Pernille Halberg Salamon: Vi kan ikke forestille os, hvad AI kan ende med

Pernille Halberg Salamon: Vi kan ikke forestille os, hvad AI kan ende med

VL Årstema 2023/2024: Kræver kunstig intelligens mere intelligent ledelse?

Pernille Halberg Salamon: Vi kan ikke forestille os, hvad AI kan ende med

22. november 2023

Pernille Halberg Salamon, medlem af VL’s Advisory Board, kommunaldirektør i Hørsholm Kommune, medlem af Regeringens Digitaliseringsråd og medlem af VL9, er en erfaren digitaliseringsleder i den offentlige sektor. Som et led i VL Nyts serie om Årstemaet: ”Kræver kunstig intelligens mere intelligens ledelse?” giver Pernille Halberg Salamon her sit perspektiv på kunstig intelligens.

Af Anders Monrad Rendtorff

Pernille Halberg Salamon har været med i digitaliserings-gamet i mange år og har drevet forandringsledelse i en årrække. Hun er både optimistisk og skeptisk over for kunstig intelligens – AI.

”På den ene side har jeg en meget stærk fornemmelse af, at AI er meget anderledes end andre teknologiske nybrud. Det virker sådan. Men på den anden side er jeg stadig lidt afventende. Jeg tror, at der går et stykke tid, før vi for alvor ved, hvad det kommer til at betyde”, fortæller hun.

Hun sidder dog ikke på hænderne, mens hun iagttager udviklingen.

”Umiddelbart ser jeg AI som et kraftfuldt nybrud, som vi skal forholde os til. Jeg ser på den korte bane, at vi som ledere skal være meget fokuserede på data. Det gælder vel ikke bare i den offentlige sektor med det store hensyn til borgere og medarbejdere. Det må gælde alle organisationer. Så oplever jeg et stort behov for omtanke; altså at vi har et bud på, hvor vi kan sætte ind, og hvor vi kan få mest ud af det. Endelig er det vigtigt at skabe erfaringer. Både individuelt og som organisation. Rigtigt gerne i det små, hvor jeg er overbevist om, at disse mange, mindre aktiviteter er med til at drive det mindset, der vil afgøre, i hvilket omfang vi får anvendt AI til at hjælpe os”, forklarer Pernille Halberg Salamon.

En moderne leder skal håndtere både digitalisering og forandring

Netop mindset er et centralt begreb for kommunaldirektøren. For kunstig intelligens handler om digitalisering. Og digitalisering handler i høj grad om forandring. For processer, for medarbejdere, for borgerne. Og også for politikerne. Det stiller store krav til ledelse.

”Som de fleste andre topledere har jeg jo ikke min faglighed inden for IT eller digitalisering. Men det er jo ganske enkelt et vilkår i dag, at man skal arbejde med det. Det er vanskeligt og udfordrende, men der er ingen vej udenom. Samtidig repræsenterer digitalisering en kolossal forandringsopgave. Det er i sig selv en kæmpe opgave at lede stakeholders, at skabe begejstring, at få medarbejdere med. Digitaliseringselementer giver et ekstra lag, fordi forandring i sig selv er vanskeligt. Men mange er jo fremmede over for IT og måske endda skeptiske”, uddyber Pernille Halberg Salamon og påpeger, at der ikke et quick fix, men derimod et langt og sejt træk for at skabe vellykket digitalisering.

Det er afgørende, at man som leder og medarbejder forstår, hvad det er. Man er nødt til at italesætte det, at snakke om det, konstant at blive klogere. Det ender med at skabe et mere proaktivt mindset, som ser både muligheder og begrænsninger. Som forstår teknologien. Det ser jeg som afgørende for, om vi er i stand til at digitalisere.

Tre vigtige ledelsesmæssige perspektiver

Pernille Halberg Salamon ser tre centrale perspektiver i ledelsesopgaven for at drive digitalisering og herunder kunstig intelligens.

”Det første er at bruge digitalisering til at løse de største udfordringer. For mange kommuner er det mangel på arbejdskraft, særligt i velfærdssektoren.  Vi har for få ansøgere til stillingerne, og til nogle stillinger er der slet ingen, der søger. Det betyder, at vi især på ældreområdet er nødt til at bruge dyre vikarer.  I hjemmeplejen havde vi sidste år et kæmpe problem, fordi 10 af vores 15 medarbejdere om aftenen var vikarer. Det er jo ikke en holdbar situation. Heldigvis er det nu blevet bedre, men eksemplet siger noget om det pres, vi oplever.  Og det er ikke længere et teoretisk problem, men en meget konkret udfordring i hverdagen”, fortæller Pernille Halberg Salamon, der har en helt konkret approach:

”Vi har en række digitaliseringsprojekter på ældreområdet, hvor skærmløsninger i ældreplejen er én af de vigtigste. Det er intentionen, at digitalisering skal være med til at skabe mere tid hos den enkelte medarbejder på sigt.”

”Det andet perspektiv er at opbygge kapacitet. Det er et lidt længere perspektiv. Det betyder i praksis, at vi skal udvikle en organisation, der reelt evner at arbejde med digitalisering. Det gælder ikke bare medarbejdere, men i vores tilfælde jo også politikerne. Og her vil jeg understrege, at digitalisering på mange måder er blevet et hot topic eller high policy i fagtermer, der er blevet et væsentligt politisk emne. Det gør det ikke nemmere, men understreger behov for kapacitetsopbygning.”

”Endelig er der mindset. Det lyder måske lidt fluffy, men det er jo afgørende, at man som leder og medarbejder forstår, hvad det er, f.eks. kunstig intelligens, som er meget aktuelt. At ledere er klædt tilstrækkeligt på, og at f.eks. politikere er med. Man er nødt til at italesætte det, at snakke om det, konstant at blive klogere. Det ender med at skabe et mere proaktivt mindset, som ser både muligheder og begrænsninger. Som forstår teknologien. Det ser jeg som en afgørende faktor for, om vi er i stand til at digitalisere”, fortæller Pernille.

Det private kan inspireres af digitaliseringsarbejdet i kommunerne

Det offentlige har af gode grunde mange erfaringer med digitalisering. Det danske velfærdssamfund er i forhold til mange andre lande meget langt med digitalisering, og derfor er mange ledere i sektoren hjemmevante med at arbejde med både forandring og digitalisering. Men hvad kan den private sektor lære af de offentlige ledere?

”Vi har været i gang længe. Og selv om det ikke er alle kommuner, der er store og har en stor udviklingskraft, så har alle kommuner betydelige erfaringer. Så mine to bud vil være 1) hav respekt for data og 2) lær at dele erfaringer på tværs.

Pernille Halberg Salamon understreger, at Hørsholm Kommune ikke kan være frontløbere, men får meget ud af erfaringer fra andre kommuner, f.eks. Københavns Kommune, der i en længere periode har prioriteret udvikling af projekter med fokus på kunstig intelligens.

”Vi har desværre ikke den luksus på så tidligt et stadie at kunne lave store udviklingsprojekter om kunstig intelligens. Men vi har etableret en såkaldt frontløber-gruppe, der afprøver og prioriterer indsigter og opsamling af viden om kunstig intelligens. Det skal senere gøre os i stand til at beslutte, hvor vi som samlet kommune skal fokusere og samtidig gøde jorden for, at vi kan investere det, der skal til. For det er også en pointe: digitalisering kommer ikke uden investeringer”, afslutter Pernille Halberg Salamon.

Hvad kan det private lære af den offentlige sektor?

Hørsholm Kommune er på størrelse med en mellemstor dansk virksomhed. Kommunen håndterer indtægter på ca. 2,3 mia. kroner, beskæftiger ca. 2.000 medarbejdere og har aktuelt 240 forskellige IT-systemer, hvoraf mange ”blot” skal driftes, og andre er udviklingsprojekter. IT-systemerne er i sagens natur meget forskellige, hvilket giver en stor kompleksitet. En række af IT-projekterne er såkaldte ”SKAL”-projekter, som kommunerne er pålagt af staten. Samlet set er digitaliseringen ret omfattende.

Virksomheder kan særligt lære to ting af kommunerne:

  1. Hav respekt for data. Data er helt afgørende. Hensynet til regler, til borgere, til medarbejdere er meget grundlæggende og kan sikre, at omgangen med data er professionel. Hvilket selvsagt hjælper i IT-projekterne.
  2. Skab erfaringer og del dem på tværs i sektoren. De fleste kommuner er for små til at søsætte de helt store projekter. Men alle er i gang på forskellig vis og har samtidig en god tradition for at dele erfaringer og læringer med andre kommuner.

