Fra VL skal der lyde et ekstraordinært stort tak for en sæson, der står tilbage som én af de gode i netværkets historie. Og en tid, hvor jeres enorme engagement på tværs af VL-grupperne kulminerede i et VL Døgn, som vi har fået mange positive tilbagemeldinger på.

Ida Bratting Kongsted, adm. direktør, Jens Wittrup Willumsen, formand, Dansk Selskab for Virksomhedsledelse

Årets tema, FN’s Verdensmål som Konkurrenceparameter, har i særlig høj grad ramt ind i åren i erhvervslivet og i en tidsånd, der kalder på ansvarlig ledelse.

Måske var det held. Måske var det god timing. I hvert fald ramte vi et tema, der fylder rigtig meget i virksomhedernes strategiværelse og i offentligheden. I bakspejlet er det jo tankevækkende at konstatere, at samme periode bød på et Folkemøde med samme tema, et folketings- og EU-valg domineret af klima og social ansvarlighed, og et medielandskab, der i højere grad har bragt emnerne på dagsordenen.

Verdensmålene omfavner andre temaer end klima, og det tiltaler mange erhvervsledere. Ikke fordi klima ikke er vigtigt, men fordi der er andre temaer under paraplyen, som også er vigtige for både samfundet og for den enkelte virksomheds positionering til fremtiden.

Det forpligter

VL Døgnet var en øjenåbner for mange, er det, vi hører. Hele 92% af deltagerne blev godt eller rigtig godt inspireret til at bruge verdensmålene som konkurrenceparameter, viser evalueringen. Og det forpligter til, at vi bruger inspirationen som løftestang til at komme de problemer, som verdensmålene italesætter, til livs – og at udnytte de muligheder, de fører med sig.

Den enkelte virksomhed skal se indad og vurdere, om den skal være markedsdriver – i offensiven eller i defensiven ift. den lovgivning, vi formentlig vil se mere af.

Takket være VL-medlemmerne og ikke mindst formændene for de enkelte VL-grupper har vi sammen formået at løfte årets temaer op på et højt, strategisk plan og samtidig trække det ned på et konkret, anvendeligt niveau. Koblingen mellem det visionære og den konkrete relevans er det, der gør VL unik.

FN’s verdensmål i sig selv er et meget stort emne, men det har været en ideel overligger for en række mindre emner, herunder delmålene i FN’s verdensmål, som vi har arbejdet med på et mere operationelt, procesorienteret plan i VL-grupperne.

Det giver den nærhed, der skal til, for at man som medlem kan se sig selv og egne konkurrencefordele i temaet. Og det er en nærhed, vi agter at fastholde.

Et nyt år venter

Årets tilbagemeldingerne fra jer VL’ere indikerer ligeledes, at tidsaktualiteten af VL-emnerne generelt er styrket. Erhvervslederne kan mere end nogensinde før se sig selv i de temaer, vi bringer på banen. Det glæder os, for det skaber større engagement, og det styrker VL som ledelsesnetværk.

Når sommerens kulørte cocktails er drukket, venter et nyt VL-år, hvor virksomhedslederne skal arbejde videre med ’verdens vigtigste plan’, som FN’s verdensmål kaldes.

VL vil fortsat understøtte denne indsats og danne nogle inspirerende rammer om netværkets fortsatte arbejde med verdensmålene. Derfor vil næste års temaer i VL-grupperne og til VL-Døgnet også være beslægtet med FN’s verdensmål. Mere info følger herom på Årsmødet den 8. oktober, kl. 9.00-13.00 i BLOX i København. Det spændende program er under udarbejdelse, men vi har åbnet for tilmelding allerede nu.

Indtil da ønsker vi i VL alle vores medlemmer en god sommer. 

Af Kreab PR & Kommunikation

Virksomheder er klart mere interessante at investere i, hvis bestyrelsen og direktionen demonstrerer og dokumenterer, at de har det rigtige mindset i forhold til bæredygtighed. Sådan lyder det fra Michael Nellemann Pedersen, investeringsdirektør i PKA og medlem af VL-gruppe 48.

