for at integrere Verdensmålene i sin forretning

Bæredygtighed handler for Jet Time ikke kun om miljø og påvirkningen på global opvarmning, men er i høj grad også et spørgsmål om den påvirkning, virksomheden har på de mennesker, der er involveret i værdikæden og måden hvorpå pengene bliver tjent.

Derfor har vi i Jet Time valgt et tredelt fokus på ”People, Planet & Profit” som grundpillerne for vores CSR strategi. Som flyselskab og virksomhed skal vi tage ansvar og højde for den påvirkning, vi har på vores omgivelser. Samtidig kan en helstøbt CSR strategi bidrage til at understøtte vores kerneforretning og sikre, at vi er på forkant med udviklingen, siger Jørgen Holme, CEO Jet-Time og medlem af VL84

Jet Time er nu i fuld gang en 2025 strategi plan og arbejdet med CSR-strategien er en naturlig del heraf.

 Efter en vellykket turnaround i 2017 og 2018 og en kontrolleret vækstfase i 2019 skal vi nu se ind i de næste 5-6 år og fastlægge Jet Times forretningsmæssige platform. Bæredygtighed er ikke længere noget man blot taler om, og det bliver også en integreret del af Jet Time’s forretningsmæssige strategi fremadrettet,

fortæller Jørgen Holme.

Verdensmålene er udgangspunktet

Udgangspunktet var på mange måder de meget veldefinerede Verdensmål, som Jet Time oplevede som meget grundigt. FNs Verdensmål er derfor blevet en central del af CSR-strategien. Men ikke alle sammen.

Vi så målene kunne være med til at sætte en ”ramme” for vort eget arbejde med bæredygtighed. Vi fokuserer på de Verdensmål, der relaterer sig mest til vores kerneydelse som flyselskab, nemlig mål 3, 8 og 12. På den måde får vi prioriteret de indsatser, hvor vi kan gøre den største forskel, siger Jørgen Holme.

Især er det naturligvis vigtigt for os som flyselskab, at vi i henhold til mål 12 sikrer bæredygtige produktionsmønstre og ikke mindst, at vi i høj grad arbejder på at minimere brugen af fossile brændstoffer og dermed reducere vores bidrag til udledning af C02, understreger Jørgen Holme.

Men også mål 3 og mål 8 giver selskabet gode rammer til at arbejde med en bæredygtig økonomisk vækst med fokus på menneskerettigheder og gode arbejdsvilkår.

Jet Time har endnu ikke fastsat konkrete mål frem mod 2025 for de 3 hovedområder ”People, Planet og Profit”. Arbejdet pågår i øjeblikket med stor involvering af både medarbejdere og partnere. Indsatsområderne koncentrerer sig omkring f.eks. affaldsminimering- og sortering, reduktion af forbruget af plastik ombord på flyvninger, vægtreducerende tiltag således at flyet behøver mindre brændstof pr. Flyvetime og ”code of conduct” til en række underleverandører.

CEO må gå forrest

Jørgen Holme er fuldstændigt bevidst om, at toplederens støtte og drive er afgørende.

Jet Time er ikke større end, at jeg selv er tæt på strategi-arbejdet og driften. Når strategien inklusiv CSR er fastlagt er det mit ansvar, at Jet Time leverer de mål, der er aftalt med bestyrelse og ejer. Og derfor er det også helt naturligt for mig, at jeg følger med og op på eksekveringen.

VL Døgnet bliver inspirerende

VL Døgnet spiller faktisk en praktisk rolle for Jørgen Holme’s fokus på Verdensmålene.

Jeg glæder mig meget til at opleve eksempler på hvordan andre virksomheder konkret arbejder med bæredygtighed. Det skal også blive interessant at høre hvordan andre virksomheder vurderer effekterne på den lange bane af befolkningens ændrede adfærd ift. bæredygtighed især indenfor Norden og Europa.

Jørgen Holme er CEO for Jet Time og medlem af VL-84. Jørgen deltager på VL-Døgnet d. 6 juni

Jørgen Holme-Pedersen er CEO for Jet Time og medlem af VL-84. Jørgen deltager på VL Døgnet d. 6 juni

Bonusinfo:

(Jet Time var repræsenteret på årstemaworkshoppen om FN’s Verdensmål som konkurrenceparameter hos Rockwool 20/3/2019), hvor Jet Time ’s tekniske direktør Jens Lauridsen deltog.)

