Torsdag den 24. oktober var en god dag for VL i Trekantområdet. For der kulminerede et spændende projekt om at samle VL-grupperne i området om et stort event.

”Sidste år drøftede vi i vores egen VL-gruppe, om vi skulle lave noget med de andre VL-grupper i området. Vi kender hinanden på kryds og tværs, sprang ud i det og inviterede 8 VL-grupper til fællesmøde. Knap 100 mødte op for at netværke og for at høre Michael Sjøberg fortælle om, hvordan man håndterer ransomware-angreb”, fortæller initiativtager og primus motor for projektet, Claus Guldager, bestyrelsesleder i VL37 og partner i Andersen Partners Advokatfirma.

Arrangementet var velbesøgt og godt, og man blev derfor enige om at gentage succesen.

”Vi blev enige om at gøre det igen. Vi var 8 VL-grupper, der stod sammen. Vi fik igen arrangeret sponsor-hjælp fra Andersen Partners Advokatfirma og fik arrangeret os med rigtigt gode faciliteter på IBC Innovationsfabrikken i Kolding”, siger Claus Guldager.

Alle var interesserede – men hvad skulle det handle om?

Så én ting var, at de otte VL-grupper i Trekantområdet var interesserede i noget fælles. Men hvad kunne det være? Hvordan skulle det gøres?

”Vi gik classic. Jeg tænkte, at vi var nødt til igen at gøre det til en succes. Så vi valgte at invitere Niels Lunde til et oplæg om de store linjer for en topleder i disse år. Vi tænkte, at der ville være noget for alle på den måde. Og samtidig var det også vigtigt for os, at det blev et godt og stilfuldt møde. Vi kunne være på en rigtig god lokation – Innovationsfabrikken – og der skulle selvfølgelig også være god catering”, fortæller Claus Guldager, der understreger, at det ikke behøver at være et meget svært planlægningsprojekt. Men det er blot afgørende, at konceptet er godt gennemtænkt, og at detaljerne spiller.

”Jeg vil godt understrege, at det jo kan synes indlysende med behov for gode lokaler, men det er bare vigtigt, at det hele spiller. Både i foredragssalen og mulighederne for at netværke både før og efter. Det gjorde det bestemt for os”, fremhæver Claus Guldager.

Man kendte flere, end man troede

Var det så en succes? Hvordan gik det?

Steen Streubel Hansen (også VL37) er områdedirektør for Sydbank og var både med til at planlægge og deltage aktivt i eventet.

”Det var en stor succes. Selve oplægget var fint og relevant. Niels Lunde leverede! Men det vigtigste for os var jo, at man som VL-medlem fik udvidet netop netværket. Det var særligt fint, at der var masser af mulighed for netværk, både før og efter oplægget. Og det bedste var, at mange pludselig kendte nogen fra de andre VL-grupper. Det er ikke så overraskende, når vi holder til i det samme geografiske område. Men det er ganske enkelt en dejlig oplevelse og styrker fællesskabet i VL”, understreger Steen Streubel Hansen.

Mest markant for den netop overståede spørgeundersøgelse for 2024 er, at tilfredsheden i ALLE aspekter af et medlemskab af VL er steget – både i forhold til væsentlighed og udbytte.

Den overordnede tilfredshed med medlemskabet af VL Selskabet og medlemskabet af egen VL-gruppe er igen i år særdeles høj – angiver 89% af de adspurgte respondenter – hvilket ifølge MEGAFON er en bemærkelsesværdig høj samlet tilfredshed. Fremgangen er steget signifikant gennem de seneste 5 år.

Egen VL-gruppe

Samtidig angiver næsten 9 ud af 10 medlemmer (89%), at udbyttet af egen VL-gruppe er meget højt. Udbyttet er således også steget siden analysen i 2022, hvor det allerede lå højt på 86%.

Et særligt bemærkelsesværdigt tal er ligeledes andelen af tilfredse/meget tilfredse med:

• ledelsen af egen VL-gruppe (91%),
• udbytte af at deltage i VL-gruppemøderne (86%) samt
• medlemssammensætningen i VL-gruppen (83%).