Når man som PKA forvalter en pensionsformue på 275 mia. kr. på vegne af danskere inden for social- og sundhedsområdet, følger der et ansvar med. Et ansvar for at sikre så højt et afkast som muligt og et ansvar for at placere midlerne ansvarligt. Det omfatter investeringer i virksomheder, hvis ledere grundlæggende tager bæredygtighedsdagsordenen seriøst.

”Vi stiller løbende nye krav til forretningsmodeller og bestyrelsernes sammensætning. Man skal ikke bare operere mere ansvarligt, man skal også vise konkret, hvordan man gør det,” siger Michael Nellemann Pedersen og tilføjer:

”Som investor handlede bæredygtighed tidligere primært om, at virksomhederne skulle sikre arbejdstagerrettigheder og ellers bare undgå at blive taget i noget snavs. I dag er der mange flere aspekter af det at investere bæredygtigt og udøve aktivt ejerskab.”

”Når vi foretager store investeringer, er det i stigende grad en del af due diligence-processen at sikre, at ledelsen i virksomhederne tager opgaven seriøst.”

Sådanne investeringer tager blandt andet form som bæredygtige fonde. Senest har PKA givet et foreløbigt kapitaltilsagn på 400 mio. kr. til verdensmålsfonden Danish SDG Investment Fund, der skal bidrage til realiseringen af FN’s verdensmål i udviklingslande – og selvfølgelige give et godt afkast til danske pensionsopsparere. 

Elon Musk ville ikke lytte

Ikke alt, der på overfladen synes bæredygtigt, er dog værd at investere i. Mens hele verden går og snakker om elbilens lyksaligheder, har PKA besluttet at udelukke elbilproducenten Tesla fra sin portefølje på grund af problemer med arbejdstagerrettigheder.

”Vi har forsøgt at indgå i åben dialog og bede dem revurdere deres egen adfærd. Men ledelsen har ikke vist, at de vil tage vores krav seriøst, og derfor måtte vi til sidst udelukke dem,” fortæller Michael Nellemann Pedersen og påpeger, at der er mange andre gode steder at placere midlerne.

Det gælder blandt andet verdens største havvindmøllepark, Walney Extension, som er udviklet af Ørsted, og som PKA ejer 25% af

Et ”side letter” med specifikke krav

Når PKA indgår som storaktionær i større projekter eller virksomheder, formuleres et såkaldt ”side letter” med de hensyn, PKA specifikt kræver, at virksomhederne tager. Det samme gælder, når pensionskassen investerer via kapitalfonde.

”Hvis de ikke vil underskrive eller misligholder den pågældende aftale, trækker vi os, og så rejser de ikke penge hos os igen,” siger Nelleman Pedersen.

Lev op til kravene – eller vi smækker kassen i

Det billede kan godt genkendes i den danske kapitalfondsbranche. Også her har bæredygtighedstemaet for alvor fået rodfæste de seneste år. Kapitalfonde skal leve op til tydeligere og mere forpligtende krav fra pensionskasser vedrørende god ansvarlighed i forhold til etik, bæredygtighed, medarbejdertrivsel og ansvarlig skat.

Ellers smækker pensionsselskaberne ganske enkelt kassen i, fortæller Henriette Kinnunen, der er adm. direktør for DVCA, brancheorganisationen for venture- og kapitalfonde samt business angels.

”De fleste virksomheder, der kommer under kapitalfondseje, forpligter sig til at rapportere på bl.a. FN´s Global Compact, og flere og flere kapitalfonde ansætter medarbejdere, hvis opgave udelukkende er at forholde sig til fondens investeringer ud fra ESG, bæredygtighed og ansvarlighed, ” fortæller Henriette Kinnunen.

Michael Nellemann Pedersen er medlem af VL-gruppe 48, og Henriette Kinnunen er medlem af VL-gruppe 79.

VL Døgnet 2019 gav anledning til stor inspiration og eftertanke blandt de mange engagerede deltagere. En af deltagerne, Christina Blak fra VL 65, som også har deltaget i forårets workshops om FN’s Verdensmål som konkurrenceparameter, har skrevet denne kronik:

Af Christina Blak, kreativ direktør og partner i We Love People.