Læs mere om årstemaet, som er sponseret af Industriens Fond.

Filantropi er smukt, men det er først, når virksomhederne forstår at udnytte FN’s verdensmål som et konkurrenceparameter, at det for alvor rykker. Der skal være penge i det.

Af Jonas Bang, Kreab PR & Kommunikation

Sådan lyder det fra Jens Faarup, der er CEO i Grønttorvet København Holding A/S – også kendt som Copenhagen Markets – der er Nordens største markedsplads og distributionscenter for frugt og grønt.

Copenhagen Markets er en central aktør i en stor forsyningskæde, som distribuerer til restauranter, kantiner, grønthandlere og andre detailhandlere for et tocifret millionbeløb dagligt.

I 2016 flyttede Copenhagen Markets fra de gamle grønttorvslokaler i Valby til en større og topmoderne lokation i Høje Taastrup. Flytningen markerer en ny æra, hvor det ikke blot er de fysiske rammer, der har givet bedre vækstbetingelser. Virksomheden er blevet omstruktureret og nu gearet til at tænke bæredygtighed, herunder minimering af madspild, ind som en langt mere central del i forretningsmodellen.

”Vi er en central spiller i en forsyningskæde, hvor vi kan påvirke adfærd hos både leverandører, virksomheder og forbrugere. Denne position er en vigtig drivkraft for positiv forandring og optimering af vores forretning. Derfor tager vi nu skridtet mod at minimere madspild til gavn for os selv, forsyningskæden og klimaet,” siger Jens Faarup.

Juice og tørret frugt

Copenhagen Markets’ indsats forfølger FN’s verdensmål nr. 12 om ansvarligt og bæredygtigt forbrug og produktion. Missionen er samtidig at stimulere aftagerne og kunderne til at gøre det samme.

Det skal blandt andet ske ved at forlænge frugt og grøntsagers naturlige levetid – fx ved at sikre optimale transport- og opbevaringsforhold – og ved bedre at udnytte de restvarer, der tidligere ville blive smidt ud, men som sagtens kan anvendes til andre formål.

Det gælder fx frugt, der enten har mindre skønhedsfejl eller nærmer sig sidste salgsdato. Så længe de stadig er sunde og friske, kan de fx blendes til juice og smoothies eller tørres og sælges som tørrede frugtsnacks.

Det forlænger råvarernes levetid markant, og samtidig er indsatsen rentabel for grossisterne på Copenhagen Markets og juiceproducenter.

Penge i bæredygtighed

Netop lønsomheden er nøglen til at drive reel forandring og sikre, at bæredygtighed og FN’s verdensmål ikke er noget, vi bare taler om – men også gør noget ved, påpeger Jens Faarup.

Foruden bekæmpelse af madspild arbejder Copenhagen Markets bl.a. med at begrænse ressourceforbruget ved at udnytte affaldskulde fra Høje Taastrup Fjernvarme til at køle varerne ned. Den energi, der bruges til at køle lokalerne yderligere ned, afgiver varme, som så sendes tilbage til fjernvarmeforsyningen. På den måde etableres et energibesparende kredsløb, der samtidig sparer op mod 20% på køleregningen i forhold til traditionel køl.

Denne indsats kan i vid udstrækning lade sig gøre, fordi der i dag er langt bedre rammevilkår for virksomhedsledere til at gøre bæredygtighed til en mere central del af forretningen.

”Min primære opgave som direktør er at varetage aktionærernes interesser og sikre en økonomisk gevinst. Bæredygtighed er blevet en inkorporeret del af det mål, blandt andet takket være den teknologiske udvikling og en øget bevidsthed blandt virksomhedsledere om, at bæredygtighed ikke bare er en kransekagefigur, men at det rent faktisk kan være en katalysator for vækst,” siger Jens Faarup.

Verdensmål kan give et stærkere brand

Udover de konkurrencemæssige fordele påpeger Faarup, at man som virksomhedsleder gør sig mindre sårbar over for shitstorms og samtidig gør sig mere attraktiv over for unge talenter, hvis man arbejder seriøst med klart definerede verdensmål.