Kommunaldirektøren: Du skal selv sørge for dit mindset

Pernille Halberg Salamon er kommunaldirektør i Hørsholm Kommune og sidder i Regeringens Digitaliseringsråd. Hun har været topleder i den kommunale verden i 10 år og har 16 års erfaring fra statsadministrationen. Hun mener, at mindset er afgørende i digitalisering og som leder af de store forandringer. Som topleder er det afgørende at have et nysgerrigt og mulighedsorienteret perspektiv.

Her er Pernille Halberg Salamons metode til at holde sig opdateret og endda indimellem på forkant:

  • Deltag i udvalgsarbejde og netværk med mange eksterne input. Invitér selv eksperter ind, der kan gøre dig og din organisation klogere.
  • Interessér dig for dine ledere og medarbejdere, der har viden om digitalisering og IT.
  • Dyk ned i podcasts og magasiner inden for området; f.eks. podcastserien Supertrends med Liselotte Lyngsø, DR’s serie om kunstig intelligens, podcastafsnittet i Freakanomics: A.I. is Changing Everything, Jim Hagemann Snabes bog: ”Dreams & Details – genopfind din virksomhed og dit lederskab – mens det stadig går godt”.
  • Afprøv selv nye teknologier.
  • Snak om det, rør ved det, gør det praktisk – for dig selv og i organisationen, blandt medarbejdere, mv.

Tre afgørende ledelsesmæssige perspektiver

  • Digitalisering skal bruges til at løse de største udfordringer
  • Organisationen skal opbygge kapacitet
  • Lederen skal selv forstå teknologien – have et mindset – og arbejde med det hos ledere og medarbejdere

Læs også:

Carsten Topholt: VL har en stærk vision, som vi skal stå ved

Læs også:

Merethe Eckhardt: VL har en særlig struktur, der giver unikke muligheder

Ny episode af VL Insights: Hvad kan AI konkret bruges til?

Lyt med!

Merethe Eckhardt: VL har en særlig struktur, der giver unikke muligheder

Merethe Eckhardt: VL har en særlig struktur, der giver unikke muligheder

Ny i VL’s bestyrelse

Merethe Eckhardt: VL har en særlig struktur, der giver unikke muligheder

22. november 2023

Merethe Eckhardt er udviklingsdirektør i Domsstolsstyrelsen og medlem af VL47, som hun også har været VL-gruppeformand for i en årrække. Hun er nyvalgt til VL’s bestyrelse og ser på VL som et af de mest centrale netværk i Danmark. Læs hvorfor, når VL Nyt zoomer ind på Merethe Eckhardt.

Af Anders Monrad Rendtorff

”Når man kan lide indflydelse, er en bestyrelse er godt sted at starte”.

Sådan begrunder Merethe Eckhardt umiddelbart sin interesse i at sidde i bestyrelsen i VL. Men der er nu meget mere begrundelse:

”VL er et af de vigtigste netværk i Danmark. På mange måder en rigtigt stor og stærk muskel, som er med til at præge samfundet”, siger Merethe Eckhardt og understreger, at det er den stærke fællesnævner omkring ledelse, der giver VL mulighed for at præge samfundet til gavn for Danmark.

Spændet mellem VL-grupperne og VL Selskabet giver samspil og interaktion

For Merethe Eckhardt er strukturen i VL det helt unikke og specielle. Samspillet mellem de mange – autonomt ledede – VL-grupper og VL Selskabet i en foreningsstruktur giver stort potentiale.

”Der er den store bue og den lille bue. Det nære er essensen. VL giver via VL-grupperne lederne mulighed for at skabe et nærvær og personlige relationer til andre ledere i gruppen. Det er netop den drøftelse af strategisk, taktisk og personlig ledelse, der er baggrunden for VL’s succes”, forklarer Merethe Eckhardt, der mener, at det er frirummet med de andre ledere, der er alfa og omega.

”Det har alle ledere brug for både for egen personlig vækst, men lige så meget til gavn for de medarbejdere, man leder.”

Men det kan man jo få mange steder. Hvad er det, VL kan?

”VL samler os alle én gang om året. VL Døgnet har historisk været den store bue – det samlende event, hvor vi mødes, får indsigter og udsigter og debatterer emner som kan favne alle 4.000 ledere om de store temaer. Det er for mig essensen af VL. Netop samspillet og interaktionen mellem de mange nære relationelle grupper og VL Selskabet, der stiller skarpt på de største dagsordner og samler og kompetence-udvikler os alle, samtidig med at vi får samfundsperspektivet på. Den store bue kan ikke eksistere uden den lille.”

Ledelse er altid omdrejningspunktet

Ifølge Merethe Eckhardt har VL over de sidste fem år været gode til at udvikle sig og være i takt med tiden.

”De sidste fem-seks år har været rigtigt gode. De store Årstemaer har bedre end tidligere evnet at sætte en relevant og aktuel dagsorden. Jeg synes, at pointen er, at vi i VL får givet en række ledelsesmæssige værktøjer til en masse ledere, som derfor kan sætte en stærkere dagsorden. I virksomheden, i lokalområdet, i samfundet”, uddyber Merethe Eckhardt.

Ledelse er altid omdrejningspunktet, og VL skal kunne ramme flest mulige mennesker og ledere i hele Danmark.

”Der er potentiale til at udvikle VL endnu mere. Vi skal fortsætte med det, vi gør og udvikle os med den samtid, vi er i. Hvis ledelsesdisciplinerne ændrer sig, så skal vi følge med. Jeg forbeholder mig retten til at være nysgerrig over for, hvordan VL skal udvikle sig”, betoner Merethe Eckhardt, der noterer sig frivilligheden som en særlig faktor for VL.

”VL er en forening. VL er frivilligt i stort set alle sammenhænge. Det stiller store krav til den grundlæggende struktur, som jeg oplever som meget professionel. Det er vigtigt for organisationens fremtid. Jeg kan f.eks. rigtigt godt lide Inspirationskatalogerne. De er udviklet af VL Selskabet, men baseret på, hvad medlemmerne siger og gør. Så VL Selskabet er god til at samle op på, hvad der virker – og sende tilbage til medlemmerne og grupperne, som så kan blive endnu bedre. Det er virkeligt effektivt og professionelt”, mener Merethe Eckhardt.

Fokus på at skabe rammer og vilkår for kunstig intelligens

Merethe Eckhardt er selvsagt ny i bestyrelsesarbejdet for VL og derfor påpasselig med at mene for meget for hurtigt. Det er naturligt. Men hun har dog alligevel et par bemærkninger med ind i bestyrelsesarbejdet:

”Dette års tema er væsentligt for os alle. Et foreløbigt bud er, at effektiviteten stiger med mellem 15% og 45% ved anvendelse af AI. De ledere, der har en AI-strategi, vil derfor stå markant bedre end de, der ikke har.”

”Man skal ikke tænke, at man snyder, når man spørger ChatGPT eller prompter til et foto. I stedet tror jeg, at vi alle skal rumme og anvende AI. Vi har en vigtig ledelsesrolle i at lære at forstå sproget, så vi kan sætte de rette rammer og stille de rette krav til de værktøjer, vi bruger. Samtidig har vi en samfundsopgave i at sikre, at de værdier, vi har arbejdet for i mange hundrede år, også bliver ført videre i denne nye teknologi. Den opgave er stor!”

Et andet opmærksomhedspunkt for Merethe Eckhardt er viden og vidensdeling:

”Uanset hvordan man vender og drejer det, så er Danmark et lille land, der på alle måder er afhængig af viden om verden udenfor, for at vi fortsat kan klare os godt, både som virksomheder og som samfund.”

”Jeg tror, at vi kan dygtiggøre os i at skabe både udsigt og indsigt om det internationale – sammen med vores VL-grupper. Teknologi, geopolitik, klima og ressourceknaphed er temaer, der ikke forsvinder. Det vil jeg derfor gerne slå et slag for”, afslutter Merethe Eckhardt.

Læs om VL’s samlede bestyrelse her.

En erfaren topleder

Merethe Eckhardt er udviklingsdirektør i Domstolsstyrelsen, tidligere underdirektør i Danmarks Radio og tidligere advokat(H) hos Plesner. Og så er hun formand for VL47.

Med en uddannelse som jurist og efterfølgende advokat (H) samt en +25-årig ledelseskarriere bag sig har Merethe Eckhardt arbejdet med strategi, innovation, eksekvering og topledelse samt med digitalisering og kunstig intelligens i det offentlige og det private i og udenfor Danmark. Hun har et stort internationalt netværk og har arbejdet med organisationer, virksomheder og mennesker i store dele af verden og er ofte oplægsholder på konferencer og kongresser i udlandet.

Merethe Eckhardt er efteruddannet på MBA-niveau fra Warton, Insead og Stanford Research Institute, ligesom hun har gennemført bestyrelsesuddannelse om erhvervsdrivende fonde på CBS og Global Board Leadership Masterclass hos CBS Executive Fonden.