VL Døgnet 2019 opfordrede flerstemmigt til at udfordre dagens forretningsmodel for at se, hvad virksomhederne kan gøre for klode og samfund i morgen. Her er de relevante punktnedslag fra dagen – inkl. en forstemmende indsigt.

Business-tænkeren Jim Stengel har sagt, at en virksomhed designet til det 20. århundrede er dømt til at mislykkes i det 21. århundrede. Med mindre den kan tiltrække start-ups med ideer og tænkemåder, der passer til en ny tid.

Forudsigelsen passer fint til VL Døgnet 2019, der havde FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG’erne) som omdrejningspunkt. Klimakrisen kræver omstilling af produktion og forbrug, og budskabet er klart: Det koster noget for både virksomheder og forbrugere, hvis vi for alvor skal ændre noget.

CEOs – og ikke CSR – driver virksomhedernes omstilling. Det viser aktuelle danske tal og UN’s Global Compact Progress Report 2018. Geoff Kendall, CEO i Future Fit Foundation, konstaterede i en Deep Dive session, at ’Business as usual is screwing us’. Opfordringen til ’Business as unusual’ opsummerer dagen.

Både værdiskabelse og Verdensmål

Realisme og idealisme går hånd i hånd hos Mærsk-formand Jim Hagemann Snabe, der fastslog, at verden slet ikke er på sporet med at indfri SDG’erne. Virksomheder er nødt til at bevæge sig fra håb til handling, og erhvervslederne skal gå forrest.

”Vi er heldige at være ledere i en tid med radikal forandring – med store muligheder og store forpligtelser. Vi må drømme stort for at inspirere andre, dele vores løsninger åbent og have viljen til at gøre dét, der er rigtigt og nødvendigt – ikke bare dét, der er populært.”

Lederskab er også at udfordre antagelser, mener Snabe, der fik klapsalver for ordene om, at erhvervslivets præmis for bæredygtighed er forkert. CEOs behøver ikke vælge mellem finansiel værdiskabelse og verdensmål. For de får bedre økonomiske resultater, hvis de leverer på Verdensmålene.

Eva Kruse, CEO for Global Fashion Agenda, fulgte op: Brands skal tale til forbrugere og undervise dem i grønt forbrug. Bæredygtighed er en push strategy, og virksomhederne skal levere smukke, billige og grønne løsninger. Anført af ledere med modet til at ændre systemet og gentænke leverancerne.’

”Vi har brug for alle de cool brands til at lede forandringen og skalere løsningerne. Så følger forbrugerne efter.”

Den 4. bundlinje og CEO’ens arv

SDG’erne er et politisk dokument med 17 inspirerende mål, men ikke med et how. Og når det er svært at komme i gang, er det tit nemmest at lade være. Eller at vente på, at konkurrenterne går i gang – eller forbrugerne banker hårdt på døren.

Her viste VL Døgnet sin relevans. Alle sektorer og størrelser var med og gav perspektiv. Lars Sandahl Sørensen, Deputy CEO for SAS, begrundede koncernens bæredygtigheds-arbejde med, at han ikke vil være den, der fortæller sine børn, at han ingenting gjorde.

”Vi kan være i front med det her, hvis vi vil”, sagde han og meddelte, at Airbus på denne ambitiøse baggrund har valgt SAS som partner til at udvikle næste generation af hybrid and electric aircrafts.

For CEO for Plus Pack, Anders Top Haustrup, begyndte rejsen med Verdensmålene med en skam over billederne af plastik i verdenshavene. Bestyrelsen skulle overbevises om ’Business as unusual’: Viljen til at fokusere på mindre madspild i stedet for mere emballage.

Med blot 27 dage på posten gik Pandoras CEO, Alexander Lacik, ud med virksomhedens bæredygtige ambitioner. For han brænder for at fortælle historien – som ikke engang medarbejderne kender til bunds endnu.

Sandahl Sørensen, Haustrup og Lacik er eksempler på en ny logik i erhvervslivet baseret på følelser, etik og moral. En fjerde bundlinje, der handler om at kunne være sig selv og sin virksomhed bekendt. Og besvare spørgsmålet om, hvad CEO’ens arv skal være.

Hvem vil investere i fremtidens løsninger? 