Jens Faarup er medlem af VL-gruppe 10 og deltager i VL Døgnet d. 6. juni

Jens Faarup deltog derudover i årstemaworkshoppen hos Rockwool om FN’s Verdensmål som konkurrenceparameter.

193 lande. Alskens tænkelige sektorer. Og alverdens interesseorganisationer. Det er lykkedes med en inspirerende ledelsesindsats at samle dem alle om en fælles vision, nemlig Verdensmålene. Men bag kulisserne var det to stærke kvinder fra Sydamerika, der satte bolden i gang. UNICEF Danmarks kommunikationsdirektør Line Grove Hermansen, MBA-studerende har speciale i Verdensmål, fortæller her historien om Verdensmålene.

”Vi kan godt have en oplevelse af, at det var her i Norden, at Verdensmålene blev til. Men sådan er det langt fra. Faktisk er det to colombianske kvinder, der utrætteligt lykkedes med at få lagt de første frø,” fortæller Line Grove Hermansen, som ved siden at sit job hos UNICEF over de seneste år har læst en international MBA.

”I juli sidste år stod jeg foran en gruppe af MBA-studerende fra hele verden og skulle introducere Verdensmålene. En håndsoprækning viste, at der kun var tre-fire af de knap 30 studerende, som havde hørt om målene – selvfølgelig et par danskere iblandt. Men i virkeligheden burde andre af mine medstuderende – dem fra Latinamerika – i endnu højere grad have kendskab til målene. For Colombia og Brasilien havde nemlig afgørende betydning for, at det overhovedet lykkedes at give verden den fælles, bæredygtige vision, som Verdensmålene er,” siger kommunikationsdirektøren, hvis organisation er vært for årets VL Døgn.

Stærke kvinder fra Brasilien og Colombia fortjener ære

”Verdensmålene bliver ofte betegnet som 2015 Målenes efterfølgere, men i realiteten har de ikke rødder i de tidligere otte mål, der gjaldt for udviklingslandene, men i den afsluttende deklaration fra det såkaldte Rio+20-møde i 2012. Deklarationens titel var ’The Future We Want’ og på to komprimerede sider fremgik det blandt andet, at ’bæredygtig udvikling kræver konkret og rettidig indsats, som kun kan nås, hvis folk, regeringer, civilsamfund og den private sektor arbejder sammen’,” siger Line Grove Hermansen.

Da deklarationen og de fremadrettede rammer blev vedtaget, kunne Paula Caballero og Patti Londoño være tilfredse.

”Paula Caballero havde som colombiansk topembedsmand tilbage i 2010 udviklet det første udkast til en matrix af universelle mål, der kunne rumme både sociale, økonomiske og klimamæssige udfordringer. Og Patti Londoño valgte som viceminister at tage forslaget med videre til Rio+20-mødet. Det krævede mange sværdslag, som blandt andet omfattede utallige møder og overtalelse af en række landes udenrigsministre. Udgangspunktet for ’The Sustainable Development Goals’ var skabt. Det er da inspirerende, at man som enkeltindivid og leder i den grad har kunnet gøre en forskel for verdens fremtid”, siger den danske kommunikationsdirektør.

Børn er et centralt område

We do not inherit the earth from our ancestors; we borrow it from our children, lyder et citat, som ofte fremhæves, når man taler bæredygtighed.

“Vi har et særligt ansvar over for verdens børn, nu og i fremtiden – og børnene bliver jo typisk desværre heller ikke hørt. I de 17 Verdensmål er der ikke et særligt mål for børn, men flere delmål retter sig heldigvis direkte mod f.eks. at sikre flere børn uddannelse eller give piger flere rettigheder. I min organisation har vi brudt målene helt ned til konkrete målsætninger, så vi kan pege præcis på, hvordan vores indsats bidrager til den globale vision“, siger Line Grove Hermansen.

Der er mange måder at engagere sig på. Det viser også bredden af de samarbejder, som virksomheder indgår med UNICEF. Alene på VL Døgnet skal deltagerne høre fra en række virksomheder, der samtidig er partnere med Unicef. Det er fx LEGO, DSB og Pressalit, der alle på hver deres måde tager del i at give børn en bedre fremtid.