Udviklingsområder

Der er selvfølgelig altid plads til forbedring, både fra VL Selskabets centrale side og internt i de respektive VL-grupper. Af fortsatte udviklingsområder angiver VL-medlemmerne primært ønsker om:

• Et øget udbytte af tilhørsforhold ud over VL-gruppemøderne,
• En øget fremmødeprocent til VL-gruppemøderne samt
• VL-gruppens øgede deltagelse i VL Selskabets events.

Resultaterne for den enkelte VL-gruppe benchmarket op mod det samlede VL’s besvarelser er distribueret til de respektive VL-gruppeledere for ca. en måned siden og er netop i denne uge gjort tilgængelige for alle VL-medlemmer i VL Forum under ’Dokumenter’.

Jeg håber, at I vil give jer tid til at læse og reflektere over jeres VL-gruppes besvarelser, og at det vil give anledning til en god drøftelse af, hvad I med fordel kan sætte fokus på i netop jeres VL-gruppe.

Det har været en udsøgt fornøjelse at læse de mange positive resultater og det oplevede udbytte af VL-medlemskabet. Og jeg glæder mig personligt rigtig meget til at fortsætte rejsen og samarbejdet. 

Mange hilsener,

Ida Bratting Kongsted

Adm. direktør, Dansk Selskab for Virksomhedsledelse

At designe, udvikle og producere et VL Døgn er en stor opgave. Og i VL gør vi det selv. For at være tro mod foreningsprincippet ville det være optimalt, at VL-grupperne på skift – og gerne flere sammen – tager ansvaret for VL Døgnet. Samtidig øges kravene hele tiden til kvalitet. Kvalitet af indhold i form af speakers og processer. Kvalitet i form af formater, hvor det alt andet lige er afgørende, at VL-medlemmer bliver aktiveret, engageret og allerhelst involveret. Lokation og alt det praktiske er også et afgørende parameter for tilfredsheden med arrangementet. Og man skal jo også have grupperne og medlemmerne til at møde op, så markedsføring, program og rettidig omhu med information er helt afgørende. Med andre ord: Det er krævende. Og det er sjovt.

VL Døgnet på Egeskov var resultatet af et meget tæt samarbejde mellem VL Selskabet og en håndfuld VL-grupper, der stillede op og etablerede samarbejdet. Det var VL59 og VL102, der tog fat denne gang – med opbakning fra alle de fynske grupper.

VL Nyt har talt med Jens Lunn, VL59, der blev leder for VL Døgnets styregruppe, for at høre hans oplevelser med samarbejdet og hvorfor andre grupper bør overveje at gøre det samme.

Hvorfor valgte du at gå med i arbejdet med VL Døgnet?

”Først og fremmest fordi vi havde et fedt sted at afholde eventet. Men også fordi jeg – som fynbo – følte at vi trængte til at komme væk fra hovedstaden. Og så tænkte jeg, at det ville give et kæmpe netværksboost for mig personligt at kaste mig ud i sådan et projekt, og det har også vist sig at være sandt.”

Hvad bestod arbejdet i? Hvad har været det mest krævende? Og hvor meget tid brugte I?

”Arbejdet har først og fremmest bestået i at komme med gode ideer. Finde stedet hvor VL Døgnet skulle afholdes. Finde et overordnet emne og så være med til at sætte indhold og finde talere. Alt sammen i tæt sparring med VL Selskabet og det nedsatte Advisory Board. Jeg synes ikke der har været noget decideret krævende, men der har været afholdt nogle møder, og jeg har været med til en del styregruppemøder, men altid spændende og interessant.

I styregruppen havde vi forskellige ansvarsområder, men personligt har jeg nok brugt 5 timer om måneden i et års tid. Det er skud fra hoften, men det var i hvert fald overkommeligt.

VL Selskabet forestår alt det administrative og tidskrævende og det praktiske. Både i planlægningsfasen og på selve dagen. De booker alle involverede, hvad enten det er talere, underholdning eller AV-udstyr.”

Hvad har overrasket dig mest i projektet?