Merethe Eckhardt har gennem de seneste mange år siddet i bestyrelser indenfor design, kultur, medier og i retsvæsnet – herunder i Knud Holscher Design (bestyrelsesleder) og Dubberman (chair).

For tiden er hun bestyrelsesleder i Dansehallerne og Teatergrad ligesom hun er bestyrelsesmedlem i Zetland, Danner, ERA (Academy of European Law), ekspert i Europarådet, medlem af CEPEJ samme sted samt medlem af Radio- og tv-nævnet.

Læs også:

Carsten Topholt: VL har en stærk vision, som vi skal stå ved

Læs også:

Pernille Halberg Salamon: Vi kan ikke forestille os, hvad AI kan ende med

Ny episode af VL Insights: Hvad kan AI konkret bruges til?

Lyt med!

Carsten Topholt: VL har en stærk vision, som vi skal stå ved

Carsten Topholt: VL har en stærk vision, som vi skal stå ved

Ny i VL’s bestyrelse

Carsten Topholt: VL har en stærk vision, som vi skal stå ved

22. november 2023

Carsten Topholt er finansdirektør – CFO, i TV 2 og er medlem af VL17. Han har en lang og alsidig ledelseskarriere bag sig i blandt andet Finansministeriet og McKinsey & Co. Han er nyvalgt til VL´s bestyrelse og vil særligt fokusere på de stærke tværgående temaer, der evner at engagere VL-medlemmerne på tværs. VL Nyt har taget en snak med Carsten Topholt om hans visioner for VL.

Af Anders Monrad Rendtorff

Der er flere gode grunde til, at Carsten Topholt har valgt at gå ind i bestyrelsesarbejdet i VL.

”Jeg har gennem årene fået rigtigt meget ud af mit medlemskab af min VL-gruppe. Så jeg vil gerne gøre mit for at bidrage til VL’s fortsatte udvikling”, fortæller han.

”Samfundets udfordringer har aldrig været mere krævende. Virksomhederne spiller en historisk stor og afgørende rolle for at bidrage til, at vi som samfund matcher udfordringerne. Det er min største motivation for at bidrage. For VL er jo stadig en klub af privilegerede, dygtige mennesker, ofte med succes, der kan bruge deres overskud til fordel for samfundets udvikling”, understreger Carsten Topholt og fortsætter: ”Jeg er opdraget til, at hvis man har en særlig evne eller magt, så er man forpligtet til at bruge den til det fælles bedste.”

Ikke politik, men masser af stillingtagen

VL fokuserer på ledelse, og det er netop ledelses-dimensionen, der optager Carsten Topholt.

”VL kan gøre noget ved de danske lederes arbejde. VL kan gøre meget via ledelse som den store fællesnævner på tværs. Men VL er omvendt ikke politik og konkret partipolitisk fokus. Men derimod har VL i de senere år været god til at tage stilling til de rigtig store samfundsmæssige og globale temaer. Så jeg tror, at VL’s helt store ledelsesmæssige berettigelse og fokus bør være, at vi faciliterer danske lederes opmærksomhed på disse store temaer. At vi hele tiden understreger, at virksomhederne er en central del af løsningen, og at danske topledere har en pligt til – og et ansvar for – at forholde sig. Hvis vi kan fastholde og udvikle det fokus, er VL’s rolle som førende dansk ledelses-netværk uantastet”, mener Carsten Topholt.

VL skal være i konstant udvikling – for kampen handler om tid og ressourcer

VL går mere end 50 år tilbage. Samfundet var helt anderledes, og mange virksomheder levede et stille liv uden den store offentlige interesse. Netop derfor er VL’s oprindelige perspektiv meget visionært. Et ægte og reelt samfundsansvar til fordel for den konstante udvikling af samfundet.

”VL har en stærk vision, som vi skal stå ved. Men vi skal også forny os hele tiden. Jeg tror, at det er helt afgørende, at VL-medlemmerne oplever relevans. Vores medlemmer er travle mennesker, der skal give os deres viden og deres tid. Det kan de jo gøre mange steder”, noterer Carsten Topholt sig.

”Vi skal være opmærksomme på, om medlemssammensætningen afspejler de danske virksomheder og organisationer; f.eks. når det gælder alder, køn og nye typer af organisationer. Og når mange lederes væsentligste ressource er tid, så skal VL hele tiden være på tæerne for at sikre værdi, understreger Carsten Topholt, som er meget positiv og optimistisk over for VL.

”Jeg har fulgt VL tæt de seneste 5-6 år og har selv været meget aktiv i et samarbejde med VL, da jeg arbejdede i McKinsey & Co. med VL’s projekt om at gøre FN’s verdensmål til et konkurrenceparameter. Jeg har gennem årene oplevet stor fornyelse og et markant fokus på de store samfundsmæssige udfordringer med en stærk ledelsesvinkel. Det skal vi bygge på uden at hvile på laurbærrene. For kampen om adgangen til de ledelsesmæssige ressourcer i Danmark er hård. Der skal VL fortsat stå rigtig godt. Det glæder jeg mig til at være med til”, afslutter Carsten Topholt.

Læs om VL’s samlede bestyrelse her.

 

Governance hjælper os til at navigere i AI

“I mediesektoren og på TV 2 har vi arbejdet med AI gennem flere år. I første omgang med simplere data-drevne modeller af brugeradfærd, søgefunktioner m.v.  Samtidig har lanceringen af særligt Open AI’s produkter markeret et markant sporskifte, idet disse redskaber fundamentalt set kan ændre måden, man laver og udbreder medier på.

Vores ledelsesfokus har været følgende: Når potentielt set alle data bliver tilgængelige – inklusive vores egne for andre – hvad er så vores regler og værdier? Og hvordan kan vi sikre og forny dem? Hvordan får vi et overblik over teknologierne, og hvordan holder vi dette overblik ved lige? Og hvordan får vi etableret beslutningsprocesser, der sikrer, at vi på den ene side ikke bryder GDPR- og ophavsretsregler m.v., og på den anden side giver medarbejderne mulighed for at eksperimentere? Vi har ikke fundet løsningen, men vi har fået etableret en governance, vi kan forfine, ” siger Carsten Topholt.

En alsidig topleder

Carsten Topholt har både været leder i staten – i Finans- og Økonomiministeriet – og arbejdet i private virksomheder, bl.a. i konsulenthuset McKinsey & Co. og i TV 2, hvor han er CFO i dag.

Han er aktiv i samfundsdebatten og til dels aktiv i akademia ved siden af sin ledelseskarriere, idet han bl.a. har undervist på Københavns Universitet i økonomiske analyser af ikke-markedsomsatte goder. Desuden har han insisteret på at spille en ligeværdig rolle i sit familieliv med længere barsler sammen med sine tre børn.

Læs også:

Merethe Eckhardt: VL har en særlig struktur, der giver unikke muligheder

Læs også:

Pernille Halberg Salamon: Vi kan ikke forestille os, hvad AI kan ende med

Ny episode af VL Insights: Hvad kan AI konkret bruges til?

Lyt med!

VL & AI – Årstema-kickoff: Kom i gang – og tænk dig om

VL & AI – Årstema-kickoff: Kom i gang – og tænk dig om

VL & AI – Årstema-kickoff: Kom i gang – og tænk dig om

3. november 2023

Torsdag den 26. oktober bød VL indenfor til en stærk kickoff-konference på det nye Årstema: Kræver kunstig intelligens mere intelligent ledelse? Spørgsmålet var der ikke noget entydigt svar på. Men tre pointer stod tindrende klart efter konferencen: Lederen skal tættere på AI og være mere komfortabel. Organisationen skal forstå, hvilke problemer AI kan bruges til at løse. Og alle organisationer skal i gang. Hellere før end siden. Så start i det små.

Af Anders Monrad Rendtorff

På den velbesøgte generalforsamling torsdag den 26. oktober bød VL også på et kickoff af det nye Årstema om ledelse og kunstig intelligens. Endnu engang har VL valgt at fokusere på et topaktuelt emne, som de færreste har en færdig og afklaret holdning til.

”Over det kommende år vil også VL udfolde og analysere mulighederne samt de OBS-punkter, som AI vil bringe og allerede bringer. Og vi vil forfølge ledelsesvinklen, der er VL’s license to operate. Jeg tror, at der i hvert fald er tre store områder, hvor AI kan anvendes. Det er cost-optimering, det er proces-optimering og det er endelig at udnytte data”, indledte VL’s næstformand Anja Monrad, VL64.

Erhvervsjournalist Charlotte Beder var formiddagens veloplagte moderator, og debatpanelet bestod af Kim Povlsen, CEO Universal Robots, Stine Mølgaard Sørensen, partner i Alliance VC og co-founder af Radiobotics samt Casper Klynge, VL4, SVP i Dansk Erhverv.