Fra velgørenhed til vækst og profitabel forretning

”Jeg har især været optaget af, at vi med Verdensmålene på tværs af NGO-sektor og den private sektor kan skabe noget sammen. Og ikke bare velgørenhed, som nogle måske kan tro. Tidligere i år udgav Udenrigsministeriet rapporten ’A World of Opportunities for Danish Businesses’, hvor det økonomiske potentiale fremgår: Vurderingen er, at hvis danske virksomheder kan udnytte de muligheder på vækstmarkeder, som indsatsen for at nå Verdensmålene åbner, kan det skabe en indtjening på 60 milliarder dollars om året i 2030. Penge, som blandt andet vil gå til innovation, som kan gavne verdens mest udsatte børn. Verdensmålene er vores allesammens – uanset hvilket køn det nu var, der satte bolden i gang”, afslutter Line Grove Hermansen.

Bonusinfo

Det er faktisk UNICEF, der i høj grad kan tage æren for årets tema for VL Døgnet: Verdensmålene Live! Og derfor var det samtidig naturligt at VL Døgnet skulle foregå i FN-Byen

 Læs ‘the future we want’ / Læs mere om ‘bæredygtig udvikling’

Med madspildsappen Too Good To Go giver Mette Lykke ledelsen restauranter, bagerier og købmænd i ind- og udland et effektivt værktøj til at minimere madspild, få en god forretning ud af det, og samtidig navigere efter FN’s verdensmål nummer 12. VL har talt med CEO Mette Lykke.

Af Jonas Bang, Kreab PR & Kommunikation

Mange virksomheder har i en årrække haft ambitioner om at operere mere bæredygtigt, herunder mindske madspild, men de har ikke haft de optimale forudsætninger og den nødvendige infrastruktur. Too Good To Go er en af de platforme, som nu gør det lettere at udleve de gode intentioner.

”Det, der virkelig batter, er, at vi har en unik markedsposition til at hjælpe tusindvis af andre virksomheder, herunder restauranter, bagerier og supermarkeder, til at gøre en betydelig forskel og yde et reelt bidrag til at nå FN’s mål om at halvere madspild inden 2030” siger Mette Lykke, der står i spidsen for verdens største online markedsplads for overskudsmad.

Takket være digitaliseringen har Too Good To Go hurtigt kunnet skalere op og nå nye markeder. Platformen har desuden været med til at gøde jorden for en underskov af entreprenører, som indtænker madspild mere centralt i forretningsmodellen, og det har inspireret tusindvis af restauranter og mange andre til at gøre overskudsmad til en god forretning.

Too Good To Go samarbejder med knap 20.000 virksomheder på tværs af ti europæiske lande med at sælge den mad, de ellers ville have smidt ud ved lukketid.

Ifølge Too Good To Go går en tredjedel af al mad i verden til spilde, og madspild udgør nu 8% af det samlede globale udslip af drivhusgasser.

Det oversete verdensmål
Verdensmål nummer 12 handler om at fremme ”ansvarligt forbrug og produktion”, og det er et mål, som får relativt lidt opmærksomhed i forhold til andre mål, mener Mette Lykke.

”Madspild fortjener langt mere opmærksomhed. At minimere madspild er win-win for alle parter, og vi beder ikke engang folk om at ændre vaner og afstå fra fornøjelser. Det handler om at give forbrugere og virksomheder de rigtige muligheder og gøre det nemt at bidrage til den positive udvikling” siger Mette Lykke.

Mette Lykke fortæller, at Too Good To Go specifikt arbejder ud fra verdensmål nummer 12. Det er ikke et udtryk for, at de øvrige verdensmål ikke er vigtige, men at den strategiske retning let bliver for sløret, hvis man som leder forsøger at omfavne for mange verdensmål og forsøger at redde hele verden på én gang.

Siden verdensmålene blev vedtaget, har mange virksomhedsledere formuleret en retning for, hvordan de kan arbejde mere strategisk med et eller flere af målene. For madspildsappen skete det i den omvendte rækkefølge:

”Bæredygtighed er kernen i vores forretningsmodel, og det var det også før FN’s verdensmål blev formuleret” siger Mette Lykke.

Også forbrugerne har rykket sig markant. Too Good To Go har knap 10 mio. brugere, og virksomheden arbejder aktivt med også at få forbrugerne til reducere madspildet hjemme i husholdningerne.

