VL Døgnet: Nyt og anderledes

VL har i de seneste uger, af gode grunde, haft stor fokus på krigen i Ukraine. Vi har lavet en virtuel særepisode om Ukraine krisens betydning for danske virksomheder, vi har lavet en survey til VL-medlemmer og senest et ZOOM-møde, hvor medlemmer kan diskutere de mange dilemmaer. Vi har samtidig haft fokus på at understrege VL´s internationale rækkevidde. Og her i denne artikel har vi en snak med Aage V. Nielsen fra VL76, der har boet og levet i Moskva i næsten 30 år. Hvad er hans situationsbillede, og er der gode råd til danske virksomheder?

Af Anders Monrad Rendtorff

Det er bestemt ikke nemt at være en dansk virksomhed i Rusland og i Moskva i disse tider. Ifølge Aage V. Nielsen, der har boet og drevet virksomhed i Moskva i næsten 30 år, er der blot 3 danskere tilbage af den ellers solide VL76.

• ”Vi er bestemt i et vadested lige nu. Jeg har gennem årene oplevet et antal kriser, som vi er kommet igennem. Eksempelvis krigene i Tjetjenien i 95 og 99, Kasakajev-sagen i 2003 og senest KRIM i 2014, hvor vi oplevede stramme sanktioner. Men denne gang er mere dramatisk, mere radikal – og det er meget svært at forudse, hvad der kan ske”, fortæller Aage V. Nielsen over en WhatsApp-forbindelse til Moskva.

Informationsniveauet afhænger af alder

Men hvad er egentligt situationen, set med russiske øjne?

• ”På mange måder er situationen her i Moskva pt. normal. Men jeg ser dog eksempler på, at nogle varegrupper kan være udsolgt. Men det vil jeg ikke dramatisere. Foreløbigt er butikkerne velforsynede, og på TV forsikrer man befolkningen om, at der ikke bliver nogen varemangel. Hverdagslivet er faktisk nogenlunde normalt”, fortæller Aage.

Til gengæld er det meget forskelligt, hvordan russerne bliver informeret. Der er ifølge Aage en tydelig forskel på aldersgrupper.

• ”Hvis man er ældre, og dermed ofte blot ser det nationale tv, så ser man bestemt ikke mange ødelæggelser. Og det former jo opfattelsen af situationen. Hvis man derimod får sine nyheder over internettet, er informationerne langt mere nuancerede. Og det er særligt de yngre generationer, der derfor – i princippet – er mere oplyste. Mit bud er, at mere end halvdelen ikke er synderligt oplyste om situationen i vestlig forstand”.

Det gode råd? Træd vande i nogle måneder

Løfter man blikket til et virksomhedsniveau, er der selvfølgelig ingen klare svar. Og det kommer der heller ikke på den korte bane.

• ”Hvis jeg bliver spurgt om et godt råd til danske virksomheder, vil jeg sige: Træd vande så godt man kan. For at vinde tid til at vurdere, hvor tingene bevæger sig hen”, siger Aage V. Nielsen. Det har vist sig nyttigt under de tidligere kriser.

Mange danske virksomheder lukker dele af operationen ned, men ikke alt. Der er over de sidste mange år foretaget meget store investeringer i Rusland. Og Rusland har udviklet sig til at være et betydeligt og lønsomt marked for mange. Ikke mindst fordi russerne har været villige til at betale for kvalitet.

• ”Der er mange udfordringer lige nu. Ikke mindst EU og de amerikanske sanktioner. Fly og flyreservedele sanktioner, samt lukning af de civile luftrum i Europa (og USA) rammer. Sanktionerne i sig selv vil ramme, men der mangler præciseringer, hvilket også var tilfældet i 2014. Den private transport embargo fra de store internationale transportører, og som ikke er en del af de politisk bestemte sanktionerer, er pt. det største problem for virksomhederne. Det rammer alle – og i øvrigt begge veje. Snakken om russisk nationalisering vurderer jeg til ikke at være særlig realistisk, medmindre Vesten begynder at konfiskere og ikke blot beslaglægge russiske aktiver i udlandet. Den indledende debat er siden blev blødt noget op”, vurderer Aage V. Nielsen.

Husk – det er en konflikt mellem broderfolk. Ukrainere og russere er gift med hinanden

Det kulturelle aspekt er nok en overset faktor i krigen. Det er på mange måder en blodig konflikt mellem broderfolk, som selvsagt præger store dele af befolkningen.

• ”Mange ukrainere og russere er jo giftet ind i hinandens familier og har familiemæssige relationer på kryds og tværs. Det gør konflikten endnu mere ubærlig. Jeg har oplevet russiske topledere være på grådens rand, når talen falder på konflikten. Min fornemmelse er, at det påvirker stemningen betydeligt”, pointerer Aage V. Nielsen

Og atom-truslen?