Lederen skal røre ved AI for at kunne forstå det

Stine Mølgaard Sørensen har ganske stor praktisk erfaring med kunstig intelligens. Hun har tidligere været en del af en startup med fokus på hastige analyser af medicinske billeder. I dag er hun investor og vil med egne ord ”kultivere fremtiden”. Hendes råd til lederen var ret enkelt:

”Ledere siger alle, at de ikke har erfaring. Så hvordan skabe sig erfaring? Du skal selv prøve det, røre ved det, prioritere at tage dig tiden til at komme nærmere. Kort sagt: Sæt dig ind i det”, lød det enkle råd.

Kim Povlsen, CEO i Universal Robots, fulgte op og støttede Stines råd i debatten om, hvad den enkelte leder kan og bør gøre:

”Det er jo et stort spørgsmål, hvordan man kan bruge AI og kunstig intelligens mere i sin hverdag. Lad mig tage et par eksempler fra mig selv. Jeg er meget optaget af at spare tid; at optimere min tid, som altid er knap som topleder. Så jeg bruger sprogmodellerne meget. F.eks. når jeg skal lave et notat. Jeg har altid godt styr på mine budskaber. Jeg skriver dem og beder ChatGPT skrive det rent i et notat-format.  Det får jeg. Og så tjekker jeg igennem. Det sparer jeg masser af tid ved. Ligeledes oplever vi jo alle, at vi kan misse et møde. Så jeg får typisk en optagelse af mødet. Jeg giver den optagelse til ChatGPT og beder om at få et notat med de væsentligste pointer på én side. Det tager fem minutter. Og jeg sparer en time.”

Kom i gang, men vær tænksom: hvilket problem skal du have løst?

Én pointe var at komme i gang. En anden central pointe var, at man som leder og organisation skal være tænksom. Alle i panelet var enige i, at et afgørende udgangspunkt er at vurdere, hvilke problemstillinger kunstig intelligens mest sandsynligt kan hjælpe den enkelte virksomhed med.

”Spørg dig selv: Hvilket problem skal du have løst? Og identificér de steder, hvor du tror, at teknologien kan optimere. Det kan være certificeringer, håndtering af data, forordninger, kvalitetstjek osv. Listen er lang, men gør dig den tjeneste at starte strategisk”, understregede Stine Mølgaard Sørensen, der blev suppleret af Kim Povlsen, som gav et vist fokus til de områder, hvor AI allerede har demonstreret en effekt, nemlig procesoptimering og indsigter i store datamængder.

”Ja, prøv at starte med at forstå, hvilke problemer vi skal prøve at løse. Det kan være optimering, og det kan være noget, man har lyst til at lave anderledes. Og så er det efter min erfaring vigtigt at starte i det små.”

Kunstig intelligens kan hjælpe mennesker til at blive bedre til det, de gør i forvejen – og det er det, vi skal forsøge at løse. For min klare overbevisning er, at tech kan enable dig til at gøre det, du gør i dag, bedre og hurtigere.

Stine Mølgaard Sørensen

Partner i Alliance VC og co-founder af Radiobotics

Guidelines, guidelines, guidelines

Generelt var panelet således meget optaget af, at ledere hurtigt får skabt sig konkrete erfaringer med kunstig intelligens. Det var både møntet på det personlige niveau, hvor alle mente, at det handler om at komme i gang og prøve sig lidt frem. Og på det organisatoriske. Særligt på det organisatoriske område gik en særlig pointe igen. Nemlig behovet for guidelines.

”Guidelines er vigtige. Udviklingen går meget hurtigt. Vi har endnu ikke set rækkevidden af systemerne – vi kan ikke se, hvor det ender henne. Og dermed heller ikke svare entydigt på, hvad der sker for din ledelse. Men vi kan se, at det er vigtigt at øve sig med guidelines og politikker for anvendelsen”, sagde Casper Klynge, der i sin rolle som SVP for Dansk Erhverv har meget fin føling med situationen i de danske virksomheder. Han fortsatte:

”Vi kan ikke få øje på en branche, som ikke bliver påvirket – specielt af sprogmodellerne, som aktuelt er den feature, som de fleste er optagede af. Det er her, man finder f.eks. ChatGPT. Og om få øjeblikke finder AI vej ind i standardpakkerne, hvor medarbejderne arbejder med det – måske uden at vide det. Så kig på guidelines og politikker meget hurtigt, både af respekt for medarbejderne og for de partnere, som man arbejder med. Det kan godt betale sig at være meget opmærksom lige nu, for hvad er kontrollen med virksomhedernes datasæt?”

Vær positiv – og vær skeptisk

VL vil tage et konstruktivt perspektiv på, hvordan kunstig intelligens kan anvendes. Og samtidig vil VL sikre sig nødvendig tænksomhed. Et behov, der særligt skærpes af perspektivet på, hvad der driver udviklingen.

Der er ingen tvivl om, at det er de meget store enheder, der sidder med udviklingsfokus og udviklingstempo. Det gør det svært for den enkelte lille virksomhed at kunne følge med.

”For 10 år siden gik man til universiteterne for at få cutting edge. I dag går man til de store virksomheder for at være med på beatet”, forklarede Casper Klynge, der derfor også kunne supplere med et malerisk billede af, hvordan mange virksomheder oplever det at skulle vælge og forhandle systemer til understøttelse af kunstig intelligens:

”En virksomhed kan godt sidde med fornemmelsen af at være en lille tankstation i Holstebro, der forhandler direkte med OPEC. Det er jo ret ulige vilkår, men ikke desto mindre en meget reel situation.”

Stine Mølgaard Sørensen afsluttede med et meget konstruktivt perspektiv at tage med på den videre færd:

”Kunstig intelligens kan hjælpe mennesker til at blive bedre til det, de gør i forvejen – og det er det, vi skal forsøge at løse. For min klare overbevisning er, at tech kan enable dig til at gøre det, du gør i dag, bedre og hurtigere.”

AI kan ikke bruges til alt

Kim Povlsen gav et meget illustrativt eksempel på, hvordan man kan komme lidt galt af sted, hvis man ikke tænker tingene igennem.

”Nogle gange taler man om, at AI kan hallucinere. For uanset datakvalitet kommer der jo et svar. I Universal Robots tænkte vi, at vi kunne optimere vores servicerapporter. Dem får vi fra over 40 lande, på 20 forskellige sprog. Og der er masser af tekstfelter til de kvalitative svar. Men analysen gav ingen mening. Ingen mening overhovedet. Servicerapporterne bliver udfyldt på så mange forskellige måder, at kunstig intelligens ikke kunne hjælpe. Der må jeg konstatere, at mennesket er overlegent. Og at man ikke kan gå i gang med hvad som helst, selvom det kan synes indlysende. Start i det små, og start med data – det skal give mening.”

Stærkt panel til Årstema-kickoff

Kim Povlsen
CEO, Universal Robots

Casper Klynge, VL4
SVP, Dansk Erhverv, tidl. VP, Microsoft, tidl. tech-ambassadør

Stine Mølgaard Sørensen
Iværksætter, investor, partner i Alliance VC, co-founder af Radiobotics og forfatter af bogen ”F*ck It, Ship It”.

Se eller gense VL & AI:

Årstema-kickoff & Generalforsamling 2023

VL har udarbejdet 10 nøgleprincipper for at lede i en AI-drevet æra

Læs mere

Læs også:

VL Insights: Inspiration til debat om erhvervslivets rolle

Læs også:

Tom Knutzen: Træd et skridt tilbage og stil dig selv de store spørgsmål

Læs også:

VL-gruppen: Flot og festligt jubilæum – 30 år for VL27

VL Insights: Inspiration til debat om erhvervslivets rolle

VL Insights: Inspiration til debat om erhvervslivets rolle

VL Insights: Inspiration til debat om erhvervslivets rolle

3. november 2023

VL´s podcast VL Insights er netop udkommet med en ny episode med fokus på VL & AI. VL Insights er blevet modtaget rigtigt positivt af VL’s medlemmer. Det er ikke overraskende ifølge den erfarne erhvervsjournalist, Solveig Bjørnestad, der står bag det redaktionelle fokus i podcasten.

Af Anders Monrad Rendtorff

VL startede i foråret med sin egen podcast – VL Insights. I vores medlemsundersøgelser og i vores analyser af VL Nyt var det blevet tydeligere, at vores medlemmer kunne lide podcasts. Det er en praktisk måde at få information på, specielt hvis man sidder i bilen eller i toget eller f.eks. dyrker sport.

Initiativet har båret frugt. Foreløbigt har mere end 1600 VL-medlemmer lyttet med, og mange har blandt andet bemærket, hvordan der blev optaget podcast til VL Døgnet. Det resulterede i en håndfuld ekstra episoder, der på dagen tog pulsen på det danske erhvervsliv.

