Programmet til dette års store VL Døgn er næsten klart. VL Døgnet afholdes i Aarhus torsdag den 4. juni. Det bliver et flot heldagsprogram, og talerlisten er nu næsten komplet. Blandt highlights er der både spændende temaer og formater som ”Arvingerne” og ”Europa som klimaduks og rollemodel”. Og der er stærke internationale talere som Professor Dan Ariely, Duke University og en af absolut førende psykologer globalt.
Det er temaer i spændende formater, der illustrerer VL Døgnets ønske om både at fokusere på ledelse og på ansvarlighed.

”Arvingerne” er lidt af et scoop, i det VL Døgnet kan præsentere rigtige ”arvinger”. Arvingerne til nogle af de største og mest toneangivende danske familieejede virksomheder. Det bliver blandt andet bestyrelsesformand Jacob Brunsborg, Lars Larsen Group, Group Executive Vice President Poul Due Jensen, Grundfos og CEO Mikkel Grene, Søstrene Grene. Clement Kjersgaard kommer til at guide arvingerne gennem en spændende og ærlig session om, hvordan det er at tage stafetten videre.

”Europa som klimaduks og rollemodel” er en sjældent relevant og alvorlig tematisering af verden af i dag. VL Døgnet kan blandt andet præsentere nogle af de førende danske eksperter til at drøfte og perspektivere Europas rolle og muligheder i en meget presset verden. Ambassadør Friis Arne Petersen, Tyskland, Direktør Lykke Friis, Tænketanken Europa og Ulrik Vestergaard Knudsen, vice-generalsekretær i OECD vil gennem en intens talk diskutere muligheder og trusler.

På den internationale front vil et highlight sikkert blive Professor Dan Ariely. Han er anerkendt som en af verdens førende psykologer og er kendt for TED Talks og tre bestsellers (Predictably Irrational, The Upside of Irrationality og The Honest Truth About Dishonesty). Derudover er han serie-iværksætter. Selvfølgelig. Det kan ikke undgå at blive spændende.

Læs mere om talere og programmet her

Og tilmeld dig her

Årstemaet 2020 og workshoppen er støttet af Industriens Fond og afvikles og planlægges i samarbejde med CBS, Aarhus Universitet og Alliance of Democracies.

Som verden forandrer sig, gør Siemens. Fra hvidevarer til grøn energi.

Siemens lever af at se ind i fremtiden og opfinde teknologier, som skal løse klimaproblemerne. Men selv en verdensvirksomhed med et mål om at redde verden kan blive udsat for kritik, og for nylig har man fået Greta Thunberg og verdens klimaaktivister på nakken. Her fortæller adm. direktør Claus Møller fra Siemens Danmark om, hvordan ingeniørvirksomheden hele tiden er klar til at omstille sig og handle efter samfundets dagsorden.

Af Eva Andersen

Tit har han siddet til et middagsselskab, og når han har præsenteret sig som ”Claus fra Siemens”, har han måttet lægge ører til smalltalk om borddamens opvaskemaskine eller den nye støvsugers sugeevne på gulvtæpper. Den slags samtaler bliver sjældnere, for i sin 33 år lange karriere hos Siemens Danmark i Ballerup har adm. direktør Claus Møller været med på en udviklingsrejse, og undervejs er flere forretningsområder sorteret fra. I dag står Siemens derfor knivskarpt som en af Europas tungeste ingeniørvirksomheder med fokus på smart infrastruktur og digitalisering.

Ud over engang at være kendt for hvidevarer, hukommelseschips, HI-FI-udstyr og mobiltelefoner havde Siemens i mange år en central rolle i opførelsen af fossile kraftværker og atomkraftværker. Men som verden ændrer sig, gør Siemens, og det samme gør selve måden, som virksomheden arbejder for at udvikle verden omkring  sig, fortæller Claus Møller.

– Fravalget af atomkraft er et godt eksempel på, hvordan vi har tilpasset os nye tider og samfundsudviklingen. Efter Tjernobyl-ulykken i 1986 blev det svært at garantere, at en lignende katastrofe ikke kunne ske igen. Det var svært at komme af med affaldet. Resultatet blev, at vi valgte atomkraft fra.

