Det er et scoop, når VL Døgnet kan præsentere to verdensnavne, tirsdag den 26. oktober i Dronningesalen i Den Sorte Diamant i København. Den ene er Scott Galloway, Stern, live fra New York. Han er en verdenskendt amerikansk marketing-business professor og succesfuld serieiværksætter. Gerd Leonhard er det andet store verdensnavn, som VL Døgnet kan bekræfte som key note. Han er schweizer, futurist og humanist.

Scott Galloway er verdenskendt business-professor og succesfuld iværksætter. I fritiden er han bestsellerforfatter til skarpe bøger om alt fra kulegravning af techgiganternes forretningsmodeller (The Four) over det lykkelige liv som personlig strategi (The Algebra of Happiness) og senest analyser af tabere og vindere efter coronakrisen (Post Corona – From Crisis to Opportunity).

Se krisen som en mulighed

Netop evnen til at se krisen som mulighed er emnet, når Scott Galloway taler på VL Døgnet. Han er verbal hardhitter, når han ugentligt publicerer sin blog: ”No Mercy – No Malice” og sine YouTube videoer med millioner af visninger. Coronakrisen er en accelerator på forandringer, der allerede var godt på vej, og dem, der ikke finder vejen til den nye måde, markederne fungerer på, er ude.

Blandt de mange firmaer, som Galloway har grundlagt, er Red Envelope, som på sit højeste genererede 100 millioner dollars i årlig omsætning. Han grundlagde også Prophet, et integreret brand-konsulentfirma, der beskæftiger mere end 250 ansatte samt virksomhederne L2 og senest Section4, der er en online uddannelsesplatform, hvor han underviser i forretningsstrategi. Derudover sidder han i bestyrelserne for The New York Times Company, Eddie Bauer og UC Berkeley’s Haas School of Business.

Så du skal glæde sig til Scott Galloway, når han afslutter årets VL Døgn.

Tag ansvar for fremtiden

Gerd Leonhard er det andet store verdensnavn, som VL Døgnet kan bekræfte som key note. Han er schweizer, futurist og humanist.

Gerd Leonhard er administrerende direktør for The Futures Agency i Zürich, en global efterspurgt oplægsholder, og forfatter til fem bøger inklusive ”Technology vs. Humanity”. Han har arbejdet med bl.a. Microsoft, NBC, Visa, Google, Europa-Kommissionen, Audi og IBM.

Gerd Leonhard er fokuseret på, at vi som mennesker kommer til at styre, hvordan teknologien anvendes og udvikles – og er digital optimist.

Hans inspirerende hovedbudskab er: Stop med at spørge, hvad fremtiden vil bringe. Lad os i stedet diskutere, hvordan vi gerne vil have fremtiden skal se ud. Hvilke observationer kan vi gøre os, og hvilke stærke forudsigelser kan vi udvikle.

For Gerd Leonhards pointe er, at vi ikke kommer til at gå tilbage til det normale efter coronakrisen. Glem det – er hans klare tale. Den store transformation er i gang, og coronaen har skubbet på den, mener han præcis som professor Galloway.

Gerd Leonhard kommer til at indlede årets VL Døgn med sit ud på, hvad virksomhederne bør arbejde med efter coronaen.

Fokus på ”Genstart”

Budskabet fra de stærke internationale key notes om at genstarte og finde mulighederne i krisen, er en vigtig inspiration til danske virksomhedsledere. Vi har derfor bedt vores danske gæster på scenen om at tage tråden op og inspirere med deres perspektiv på en genstart efter coronaen. Allerede nu er bl.a. Poul Due Jensen, CEO Grundfos, Lars Sandahl, CEO DI og Professor Michael Bang Petersen fra HOPE-projektet bekræftede debattører. Vi opdaterer løbende programmet, som du kan følge her.

Vi ser frem til at mødes fysisk til denne årlige mærkedag i den Sorte Diamant, tirsdag den 26. oktober, kl. 10.00, hvor VL-medlemmerne inspirerer, netværker og udveksler erfaringer med peers på tværs af VL-grupperne.

Arrangementet optages og sendes efterfølgende til VL-medlemmerne.