Ny episode ude nu

Senest var holdet bag VL Insights til stede ved VL’s arrangement den 26. oktober, der afholdtes under overskriften ’VL & AI – Årstema-kickoff & Generalforsamling 2023’. Fra et mobilt podcaststudie interviewede erhvervsjournalist Solveig Bjørnestad udvalgte deltagere omkring temaet VL & AI. Optagelserne fra denne dag er netop udgivet – lyt med her.

Solveig Bjørnestad har været redaktør og vært på VL Insights siden starten. VL Nyt har taget en snak med hende om VL, VL-medlemmerne og VL Insights.

Et stærkt moderniseret og meget åbent VL

”Jeg har for mange år siden lavet Pengemagasinet, hvor jeg blandt andet lavede afsnit om VL. Der kan jeg huske, at jeg havde en oplevelse af, at VL var lidt loge-agtig og bestod af de såkaldte oldboys. Men sådan er det jo slet ikke længere. Jeg oplever et VL, der er endog meget åbent i forhold til det omgivende samfund og dermed meget mere i balanceret kontakt med samfundet”, fortæller Solveig Bjørnestad.

Alt i VL er transparent og åbent i dag. F.eks. bemærker Solveig, hvordan hele podcastserien er tilgængelig for alle via hjemmesiden.

Kilderne er meget dygtige

En af de helt afgørende fordele ved VL-netværket er, at VL netop er et meget stærkt netværk.

”VL er et fantastisk netværk, hvor man ganske enkelt har adgang til mange dygtige ledere. Og det er næsten det bedste: Kilderne er ganske enkelt dygtige. Samtidig oplever jeg, at lederne har meget mere lyst til at engagere sig i de samfundsmæssige problemstillinger. Og er parate til at diskutere”, uddyber Solveig.

Det er afgørende at have noget på hjerte og være åben

VL-medlemmerne stiller gerne op, når de bliver spurgt. Det er tydeligt for Solveig, at erhvervslederne har en stor interesse i, at programmet skal være godt, og at man derfor stiller op for at berige samfundsdebatten. Det er også tydeligt for Solveig, hvad det kræver at være med.

”Alle er som udgangspunkt dygtige. Jeg synes, at der er to afgørende forhold, der gør programmet godt. Det ene er, at man skal være åben. Man skal kunne tale åbenhjertigt om tingene, Det andet er, at man skal have noget på hjerte. Og en tredje ting er jo, at man skal være en god samtalepartner. For det er jo ”live”, og lytterne kan jo med det samme fornemme, hvis man f.eks. ikke lytter,” slutter Solveig Bjørnestad.

VL Insights’ styrke er, at podcasten ikke er en intern informationsboble. Næh, det er reelle problematiseringer af aktuelle samfundsemner, som de fleste interesserer sig for.

Solveig Bjørnestad

Redaktør og vært, VL Insights

Inspiration til gruppemøderne i VL

Til vinter kommer flere podcastepisoder om VL & AI.  Følg med her.

Ifølge Solveig Bjørnestad er der emner nok, og VL-medlemmerne stiller gerne op. Så hvad kan man bruge VL Insights til i sin VL-gruppe?

”Inspiration og appetizer er mine to ord. Jeg synes, at podcasten generelt kan bruges som inspiration til at interessere sig endnu mere for samfundet. Jeg synes f.eks., at episoden om geopolitik, der hedder ”Kriser i kø”, burde være obligatorisk for alle virksomhedsledere. Appetizer betyder blot, at jeg kunne se for mig, at VL-medlemmerne inden et VL-møde hører podcasten som opvarmning til en spændende diskussion på selve mødet”, foreslår Solveig Bjørnestad.

Læs også:

VL & AI – Årstema-kickoff: Kom i gang – og tænk dig om

Læs også:

Tom Knutzen: Træd et skridt tilbage og stil dig selv de store spørgsmål

Læs også:

VL-gruppen: Flot og festligt jubilæum – 30 år for VL27

Tom Knutzen: Træd et skridt tilbage og stil dig selv de store spørgsmål

Tom Knutzen: Træd et skridt tilbage og stil dig selv de store spørgsmål

Tom Knutzen: Træd et skridt tilbage og stil dig selv de store spørgsmål

3. november 2023

Tom Knutzen, bestyrelsesformand og medlem af VL46, er en af Danmarks mest erfarne topledere. Fra sin bestyrelsesposition ser han ud over et foruroligende globalt landskab. Men der er håb, og der er flere ting, som en leder kan – og bør – gøre.

Af Anders Monrad Rendtorff

Tom Knutzen, VL46, er en meget erfaren topleder. VL Nyt har sat ham stævne for at få hans udlægning af verdenssituationen, af de store ledelsesmæssige udfordringer, og hvad der kan være relevante ledelsesmæssige greb.

”Jeg har en stærk følelse af, at der er meget mere usikkerhed, end vi tidligere har oplevet. Jeg ved godt, at alle altid vil sige, at der altid har været usikkerhed. Men før var der trods alt mere stabilitet, mere forudsigelighed. Problemet er, at det ikke kun er økonomien, der spiller os alle et puds. Nej, der er mere grundlæggende temaer i spil”, fortæller Tom Knutzen.

Han nævner fire grundlæggende temaer, der tilsammen giver en øget kompleksitet og uforudsigelighed.

”Jeg ser stor global tension omkring de geopolitiske forhold. Det er virkeligt noget nyt. Klimadebatten er helt evident og påvirker os alle. Der er en stor undren over, hvad AI er, hvad det kan, og hvordan det mon vil påvirke os. Endelig er der et stort tema omkring den menneskelige adfærd. Jeg er opmærksom på, at jeg ikke er så ung længere. Men jeg må sige, at jeg ikke kan regne ud, hvordan unge vil opføre sig. Med andre ord – alle tænker ikke ens”, forklarer Tom Knutzen.

Det er mange ting på samme tid. Det er globale temaer, som alle oplever, og alle kan følge med i. Og hvor en mindre begivenhed et givent sted i verden kan få stor effekt et helt andet sted.

”Min foreløbige konklusion er, at verden i dag reelt er anderledes end tidligere. Det var mere forudsigeligt, der var bedre overblik og ikke mindst en følelse af stabilitet. Ingen af de ting ser jeg i dag”, konkluderer Tom Knutzen.

Gennemsigtighed er godt – og dårligt

Én ting er, at verden er global. Alle virksomheder er afhængige af andre virksomheder rundt om i verden. Forsyningskæderne er blevet globale og tilmed meget detaljerede. Virksomhederne er ganske enkelt blevet mere globale.

”Det er vigtigt at være opmærksom på de mange afhængigheder. Men jeg er særligt opmærksom på, at verden også er blevet meget mere transparent; meget mere gennemsigtig. Nyhedsstrømmen er instant, og vi ved alt lige med det samme. Jeg fristes til at sige både stort og småt. Men sagen er jo, at verden er gennemsigtig. Der er meget højt tempo. Alt filmes, alt lægges op. For en virksomhed betyder det jo ganske enkelt, at stakeholder-billedet er ændret, og at man er tvunget til hurtigt og ofte at forholde sig til disse… distraktioner, fristes jeg til sige, som er blevet en uomgængelig del af vores ledelse”, uddyber Tom Knutzen.

Træd et skridt tilbage og stil dig de store spørgsmål

Hvad skal man så gøre som leder? Prøve at følge med, så godt man formår? Lukke øjnene og håbe, at det meste går væk? Eller?

”Jeg har da et optimistisk perspektiv på verden. Men problemerne går ikke væk. De er her, og de vokser. Så mit bedste råd til en leder og en ledelse er at trække sig et skridt tilbage og stille sig nogle grundlæggende spørgsmål”, siger Tom Knutzen og fortsætter:

”Det er spørgsmål som ’Hvad er grundlæggende vores formål?’, ’Hvordan skaber vi værdi?’, ’Hvad laver vi?’, ’Hvad har vores kunder brug for?’, ’Hvilken arbejdsplads tilbyder vi?’ Og så videre. Det er meget grundlæggende spørgsmål, og de er nok også dybere end de – ofte meget taktiske – spørgsmål, som man stiller sig selv i den årlige strategi-proces”, vurderer Tom Knutzen.

”Min vurdering er, at du som topleder er nødt til at tvinge dig til at være selvkritisk og se på hele dit forretningssystem. Og være parat til at redefinere din forretning.”  

Hvis du ikke fokuserer, får du ikke gjort noget. Så opgaven er at gøre de store globale problemstillinger tilpas små, så du kan tage fat og komme i gang.

Gør det store småt – og kom nu bare i gang

De globale udfordringer er store for alle. På den ene side er det altså vigtigt at træde et skridt tilbage og tænke sig om. På den anden side er man som leder nødt til at blive klogere – hurtigt – på, hvad der foregår.