Et af de helt store spørgsmål om krigen er naturligvis spørgsmålet om Putin selv – og om risikoen for at atomvåben bringes i spil.

• ”Det er et rigtigt godt spørgsmål”, svarer Aage V. Nielsen. ”For situationen er meget uforudsigelig, men jeg vurderer risikoen til at være minimal”.
• ”Putin er jo rationel i den forstand, at hans historiske forståelse, som han beskrev i et langt essay i juli sidste år, er meget klar og tydelig. Han forfølger entydigt sit eget rationale, som er, at den nuværende situation med Ukraine er kunstig, og derfor skal rettes op. Men hvordan det vil udvikle sig, er helt uforudsigeligt”.

Og til atomtruslen, siger Aage V. Nielsen:

• ”Jeg har ingen ide om det. Så lad mig blot sige som Aksel Larsen engang sagde”: ”I politik skal man aldrig sige aldrig”, afslutter Aage V. Nielsen.

Mange danske virksomheder er allerede påvirket

VL udsendte fredag den 18. marts 2022 et spørgeskema til alle VL-medlemmer. VL har modtaget 278 besvarelser. Hovedresultaterne er:

• Næsten 60% er økonomisk påvirket af krisen
• Hovedårsager er særligt prisstigninger på råstoffer og energi og dernæst påvirkning af salg
• 15% af medlemmerne har medarbejdere ansat i Ukraine, Rusland eller HvideRusland. Af dem er ca. 13.000 fastansatte.
• Mange VL-medlemmer ønsker mulighed for at erfaringsudveksle og drøfte meget praktiske dilemmaer.

Det betyder med andre ord, at krigen i Ukraine allerede sætter markante spor for vores danske virksomheder. Og hvis ikke den økonomiske regning er stor endnu, så er krigen nået frem til Direktionen. For krigen sætter agendaen på mange forskellige måder. Helt praktisk, hvis man har medarbejdere i de berørte områder, hvis man skal transportere varer frem og tilbage, og hvis man er bekymret for sin it-sikkerhed.
 

Praktiske spørgsmål og dybe dilemmaer

Der var 33 tilmeldte VL-medlemmer til et virtuelt morgenmøde om Ukraine-krigen onsdag d. 23. marts. VL-bestyrelsesformand Lisbeth Knudsen og bestyrelsesmedlem Niels Lundorff, der bor i Polen og er med i VL88, havde taget initiativet til mødet.
Morgenmødet demonstrerede det store behov for at udveksle erfaringer. Hovedparten af deltagerne i mødet var direkte berørt af operationer i Polen, Ukraine eller Rusland, mens andre var med på mødet, grundet den naturligt store bevågenhed.
Emnerne og dilemmaerne spændte vidt; fra den økonomiske påvirkning, håndtering af medarbejdere, cyber-sikkerhed og drøftelse af sanktionerne til de mere etiske/moralske dilemmaer.
De fleste oplevede, at de forskellige temaer hang sammen. Mest konkret var beretningerne om medarbejdersituationen i de berørte lande. Hvordan håndterer man det, som en lille organisation? Hvordan kan man hjælpe bedst? Og hvad er de foreløbige erfaringer med, hvordan medarbejderne reagerer?
Også forholdet til Rusland og holdninger til det etiske dilemma om, at fortsætte aktiviteter eller stoppe dem, blev berørt på mødet. Det fremgik meget klart, at den offentlige holdning til det etiske spørgsmål spiller en stor rolle for virksomhederne og deres kunder. Og endelig var der et stort fokus på at identificere relevante organisationer, eller bare på hvor man kan finde relevant information om, hvordan man skal forholde sig i de givne situationer.
 

VL-forum for involverede og interesserede VL-medlemmer

VL har, som resultat af ovenstående møde, lanceret en side, hvor der som virksomhedsleder er nyttig information at hente og mulighed for at deltage i drøftelser eller række ud efter andre VL-medlemmer https://vl.dk/krigen-i-ukraine/ (Siden er under udarbejdelse).

VL afholdte torsdag d. 17. marts en særepisode om krigen i Ukraine. Clement Kjersgaard bød til debat om krigens betydning for både energiforsyning og cyber-sikkerhed. Det var et stærkt panel, der med kort varsel havde stillet op til den spændende og relevante debat om krigens betydning for danske virksomheder. Mød Marlene Wind, Professor og direktør for Centre for European Politics, Københavns Universitet, Thomas Egebo, CEO for Energinet og medlem af VL16; Casper Klynge, VP for European Government Affairs i Microsoft og Thomas Lund-Sørensen, Partner i Macro Advisory Partners.

