VL har fået helt nyt VL Forum intranet!

VL har fået helt nyt VL Forum intranet!

VL har fået helt nyt VL Forum intranet!

30. juni 2023

I den forbindelse er der også kommet en opgradering af den nuværende VL Forum app. Vi håber, at du vil opleve det nye VL Forum intranet og den opgraderede VL Forum app som forfriskende forbedringer. 

Med VL Forum intranet og app får du som VL-medlem blandt andet:

  • Seneste nyt fra VL Selskabet
  • Overblik over alle VL Events og dine VL-gruppemøder
  • Mulighed for at opdatere din profil
  • Alle kontaktdata på din VL-gruppes medlemmer
  • Relevante dokumenter for jer som VL-gruppe

Læs her hvad du skal gøre for at logge på VL Forum intranet og app! 

Rigtig god fornøjelse!

VL sommerhilsen 2023

Læs mere

VL-grupperne og VL Selskabet: stor opbakning til styrket samarbejde

Læs mere

VL internationalt: Danskere skal forstå Asien som andet og mere end Kina

Læs mere

Sæt spot på S’et i ESG

Sæt spot på S’et i ESG

Sæt spot på S’et i ESG

10. juni 2023

Mette Rønnau, VL106, direktør hos Cabi, deltog også på VL Døgnet og stod klar i foyeren til en snak om S’et i ESG, socialt ansvarlig rekruttering, fastholdelse, forebyggelse og onboarding. Vil du og din virksomhed også sætte spot på S’et i ESG? Som uafhængigt non-profit videnshus stiller Cabi uden beregning værktøjer, viden og rådgivning til rådighed, fordi de har bevilling på Finansloven. Få derfor et kvalificeret oplæg uden beregning på jeres næste VL-møde.

Cabi tilbyder din VL-gruppe et oplæg om, hvordan virksomheder kan lykkes med både forretningen, bundlinjen plus nuværende og potentielle medarbejdere.

Som uafhængigt non-profit videnshus stiller Cabi uden beregning værktøjer, viden og rådgivning til rådighed, fordi de har bevilling på Finansloven. Oplægget er derfor uden beregning for din VL-gruppe.

Din VL-gruppe kan med udgangspunkt i et motiverende oplæg fra Cabi sætte spot på S´et i ESG, drøfte udfordringer og dele erfaringer sammen.

Tag fat i Mette Rønnau og book Cabi til et VL-møde 2. halvår 2023 eller 2024 om f.eks.:

  • Risikostyring – er I udfordret af sygdom, mistrivsel eller dårligt arbejdsmiljø?
  • Skal I i gang med eller blive bedre til en grøn og socialt ansvarlig omstilling af virksomheden?
  • Mangler I viden om, hvordan I dokumenterer og måler jeres sociale ansvar?
  • Vil I gerne rekruttere og ansætte med mere diversitet, men ved ikke hvor I skal starte?

Skriv eller ring til Mette Rønnau, VL106, direktør hos Cabi, på mer@cabiweb.dk og mobiltelefon 2083 4964.

Cabi – kort fortalt

I over 20 år har ledere fra alle brancher brugt Cabi til at få viden om og sparring til socialt ansvarlig rekruttering, fastholdelse, forebyggelse og onboarding. Det har betydet, at mange står stærkere med værktøjer til strategisk, operationelt og dokumenterbart arbejde. Det kan du også.

Med hjælp fra Cabi kan du:

  • tilgå viden, værktøjer og webinarer samt få hjælp, når det passer dig
  • ringe til Cabis eksperter på 8612 8855 alle hverdage og få sparring på regler og løsninger, inden for S’et i ESG, rekruttering, sygefravær m.m.

Sidste år ringede 1.500 til Cabi og fik hjælp til netop deres udfordringer.

Som uafhængigt non-profit videnshus stiller Cabi uden beregning værktøjer, viden og rådgivning til rådighed, fordi de har bevilling på Finansloven.