”Mindset er vigtigt. Jeg øver mig selv på at forstå AI bedre. Sidder med ChatGPT og bliver bedre og bedre til at stille de mest effektive spørgsmål. Jeg prøver mig frem, jeg bliver mere komfortabel på det individuelle niveau. Det hjælper mig til ikke kun at se problemer, men bestemt også at se muligheder med noget så radikalt nyt som AI”, fortæller Tom Knutzen, der supplerer med et perspektiv på, hvordan man kan tage fat i miljøspørgsmålet:

”Miljøudfordringen bliver kun større. Alle virksomheder skal gøre sit. Jeg tror, at befolkningerne på et tidspunkt får nok og stiller større krav til politikerne. Og så kommer der hele tiden mere fart på.”

Men hvad skal lederen og virksomheden gøre i mellemtiden?

”Helt kort sagt skal du gøre en indsats, hvor det virker bedst. Ligesom 80/20-reglen. Identificér hvor man kan lave det største delta, og fokusér på det. Og vær klar til at dimensionere indsatsen. Ingen kan alligevel regne det hele ud, vente et par år og få ret. Nej, det går for hurtigt, og du er som leder nødt til at skabe et forandrings-momentum. Jeg er overbevist om, at der er et forretningsmæssigt rationale i at gøre noget ved det. Dels af enkle compliancemæssige grunde. Og dels fordi der stadig er stor mulighed for differentiering”, understreger Tom Knutzen.

”På den måde har jeg en grundregel. Hvis du ikke fokuserer, får du ikke gjort noget. Så opgaven er at gøre de store globale problemstillinger tilpas små, så du kan tage fat og komme i gang. Men lad mig igen understrege: Du skal forstå de store problemer, og du skal forstå, hvordan din virksomhed grundlæggende kan se ud i fremtiden. Husk det store billede – og gør det store småt”, afslutter Tom Knutzen.

Tom Knutzen er en erfaren topleder

Tom Knutzen, bestyrelsesformand, VL46, er en meget erfaren topleder og har de seneste 30 år været C-suite. Tom Knutzen har været CEO i over 22 år i både danske og internationale virksomheder som Jungbunzlauer Suisse, Danisco og NKT Holding. I dag har Tom en bestyrelseskarriere som bestyrelsesformand for FLSmidth & Co. og Tivoli. Han er næstformand i Jeudan og Egmont International. Og bestyrelsesmedlem i Jungbunzlauer Holding og Givaudan SA i Schweiz.

Hvad skal du gøre som leder? Træd et skridt tilbage og prøv dig frem

På den ene side er det vigtigt at træde et skridt tilbage, stille sig store grundlæggende spørgsmål og tage den proces meget alvorligt. På den anden side er du som topleder nødt til at være nysgerrig over for de store problemstillinger, og i nogen grad prøve dig frem.

Et vigtigt mindset er, at du som topleder skal være selvkritisk. For alle kan have en tendens til både at synes, at man allerede har tænkt det hele igennem. Og at netop din virksomhed står særligt godt rustet. Med andre ord: Vi kan som ledere have en tendens til at være lidt for glade for os selv og være for lidt selvkritiske.

Fire globale temaer skaber større usikkerhed og kompleksitet

  • Der er stor global tension omkring geopolitiske forhold.
  • Klimaproblemet er helt evident og påvirker os alle.
  • AI er et kæmpe spørgsmålstegn. Hvad er det, hvad kan det, og hvordan mon det vil påvirke os?
  • Den menneskelige adfærd. Alle tænker ikke ens, hverken på tværs af kulturer og måske særligt på tværs af generationer.

Det er vigtigt at forstå – måske endda at omfavne – de store globale problemstillinger. For ellers er det ikke muligt at se netop muligheder og en vej frem.

Læs også:

VL & AI – Årstema-kickoff: Kom i gang – og tænk dig om

Læs også:

VL Insights: Inspiration til debat om erhvervslivets rolle

Læs også:

VL-gruppen: Flot og festligt jubilæum – 30 år for VL27

VL-gruppen: Flot og festligt jubilæum – 30 år for VL27

VL-gruppen: Flot og festligt jubilæum – 30 år for VL27

VL-gruppen: Flot og festligt jubilæum – 30 år for VL27

3. november 2023

VL27 fra det midt- og vestjyske fejrede for nyligt 30-års jubilæum i flotte rammer og med masser af ideer til de kommende år.

Af Anders Monrad Rendtorff

VL27 har netop fejret 30-års jubilæum på smukkeste vis på herregården Nørre Vosborg, som ligger naturskønt i Vemb tæt på Holstebro.

”Vi var 22 deltagere inklusive påhæng, som i dagens anledning var inviteret med, og 2 helt nye kvindelige medlemmer i vores gruppe”, fortæller Dorte Zacho, der er formand for VL27.

Jubilæet sørgede også for at være et rigtigt godt VL-møde via såkaldte ”samtale-saloner” i grupper af fire-seks personer. Derudover bød døgnet, som VL-gruppen tilbragte sammen, både på røverhistorier fra rundvisere til stilfuld middag i riddersalen, oplæg/stand-up fra Tjelle Vejrup og overnatning i fløjene på herregården.

Aftenens fest bød også på en særlig gimmick med masser af 80’er-musik fra et medlem, der var DJ i sine unge dage – og der var masser af tid til netværk på højeste plan.

”Det blev en HELT FANTASTISK dag, aften og næste morgen – og lur mig om vi ikke fremover vil fejre årsdagen for VL27 med en lille netværksfest med overnatning”, siger Dorte Zacho.

​Ledelse gennem tiden

Hovedtemaet var ledelse gennem tiden. Udgangspunktet var lokationen – den gamle herregård Nørre Vosborg.

”Vi fik derfor en dygtig fortæller på Nørre Vosborg til at fortælle om temaet i et historisk perspektiv. Der var flere interessante ledelsesmæssige pointer, som vi kunne nikke til i dag. En skæg pointe var, at den daværende herremand forstod, at hvis man skulle have dygtige arbejdsfolk til at blive på stedet, så skulle de bo godt, spise godt og være oplyste. En anden god pointe var, at det blev et formål at oplyse lokalsamfundet i de årlige samtale-saloner, hvor de nyeste emner fra København blev diskuteret, den nyeste landbrugsviden blev delt med bønderne mv., og der blev sunget og spist i fællesskab”, uddyber Dorte Zacho.

Vi har bevidst sat fokus på at rekruttere nye medlemmer, så diversiteten bliver bredere i gruppen. Vi vil gerne have et mere nuanceret billede af erhvervslivet, et bredere netværk og mange flere indfaldsvinkler til vores emner og debatter.

Dorte Zacho

Formand, VL27

Flere medlemmer og mere diversitet

Som mange andre VL-grupper har VL27 et stort fokus på rekruttering. Ikke bare flere medlemmer, men de ”rigtige” medlemmer.

”Vi har bevidst sat fokus på at rekruttere nye medlemmer, så diversiteten bliver bredere i gruppen. Vi vil gerne have et mere nuanceret billede af erhvervslivet, et bredere netværk og mange flere indfaldsvinkler til vores emner og debatter”, fortæller Dorte Zacho, der særligt er glad for, at gruppen har fået lavet nyt velkomst-materiale til kommende og nye medlemmer.

”Vi har i anledning af vores 30-års jubilæum lavet en kort beskrivelse af VL27 som førende netværksgruppe inden for ledelse. Brochuren hedder ‘Velkommen som gæst i VL27’, og den blev præsenteret og uddelt til deltagerne på dagen, men er tænkt som et konkret og enkelt ‘informationsværktøj’ til rekruttering af nye medlemmer fremover”, beskriver Dorte Zacho.

2024 ser allerede meget spændende ud

VL27 hviler ikke på laurbærrene. Der skal lige pustes ud efter den flotte fest, men der er allerede planlagt gode og engagerende aktiviteter for 2024.

”2024 bliver et spændende år, hvor vi vil sætte endnu mere fokus på netværket, på nye medlemmer, flere spændende VL27-arrangementer og selvfølgelig en fælles tur til det flotte VL Døgn på Egeskov Slot. Vi starter op med generalforsamling i januar på Michelin-restauranten Domæne i Herning. Men inden da skal vi afslutte 2023 med maner. Det gør vi med et spændende arrangement på MCH Arena med FC Midtjylland-direktøren, Claus Steinlein”, afslutter Dorte Zacho.

VL 27 er velorganiseret

VL27 har aktuelt 32 medlemmer, hvoraf 3 er kvinder og den ene af dem er formand. VL27 repræsenterer Midt- og Vestjylland, det vil sige byer som Holstebro, Herning, Struer, Ringkøbing, Viborg og Ikast.