Panelet fik debatteret de helt store globale temaer som dynamikken mellem Kina, Rusland og USA, energipolitik, der er blevet til geo- og sikkerhedspolitik, og ikke mindst hvordan Europa trods de svære tider kan øjne håb om styrket samarbejde. Er du en mindre virksomhed i Danmark, var der to tydelige budskaber: Få nu oprustet på it-sikkerheden og ikke mindst: En virksomhed kan ikke længere være neutral. Der er ganske enkelt øgede krav til, at enhver virksomhed er bevidst om sit moralske – og derfor også sit politiske – værdisæt.

Af Anders Monrad Rendtorff

En virksomheds adfærd er nu politisk

Globalisering er et af de helt store temaer i forlængelse af krigen i Ukraine. Er årtiers fokus på den grænseløse globalisering slået tilbage til start? Bliver der i stedet en række globale sektorer med hver sine regler og værdier? Og hvordan skal den enkelte virksomhed navigere i den verden?

• Virksomhederne får det vanskeligere, fordi globaliseringen har fået en kæp i hjulet, fortalte Marlene Wind. Tilliden har lidt et knæk, og det bliver vigtigt, at virksomhederne er mindre naive, og mere bevidste om deres egne værdier. Ikke mindst overfor spillere, der har andre værdisæt. Og det betyder ganske enkelt øgede krav til virksomheder om et moralsk værdisæt.

Det er blevet stimuleret af civilsamfundets øgede mobilisering.

• Vi har oplevet i den seneste tid, hvor afgørende civilsamfundets øgede krav til virksomhedernes adfærd er. Virksomhederne kan ikke længere være neutrale, understregede Casper Klynge, der arbejder i Bruxelles for Microsoft. Casper berettede, hvordan han over den seneste periode har oplevet, hvordan institutioner og den private sektor er kommet endnu tættere på hinanden omkring de store emner.
• Det hele hænger jo sammen. Geopolitik, energi, klima, cyber-sikkerhed –og problemerne kan kun løses, hvis den private sektor og institutioner arbejder tæt sammen. Det er der aktuelt meget stor appetit på, men det kræver jo, at man tager stilling og er på den ”rigtige” side af historien, som Casper Klynge udtrykker det.

Få nu oprustet din cyber-sikkerhed

Krig er ikke bare krig. Den hybride krigsførelse gør, at alle bliver involveret. Panelet gav et par tankevækkende tal til at kickstarte drøftelsen om cyber-sikkerhed.

Fra 2018 til 2021 registrerede Microsoft 20.000 indikationer om koordinerede angreb mod sine kunder. De sidste 6 måneder var der 40.000 indikationer. Og i den seneste periode har Microsoft registreret en 10-dobling af angreb på den digitale infrastruktur i Ukraine. Det fylder altså meget, og i stigende grad. Så hvordan er danske virksomheder rustet til cyber-angreb?

• Vi kunne stå bedre, svarede Thomas Lund-Sørensen. Og det var et meget diplomatisk svar. For situationen er ifølge Thomas Lund-Sørensen, at danske virksomheder ikke er stærkt nok rustede. Jo, de større finansielle virksomheder er generelt på et fint sikkerheds-niveau. Så hvis nogen kunne have en interesse i at skade den vestlige verden, så bevæger man sig jo bare videre. Og ender ret hurtigt med den typiske lille eller mellemstore virksomhed. Ikke bare i Danmark, men generelt i den vestlige verden. Så mit enkle råd er: Få nu oprustet på sikkerheden. Det er ofte mindre, men meget basale forhold, der skal skærpes. Det er bestemt overkommeligt. Få det gjort, understregede Thomas Lund-Sørensen.

Håb for styrket sammenhængskraft i Europa

Energi har været det helt store emne i starten af krigen. Det er gået op for alle, hvor afhængig man, i Danmark og i resten af Europa, er af den russiske gas. Men hvordan skal man se på det?

Thomas Egebo er CEO for Energinet og har derfor fingeren på energi-pulsen.

• Det helt store spørgsmål er jo, om gasforsyningen fra Rusland til Europa bliver lukket. Det vil være et meget tydeligt signal, om at vi vil være selvforsynende. Men på den korte bane vil det jo være både dyrt og besværligt. Prisstigninger, rationeringer etc. Men på den anden side er bevægelsen jo stærk. Der er masser af energi-kilder, som vi kan ty til. Det er bare ikke på den korte bane, for det tager tid at omstille. Men netop denne tragiske anledning kan blive anledningen til endnu mere tryk på den grønne omstilling af energi. Det er bestemt mit håb – og mit bedste bud – at det er netop det, der kan styrke sammenholdet og sammenhængen i EU.

Netop dette håbefulde perspektiv delte både Marlene Wind og Casper Klynge. De oplever begge, hvordan stemningen og samtalerne mellem alle aktører i Bruxelles har ændret karakter den seneste måned.

• Der er fokus på enighed. Og der er ingen snak om Brexit. Der er en kæmpe erkendelse af, at vi skal stå sammen. På tværs af EU, på tværs af temaer, på tværs af sektorer, afsluttede Casper Klynge.