”Det har overrasket mig, at VL-organisationen er så optaget af detaljen og er så fokuseret på, at intet må gå galt. Jeg er ikke vant til 0-fejlskulturen, så det skulle jeg lige vænne mig til. Men så er jeg til gengæld overrasket over, at vi kunne få så mange af vores ideer igennem, og jeg er megastolt over, at vi fik udsolgt.”

Hvad har det givet dig? Hvad har det givet din VL-gruppe?

”Det har givet mig et større netværk og en masse nye bekendte. Og så har jeg fået et hav af nye ideer til, hvordan vi skal udvikle vores egen VL-gruppe. Måske holder min gruppe et fælles VL-møde med alle de fynske VL-grupper. Det kunne være en god afslutning på dette forløb.”

Hvad har været det allerbedste ved projektet?

”Det var at stå på Egeskov og mærke den stemning og energi, der opstod på dagen. På trods af dårligt vejr var alle bare virkelig positive og havde Ja-hatten på.”

Hvad er dine tips, tricks og gode råd til andre grupper, der gerne vil være med til at præge VL og de store arrangementer?

”Det vigtigste er at få involveret nogle nøglepersoner fra din egen VL-gruppe. Vi havde samtidig stor fordel af, at vi gik flere grupper sammen. Og så er VL Selskabet absolut mulige at påvirke for gode ideer og skæve påfund. Det er ægte teamwork.”

Hvorfor skal en VL-gruppe overveje at lave et projekt som VL Døgnet?

”For at få indflydelse og skabe nytænkning. Det er svært at skabe nye ideer, hvis det er de samme mennesker, der arrangerer det samme VL Døgn år efter år. Og så er der vel også lidt prestige i at stå med sådan en opgave. Jeg ville skrive det i mit CV, hvis jeg var lidt yngre 😊”

Hvad har du lært om VL?

“Det er et rigtigt stærkt fællesskab. VL er en ordentlig og solid organisation. Et netværk man kan bruge til noget. Men VL er også et sted, der kan trænge til fornyelse og hjælp til at tænke i nye baner.”

Der venter ingen revolutioner med Jesper Nygård i stolen som bestyrelsesleder i Dansk Selskab for Virksomhedsledelse.

”Jeg kommer til at stå på skulderne af det, Lisbeth Knudsen har stået for. Jeg har siddet i bestyrelsen i 5 år med Lisbeth, og hun har været fantastisk. Jeg kommer ikke med nogen revolutioner, men jeg kommer til at videreudvikle butikken på min måde og med fokus på, at vi er et team”, fortæller Jesper Nygård. 

Jesper Nygård blev på VL’s generalforsamling den 2. oktober valgt som ny bestyrelsesleder i stedet for Lisbeth Knudsen, der måtte fratræde pga. vedtægternes bestemmelse om maksimalt seks års bestyrelsesvirke. Da Jesper Nygård allerede har siddet i bestyrelsen i 5 år, bliver hans periode altså kort; kun et år.

”Dansk Selskab for Virksomhedsledelse er jo, trods navnet, en forening. Vores DNA er at levere et topklasse-netværk for virksomhedsledere. Vi har de seneste år udviklet vigtige strategiske spor. Vi skal fortsat være et super relevant topledernetværk – for ledere i privat sektor, offentlig sektor og i civilsamfundet – og vi skal udvikle gode redskaber til den fortsatte rekruttering. Mit fokus vil derudover være at genbesøge den gode governance i bestyrelsen. Vi skal arbejde på de indre linjer og finde frem til best practice for governance. Jeg kan godt lide at arbejde med processer – det er noget af det, jeg er god til og kan bidrage med. Vi skal gøre det nemt for det næste team, der skal tage over om et år”, uddyber den nye bestyrelsesleder og fortsætter:

”Vi er 10 meget kompetente mennesker og en vanvittig dygtig direktør. Det handler om at spille hinanden gode. Og så skal vi lytte til den underskov af kompetente mennesker, VL bygger på. Der er en grund til, at vi er født med to ører og én mund,” siger han.

Årstema skal skabe tillid og få svesken på disken

I forbindelse med generalforsamlingen lanceredes også VL’s nye årstema: Har vi en særlig dansk vækstmodel og nøgle til fremtiden? Og det mener Jesper Nygård, at vi har.