”Det har taget noget tid at blive klar, men nu begynder forbrugerne for alvor at stille krav og er faktisk også i stigende grad villige til at betale for bæredygtighed. Der er en øget bevidsthed omkring bæredygtighed, der gør, at vi bliver forargede, når vi ser en container fyldt med god mad. I dag er der seriøs opbakning til at gøre noget ved det” tilføjer Mette Lykke.

Benny Smith er adm. direktør for Poul Johansen Maskiner A/S, som er en traditionsrig maskinbygger i Fårevejle i Odsherred. Benny er samtidig med i VL11 og deltog i workshoppen om FN’s Verdensmål som Konkurrenceparameter hos Rockwool. Workshoppen var så inspirerende, at Benny tog emnet op over for sin bestyrelse, og allerede nu er gået i gang med at blive konkret med Verdensmål i praksis som konkurrenceparameter.

Hvad fik dig til at tage med til workshoppen hos Rockwool?

Jeg havde allerede hørt lidt om FN’s Verdensmål via min VL-gruppe, og blev fristet til at høre mere på en workshop på baggrund af nyhedsmails og invitation fra VL.

Hvordan oplevede du wokshoppen hos Rockwool?

Det var en god blanding af eksempler på, hvad andre virksomheder havde gjort, herunder ikke mindst Rockwool selv, samt lidt ”hands-on” diskussion i nogle mindre grupper.

Hvad tænkte du om FN’s Verdensmål inden workshoppen?

At det var lidt svært at forholde sig til, hvordan man i praksis skulle gribe opgaven an, samt at det var lidt svært at se, hvordan især SMV’er skulle kunne gøre en forskel i det store billede.

Hvordan tog du den ny inspiration med hjem?

Jeg involverede i først omgang min ledergruppe i tankerne om, hvordan vi evt. kunne gøre et eller flere af FN’s verdensmål til et konkurrenceparameter.

Hvad sagde bestyrelsen?

På det førstkommende bestyrelsesmøde præsenterede jeg forslaget. Der var straks enighed om, at det var oplagt at forsøge at inkludere nogle få relevante verdensmål i den strategiproces, som vi netop er i gang med.

Hvad gør du nu?

Vi går i ledergruppen i gang med at identificere et eller flere Verdensmål, som giver mening ift. nogle af de delstrategier, som vi allerede er i gang med at udvikle og implementere.

Hvad forventer du kommer til at ske i den kommende tid?

Frem til vores næste strategiseminar med bestyrelsen i august, vil vi i ledergruppen arbejde med at integrere de udvalgte Verdensmål i vores strategiarbejde.

Hvordan ser du toplederens rolle for at bringe Verdensmålene i praksis?

Jeg er nødt til at drive processen og følge op på implementeringen – både ift. bestyrelse og ledergruppe.

Herunder tilstræbe at definere nogle udvalgte forretningsmål, så de indeholder eller afspejler de valgte Verdensmål – ellers er der fare for, at disse ikke er i fokus ret længe…

FN’s Verdensmål er et brandvarmt emne i erhvervslivet og blandt danskerne. Måske fordi Verdensmålene er aktuelle og vedkommende, uanset om man bor i Ikast eller Indonesien, siger generalsekretær Steen Andersen fra UNICEF Danmark.

EVA ANDERSEN

Der er stadig billetter at få til årets store topledertræf, VL Døgnet i FN Byen den 6. juni med overskriften ”Verdensmålene LIVE!” – men der er rift om dem, så det er med at få tilmeldt sig nu, lyder opfordringen fra Steen Andersen, generalsekretær i UNICEF Danmark og formand for VL Døgnets Styregruppe. Styreguppen for årets VL Døgn er et unikt samarbejde mellem repræsentanter fra Europa-Kommissionens repræsentation i Danmark, UNDP, UNICEF, Academia og dansk erhvervsliv

Selv er han på 16. år medlem af VL 64, og som generalsekretær for FN’s børneorganisation samarbejder han tæt med verdensvirksomheder som Hennes & Mauritz, IKEA, LEGO og en perlerække af andre danske og multinationale selskaber. Fælles for dem er, at de er langt i arbejdet med Verdensmålene, fordi de tidligt har set muligheder i at engagere sig i arbejdet. Men også små og mellemstore virksomheder bør interessere sig for Verdensmålene, siger Steen Andersen.