Læs mere og tilmeld dig her

Af Eva Andersen

Hvordan skal fremtidens VL tegnes? Det var det store tema, da VL Selskabet onsdag tog hul på en Danmarks-turné, som i den kommende tid skal formidle og sikre input fra alle VL-grupperne til det videre strategiarbejde.

Turen begyndte i Aalborg og fortsatte senere samme dag til Aarhus. Begge steder var mere end 80 pct. af de lokale grupper repræsenteret, og energien og diskussionslysten var stor.

-Vi glæder os til at høre jeres input, så vi sammen kan sikre, at VL bevarer positionen som landets tungeste og mest indflydelsesrige topledernetværk, indledte direktør Ida Bratting Kongsted og skød dermed gang i formidlingen af den strategiproces, som skal tegne fremtidens VL.

Hun lagde op til en tæt dialog med formændene om potentiale og muligheder i VL som organisation og i de enkelte grupper, og så var det tid til at gå sammen i workshops.

I de kommende uger fortsætter turen – i næste uge går den til Vejle og Odense og bagefter venter to møder i København.

Vel mødt, vi glæder os til at høre jeres gode input.

Det er indtjening, stærke kunderelationer og fastholdelse af eksisterende medarbejdere, der dominerer danske lederes prioriteringsliste for 2021. Den grønne dagsorden står ikke nær så højt på lederenes agenda, som man skulle tro. Harbinger Public Relations har haft analysebureauet Wilke til at spørge 245 danske ledere om, hvilke strategiske temaer der er vigtigst for dem i 2021.

Analysen blev lavet i forsommeren. Der er i mellemtiden sket ganske meget på klimafronten, så VL Nyt vil i den kommende tid spørge lederne, om de har ændret synspunkt på, hvordan klima-udfordringen skal prioriteres.

Af Anders Monrad Rendtorff

Det er næppe overraskende, at forbedret indtjening er øverst på agendaen. Det er trods alt alle virksomhedslederes must-win battle hvert år. I år er det for mange endnu vigtigere end tidligere. Årsregnskabet består af 3/4 coronanedlukning. Mens det har været godt for nogen, har det langt fra været business as usual for alle.

Interessant nok scorer prioriteter som den grønne dagsorden, at sikre diversitet på arbejdspladsen eller at tage nye sociale tiltag langt lavere. På trods af complianceregler og krav fra kunder og myndigheder ender disse initiativer som nice to have på ledelsens prioriteringsliste. En overraskende konklusion, hvis man ser hvor meget for eksempel de grønne agendaer fylder i den offentlige debat. Mindre end 10% af de adspurgte svarer, at klima og bæredygtighedstiltag er på top tre på prioriteringslisten for i 2021.

”Men det kan selvsagt ikke konkluderes, at danske virksomhedsledere er ligeglade med klimaet, bare der er likviditet og glade kunder!  Det er snarere udtryk for, at de helt basale forhold skal være på plads, før man kan bevæge sig videre til de næste vigtige dagsordner. Og her spiller coronakrisen helt givet ind”, siger Malene Jauer, CEO i Harbinger, der påpeger, at det efter mere end 16 måneder med coronanedlukningens første dage naturligvis er i alle toplederes interesse at få indtjeningen op og sørge for, at ordrebøgerne igen er fyldte.

”Og så er virksomhedslederne i undersøgelsen måske også lidt mere realistiske end mange kommentatorer og politikere. De ved godt, at ægte bæredygtighed også handler om økonomi. Der er jo ingen bæredygtighedstiltag, hvis der ikke er en virksomhed. Og det er der kun, hvis der er en indtjening og kunder”, påpeger Malene Jauer.

Tryk på tabellen for at få vist billedet størrere

Var forretningen klar til konsekvenserne af digitaliseringen?

Corona har gjort for danske virksomheder, hvad ti års digitaliseringsprocesser ikke har kunnet gøre. Restriktionerne har tvunget alle, både dem der kunne og ikke kunne finde ud af teknologien, på Teams, eller Zoom, Slack eller noget helt fjerde. Et år med virtuelle møder og webinarer har også betydet, at danskerne har fundet andre indkøbsmønstre, og det har i både B-t-B virksomheder og i B-t-C virksomheder sat forholdet til kunderne under pres.