Læs mere på www.cabiweb.dk

Steen Vallentin om VL Døgnet 2023: Vores forståelse af verden er nødt til at ændre sig

Læs mere

Reportage fra VL Døgnet: Hvordan vil det ende? Sådan her…

Læs mere

Vores forståelse af verden er nødt til at ændre sig

Vores forståelse af verden er nødt til at ændre sig

Vores forståelse af verden er nødt til at ændre sig

10. juni 2023

Der er gode grunde til at være usikker på verden. For nogle grundlæggende perspektiver på, hvordan man kan forstå verden, er i opbrud. Det betyder i praksis, at forståelsen af globalisering har ændret sig, og at virksomheder og ledere skal agere anderledes. I hvert fald ifølge Steen Vallentin, lektor og ph.d. hos Copenhagen Business School, der deltog i årets VL Døgn, som han oplevede som en passende øjenåbner for fremtidens ledelse.

 

Af Anders Monrad Rendtorff

Steen Vallentin har deltaget i de seneste års VL Døgn og var særligt interesseret i dette års program om formiddagen, hvor der var fokus på, hvordan den usikre geopolitiske situation påvirker alle virksomheder – store som små.

“Jeg synes, at oplæggene i løbet af dagen gav en strålende fornemmelse af den lidt dystre fornemmelse af usikkerhed og uvished, som alle oplever. Men jeg synes også, at der var lidt lys i mørket. Jeg noterede mig, hvordan der samtidig er en fornemmelse af permanens og en konstant i den nye, mere multipolare verdensorden”, vurderer Steen Vallentin.

Et af de helt store temaer igennem dagen var afhængighed. Det har tidligere været god latin at være afhængig af andre. Det kunne sikre små lagre, effektive forsyningslinjer og en generel tillid til hinanden som globale partnere.
“Men den epoke er ovre. Der er kommet grus i maskineriet. Det er nu pludseligt blevet et problem at være afhængig”, konstaterer Steen Vallentin.

 

Geopolitik sætter tempo på store omstillingsprocesser

Den positive globalisering er forbi. Der var 30 gode år, hvor mantraet var vækst.
“Globalisering, som vi hidtil har forstået den, er forbi. Men den er ikke forbi. Derimod ændrer den
karakter og bliver mere fragmenteret. Nader Mousavizadeh var meget præcis i sit oplæg, da han sagde “It is not the end of globalisation”. Men den er bare ved at blive rullet tilbage i et vist omfang. Og det bliver krævende for os”, mener Steen Vallentin, der særligt noterer sig, hvordan samhandel bliver mere kompliceret.

“Det er jo desværre indlysende, at alle lande ikke bekender sig til vores opfattelse af demokrati. Som mere totalitære systemer vinder gehør, ændrer vilkårene for samhandlen sig jo. Alt bliver mere politisk og dermed mere kompliceret. Det skal man vænne sig til som topleder.”
Et tydeligt eksempel er forsyningskæderne, hvor alle topledere tænker i forkortede og mindre sårbare forsyningskæder.

“Jeg kan give et eksempel. Vi har haft et stort fokus på at maksimere effektivitet, hvor globaliseringen har været afgørende. Men i dag er det ikke kun effektivitet. Det er i meget højere grad resiliens, eller modstandskraft, der er afgørende. Og det er ikke kun mere besværligt, det er bestemt også dyrere”, understreger Steen Vallentin, der ser dette ændrede fokus som et af de mest markante perspektiver i den store omstilling.

 

Wake-up call: Forblændet af vores egen dagsorden

Et andet stort tema er selve forestillingen om, hvordan verden ser ud. VL Døgnet havde et vist fokus på, hvordan Europa er presset. Og dermed også hvordan de europæiske idealer er under pres.

“Hvis jeg skal være lidt firkantet, så kan man sige, at vi i Danmark og i Europa i nogen grad har og er forblændede af vores egen dagsorden. Vi er såkaldt privilegie-blinde, og det er rigtigt svært for os at komme ud af den opfattelse. Og ikke nok med det: Hvad er vi egentlig parate til at give køb på? Hvad vil vi ofre? Og dermed: Hvad er mulighederne for, at vi kan komme i mål med vores store idealer om f.eks. bæredygtighed osv.? Tag bare temaet om den overflod, som vi har vænnet os til gennem de sidste mange år. Vi er blevet rigere og rigere i vores del af verden, mens uligheden samtidig er steget. Og nu oplever vi så en knaphed, som er noget helt nyt for os. Knaphed på f.eks. arbejdskraft og knaphed på de relevante kompetencer”, uddyber Steen Vallentin.