VL27 afholder 5 årlige arrangementer inklusive generalforsamling samt ca. 5 møder i styregruppen. Den består af en formand, en næstformand, kasserer samt 4 medlemmer.

Den typiske plan for et møde er 2 x 10 minutters ”Hvem er jeg?”, et besøg hos en spændende virksomhed – typisk fra netværket – og afslutning med let spisning. Alle arrangementer foregår fra kl. 17 til kl. 20 på en torsdag.

Styrket fortælling om VL27

VL27 har styrket sin indsats for at få flere medlemmer til gruppen. I øjeblikket er der 32 medlemmer, men det vil også være fint med en lille håndfuld flere i gruppen. Derfor har VL27 opdateret sin formålsbeskrivelse og samlet det i en lille og ganske flot velkomstfolder.

Du kan se den her – og evt. lade dig inspirere til, hvordan din egen gruppe kan styrke fortællingen om sig selv.

Læs også:

VL & AI – Årstema-kickoff: Kom i gang – og tænk dig om

Læs også:

VL Insights: Inspiration til debat om erhvervslivets rolle

Læs også:

Tom Knutzen: Træd et skridt tilbage og stil dig selv de store spørgsmål

VL-gruppeformandsturné: Et stadigt stærkere VL

VL-gruppeformandsturné: Et stadigt stærkere VL

VL-gruppeformandsturné: Et stadigt stærkere VL​

26. september 2023

De årlige møder med de over 100 VL-gruppeformænd er af meget høj prioritet. Her får VL Selskabet præcise input om hverdagslivet i grupperne. Hvad fungerer godt, og hvad bøvler man med? Samtidig har gruppeformændene mulighed for at blive opdateret på de store linjer i VL Selskabet. Det er i øvrigt en selvstændig pointe, at møderne skal være engagerende og involverende – præcist som et helt klassisk godt VL-møde. Sensommerens turné rundt i landet er netop rundet af.

 

Af Anders Monrad Rendtorff

I de seneste uger har VL Selskabet gennemført det efterhånden klassiske roadshow rundt til alle danske VL-gruppeformænd og bestyrelser. VL har været på Fyn (Egeskov) i Aalborg, Aarhus, Trekantområdet, Esbjerg og har afholdt to møder i København.

Hele 80% af VL-grupperne har været repræsenteret. På dagsordenen har særligt været input til VL-branding og drøftelse af, hvordan man kan blive klogere på offboarding.

Stort engagement over for indbyrdes drøftelser

”Én ting er, hvad vi fra VL Selskabet kan få ud af mødet. Men noget andet og sikkert mindst lige så vigtigt er, hvad den enkelte formand får ud af at diskutere og drøfte sine udfordringer i rollen med de andre formænd”, fortæller Ida Bratting Kongsted, adm. direktør for VL Selskabet, der er på roadshow for fjerde gang. Hun ser en meget tydelig udvikling over de seneste år.

Formændene er en meget vigtig ressource i hele VL-organisationen. De er bindeleddet mellem VL Selskabet og VL-grupperne. De sikrer den strategiske retning for gruppen – og man må slet ikke undervurdere, hvor meget praktisk arbejde, der kan være i rollen. At lede frivillige er ikke enkelt.

”Jeg oplever, at formændene glæder sig til at drøfte med andre ligesindede. På hvert eneste møde oplever jeg, hvordan de deler konkrete udfordringer, sparrer om dem og til gengæld får nye input og ideer med hjem”, fortæller Ida Bratting Kongsted.

Høj energi omkring rekruttering og offboarding

VL Selskabet får også ganske meget med hjem. De mange møder giver en præcis temperatur på VL, og de mange drøftelser giver en god indikation af, hvad VL Selskabet bør prioritere.

”I år har vi haft stor fokus på gruppernes sammensætning. Det er dels i forhold til offboarding, som for nogle grupper er et svært tema. Og rekruttering, som for alle grupper er et tilbagevendende tema”, uddyber Ida Bratting Kongsted.

Offboarding er et emne, som flere grupper har bragt på banen i den seneste periode. Det er et begreb for, hvordan skal man håndtere situationer, hvor et medlem ikke er aktiv nok i gruppen, eller ikke længere er tilpas relevant, fordi man ikke længere er erhvervsaktiv. Sagt mere præcist: Man er aktiv – så længe man er et aktiv. (ref. Tak og Tone-bogen)

”Det har vi drøftet i Dansk Selskab for Virksomhedsledelses bestyrelse. Vi har arbejdet på et koncept, som vi har haft med ud til formændene for at høre deres synspunkter, inden vi tager det videre”, forklarer Ida Bratting Kongsted.

Drøftelser har ført til, at udfordringerne omkring offboarding skal uddybes i VL´s Inspirationskataloger, så alle grupper kan få en guide til, hvordan man bedst kan håndtere situationen. Omvendt viste det sig, at problemet ikke var stort nok til, at VL Selskabet skulle gøre en ekstra indsats for at støtte grupperne.

”Det er et rigtigt eksempel på, hvordan vi kan bruge møderne med formændene. Vi har hørt om en problemstilling fra dem. Vi prøver at lave en løsning. Og så tester vi igen med dem, hvordan løsningen passer. Så jeg er rigtigt godt tilfreds med, hvordan vi tager offboarding videre”, siger direktøren.

VL’s image: Tiden er kommet til mere systematisk branding

I de seneste år har VL Selskabet fokuseret på det interne. At hjælpe grupperne til at lave endnu bedre møder og til at skabe stærkere grupper.

”Man kan sige, at vi har prioriteret vores grundlæggende produkt. Nemlig at lave Danmarks stærkeste netværk, der arbejder på at fremme moderne og ansvarlige ledelse (ref. VL’s formål)”, fortæller Ida Bratting Kongsted. Det betyder samtidig, at VL har været mindre opsat på at prioritere eksterne branding-aktiviteter.

”Vi vil da rigtigt gerne fortælle alle om, hvor fantastisk VL er. Men det allerstærkeste er jo, at vores næsten 4.000 medlemmer synes det samme. Og fortæller det. Det er meget vigtigt for mig, at der er tæt sammenhæng mellem, hvad vi siger, og hvad man kan opleve.”

Ifølge direktøren er tiden kommet til at blive mere aktiv med hensyn til branding. Ikke mindst af hensyn til altid at sikre den bedst mulige rekruttering.

”Vi har fået mange gode ideer med hjem fra roadshowet. Nogle af de bedste handler om, hvordan vi gør det tydeligere, hvad den enkelte gruppe kan gøre, og hvad VL Selskabet skal gøre for at sikre optimal positionering. Det ser jeg frem til at dykke mere ned i”, afslutter Ida Bratting Kongsted.

”Jeg oplever, at formændene glæder sig til at drøfte med andre ligesindede. På hvert eneste møde oplever jeg, hvordan de deler konkrete udfordringer, sparrer om dem og til gengæld får nye input og ideer med hjem.”

Ida Bratting Kongsted

Adm. direktør, VL

Læs også:

Inspirationskatalogerne er… inspirerende

Tak og Tone

Læs mere om VL’s egen bog Tak og Tone her.
Du kan også rekvirere bogen ved at skrive til info@vl.dk.

Åbent for tilmelding til VL & AI:

Årstema-kickoff & Generalforsamling 2023

Læs mere og tilmeld dig nu!

GRØD-stifter: Jeg skal gøre det på min måde

GRØD-stifter: Jeg skal gøre det på min måde

GRØD-stifter: Jeg skal gøre det på min måde

8. september 2023

På VL Døgnet i forsommeren var det store fokus på, hvordan vi navigerer i usikkerhed og hvordan vi kan lede dilemmaer. Et af de to dilemmaer, der blev præsenteret, var fra virksomheden GRØD, hvor stifter og ejer, Lasse Skjønning Andersen, VL42, stillede op med en ”live-case” og spurgte sine VL-kolleger til råds. Lasse Skjønning Andersens case var et af de store højdepunkter på VL Døgnet. Nu er der gået en sommer, og VL Nyt har taget en opfølgende snak for at høre, hvordan det er gået med at løse hans dilemma.

Af Anders Monrad Rendtorff

Hvad er der sket siden sidst?

”Der er sket mange ting. Jeg er stadig i fuld gang med den strategiproces, som jeg havde startet i forsommeren, og det er det vigtigste for mig. VL Døgnet viste sig faktisk at passe perfekt ind. Dels var sparringen på min case ret værdifuld. Dels gav sessionen en lang række nye kontakter, og jeg har holdt 5-7 kaffemøder med andre VL-medlemmer, der har tilbudt sparring og uformelle snakke. De var blevet inspireret af min case og tog ganske enkelt kontakt. Det har været en række superspændende snakke. Både med folk fra branchen og andre, som bare er dygtige til at tale om ledelse.”