En bedre verden har altid været fokus

Den privatejede Siemens-koncern har siden begyndelsen i 1847 været kendt for sit sociale ansvar. Dengang i Tyskland opbyggede Siemens som den første industrivirksomhed lærlingeværksteder, hvor man tilbød unge en håndværksuddannelse under gode social- og arbejdsforhold. Senere var Siemens en af de første virksomheder til at indføre maskiner, som kunne lette det fysiske arbejde for medarbejderne.

-I dag er vores formål kort fortalt at redde verden, hvis vi skal op på den helt store klinge. Vi følger den udvikling, der er i samfundet, og de nye bæredygtighedsmål passer meget fint ind i vores prioritering og i den historie, vi fortæller til omverdenen og vores medarbejdere, forklarer han.

Mærker verdens vrede

Men selv i en verdensvirksomhed med et erklæret mål om at gøre kloden til et bedre sted, kan man blive udsat for kritik. Moderselskabet Siemens AG har i de senere måneder været centrum i en sag, som er vanskelig at håndtere – den såkaldte Adani-sag, som har trukket overskrifter især i de tyske og australske medier.

Det hele begyndte med en, i Siemens-regi, mindre ordre på 18 mio. euro for levering af et signalsystem. Problemet er bare, at det nye signalsystem skal bruges ved en togforbindelse, som skal transportere kul fra Adani-minen i den australske delstat Queensland. Som Claus Møller lige har forklaret, er kulminedrift ikke en del af Siemens grønne strategi. Oveni kom sagen på et uheldigt tidspunkt i efteråret sidste år. Store områder af Australien stod i flammer. Folk måtte i hast forlade deres hjem. Hundredvis af huse brændte ned til grunden, og en milliard dyr omkom i skovbrandene, lyder vurderingen fra Verdensnaturfonden.

Imens tog vreden mod Siemens til, klimaaktivisten Greta Thunberg opfordrede giganten til at trække sig fra projektet, demonstranter i tusindvis indledte en krig mod Siemens på Facebook og Twitter, hvilket fik koncernens topchef til at udsende et statement, som anerkendte dilemmaet, men fastholdt, at Siemens hverken juridisk eller moralsk kan løbe fra kontrakten, som er lovlig og godkendt af den australske regering.

Stadig ”proud to be Siemens”

Herhjemme har sagen ikke fyldt meget i pressen, heller ikke internt i Siemens, hvor Claus Møller konstaterer, at han har fået ”overraskende få” kritiske henvendelser.

Kun to henvendelser fra samarbejdsudvalget på vegne af medarbejderne er det blevet til – og så er der naturligvis de almindelige, sunde diskussioner over frokosten i kantinen og den kritiske debat på de interne fora.

Han fornemmer, at sloganet ”Proud to be Siemens” stadig holder. Der er masser af projekter at være stolt af, selv om den verserende sag måske har givet Siemens’ brand et hak i tuden, siger han.

-Der er ingen tvivl om, at det er en dum og beklagelig sag. Den viser bare, hvor stort fokus er på etik, og hvor let man kan komme i søgelyset. Jeg er sikker på, at ingen i den australske organisation havde set det komme, og det er svært at forestille sig en lignende sag i Danmark, hvor man som leverandør kommer i klemme for at levere en lille del i et kæmpe projekt, som i øvrigt er lovligt. Frem for alt er sagen et eksempel på, hvor hurtigt en nyhed forplanter sig på de sociale medier.

Sideløbende med det udskældte projekt i Australien har Siemens for eksempel taget verdens største vindmøllepark i brug, men den nyhed druknede i den kritiske omtale, fortæller han.

-At vindmølleparken kan fortrænge så og så meget CO2 på verdensplan forsvinder fuldstændig i debatten. Det er med den her sag som med alt andet. Man kan komme med ti gode kundeleverancer, men fejler man nummer 11, er det det, verden husker.

Hvad gør I hos Siemens for at undgå lignende sager i fremtiden? 

-Vi har lært meget af den her sag, hvor vi åbenlyst er blevet fanget på det forkerte ben. Vi skal holde øje hele tiden.

-Man kan ikke gøre andet end hele tiden at forsøge at tænke fremad og prøve at opføre sig ordentligt og få så meget viden ind som muligt om, hvad der sker i vores afdelinger i hele verden.