Den tendens ligger med god grund topledelsen på sinde. For forholdet til kunderne er ikke, som det var, og der er næppe mulighed for at gå tilbage efter Covid-19. Det betyder, at 45 % af de adspurgte ledere tænker på, hvordan de skal arbejde med kunderelationer fremadrettet.

Malene Jauer peger på, at den digitale udvikling har fået et stort boost under coronakrisen:

”Restauranter og hoteller har længe haft den udfordring, at digitale mellemmænd som Just-Eat, Wolt og booking.com har fået fat i de kundeforhold og de data, restauranten eller hotellet tidligere selv havde. Restauranten eller hotellet er dermed principielt rykket et trin længere ned i værdikæden – uden direkte adgang til egne kunder. Efter den lange tid med restriktioner har digitaliseringen taget et pænt hop frem, og nu er det ikke kun B-2-C virksomheder, men også B-t-B- virksomhederne, der rigtigt begynder at kunne mærke ændringerne i indkøbsmønstrene. ’Mange spørger nu med rette sig selv, hvad man stiller op, når den største kunde ikke længere er en storgrossist, men derimod en algoritme?”

Medarbejdere højt prioriteret

På trods af at det både er bundlinjen og kunderne, der står allerøverst på ledernes liste, er en af topprioriteterne medarbejdernes arbejdsglæde. Det er sikkert med god grund. For medarbejderne har siddet hjemme og derfor langt væk fra både team og leder i godt og vel et år. Det kombineret med at ledigheden er lav, og gode medarbejdere er svære at finde og holde på, betyder, at dette er et fokusområde, som bliver taget alvorligt på ledelsesgangen.

Undersøgelsen viser derfor også, at kommunikationsbudgettet 2021-22 hos mange virksomheder vil blive brugt på at skabe en målrettet intern kommunikationsindsats.

”Det bliver et fokus for virksomhederne at knytte deres medarbejdere endnu tættere til sig for at skabe holdånd på tværs af virksomhedens funktioner, uanset om arbejdet foregår i marken, på kontoret eller ved køkkenbordet i privaten. Det bliver mange kommunikationschefers efterårsopgave at skabe en solid intern branding til medarbejderne på mange forskellige mediekanaler. Men for at lykkes med brandingopgaven vil det være alfa og omega, at ledelsen understøtter denne proces med lederskab, retning, nærvær, omsorg og stolthed. Heldigvis ser det ud til, at ledere over hele landet tager handsken op og går i gang med at gendanne deres tætte forbindelse til medarbejderne,” slutter Malene Jauer.

– Hvad kan vi stille op mod de dommedagsagtige fremtidsscenarier i sidste uges FN-klimarapport? VL Nyt har spurgt Jens Nielsen (VL9) fra World Climate Foundation, som samarbejder med førende globale virksomheder og organisationer. Er rapporten det nødvendige wakeup call, som omsider sætter turbo på den grønne omstilling?.

Af EVA ANDERSEN

World Climate Foundation er et internationalt forum for samarbejde om klimaløsninger på tværs af sektorer og brancher. Den danskstiftede organisation bidrager aktivt til partnerskaber og acceleration af investeringer henimod den grønne økonomi, og på ti år er det lykkedes at opbygge et af verdens stærkeste netværk, som tæller virksomheder som Volkswagen, Pepsico og Maersk, og WCF samarbejder med diverse FN-organisationer, OECD, Verdensbanken og den danske regering og flere pensionskasser.

VL Nyt har mødt CEO og stifter Jens Nielsen (VL9) til en snak om danske virksomheders engagement og topledernes rolle i den grønne omstilling.

Sidste uges ildevarslende FN-klimarapport kan få de fleste til at miste modet. Er rapporten det wakeup call, der skal til for at sætte turbo på den grønne omstilling?

Først og fremmest skal vi bevare optimismen. Vi kan godt nå net-zero-målet i 2050 stadigvæk, men det er nødvendigt ikke at skyde den faktiske omstillingen til senere. Det virker især, som at mange lande sakker lidt agterud på deres mål og planer. Det er vigtigt med mere ambitiøse regeringer, så det er godt, at den konstruktive klimaaktivisme er på vej op.