Det er meget store spørgsmål, som toplederen skal orientere sig mod. I en tid, hvor de grundlæggende perspektiver ændrer sig. Og der er mange iboende dilemmaer.
“På den måde satte VL Døgnet en meget relevant og uhyre spændende dagsorden for de danske topledere. Jeg tror ikke, at det som sådan var et wake-up call, men jeg tror bestemt, at det blev tydeligt, at den geopolitiske situation påvirker os alle”, slutter Steen Vallentin.

Vil du vide mere – vil du gense højdepunkter fra VL Døgnet 2023?

Se optagelser af alle oplæg her.

Se et udpluk af dagens fotos her.

Se en stemningsvideo fra dagen her.

Grundlæggende perspektiv på verden er i markant forandring

Steen Vallentin ser en række spændende dynamikker udspille sig, som vil præge virksomhedernes liv i de kommende år eller endda årtier. En række af de grundlæggende forestillinger om, hvordan verden ser ud, er under voldsom forandring.

Det er temaer som
Mindre vs. Mere
Unipolar vs. Multipolar
Overflod vs. Knaphed
Handel vs. Politik
Demokrati vs. Totalitarisme
Enkel vs. Kompliceret
Effektivitet vs. Modstandskraft

Reportage fra VL Døgnet: Hvordan vil det ende? Sådan her…

Se med her

Reportage fra VL Døgnet: Hvordan vil det ende? Sådan her…

Reportage fra VL Døgnet: Hvordan vil det ende? Sådan her…

Reportage fra VL Døgnet: Hvordan vil det ende? Sådan her…

10. juni 2023

VL Døgnet 2023 var fuld af spændende indsigter. Mere end 600 VL-medlemmer var fuldt optagede af mange forskellige bud på at forstå verdens orden – og hvordan man som ledelse står rustet. En af hovedpointerne kom tidligt på dagen på spørgsmålet om, hvordan det vil ende. Og det lakoniske svar var: “sådan her”.

Af Anders Monrad Rendtorff

Stabilitet trods alt

VL Døgnet var i år præget af en perlerække af dygtige topledere og estimerede globale iagttagere på talerstolen. Derfor foregik store dele af programmet i øvrigt på engelsk. VL Døgnet startede med et nøgternt blik på den globale situation. Nader Mousavizadeh, VL1, Founding Partner & CEO hos Macro Advisory Partners, lagde ud med et ganske usentimentalt perspektiv på verdenssituationen. Blandt hans spændende oneliners var at ”verden er stabil i sin ustabilitet”… Temaet for VL Døgnet var ”Navigating Uncertainty” og har klart til grund, at verden er aldeles uforudsigelig. Naders pointe var dels, at det er da rigtigt. Men han pointerede samtidig, at den grundlæggende konflikt mellem USA og Kina i sin natur også er den store stabilisator. Og derfor var hans forudsigelse omkring den geopolitiske uro da også, at vi allerede nu ser det såkaldte end-game. Og selv om den forudsigelighed kan føles som en lille smule trøst, så var hans pointe samtidig, at denne konflikt påvirker stort set alt.

 

Europa under pres

Philipp Hildebrand er Vice Chairman hos Blackrock og er således en af de mest magtfulde investorer globalt. Hans analyse af den globale situation matchede Nader Mousavizadehs. Konflikten mellem USA og Kina er det altoverskyggende fokus. Og derfor skal særligt Europa være endog meget opmærksom. Europa kan risikere at blive en (ubetydelig) brik i spillet mellem de helt store.