Han tror meget på, at vi har nogle uforløste potentialer i det danske samfund. Vi har, som han siger, et virkelig dygtigt og innovativt erhvervsliv, et meget stærkt civilsamfund og en offentlig sektor med høj faglighed og stor ordentlighed. Tilsammen giver det en meget høj grad af tillid.

”Tillid er en af de vigtigste kapitaler, vi har i Danmark. Du kan ikke købe noget for den i supermarkedet og ikke veksle den for valuta. Men den er en vigtig del af den måde, vi har bygget vores samfund på. Alle tre sektorer kan spille hinanden bedre. I det omfang, vi evner at aflæse hinanden og respektere hinanden. Vi skal forstå, hvorfor det private erhvervsliv har det med at kigge et kvartal frem til næste kvartalsregnskab, den offentlige sektor en valgperiode frem, og civilsamfund et helt liv frem”, fremhæver Jesper Nygård.

Han mener, at vi – når vi løfter i flok – kan meget mere. At vi kan forløse noget internationalt og stort, som også kan bruges til at nedbryde barrierer. Ikke kun i den enkelte sektor, men også på tværs. Det håber han på, at VL’s nye årstema kan bidrage til.

”Jeg er jo sådan en demokrati-romantiker, som altid tror på det bedste i mennesker. Derfor er jeg måske også en smule smånaiv i forhold til f.eks. Putin og Trump. Jeg er meget inspireret af Hal Koch og hans bog Hvad er demokrati? fra 1945. Den handler om, at hvis vi hver eneste dag har fokus på at tale sammen, så får vi en langt større sammenhængskraft.”

”Hvis det her årstema kan få os til at tale mere sammen om, hvad vi kan lære af hinanden, og hvad vi kan samarbejde om, stille de frække spørgsmål, få svesken på disken, og bare åbne en lille smule op, så har vi opnået det, bestyrelsen og jeg gerne vil med dette årstema. Jeg er den optimistiske type. Jeg ser stort set altid glasset halvt fyldt. Min tilgang er omvendt ikke, at alle er perfekte. Ingen er perfekte. Men hvis vi skal blive gode, derefter bedre og til sidst sublime, så kræver det en holistisk tilgang”, pointerer Jesper Nygård.

Lad os starte med slutningen.

Da Lisbeth Knudsen til sidst bad Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen og USA-kommentator på bl.a. TV2, Sofie Rud om at svare på, hvem der vinder det amerikanske præsidentvalg den 5. november, var det første gang, at ordstrømmen fra de to tidligere USA-korrespondenter gik lidt trægt.

”Jeg har lovet mig selv ikke at spå igen. I 2016 troede og forudså jeg som så mange andre, at Hillary Clinton ville vinde,” startede Jakob Nielsen og fortsatte:

”Men jeg kan sige det på den måde, at Donald Trump i hvert fald gør alt, hvad han kan, for at ødelægge det for sig selv med sine mange mærkelige udfald i forhold til at nå midtervælgerne.”

Hertil supplerede Sofie Rud og sagde, at hun skifter mening fra uge til uge.

”Kamala Harris kan godt vinde, men jeg er i tvivl”.

Inflation Reduction Act

De to USA-kendere var til gengæld ikke i tvivl om, hvad både danske og europæiske virksomheder skal håbe på.

”USA er Danmarks største eksportmarked. Trump vil forandre USA. Men virksomhederne har selvsagt brug for forudsigelighed og stabile rammebetingelser. Danske virksomheder skal derfor helt klart håbe på Harris. Med hende vil det være mere ’business as usual’,” sagde Sofie Rud.

Begge eksperter ser store muligheder for danske og europæiske virksomheder i Joe Bidens Inflation Reduction Act fra 2022, USA’s store klimapakke med 369 mia. dollar til klima- og energiomstilling. Den er slet ikke udfoldet helt endnu, og mens Kamala Harris vil videreføre den, gør Donald Trump alt, hvad han kan, for at modarbejde den.

”Pakken vil give næsten ubegrænset adgang til billig, grøn energi,” sagde Sofie Rud.

