Søren Pind er arbejdende bestyrelsesformand for Langkjaer Cyber Defence. Han var uddannelses- og forskningsminister fra 28. november 2016 til 2. maj 2018 og Justitsminister fra 28. juni 2015 til 28. november 2016. Han var minister for flygtninge, indvandrere og integration og minister for udviklingsbistand fra 8. marts 2011 til 3. oktober 2011 og minister for udviklingsbistand fra 23. februar 2010 til 8. marts 2011. Søren Pind var folketingsmedlem for Venstre i Københavns Storkreds fra 13. november 2007. Folketingsmedlem for Venstre i Østre Storkreds fra 8. februar 2005 til 13. november 2007. Midlertidigt folketingsmedlem for Venstre i Bornholms Amtskreds fra 26. maj 1997 til 1. juni 1997. Midlertidigt folketingsmedlem for Venstre i Bornholms Amtskreds fra 13. december 1994 til 19. december 1994. Kandidat for Venstre i Østerbrokredsen fra 2002. Kandidat for Venstre i Rønnekredsen fra 1991 til 1998. Kandidat for Venstre i Aakirkebykredsen fra 1991 til 1998. Søren Pind er cand. jur fra Københavns Universitet, 1997.