Årstemaet 2020 og workshoppen er støttet af Industriens Fond og afvikles og planlægges i samarbejde med CBS, Aarhus Universitet og Alliance of Democracies.

Af Morten Fredslund, Interforce

Cybersikkerhed, InterForce og Forsvaret er omdrejningspunktet for møderne, som VL og InterForce gennemfører i fællesskab i løbet af foråret. Det første møde fandt sted den 24. februar i Danske Banks kundedomicil ved Aarhus Sydhavn, hvor 92 VL-medlemmer var mødt op til det overtegnede arrangement.
”Engang var forsvaret af Danmark alene et militært anliggende. Det er det ikke længere, og i dag har vi brug for samfundets samlede ressourcer – og det gælder også de ressourcer, der er ude i jeres virksomheder,”sagde forsvarschefen, general Bjørn Bisserup, VL2.
Forsvarschefen kom med sin appel efter en gennemgang af den generelle sikkerhedspolitiske udvikling, som han anser for mere kompleks end nogensinde.  Arktis, Rusland, Afghanistan, Irak, Syrien, Afrika, USA, Kina og Asien var alle lande, områder eller kontinenter, som Bjørn Bisserup kom ind på under sin gennemgang af det samlede sikkerhedspolitiske billede, som forsvarschefen samlet betegnede: Relativt komplekst.
”I kommer ind i billedet i forsvaret af Danmark, som vi er forpligtiget til i henhold til NATO’s Artikel 3,” sagde Bjørn Bisserup og illustrerede hvor relativt få danske, militære enheder, der vil være tilbage i Danmark, såfremt Forsvaret bliver involveret i en international krise eller konflikt.

Skal bidrage til robusthed

”Det, der primært vil være tilbage er ca. 15.000 aktive i Hjemmeværnet samt Totalforsvarsstyrken – i alt ca. 20.000 soldater, som skal fører personel fra reserven. Det er nyt, og det betyder, at vi har brug for flere reservister, end vi har haft i lang tid. Forsvaret har i perioden 2004-2014 ikke været særlig gode til at prioritere reserven specielt højt, men det har vi nu lavet om på,” sagde Bjørn Bisserup.

Både Hjemmeværnet og reserven – samlet kaldet Reservestyrken – får i den indeværende forligsperiode flere opgaver, og blandt andet øges reserven på de nuværende 2900 soldater med ca. 500, der skal være førere for Totalforsvarsstyrken samt yderligere 600, der generelt skal bidrage til større robusthed.

”Vi skal simpelthen bruge en større del af reserven og Hjemmeværnet end tidligere. Hvordan kan I hjælpe til? Jo, vi ved jo godt, at det kan være svært at sige ja til en medarbejder, der har forpligtiget sig til at stå til rådighed for forsvaret i eksempelvis 30 dage om året, hvor han eller hun så ikke kan være tilstede på sin civile arbejdsplads – uanset om det er en privat eller offentlig arbejdsplads. Derfor har vi etableret InterForce. For at vi – modsat en del andre lande – ad frivillighedens vej kan udvikle forståelsen og relationerne mellem Forsvaret og de civile virksomheder – og dele den arbejdskraft, vi taler om her,” sagde forsvarschefen

Cybersikkerhed er et ledelsesansvar

Cybertruslen er det gennemgående tema på alle møder. I Aarhus var det policychef i Center for Cybersikkerhed, Eva Leisner, der fortalte om de forskellige former for cybertrusler, som i både omfang og intensitet stiger med skræmmende hastighed.

”Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, og risikoen for cyberspionage og cyberkriminalitet er meget høj. Et af de allerbedste råd er derfor: Opdatér, opdatér, opdatér,” sagde Eva Leisner og tilføjede:

”Det er jer virksomhedsledere og -ejere, der skal tage teten. Virksomhedens cybersikkerhed skal forankres i ledelsen. I har ansvaret for forretningen, og I beslutter risikoappetitten – og hvor mange penge og ressourcer, der skal bruges på at sikre virksomheden bedst muligt. Det er jeres ansvar.”

Det var ikke første gang, at begrebet ansvar blev bragt på banen i løbet af aftenen. For VL, der har knap 4000 medlemmer fordelt i 121 VL-netværksgrupper, har ‘Responsible Business – A Competitive Advantage’ som årstema.