FN’s 17 Verdensmål er et globalt svar på dagens udfordringer og en ordreafgivelse fra fremtiden. VL Døgnet opfordrede til innovation og disruption af forretningsmodeller.

Ikke alle er klar. Demonstreret i en live-udgave af Løvernes hule, hvor tre iværksættere fra Kite-X pitchede en idé til drone-vindenergi, der skaber mere energi end traditionelle vindmøller, fylder mindre og skærer 40% af omkostningerne.

Kite-X støttes af E.ON til et offshore test-site og taler med DTU om et dansk testcenter. Men responsen fra gæsteløven Jared Heyman var dét, han anså som sin vigtigste læring: ’Invest in what you know’.

Og det var i ekkoet af denne udtalelse, at SDG’ernes fortid og fremtid mødtes og stod stille. For hvem skal investere i de løsninger, som SAS, Carlsberg, Mærsk, Arla og alle de andre virksomheder behøver for at nå i mål med deres 2030-visioner, hvis investorerne kun har øje for opfindelser, de forstår?

Trods dette dilemma skylder jeg VL tak for en opløftende dag. Også en tak til Bjarke Ingels, hvis fortælling om floating cities designet ud fra SDG’erne giver fornyet tro på fremtiden:

”Our human superpower is our ability to adapt to change”.

Jeg håber, du har ret, Bjarke.

Global Goals Business Navigator (GGBN) appen er udviklet af 3B IMPACT i forbindelse med årstemaet om FN’s Verdensmål som konkurrenceparameter og blev lanceret på VL Døgnet den 6. juni i FN Byen. Appen har, som årets workshops om temaet, til formål at inspirere og engagere virksomhedsledere til at indarbejde Verdensmålene i virksomhedernes strategi og finde de nye forretningsmuligheder og konkrete løsninger, som Verdensmålene åbner for.

Appen: Global Goals Business Navigator (GGBN) præsenterer en række cases – én for hvert Verdensmål – hvor en virksomhed bidrager til et Verdensmål og samtidig gør det på en måde, der forbedrer forretningen. Hver case er udvalgt blandt over 100 små og store danske og internationale virksomheder.

“Måden, appen fungerer på, er inspireret af de workshops, vi har deltaget i, med mere end 300 VL-medlemmer. Workshops, der gav en klar indikation af, hvordan man kommer godt i gang med at arbejde med Verdensmålene? Hvordan fastholder man fokus på, at det er en forretningsmæssig agenda, der skal drive dette arbejde?” fortæller Christian Honoré, der er partner i 3B Impact, som har udviklet og været medproducent af appen.

Hver case viser klart og tydeligt, at der er en vej, men de anviser ikke nødvendigvis en bestemt vej.

“Djævlen er i detaljen, og hver enkelt virksomhed har sine egne karakteristika og specielle måder at operere på, og som man skal tage hensyn til. Det er ikke nok bare at putte et par Verdensmål i årsrapporten, og så kommer succesen af sig selv. Analyse, strategi og eksekvering betyder stadig rigtigt meget for, om en virksomhed får succes,”  understreger Christian.

Appen kan hjælpe, hvis Verdensmålene skal flytte sig fra CSR årsrapporten henimod forretningen. For hvordan driver man bæredygtighed? Hvad er de første skridt, man skal tage i ledelsen for at have en samlet forståelse af retningen? Hvilke Verdensmål er vigtige for den enkelte virksomhed, og hvilke virksomheder har gjort noget, som kan være til inspiration?

“Det er her, at vi er overbevise om, at appen kan hjælpe,” siger Ida Bratting Kongsted, direktør for VL, der ser appen som et centralt element i VL´s årstema om Verdensmålene som konkurrenceparameter.

“Man skal huske på, at bæredygtighed ikke er noget nyt. Det er noget virksomheder har arbejdet med i en mange år, hvor fokus har været på at opbygge et godt omdømme og minimere risici. Det, vi oplever nu, er at ambitiøse virksomheder spørger sig selv, hvordan de kan tage ejerskab af bæredygtighed og gøre det til deres fordel, både på langt og kort sigt,” understreger Ida, der ser appen som et globalt gennembrud, idet der ikke findes andre tools, som bygger på real cases.

>”Sådan gør du”