-Det her vedrører ikke kun de store. Også ham eller hende, som har 50 ansatte og skal finansiere det fra sin egen bundlinje, skal meget gerne se et formål med arbejdet. Vi skal ikke underkende den sociale samvittighed i dansk erhvervsliv, mange virksomheder vil gerne bidrage til at gøre noget godt for verden. Og når det så har en positiv effekt i forhold til at tiltrække og fastholde unge medarbejdere, fordi det demonstrerer purpose, og når arbejdet med verdensmålene kan være en konkurrencefordel i alt fra produktudvikling til nye eksportmuligheder, så er det da dumt ikke at udnytte. Vi skal udnytte, at vi i Danmark, Norge og Sverige er langt foran resten af verden. I England er man for eksempel ikke nær så langt, og det forspring skal vi benytte os af.

Stærke alliancer

Der er mange indfaldsvinkler til arbejdet med Verdensmålene. Som børneorganisation har UNICEF fokus på at forbedre levevilkårene for verdens børn og blandt andet komme børnearbejde til livs.

-Vores slogan lyder ”Leave No Child Behind” – det er vores grundlag – og for at leve op til det motto er det nødvendigt, at vi har et tæt samarbejde med erhvervslivet. Vi vil gerne være med til at skabe stærke alliancer med erhvervslivet, alliancer, som styrker nye produktområder og investeringer, og som kommer børn i hele verden til gode. Det kan være nye løsninger inden for vand, sanitet, byggematerialer osv. – løsninger, som for eksempel kan gøre en forskel i vores katastrofeberedskab, som det er aktuelt i Mozambique lige nu.

Ifølge Steen Andersen er VL-grupperne en interessant samling af beslutningsstærke mennesker og en oplagt målgruppe for en organisation som UNICEF. Med 600 deltagere fra alle dele af erhvervslivet, folk på topposter, centralt placeret i virksomhederne, som lige nu stiller sig selv spørgsmålet: Hvad kan jeg gøre i min virksomhed for at bidrage til Verdensmålene – kan ”Verdensmålene LIVE” skubbe til udviklingen og inspirere flere til at sætte handling bag ordene.

-For mig personligt er VL Døgnet en kulmination på et enormt spændende og meget motiverende og engagerende arbejde med FN’s Verdensmål i VL-regi. Jeg tror ikke, man ville have kunnet samle 600 mennesker om sådan et tema for fem år siden.

Hvorfor ikke?

-De nye verdensmål er pludselig meget relevante også i vores del af verden, hvor de tidligere FN-mål mest handlede om udviklingslandene. De ”gamle” mål var måske ikke så relevante i Ikast, som de var i Indonesien – men lige bortset fra Trump er det gået op for de fleste, at klimaproblemerne er alvorlige, at det er seriøst det her. For mit eget vedkommende var sidste sommers tørkeperiode herhjemme en øjenåbner.

Hvad er dit råd til ledere af små og mellemstore virksomheder, som er interesseret i at arbejde med Verdensmålene, men ikke ved, hvordan de skal komme i gang?

-Kom og lyt og lær og diskuter! Bliv inspireret på VL Døgnet – brug en enkelt dag fra morgen til aften, kom med åbent sind og find ud af, at det nok godt kan lade sig gøre at arbejde målrettet med Verdensmålene, uden det nødvendigvis koster en herregård. Det er ikke kun de store virksomheder, som kan bruge verdensmålene som konkurrencefordel – det gælder også de mindre og mellemstore virksomheder. Det afgørende for succes er, at man vil det og mener det, ikke bare som et projekt på sidelinjen. Ejeren eller aktionærgruppen skal ville det, og det oplever jeg også, at mange vil, når jeg tager rundt og taler med VL-grupperne. Jeg oplever en stor interesse – ikke skepsis.

Hvad er meningen med VL? – hvad er purpose? Hvordan skal et historisk netværk af industriens topbosser genopfinde sig selv, så det stadig er eksklusivt og appellerer til nutidens topledere?

Frederik Preisler er en af landets mest indflydelsesrige reklamefolk og for en stund endnu medlem af VL’s bestyrelse, hvor han har været med til at give Danmarks største ledernetværk en tiltrængt rusketur.