Jakob Nielsen beskrev de to kandidater som to helt vidt forskellige måder at se verden på:

”Trumps vision er en nationalstat med lukkede grænser. Han vil indføre tariffer på kinesiske varer, fordi han ser handel som et nulsumsspil. Men det vil få priserne til at stige og bremse det amerikanske privatforbrug, som vil sætte USA tilbage og gavne Europa”.

Man kan derimod forvente en verden, vi allerede kender, hvis Kamala Harris vinder valget. Selvom hun ikke vil kopiere Bidens politik, var både Nielsen og Rud overbeviste om, at Harris’ politik på længere sigt vil ligne Bidens. Hun vil dog være nødsaget til at føre en strammere immigrationspolitik, end vi har set de seneste fire år.

Forventer kompromis om immigranter

De to eksperter forventer, at begge præsidentkandidater vil lukke grænserne. De forudser, at der – uanset hvem der vinder – vil komme et nationalt kompromis for at løse de kæmpe udfordringer med immigration.

”Men Trump vil også deportere millioner af illegale immigranter tilbage til, hvor de er kommet fra. USA har ellers netop på grund af de mange immigranter haft en helt unik adgang til billig arbejdskraft. Det vil faktisk gavne Europa, hvis USA mister den adgang,” sagde Sofie Rud.

Med Kamala Harris på præsidentposten forventes, at vi fremover ser et USA som verdens førende supermagt og med et stort ønske om at få indflydelse på udviklingen i hele verden.

Begge eksperter gav i øvrigt også udtryk for, at Kamala Harris – trods manges opfattelse af, at hun har været en svag vicepræsident – vil blive en stærk præsident. Både fordi hun er kvalificeret, og fordi hun vil være omgivet af dygtige politikudviklere og rådgivere.

Begge havde stor tiltro til Harris’ evner, men kun tiden kan vise, hvordan de kommende fire år vil forme sig med Harris i spidsen. Især Jakob Nielsen var optimistisk i forhold til, at hun med det rette lederskab kan være med til at hele det meget splittede Amerika.

Se hele debatten her.

Behov for øget samarbejde på tværs af sektorer

Sådan lød konklusionen på debattens første del, som fokuserede på den danske vækstmodel, og hvorvidt den kan bidrage til at løse nutidens og fremtidens store udfordringer.

I salen var 130 fremmødte VL-medlemmer, og andre deltog virtuelt. Jakob Riis, CEO hos Falck, lagde hårdt ud med en betragtning fra hans eget domæne, sundhedssektoren. Ifølge ham kan den stærke offentlige sektor, som kendetegner den danske model, nemlig også være en hæmsko for innovation og agilitet i sundhedssektoren:

“Lige nu er det sådan, at man i det offentlige kun udbyder løsninger, man ikke selv kan løse. Men hvorfor ikke samarbejde om mere innovative løsningsmodeller? Det er håbløst gammeldags, og det står i vejen for nye og måske bedre løsninger fra den private sektor,” sagde Jakob Riis.

Det var et standpunkt, som især Kathrine Forsberg, adm. direktør hos Atea, bakkede op om. Hun fremhævede, at en gentænkning af den danske vækstmodel er et must for at kunne imødekomme de udfordringer, vi står over for som samfund.  Jesper Nygård, adm. direktør hos Realdania, forholdt sig mere optimistisk:

”Vi skal også anerkende, at vi i Danmark står utroligt stærkt i forhold til andre steder i verden. Vi har en helt unik tillid mellem den offentlige og private sektor og civilsamfundet. Den offentlige sektor er stærk til at skabe forudsætningerne for, at erhvervslivet kan skabe en fantastisk vækst,” sagde Jesper Nygård, samtidig med at han anerkendte, at det kan blive endnu bedre, end tilfældet er i dag.

Kathrine Forsberg fremhævede i den sammenhæng Norge, som har et krav om, at mindst 30 procent af de investeringer, det offentlige laver, skal være inden for den grønne omstilling. Et ambitionsniveau, både hun og de to andre paneldeltagere savner i Danmark.