Jakob Stausholm, Executive Director & CEO, Rio Tinto, var på samme linje. Han noterede sig Europas de-industrialisering som et hovedproblem i den globale konkurrence. ”The West has been out-competed”, lød det fra Jacob Stausholm, som er en af de højst placerede danske topledere i en global virksomhed.

 

Kina vil ikke udvikle sig som Rusland

Gennem hele VL Døgnet var der fokus på Kina, på Rusland og på, hvordan disse store geopolitiske temaer påvirker alt og alle, også de mange repræsentanter for de danske virksomheder, der var til stede. Men hvordan skal man se på Kina? Skal man frygte en situation som den, vi oplever i Rusland?

“No, China cannot happen like in Russia. It is too big, it is too impactful”, lød det fra Alexander Lacik, VL46, President og CEO hos Pandora. Og argumentet var såre praktisk: “The World cannot do a stand-still”. Eller med andre ord; der er så mange gensidige afhængigheder, at det – ifølge Alexander Lacik – er urealistisk at forestille sig, at tingene går i stå.

I det lys er der sikkert mange, der ser Ukraine-krigen som en regional konflikt, der dog har meget store symbolske og praktiske implikationer. Men ikke for alvor ryster verdensordenen, der med Nader Mousavizadehs ord er relativt stabil i sin grundlæggende ustabilitet.

Steen Vallentin om VL Døgnet 2023: Vores forståelse af verden er nødt til at ændre sig

Læs mere

Hvordan skal ledere håndtere kriser?

Jakob Stausholm viste sin enkle opskrift på, hvordan ledere skal håndtere kriser. Det ser enkelt ud, men hvert af de nedenstående punkter er jo ganske krævende. For har du grundlæggende styr på din kultur, dit DNA, som ultimativt er afgørende for følgeskab og opbakning? At kende sin strategi er heller ikke banalt. Og endelig skal man forstå, hvordan man implementerer. Igen en kæmpe opgave, som mange ledere har uendeligt svært ved. Og i lyset af den dilemma-survey, som VL har foretaget i samarbejde med CBS og præsenteret på VL Døgnet, som fandt frem til et herskende fravær af enighed i direktionerne, er der grund til at være særligt opmærksom som leder.

  • Know who you are
  • Know your strategy
  • Know how to implement

Men der er også den mere praktiske og pragmatiske tilgang.

Da Jens Bjørn Andersen, VL46, CEO hos DSV, i dagens anden paneldebat blev spurgt til, om han arbejder med contingency plans, var det enkle og nøgterne svar: ”not really. You can´t have plans for everything.” Men hvad gør man så? Jens Bjørn Andersen vil hellere have “a strong management team around me”.

VL-medlemmer fik inspiration

Farhan Boota, VL11, CFO hos Nexus Ambition

”VL Døgnet 2023 er et fantastisk forum til at mødes med andre ledere og få inspiration fra andre lederes erfaringer og viden. De fremtrædende keynote-speakers og paneldeltagere giver et unikt indblik i, hvordan de håndterer de respektive ledelsesudfordringer. Det er meget lærerigt og giver en del til eftertanke i forhold til ens egen ledelsesværktøjer. På VL Døgnet 2023 var det spændende at høre, hvordan drastiske forandringer kan imødegås med en stærk virksomhedskultur, gode ledelsesteams og en klar vision. Det understregede for mig vigtigheden i aktivt at opbygge en stærk virksomhedskultur og et stærkt ledelsesteam.”

Europa er sårbar og superafhængig

Casper Klynge, VL4, vicedirektør hos Dansk Erhverv

”Hen mod slutningen af paneldiskussionen sagde Philipp Hildebrand noget i retning af: ’Jeg arbejder for at amerikansk firma, men jeg er jo europæer – og stolt af det. Så hvis jeg tager min corporate hat af, vil jeg sige følgende: Jeg er bekymret for Europa. Jeg er bekymret for europæisk vækst og jobskabelse. Det handler ikke kun om Kina. Vi skal ikke være naive. USA vil udnytte enhver svaghed. Politisk og forretningsmæssigt.’