For erhvervslivet skal omstillingen til den grønne økonomi ske nu, og opgaven skal løftes i flok og med en bred brug af midler. Forskellen fra tidligere er, at vi i dag kender midlerne og de roadmaps, som skal til for at nå i mål. Og så må man sætte en klar bremse i for brugen af fossile brændstoffer, fx ved at beskatte dem. Vi mangler at sætte en ordentlig pris på CO2-forurening.

Hvordan kan virksomheder gøre en forskel, der virkelig betyder noget?

Topledere skal tage klimakrisen meget alvorligt. Den har betydning for virksomheders fremtidige levedygtighed og økonomi. En klar stillingtagen til klima er afgørende for at tiltrække og fastholde talenter i fremtiden.

Som topleder skal man sikre, at man kender CO2-aftrykket for sin egen organisation, men også for virksomhedens forsyningskæde. Ledere af virksomheder, som udleder meget CO2, skal være klar over, at de vil blive udsat for tiltag, som skal bringe os tættere på Paris-målene.

Og så skal toplederne få undersøgt, om aktiver og forsyningskæde kan blive udsat for fysiske risici fra ekstremt vejr, som vi har set mange steder i verden i den senere tid.

Alt dette er reaktivt. Allerbedst er det for topledere at holde øje med de forretningsmuligheder, som ligger i den grønne omstilling. Kig blot på hele det nye økosystem, som er opstået omkring on- og offshore vindmølleindustrien. Og så skal man være bevidst om, at internationalisering af nye grønne løsninger går meget hurtigere i dag.

Hvordan kan partnerskaber være vejen frem i klimakampen?

Klimakampen er en altomfattende indsats. Vi er nødt til at arbejde på tværs af lande og sektorer og skabe fælles ambitioner om at reducere det samlede CO2-udslip så hurtigt som muligt.

De danske klimapartnerskaber er et godt eksempel på et systematisk forsøg på at skabe offentligt-private samarbejder om klimaløsninger, sektor for sektor. Et andet godt eksempel er det arbejde, som vi er involveret i omkring Climate Investment Coalition, som forsøger at skabe en international bølge af investeringer ved at engagere pensionskasser og andre finansielle aktører på tværs af lande og kontinenter.

Hvordan vil ny teknologi gøre en forskel?

Vi har oplevet et kraftigt fald i priserne på vind, sol og batterier i de sidste ti år. Det giver tillid til, at løsningerne på klimakrisen er inden for rækkevidde. Nu er udfordringen at integrere og skalere disse energisystemer globalt, også i udviklingslandene. De store investeringer i ren energi vil i fremtiden ske på nye markeder. Derudover er udfordringen at få skaleret andre løsninger på fornuftig vis, såsom større brug energieffektivitetsløsninger, flere elbiler på vejene, mindre madspild, bedre familieplanlægning, uddannelse af kvinder, og så videre.

Hvordan bevarer man klimakampånden i erhvervslivet, og hvordan kan ledere tage føringen?

Kreativitet og mod er fornybare ressourcer. Medarbejdere føler sig ansvarlige og engagerede, når de ved, at de kæmper for en sag, som de tror på.

Kunder og investorer vil også synes godt om en stærk indsats for klimaet. Klima bliver den nye test for brand value (mærkeværdi).

Topledere bør håndtere klimaudfordringen – som i mange tilfælde også er en mulighed – og de må håndtere virksomhedens CO2-aftryk, ligesom de håndterer andre forretningsdiscipliner.

Sæt ambitiøse mål, udform realistiske planer og følg op på implementeringen.

Det er ikke kun i Danmark, at vi glæder os over at være fysisk sammen igen. Rundt omkring i verden er der masser af aktivitet i VL-grupperne. Også hos VL71, der holder til i Shanghai.

NIKOLAJ MOESGAARD fra Impact Intelligence er formand for gruppen, der fortæller at VL 71 i Shanghai for et par uger siden havde et rigtigt godt VL-møde med mere end 15 medlemmer, der mødte fysisk op.

“Vi havde et stærkt fagligt oplæg om IP-rettigheder, hvor en partner fra et højt specialiseret advokat-firma gav overblik over emnet, og vi benyttede lejligheden til at hygge os med en tiltrængt og god middag efterfølgende.”

Det var Adam Dantzer, leder af Nine United, der var vært for mødet.