Hvad har du lært?

”Jeg lærte faktiske en hel del på VL Døgnet. Det vigtigste var, at jeg blev bekræftet i, at jeg skal gøre det på min måde. Det var den helt afgørende feedback – og den som de fleste gav mig. Jeg må ikke gå på kompromis med værdierne. Jeg har også – endnu engang – lært, hvor vigtigt det er ikke at låse sig fast for tidligt for at kunne udnytte den værdifulde sparring, som jeg har fået. Endelig har jeg også lært noget om dilemmaer. Jeg er meget mere bevidst om, hvad der kan være et rigtigt dilemma.”

”Jeg lærte faktiske en hel del på VL Døgnet. Det vigtigste var, at jeg blev bekræftet i, at jeg skal gøre det på min måde. Det var den helt afgørende feedback – og den som de fleste gav mig… Jeg er meget taknemmelig for sparringen fra mine dygtige VL-kolleger.”

Lasse Skjønning Andersen

Ejer og stifter, GRØD, VL42

Kan du give eksempler på de gode råd, som du har fået?

”En vigtig erkendelse for mig er, at der ikke er nogen modsætning mellem værdier og professionalisme. Der er jeg blevet klogere. For et gennemgående råd har været, at jeg kan blive dygtigere til at skabe en god sammenhæng omkring professionalisme og hvordan det kan styrke vores værdier. Altså ikke en modsætning, men snarere en forudsætning.

Jeg har også i processen ændret mit fokus til at være mere optaget af ”profit”, hvor jeg på VL Døgnet var meget optaget af vækst – af ”growth”. Det er jo en ret afgørende ændring i mit mindset og i vores forståelse af, hvad der er vigtigt for GRØD. VL Døgnet kickstartede den tankeproces.

Jeg har også fået mange gode ideer til, hvordan jeg kan etablere mere struktur i virksomheden. En af de ting, jeg har prioriteret, er at få mig en bestyrelse. Det har jeg faktisk ikke haft før på et strategisk niveau. Og så er jeg også meget optaget af, hvordan jeg kan styrke ledelseslaget i GRØD. Uden at blive for ”corporate”.”

Hvordan arbejder du med dine ledelsesmæssige dilemmaer nu?

“Jeg har stadig ledelsesmæssige dilemmaer. De går jo ikke væk. Men de forandrer sig. Hvis jeg skulle på et VL Døgn i dag med et dilemma, ville det nok mere handle om, hvordan jeg i praksis balancerer fokus på vores kerneforretning (som er GRØD-barerne) med vores stærke værdier. Det betyder jo også, at jeg i dag er lidt mindre optaget af muligheder uden for vores kerneforretning. Det kan jeg vende tilbage til, når jeg igen på et tidspunkt vil fokusere på vækst.

Én ting er derfor, hvordan jeg tænker om mine dilemmaer. Men noget andet er jo, hvordan jeg arbejder med det. Jeg sidder ikke alene længere. Bestyrelse, nye kontakter (herunder mange fra VL) og et stærkere ledelseslag hjælper mig til at være metodisk. Så jeg synes bestemt, at jeg står et rigtigt godt sted. Og er meget taknemmelig for sparringen fra mine dygtige VL-kolleger.”

Læs mere om Lasse Skjønning Andersens dilemma

 

På vores dilemma-site kan du:
  • Finde konkrete arbejdsværktøjer
  • Læse spændende baggrundsmateriale
  • Se eller gense dilemmacases fra VL Døgnet
  • Se eller gense nogle af højdepunkterne fra VL Døgnet
  • Finde en praktisk guide til at afholde et godt møde i din VL-gruppe

Læs mere

Læs også:

VL-gruppen: Diversitet, DNA og liv mellem møderne

Læs også:

Inspirationskatalogerne er… inspirerende

Læs også:

Forsvaret til VL og dansk erhvervsliv: Vi er ‘open for business’

VL-gruppen: Diversitet, DNA og liv mellem møderne

VL-gruppen: Diversitet, DNA og liv mellem møderne

VL-gruppen: Diversitet, DNA og liv mellem møderne

8. september 2023

Der er mange forskellige måder at leve VL-livet på. I VL91 er et nøgleord diversitet, og fokus er i høj grad på at balancere det faglige, det personlige og det netværksmæssige. For formanden Jens Odgaard Olsson har omdrejningspunktet i de seneste år særligt været en fælles forståelse af gruppens DNA og et stort fokus på struktureret relations-opbygning.

Af Anders Monrad Rendtorff

Gruppen har fået etableret et stærkt og fælles DNA

VL91 er kendetegnet ved, at en kerne af medlemmer har været med i mange år. Så det har været en særlig opgave at fastholde denne stærke kerne, der bærer et særligt DNA, med nye medlemmer, der jo så hurtigt som muligt skal føle sig som en del af den kerne.

”Jeg har fokuseret på, at alle skal være kernen. At alle skal få stærke oplevelser, der bekræfter valget af netværket. Nøglen har særligt været, at vi er enormt åbne og dermed har etableret et højt niveau af fortrolighed”, fortæller Jens Odgaard Olsson, CEO i Timm Vladimirs Køkken og med mange års topledererfaring.

”Hvordan er det etableret? Jo, nogen er gået forrest med paraderne nede. Og har fortalt om spændende og udfordrende ledelsesmæssige situationer. Det er jo i sig selv interessant. Men det afgørende er, hvad der sker i gruppen”, fortæller Jens Odgaard Olsson og fortsætter:

”Når nogen går forrest, skaber det dels en ydmyghed hos de andre. Fortroligheden lægges ud – og den forpligter jo. Og dels indgyder det mod hos andre. Man siger til sig selv: ’Jeg kan også være med, jeg tør også godt’.”  Han supplerer med, at det jo så bliver en særlig styrke, når man følger hinanden i lang tid – over flere år. Og derfor bliver gruppens DNA mere tydeligt.

”Vi siger, at vores DNA er, at VL91 er vores foretrukne netværk”.

“Vi er meget optagede af at lave rigtigt gode møder. Men medlemskabet er jo hele året. Selvom nogle medlemmer er gode til at mødes bilateralt, så har vi besluttet, at alle medlemmer skal møde to andre medlemmer til uformelle kaffesnakke mellem møderne.”

Jens Odgaard Olsson

Formand for VL91

Buddy-ordning virker – det var vist lidt løst før

Sammensætningen af grupperne er noget af det vigtigste for VL-medlemskabet. I disse år oplever mange grupper, at rekruttering af nye, gode medlemmer er blevet en mere krævende opgave. Og derfor er onboardingen af det nye medlem samtidig blevet vigtigere.

I virksomheder og organisationer er begrebet onboarding for de fleste en naturlighed. Man har stor interesse i, at en ny medarbejder eller leder hurtigst muligt bliver integreret og bliver effektiv. Og i det hele taget bliver i organisationen. Men VL er jo ikke en virksomhed. Og for mange grupper har rekruttering været en rigeligt stor opgave, så man måske ikke har fået organiseret onboarding ordentligt.

”Vi har set flere motiver ved at blive stærkere på onboarding. Jeg synes faktisk, at vi havde et godt fokus på rekruttering, og at vores gruppe fungerede. Men jeg lærte af andre VL-formænd, at onboarding kunne styrke gruppens liv yderligere. Det tog jeg til mig. Det var jo nok lidt for løst før. Men det er det ikke længere”, uddyber Jens Odgaard Olsson.

I dag er VL91 blevet mere struktureret. Et udvalg håndterer emner til rekruttering og forestår den konkrete proces. Dertil får et nyt medlem to buddies, med hvem man inden det første møde i gruppen skal have haft en såkaldt kaffe-samtale. På den måde bliver opstarten meget bedre.

”Og så har vi valgt at fortsætte den gode idé og prøver at lave mere liv mellem møderne. Vi er meget optagede af at lave rigtigt gode møder. Men medlemskabet er jo hele året. Selvom nogle medlemmer er gode til at mødes bilateralt, så har vi besluttet, at alle medlemmer skal møde to andre medlemmer til uformelle kaffesnakke mellem møderne. I praksis er det os i bestyrelsen, der laver en liste, der blot skal sikre, at over tid får alle snakket med så mange som muligt. Det sikrer, at netværket bliver endnu bedre. Og at vores møder derfor bliver endnu bedre”, afslutter Jens Odgaard Olsson.

Nyt VL-medlem: Onboarding har været afgørende for mit udbytte af VL

Læs mere

Din VL-gruppe kan også prøve et ”magisk” gruppemøde

Læs mere

Læs også:

Inspirationskatalogerne er… inspirerende

Læs også:

GRØD-stifter: Jeg skal gøre det på min måde

Læs også:

Forsvaret til VL og dansk erhvervsliv: Vi er ‘open for business’