Vores ledelsesmodel er stærk – men ikke perfekt

I debattens anden del var den danske ledelsesmodel i fokus. En model, som er lovprist, hvilket ifølge Kathrine Forsberg dog er vigtigt ikke at lade sig forblænde af:

”Vi skal turde udfordre den, og der skal nye kompetencer til. De unge vil noget purpose-drevet, og der kan vi godt pakke vores corporate præsentationer væk. Når vi f.eks. snakker om den hybride arbejdsplads – hvad er vores kompetencer i at spotte talent på distancen så? Og ender vi stadig med at forfremme dem, der går sent og møder tidligt?” spurgte Kathrine Forsberg.

Hun mente, at det kræver, at vi skal være mere nysgerrige på, hvilke kompetencer der bliver nødvendige fremadrettet. Det kunne resten af panelet godt tilslutte sig.

Når det kommer til diversitet og kønsbalance, var panelet ligeledes enige. Her er Danmark slet ikke kommet langt nok.

”Her er vi håbløst bagefter, og det skal vi simpelthen have fikset,” lød det fra Jakob Riis, hvorpå moderator Lisbeth Knudsen hurtigt skød ind: ”Har I selv fikset det, Jakob?”

”Det har vi. Næsten, i hvert fald. Vi skal have en 60-40 balance, inden vi går ud af 2024, og vi er næsten i mål.”

Et årstema, der engagerer VL-grupperne

Formålet med at afholde et Årstema-kickoff er at starte en debat ude i VL-grupperne, og det er noget, flere af de deltagende medlemmer fremhævede efter debatten.

”Jeg synes, at det har været en helt fantastisk dag. Lidt en ledelseskindhest, hvor man får mere, end man forventer og også bliver skubbet lidt til. Der har været mange fine nuancer, og det synes jeg også, man kan høre på de debatter, folk har herefter,” sagde Christina Weber, VL66, da VL Nyt fangede hende efterfølgende.

Helle Halken, VL-gruppeleder for VL25, som så med online, blev også inspireret:

”Godt og professionelt setup til VL’s Årstema-kickoff og Generalforsamling 2024. Både generalforsamlingen og de efterfølgende debatter var informative og værdiskabende og gav god inspiration til videre refleksion og debat i vores lokale VL-grupper.”

Se eller gense hele debatten her og få både fakta og anekdoter, et godt grin og en engageret bramfri debat.

Helle Dalgaard, VL84, og Lita von Benzon har i forsommeren afsluttet deres MBA-forløb med en afhandling, der fokuserer på AI i et ledelsesperspektiv. Emnet passer perfekt ind i det Årstema om AI & ledelse, som VL Nyt har fokuseret på det seneste års tid. Derfor er det velkomment med et både praktisk og akademisk bidrag til den vidensopbygning, som foregår hos de danske ledelser.

De er begge meget nøgterne, når de beskriver udgangspunktet for AI i de danske virksomheders og organisationers topledelse.

”Jo, der er bevidsthed om AI og dens betydning, men vores entydige indtryk er, at danske ledere ikke er klar. Danske ledere er overvejende drevet af frygt. Dels for at ikke at være med. Dels for at gøre sig sårbare”, fortæller Helle Dalgaard og Lita von Benzon og refererer konkret til analysen i afhandlingen (se boks med metode).

”De fleste deltagere i vores analyse har kun overfladisk viden om mange AI-emner. De adspurgte respondenter udtrykker usikkerhed om, hvordan de skal håndtere AI med hensyn til styring og udnyttelse af mulighederne”, uddyber Lita von Benzon og Helle Dalgaard.

Det er ikke overraskende, set i lyset af debatten i den seneste tid. Men de to erfarne ledere bringer et par nye centrale perspektiver ind i debatten, baseret på deres analyse.

Ledelsen skal justere sit perspektiv

Der er to vigtige perspektiver, som Lita von Benzon og Helle Dalgaard mener, at de danske ledere med fordel kan anvende.