”Med temaet ’Responsible Business – A Competitive Advantage’ tager vi initiativ til at sætte fokus på ansvarlighed som en del af virksomhedernes strategi og som en konkurrencedygtig ledelses- og forretningsmodel. Vi skal opføre os ordentligt. Selvfølgelig skal vi overholde den gældende lovgivning, men vi skal også kunne holde fast i at opføre os ordentligt og tage ansvar, når vi er pressede – og derfor skal vi gøre ansvarlighed til en konkurrencefordel,” sagde adm. direktør i VL, Ida Bratting Kongsted. da hun bød de mange erhvervsledere velkommen.

Hvad var reaktionen fra VL-medlemmerne?

Til mødet i Aarhus var 12 af de i alt 121 VL-grupper repræsenteret i forsamlingen. Blandt dem hospitalsdirektør Poul Blaabjerg, VL6, der er chef for de godt 10.000 ansatte på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Hospitalet har i en årrække været medlem af InterForce, og har desuden lagt hus til virksomhedsbesøg for InterForce-virksomhederne.- Det virker helt naturligt, at VL og InterForce rykker sammen og laver et arrangement som det her. Temaet er jo både relevant for Forsvaret, for InterForce og for virksomhederne. Og temaet cybersikkerhed synes jeg personligt er interessant, men helt konkret også meget interessant for en virksomhed som den, jeg er leder for. Vi er pr. definition en virksomhed, der er meget sårbar i forhold til cybertruslen, siger Poul Blaabjerg, som selv er medlem af VL6

Blandt de øvrige deltagere var Kenneth Boll, VL6, der er CEO i Raptor Services, som bl.a. rådgiver og udvikler it-løsninger:

”InterForce er nyt for mig, men en god idé at koble på et VL-møde. Det er jo et godt sted at få indsigt i, hvad det her er for en størrelse, og gør det ‘mindre farligt’ på en eller anden måde,” siger Kenneth Boll.

Overvejer du at blive støttevirksomhed – gennem InterForce,  samarbejdet mellem forsvaret og civile virksomheder?

”Det kunne jeg godt overveje. Men jeg synes, behovet skal komme nedefra og op. Så hvis nogen en dag kommer og får brug for frihed på grund af det, som forsvarschefen nævnte, vil det helt sikkert være en mulighed.”

Fra Arla Foods er Henrik Linderberg, VL6, mødt op i sin egenskab af Head of Commercial Development.

”Skal jeg være helt ærlig, ved jeg faktisk ikke, om vi er medlem af InterForce. Men jeg ved, at vi hos Arla har ret mange ansatte, der også er frivillige i Hjemmeværnet, så et medlemskab er i høj grad relevant. Samtidig er Arla Foods også en virksomhed med et stort samfundsansvar, så det er da noget, jeg synes, vi burde være medlem af. Det er dog uden for mit domæne at beslutte, men jeg tager gerne tilbage og løfter InterForce idé og formål på ledelsesgangen,” siger Henrik Linderberg.

De næste VL-møde, hvor cybertruslen, Forsvaret og InterForce er på programmet gennemføres  i København torsdag den 2. april.

VL Døgnet 2019 affødte et meningsfuldt samarbejde, der målrettet modarbejder madspild. Da Mette Lykke, CEO i Too Good To Go, havde været på scenen med sit stærke indlæg om madspild og dets effekt på vores CO2-regnskab, rakte Kristina Lee, funktionschef Corporate Facilities, Novo Nordisk, ud til hende: Kan vi sammen reducere madspild fra kantiner – drevet af leverandører?

Efter en kort pilottest er Too Good To Go nu rullet ud i 25 af Novo Nordisks danske kantiner – og er klar til, at flere virksomheder kobler sig på.

”Vi serverer godt to millioner måltider årligt til vores 16.000 kollegaer i Danmark. Det forpligter! Selvom vi stiller ambitiøse krav til leverandørerne om at undgå madspild, er der stadig brugbare rester på vores buffeter, som sikkert kan bruges og er for gode til at smide ud,” fortæller Kristina Lee.