EVA ANDERSEN

Du kender ham som manden bag nogle af 1990’ernes, 00’ernes og nutidens mest omtalte og prisvindende reklamekampagner, Frederik Preisler, partner og kreativ direktør i Mensch, et af landets mest velrenommerede reklamebureauer med kunder i erhvervslivets superliga.

Han er også medlem af VL2 – og en stund endnu medlem af Selskabets bestyrelse, hvor han har gjort sit for at ruske op i VL Selskabet. Om lidt når han tidsgrænsen og går af som bestyrelsesmedlem, og på en måde er sommerens VL Døgn kulminationen på flere års arbejde med at forvandle og re-brande det historiske netværk, som blev stiftet i 1965.

Preisler trådte ind i bestyrelsen på et tidspunkt, da VL Selskabet befandt sig i en slags eksistentiel krise. VL-grupperne havde fået et ry som en gammeldags og lukket klub af magtfulde topbosser – mænd. En klub med sin egen dagsorden, som hang fast i fortiden.

– VL var blevet et netværk for folk, som ville bytte visitkort og fakturaer, og det skulle man selvfølgelig væk fra, siger Frederik Preisler.

Og selv om VL Selskabet i Preislers tid både har fået nyt design, ny direktør og håndbogen ”Tak og Tone”, er det fundamentale for ham, at man fandt den gamle formålsparagraf fra 1965 frem og pudset af.

– Formålet med foreningen, som det blev formuleret for over 50 år siden, er netop at fremme samfundet og ikke egeninteresser hos medlemmerne. Den gamle formålsparagraf er en meget god påmindelse, når man er kommet i tvivl om, hvad man skal være for hvem, siger han.

Selvransagelsen og de eksistentielle overvejelser hos det gamle selskab er mere aktuelt end nogensinde. Alle virksomheder burde lige nu gøre sig tanker om deres formål og berettigelse i samfundet, i en tid, da FN’s 17 Verdensmål er det store samtaleemne.

Verdensmålene er også VL’s gennemgående årstema: FN’s Verdensmål som konkurrenceparameter, der er sponseret af Industriens Fond, og som afvikles i samarbejde med McKinsey & Company, ligesom Verdensmålene er temaet for årets VL Døgn i juni i FN Byen med overskriften ”Verdensmålene LIVE!” (VL Døgnet 2019 planlægges i samarbejde med UNICEF, red.)

Preisler taler sig hurtigt varm.

Han taler om purpose, meningsfuldhed, samfundsansvar – ord, som lige nu bør give genlyd på direktionsgange i hele landet, siger han. Kan man som virksomhed ikke formulere noget, som er meningsfuldt for resten af verden, har man ikke noget purpose, advarer han.

– Og her skal det bemærkes, at ”meningsfuldt” for resten af verden er ikke, at man gerne vil tjene nogle penge, eller alle de omskrivninger, der findes af denne såre menneskelige, men noget banale ambition.

Hvorfor er arbejdet med Verdensmålene en vigtig opgave for VL som årstema og temaet for årets VL Døgn?

– Fordi Verdensmålene kommer til at drive og påvirke alt regulatorisk arbejde de kommende år. Både internationalt og herhjemme. Så det er direkte uansvarligt ikke at forholde sig til dem. Hvis man ikke kommer med på det her tog, står man i vejen for det, og så bliver man kørt over.

– Alle de virksomheder, som lever af innovation, er begyndt at tænke Verdensmålene ind i deres forretning. Men det er stadig lidt uhåndgribeligt for mange, og derfor sætter vi det på dagsordenen i VL.

Verdensmålene er ikke noget, som de blot ligger og roder med i CSR-afdelingen. Det skal øverst på direktionens dagsorden og strategiarbejde, ellers risikerer man at havne i den samme situation, som mange gjorde med digitaliseringen. Først da toget var lige ved at være kørt, gik det op for topledelserne, at man måske skulle kigge lidt på det der digitalisering. Først da flyttede opgaven fra it-afdelingen op på direktionsgangen. Man kunne godt være bange for, at det samme sker her, og det er en af grundene til, at vi har sat det på dagsordenen. Fordi vi står over for en mindst lige så stor forandring her.