”Det første er, at ledelsen af AI skal ses i et forandringsperspektiv. Vel at mærke et perspektiv, hvor forandring ikke er episodisk, hvor forestillingen er, at man som organisation kan returnere til en form for ro. Nej, det findes ikke mere. Man er aldrig færdig. Det er en kliche, men ikke desto mindre rigtigt. Forandring er en konstant”, understreger de to ledere og fortsætter:

”Det andet perspektiv er Udefra-Ind. Man skal som ledelse i langt højere grad tage sit udgangspunkt i det ydre, i de faktorer, som grundlæggende driver forandringerne. Det kan igen synes banalt, men vores tydelige oplevelse er, at ledelserne i alt for stor udstrækning tænker Indefra-Ud. Og så får man altså ikke fat i det store billede.”

Ny model tilbyder struktureret metode til at udvikle, implementere og vedligeholde AI-strategi

Højdepunktet i afhandlingen er en ny metode, som Helle Dalgaard og Lita von Benzon har udviklet i forløbet. Den kaldes AI Readiness Process Framework (RPF) og er kort fortalt en model i seks faser, der meget instruktivt kan hjælpe en ledelse med den strategisk proces omkring AI.

”Modenheden i ledelsen er ikke høj nok. Heller ikke i bestyrelsen. Derfor tror vi, at modellen kan være hjælpsom til at komme i gang på en struktureret måde, der tager vores hovedprincipper alvorligt. Nemlig at vi skal forstå AI mere grundlæggende, og at vi skal lede i et forandringsperspektiv”, siger Lita von Benzon og Helle Dalgaard, der afslutter med et meget kontant råd:

”Vi vil råde organisationer til at bruge RPF til at fremme innovation og sætte et ledelsesteam og en bestyrelse, der er i stand til at navigere i en fremtid formet af AI og blive klar og forblive relevant. 

Corona var en svær tid for mange VL-grupper. Det var vanskeligere at opretholde frekvensen i møderne, det tekniske set-up kunne være udfordrende, og mange ledere havde bestemt også andre ting at tænke på. Og netop corona-situationen fik VL-gruppeledelsen i VL63 i Horsens til at tænke over situationen for gruppen.

”Der var ikke meget aktivitet i den periode”, fortæller Niels-Ove Mølhave, der selv på bagkant af coronaen netop var tiltrådt som VL-gruppeleder for VL63, og fortsætter:

”Vi var en håndfuld ildsjæle i VL63, der var enige om, at vi nok var nødt til at kickstarte gruppen, da verden blev en smule mere normal igen. Vi var i en situation, hvor der var kommet lidt mere fokus på hygge og mindre fokus på det faglige og på ledelse. Samtidig var vi egentlig medlemmer nok – ca. 45 – men mange var blevet ældre, og andre bidrog nok for lidt. Så vi havde nogle udviklingspunkter, vi gerne ville sætte fokus på.”

Møderne fik struktur

Den første prioritet for bestyrelsen i VL63 var at finde sammen igen. Fysiske møder skulle hjælpe til at genskabe stemningen, og samtidig skulle gruppen have et kompetencemæssigt løft.

”Vi valgte i de første år at bruge ekstern hjælp, hvor opgaven var at facilitere vores møder professionelt. Ikke bare et oplæg med efterfølgende god mad og et glas vin, som jo kan være ganske godt. Med tilføjelsen af en facilitator tog vi os modet til at risikere, at nogle medlemmer ville finde den nye form påtaget og måske lidt rundbords-agtig. Men vi var i bestyrelsen enige om, at det måtte koste at tabe de pågældende medlemmer, hvis det kom så vidt. Men vi ville mere med VL63. Vil ville bevare hyggen, men samtidig styrke det faglige og især sætte fokus på ledelse”, fortæller Niels-Ove Mølhave og fortsætter:

”Vi var helt bevidste om, at vi i tråd med grundlaget for VL-gruppernes virke og for at differentiere os fra andre netværk, skulle fokusere og dyrke det faglige og den ledelsesmæssige dimension.”

”Vi satte også møderne mere i system. Vi ville så vidt muligt holder møderne hos vores medlemmer. Vi sørgede for bordkort, så vi ”tvang” medlemmerne til at sidde med nogle, som de ikke kendte så godt. Og så sørgede vi for, at alle kendte datoerne for vores 8 årlige møder i sæsonen i god tid i forvejen. Herunder også den rejse, som gruppen har valgt at lave sammen. Dels tager vi til det årlige VL Døgn, og så var vi 13 medlemmer på tur til Hamborg i efteråret 2023. En tur, der var faglig, men særligt har styrkede det sociale og personlige netværk. Tilsammen skabte det et godt momentum”, fortæller VL-gruppelederen.