Jeg synes, at det er et meget vigtigt og meget modigt budskab fra en Blackrock-Executive. For Europa er superafhængig, og hvis vi ikke passer på, bliver vi rullet over. Vi er ganske enkelt afhængige af masser af ikke-europæiske ’ting’. Det er råvarer. Det er afhængighed af energi, som vi oplevede med den russiske gas. Det er teknologi. For eksempel ikke-europæisk teknologi a la store sprogmodeller og AI mere generelt. Og så er det ikke mindst investeringer.”

Rekordhøj deltagelse på VL Døgnet

Ida Bratting Kongsted, VL16, administrerende direktør hos VL

”Det har været helt fantastisk at opleve den store interesse for dette års VL Døgn. Mere end 700 VL-medlemmer havde tilmeldt sig – og det betød jo, at vi var proppet til randen. Tilmed har entusiasmen været stor, og rigtig mange har sagt til mig, at med det emne må de bare ikke gå glip af VL Døgnet. Den efterfølgende evaluering peger da også på, at tilfredsheden generelt har været i top. Det er jeg rigtig glad for.”

Erhvervsministeren på VL Døgnet 2023

Erhvervsministeren på VL Døgnet 2023

Erhvervsministeren på VL Døgnet 2023

25. maj 2023

Du har måske allerede hørt erhvervsminister Morten Bødskov i første episode af podcasten VL Insights. Nu deltager ministeren også på VL Døgnet den 31. maj for at give et opdateret nationalt overblik over de geopolitiske udfordringer, danske virksomhedsledere står over for.

VL Døgnet 2023 giver dig både det store globale overblik og konkrete input til din ledelse af dilemmaer i hverdagen. Så på alle måder tager VL Døgnet 2023 pulsen på verden af i dag. Årets tema ”Navigating Uncertainty” er det overordnede fokus; altså med andre ord – hvordan navigerer vi som virksomhedsledere i denne usikre tid – i praksis?

Vi har sammensat et stærkt program, der gennem en spændende og dynamisk dag sammen med over 600 VL-medlemmer giver indsigt, inspiration og også nogle konkrete ledelsesmæssige greb med i rygsækken.

For at give et højaktuelt overblik fra den danske politiske scene, har vi den ære at få besøg af erhvervsminister Morten Bødskov, som ud fra både lokale og geopolitiske perspektiver forholder sig til den nuværende erhvervspolitik som beskrevet i regeringsgrundlaget.

De globale spændinger stiger. Der går en lige linje fra nedskydningen af en luftballon over Nordamerika til problemerne for danske virksomheder med at få forsyningskæderne til at hænge sammen. Verden er forandret. Den globalisering vi kendte for bare få år siden, udvikler sig stadig mere til en regionalisering af bl.a. erhvervspolitikken. I EU er industripolitik, statsstøtte og kritiske afhængigheder øverst på dagsordenen. Det stiller nye krav til erhvervspolitikken og samarbejdet mellem politikere, erhvervsliv og virksomheder. Konsekvenser?

Det og meget mere vil erhvervsministeren gå i dybden med til VL Døgnet den 31. maj.

Du har måske allerede hørt erhvervsministeren i første episode af podcasten VL Insights. I samtale med Lisbeth Knudsen og John Wagner fra VL’s bestyrelse kommer Morten Bødskov med sit bud på, om vi kan se frem mod en årelang global recession og giver samtidig en forklaring på, hvorfor erhvervspolitik er blevet sikkerhedspolitik.

Hvis du ikke kan være med til VL Døgnet?


Der er mere end 600 tilmeldte VL-medlemmer, så VL Døgnet tegner bestemt til at blive et tilløbsstykke. Men hvis du ikke kan være med, så kan du stadig opleve indholdet. Vi videooptager VL Døgnet og stiller keynotes og paneldebatter til rådighed for dig hurtigt efter VL Døgnet.

VL Insights: Danmark ifølge erhvervsministeren

Lyt med her

Mød VL Insights på VL Døgnet 2023

Læs mere

VL Døgnet byder på spændende live-cases om svære dilemmaer

Læs mere

Se hele programmet for VL Døgnet 2023