Hvor meget er det en opgave for topcheferne at mene noget om samfundet omkring og ikke bare fokusere på, at deres virksomheder tjener penge?

– Du kan bare se de senere års udvikling – den gammeldags topchef, der siger, ”vi mener ikke noget om samfundet, kun om vores egen forretning”, han eller hun har ikke engang taletid i medierne mere.

– Der er ikke taletid, men der er heller ikke det, vi kalder ”license to operate,” for eksistensberettigelsen for resten af samfundet er der ikke, hvis man kun er interesseret i sin egen forretning.

– Alle ansvarlige virksomheder har forstået, at man er en del af et samfund. Du skal 10-15-20 år tilbage, før nogen var så langt fra vinduet, at de troede, de levede i en boble for sig selv. At erhvervslivet var et andet liv end resten af livet på jorden.

Ingen kan gemme sig

Den helt store omvæltning for virksomhederne er og bliver klimatilpasning, og hvordan man tager sit klimaansvar alvorligt og bidrager til at løse problemerne, siger han.

-Men vi får også nogle målestokke, som er nyttige for andre svære diskussioner i erhvervslivet i de her år, hvor virksomheders etik og moral er under en vis beskydning fra omverdenens side. Verdensmålene giver nogle meget konkrete målestokke – gør man for eksempel noget for at mindske ulighed i verden? Det er et meget konkret verdensmål, og her kan man som virksomhed ikke gemme sig og sige, at man ikke har nogen politik på området – for bakker man op om det verdensmål, eller gør man ikke?

-Med Verdensmålene kan man stille sig selv nogle strategiske spørgsmål, som er nemme at forholde sig til i praksis. Hvor man tidligere har kunnet tale udenom, når man ikke rigtig kunne overskue det eller var bange for, hvad det kostede på bundlinjen, er man nødt til at kunne svare, når offentligheden stiller spørgsmål ved ens måde at drive forretning på. De virksomheder, som kan levere bedst i forhold til Verdensmålene – de har tingene kørende for sig, når det gælder lovgivning, myndigheder, omverden, kunder osv.

Somme tider kan de gode intentioner lyde lidt hult. Virksomheder, som har et gigantisk CO2-aftryk laver mindre klima-justeringer, men batter det noget – eller gør man det mest for at please kunderne og verden omkring sig?

– Det er et helt centralt spørgsmål. Det er det, der i virkeligheden adskiller dem, der kan bruge Verdensmålene som konkurrenceparameter, og dem, der kommer til at fejle, fordi de prøver at bruge det her til en slags greenwashing uden at mene noget med det.

– Der er en grund til, at vi har kunnet få McKinsey med på det her tema. McKinsey gør det ikke for deres blå øjnes skyld. De gør det, fordi de ved, at det her bliver det næste store forretningsområde – det bliver de forandringer, der skal ske som følge af Verdensmålene og klimatilpasning.

-Der er to muligheder. Man kan gå ind i klimatilpasning, fordi man tror, at man på den måde kan tækkes sine kunder og forbrugere – og så kommer man sandsynligvis til at fejle, fordi man bliver gennemskuet. Den anden mulighed er at erkende, at det er det her, som kommer til at forme verden og så handle efter det. Men hvis vi ikke går helhjertet ind i klimaomstillingen, så er der ikke mere at diskutere, for så er der ikke nogen verden. Det er lige så blodig alvor for virksomhederne som digitaliseringen var i sin tid.

Hvad glæder du dig mest til ved VL Døgnet 2019?

– Jeg glæder mig til den ramme, det kommer til at foregå i, i FN Byen. Det bliver det sidste VL Døgn i min tid som bestyrelsesmedlem, Jens (formand Jens Wittrup Willumsen, red.) og jeg er færdige efter den her runde – og jeg synes, vi afleverer et selskab, som med det her tema i den grad beskæftiger sig med fremtiden i stedet for fortiden. I virkeligheden er Dansk Selskab for Virksomhedsledelse mere vitalt og meningsfuldt end nogensinde.

FAKTA

”Selskabets formål er at fremme kendskabet til og forståelsen for moderne ledelsesprincipper og derved bidrage til økonomisk fremgang, sociale fremskridt og almindelig højnelse af levevilkårene i vort land.”

Formålsparagraffen, som den blev formuleret af Selskabets stiftere den 8. april 1965.