Efter ca. to år sagde gruppen farvel til den eksterne facilitator, fordi gruppen nu kunne selv. ”Vi har nu nedsat en gruppe, der skal planlægge vores næste tur i efteråret 2025, og vi satser fremover på en udlandstur hvert andet år.”

”Ja, vi kan selv. Nu er processerne kommet mere i system, og vores medlemmer er glade for den nye kultur i gruppen. Og det er altså ikke os i bestyrelsen, der alene står for møderne. Vi er i denne sæson også lykkedes med at lægge så meget som muligt ud til gruppens medlemmer – og medlemmerne sætter jo en ære i at lave rigtigt gode møder”, siger Niels-Ove Mølhave.

Både fornyelse og foryngelse

Alle grupper vil jo gerne have både fornyelse og foryngelse. Det er i praksis en konstant opgave. Der er altid et vist churn, samtidig med at årene går – pludselig er man blevet ældre. Men hvordan fornyer og forynger man på en struktureret måde?

”Vores mål er at have 40 aktive medlemmer i VL63. Det sikrer, at vi altid er tilstrækkeligt mange til møderne. De sidste år har vi været ca. 60% fremmødte i gennemsnit, og det er vi rigtigt tilfredse med. Medlemmerne har jo rigeligt at gøre, og ingen melder fra af ond vilje. Men vi har da et no-show-gebyr på 500 DKK, hvis man ikke får meldt afbud i tide”, forklarer Niels-Ove Mølhave.

I rekrutteringsperspektivet havde gruppen brug for yngre medlemmer og særligt kvinder – men fortsat med fokus på kompetente medlemmer.  Det med kvinder var en særlig udfordring, da gruppen i lang tid kun havde én kvindelig repræsentant.

”Vi har prioriteret det meget højt. I dag er der 8 kvinder ud af 42 medlemmer, hvilket vi er meget glade for. Jeg er helt overbevist om, at det særligt er vores styrkede struktur, overblik over datoerne, mere fagligt funderede møder – altså i det hele taget en meget mere professionel håndtering af vores gruppe, der har hjulpet os. Jeg synes faktisk, at der er kvinder nok i vores region, men vores set-up har nok ikke tidligere været attraktivt eller interessant nok. Det er det nu – og det er jo selvforstærkende, når de nye medlemmer hurtigt finder sig til rette – og kan anbefale os til andre”, beskriver Niels-Ove Mølhave.

Naturligt at kommunikere eksternt

VL63 har i den seneste periode prioriteret at kommunikere mere om gruppens aktiviteter – særligt møderne. Det er stadig noget, som mange grupper ikke gør sig så meget i, primært af hensyn til diskretion og ønsket om, at netværket er meget fortroligt. Niels-Ove Mølhave har et andet synspunkt på kommunikation om gruppens liv:

”Det er helt naturligt at kommunikere – særligt på LinkedIn, hvor mange af os i forvejen er meget aktive. Jeg kobler mit VL-netværk til mit arbejde. Det er en del af mit professionelle liv, og jeg ser medlemskabet som en styrke. Derfor er det naturligt at kommunikere.”

I praksis laver Niels-Ove Mølhave eller et andet medlem af gruppen et opslag på LinkedIn efter hvert VL-møde. Det indeholder et kort referat af mødets fokus, et par hovedpointer, og så ’tagges’ de medlemmer, der har det fint med det.

”På den måde gør vi vores for at demonstrere, at VL i Horsens er et fagligt og kompetent sted at bruge sin tid. Og det eneste, det kræver, er blot en frivillig i gruppen, der får det gjort. Sådan er er det i alle grupper”, fortæller VL-gruppelederen, der samtidig bemærker, at han ikke har fået så meget som én negativ kommentar til det. Tværtimod.

”Vores LinkedIn-opslag understreger ganske enkelt, at VL er spændende, og at man som medlem får gode oplevelser”, afslutter Niels-Ove Mølhave.