”For vores kollegaer er Too Good To Go en billig og god mulighed, hvis man arbejder sent eller har behov for at supplere aftensmaden hjemme. Og det er en engagerende måde, hvor vi hver især kan bidrage til mindre CO2, og ganske enkelt til at give ens eget bidrag til klimaet. Too Good To Go var hurtigt klar med at skabe et specifikt forum til os på deres app og har været super konstruktive i samarbejdet,” siger Kristina Lee, formand for VL53.

Mette Lykke, der er CEO for Too Good To Go, tilslutter sig.
” Too Good To Go redder dagligt 100.000 måltider sammen med mere end 30.000.000 forbrugere på tværs af Europa.” Kristina Lee var hurtig på VL Døgnet sidste år, og det gav os mulighed for at betjene kantiner i Novo Nordisk. Vi glæder os nu til at indgå lignende partnerskaber for at reducere madspild i Danmark og de øvrige 13 europæiske lande, vi er aktive i. Desto flere vi er om at adressere madspild, desto bedre. Og desto flere muligheder, der er for den enkelte til at bidrage, desto bedre. Vi kan alle sammen gøre vores,” afslutter Mette Lykke, medlem af VL3.

Dette års VL Døgn løbet af stablen torsdag d. 4.juni. Det bliver spændende hvilke ny forretningsinitiativer netværket og inspirationen giver anledning til. Se dette års program her

Af Kreab PR & Kommunikation

Nu, som CEO i Naturfrisk Group er ambitionerne ikke mindre. Og medarbejderne er stadig det fixpunkt, hvorfra væksten skal udgå.

Det er kun et halvt år siden, Tørk Furhauge sagde ja til at stå i spidsen for den meget ambitiøse familieejede virksomhed på Fyn. En fusion mellem Ørbæk Bryggeri, der er kendt for sine økologiske øl og læskedrikke, og Nyborg Destilleri, der blandt andet producerer økologisk whisky, gin og rom blev en realitet i sommer, og i dag er de samlet i ét selskab med Tørk Furhauge som CEO’en, der hver dag pendler til Fyn, hvor han skal samle trådene og skabe vækst.

”Selvfølgelig handler vækst og bundlinje om et godt og bæredygtigt produkt, produktion, omkostninger, kunder m.v. Men ind til benet er det medarbejderne, der er centrale. Det er mennesker, der skaber forandringen. Medarbejderne skal kunne se en mening i deres arbejdsliv, og det er min opgave som leder at sikre at de motiveres”, siger Tørk Furhauge.

Et kig på hans karriereblad viser entydigt, at han meget bevidst har skabt succes med medarbejdere som den helt centrale drivkraft. Altid er et stort ord, men fuldstændig konsekvent har Tørk Furhauge øget medarbejders tilfredshed og korpsånden i teamet målbart. Og ligeså målbart har resultat- og vækstkurven fulgt trop.

”Alle ved det, men vi glemmer det ofte: At sikre tilfredse medarbejdere. Det er ikke det samme, som at de skal pleases –  det er nødvendigt også at kunne skære igennem og være ’kontant’. Men vi ved også, at det at blive hørt, at have indflydelse på eget arbejdsliv, have gode relationer, kende målet og formålet med sit arbejde og  at kompetencer og udfordringer balanceres – det er definerende for om mennesker er motiverede for at yde og gå på arbejde. Og det kræver, at man som leder er åben, synlig og tilgængelig”.

For Tørk Furhauge bliver det ikke ved snakken, han kan ’walk the talk’, og har gjort det længe inden det blev et modeord indenfor ledelse. I sit daglige virke i Naturfrisk Group deler han oftest dagen mellem virksomhedens to adresser, hvor han møder og snakker med medarbejderne på deres præmisser. Skrivebordsarbejdet udføres typisk i toget. Fast kontor på direktionsgangen har Tørk Furhauge ikke, og en lukket dør – nej! Tilbage i tiden hos Pågen omdannede han sit kontor til mødelokale for alle, og satte sig selv ud i storrummet, hvor han var det, han vægter højt: Synlig og tilgængelig.

Sammen med ejerfamilien har Tørk Furhauge store ambitioner for Naturfrisk Group, der har en vision om at være Danmarks førende økologiske drikkevarevirksomhed. For at nå i mål har han gjort sig klart hvad der gennem tiderne har skabt resultater, og Tørk Furhauge har lavet en huskeseddel med ganske få, simple punkter, som er helt centrale for ham: