I gang med AI?

I gang med AI?

I gang med AI?

5 store spørgsmål til AI – lederen skal tage ansvar og etablere sin holdning

26. januar 2024

AI skyder op overalt i mange virksomheder og organisationer. Men måske mere som en vild have, end som et fint botaniseret set-up. For AI udvikler sig i høj grad nedefra og op gennem organisationen. Vildt og nogle gange ukontrolleret. Ledelsesredaktør på Mandag Morgen, Stine Bjerre Herdel, har i flere år fulgt teknologiudviklingen med særligt fokus på AI’s indtog i organisationerne de seneste år. Det indtog stiller nemlig nye krav til ledere.
Der er især fem enkle, men samtidig store, spørgsmål, som enhver leder bør stille sig selv og sin ledergruppe hvad angår måden at gribe AI an på, vurderer Stine Bjerre Herdel. Spørgsmål, der kan lægge fundamentet for en mere konkret AI-strategi. Dem får du her.

Af Anders Monrad Rendtorff

1. Hvilken holdning har organisationen til AI?

Masser af undersøgelser viser, at størstedelen af virksomheder herhjemme og i Norden allerede er i gang med AI. Men mange af dem har ikke en strategi for AI, og for mange ledelser er AI endnu ikke en prioritet. Det bør det være. Man bør som minimum definere virksomhedens holdning til AI, og den holdning bør også kendes af medarbejderne. Man kan placere sig i den ’skeptiske/restriktive ende af skalaen, hvor al brug af AI skal være kendt og kontrolleret (måske endda slet ikke tilladt), eller man kan placere sig i den ’positive/eksperimenterende’ ende af skalaen, hvor man tillader eksperimenter med AI i virksomheden. Der er fordele og ulemper ved begge ender af skalaen.  For mange restriktioner kan betyde, at man misser muligheder, mens man på den anden side måske undgår begynderfejl/-risici.

Er man omvendt meget eksperimenterende, vil man sandsynligvis betale en vis ’læringspris’ i form af fejl, dårlig kvalitet og måske endda unødige risici. Omvendt er det netop de læringer, der giver anledning til vigtige diskussioner i virksomheden om netop sikkerhed, etik og kvalitet, ligesom man har fordelen ved at være på forkant med eventuelle effektiviseringer. Uanset hvad, så bør man som ledelse have en holdning i forhold til at udvikle sine egne og de ansattes kompetencer i takt med teknologien.

2. Løser AI et problem? Og er det det rigtige problem?

Det er let at forfalde til ’so ein ding’-tankegangen og investere i nye systemer, fordi man måske er bange for at misse muligheder, hvis man ikke handler NU. Men start nu med at definere det problem, du gerne vil løse, frem for at investere i teknologi for at finde ud af, hvad den kan løse af problemer. Gå helt klassisk, strategisk til værks: Hvor i forretningsstrategien vil I gerne effektivisere og forbedre, og hvor kunne AI gøre en forskel? Har I ressourcer og kompetencer til det – hvis nej, hvad skal der så til? Mange virksomheder oplever, at implementering af ny teknologi kræver flere ressourcer, end de forventer. Så for at undgå fejlslagne investeringer og teknologi der ikke skaber de ønskede resultater, så brug masser af tid på forarbejdet.

3. Hvad er kvalitet for os, og har vi kompetencerne til at sikre den?

De fleste AI-løsninger er lette at bruge og skaber hurtige resultater. Men vi har også en tendens til hurtigt at blive imponerede over maskinernes evner, ligesom vi kan forfalde til at tro, at når en algoritme har lavet det, så er det nok rigtigt/godt. Sådan er det langt fra! Og der er en kæmpe opgave fremover i at kvalitetssikre de resultater, som AI giver os. Start derfor med at definere, hvad et kvalitetsresultat er for jer – det er det, jeres AI-løsning skal leve op til. Ellers er der en risiko for, at kvalitetsniveauet bliver sænket. Accepter også, at selv om generativ AI som ChatGPT og billedgenereringsværktøjer som DALL:E og Midjourney ganske rigtigt er noget, alle kan bruge, så kræver det høj faglighed og kompetenceudvikling at lave noget, som har reel kvalitet. Sørg for den rette uddannelse for de medarbejdere, der skal bruge AI.  AI betyder heller ikke, at du kan droppe den høje faglighed i det, du putter ind i maskinen. Lidt upoetisk formuleret kan man sige: Shit in = shit out.  I sidste ende er det, der kommer ud af maskinen – og måske rammer borgere eller kunder – aldrig maskinens ansvar, hvis det er dårligt eller indeholder fejl. Det vil altid være dit ansvar.

4. Hvad med etik, jura og ansvar?

Der findes uendeligt mange AI-løsninger derude. Nogle er mere modne end andre, og nogle er lettere at gennemskue i forhold til datasikkerhed og etik. Og der er en stor opgave i at sikre sig, at de systemer, man kaster sig over, lever op til fx GDPR og at måden, de ansatte bruger dem på ikke udgør en risiko for forretningen. At du ved, hvor dine data ender.  Men et helt grundlæggende spørgsmål, jeg synes, alle der kaster sig ud i AI-løsninger, bør stille sig selv er: hvilket menneskesyn interagerer jeg med i den her løsning? Tag et HR-system: Nogen har trænet algoritmen til fx at vurdere noget som hhv. godt eller dårligt, værdifuldt og ikke værdifuldt. Er du enig i de vurderinger? Flugter de med virksomhedens værdier? AI-løsninger i dag har også ofte bias, fordi de er et produkt af historien, som er fyldt med bias. Hvilket ansvar vil du tage for ikke at reproducere bias?

5. Hvad er vores rolle som mennesker i vores arbejde med AI?

Det er nemt at forfalde til den kollektive sang om, at AI gør mennesker overflødige. Gør man det, forfalder man også til ansvarsfralæggelse. Grundlæggende har vi som mennesker en kæmpe rolle i at sikre nogle af de ting, jeg blandt andet var inde på i punkt 4 om etik, sikkerhed og kvalitet. Det er også vigtigt at huske, at det er mennesket, der stiller spørgsmålet. Det er maskinen, der svarer. Maskiner må aldrig definere, hvad der skal spørges om, og hvad svaret skal bruges til. Det er menneskers opgave.

Ledere har en afgørende pligt til, at menneskene i organisationen holder sig over maskinen, og at vi aldrig forfalder til teknologideterminisme. Derfor har lederen også et ansvar for at udvikle sine egne og de ansattes kompetencer i takt med teknologien.

Stine Bjerre Herdel er ledelsesredaktør på Mandag Morgen

Stine Bjerre Herdel beskæftiger sig med tendenser inden for ledelse og organisering. Herunder de store emner, der berører ledelse såsom talent management, diversitet, AI og ESG. Stine er en hyppigt anvendt debattør, moderator og oplægsholder inden for disse emner. Stine er uddannet journalist og har selv en baggrund som journalist, tv-vært og redaktør inden for finans- og erhvervsjournalistik. Hun har desuden erfaring som tidligere forretningsleder på dagbladet Børsen og som kommunikations- og pressechef i management-rådgivervirksomheden Hildebrandt&Brandi.

Læs også:

 

Ulla Bagger-Sørensen, VL28: Effektiv onboarding er en af nøglerne til et effektivt netværk

AI – hvad er lederens opgave?

AI – hvad er lederens opgave?

Du skal forstå teknologien – ikke nødvendigvis beherske den

12. januar 2024

Stine Bjerre Herdel har i mange år fokuseret på digital udvikling og har i den seneste tid skrevet en del om betydningen af AI for ledere og organisationer. Blandt andet har hun skrevet om Tænketanken Mandag Morgens ambitiøse ADD-projekt, der står for Algoritmer, Data og Demokrati.  Projektet er støttet af Villumfonden og Veluxfonden. Tænketanken Mandag Morgen er tovholder for oplysnings- og dialogindsatsen, og RUC står i spidsen for projektets forskningskonsortium.

Af Anders Monrad Rendtorff

Stine Bjerre Herdel har desuden et tæt samarbejde med både forskere, AI-eksperter, filosoffer og fagforeninger, der samlet set giver hende en bred forståelse af, hvad der sker i organisationer, når AI rykker ind, og hvad det betyder for ledelsesopgaven.

AI har det seneste knap halvandet år taget verden med storm. Og samtidig delt vandene. Der er mange, der er meget optimistiske og positive og som betoner de mange fordele med AI. Men der findes lige så mange skeptikere, som har fokus på de mange risici, som AI også fører med sig. Nogle baserer deres synspunkter på reel viden, andre i nogen grad på en vis uvidenhed og grundbekymring. Sådan vil det sikkert være i en rum tid endnu.

Hvor skal lederen starte?

Det store overblik kommer ikke uden videre. Men lederen kan blive god til at lytte til podcasts om AI og opsøge nyheder og læring og rapporter, så man i hvert fald er med på de store linjer.

Og så skal man nok ikke undervurdere et vist behov for ’AI-integratorer’ i virksomheden fremadrettet. En ny rolle, der har overblik og forståelse for teknologierne (men ikke tech-udviklere) inden for et specifikt fagområde og kan koble det til forretningsstrategien. Meget lig det, at vi i de senere år er begyndt at ansætte folk med specifikke kompetencer inden for ESG i virksomhederne.

Etik og kvalitet

Helt grundlæggende har man et ansvar som leder, der vælger at implementere en AI-løsning. Et ansvar for at sikre sig:

1) hvad det er for et menneskesyn, man interagerer med i den løsning?
2) hvilken data er løsningen trænet på – kan man stå inde for kvaliteten af den?
3) lever kvaliteten og værdierne i de resultater, løsningen frembringer, op til virksomhedens krav og værdier?

Først dine strategiske ønsker. Derefter AI

Mit råd er at starte med at se på, hvor virksomheden strategisk gerne vil rykke hurtigere eller blive bedre, eller hvor det i dag er svært at nå i mål/konkurrere. Og derefter så se på, om AI kunne være en del af løsningen. Det er vigtigt at tage ejerskab over sine egne ønsker for en AI-strategi og gøre sig sin umiddelbare holdning klar til, hvilke løsninger og værdier, man som udgangspunkt gerne vil lukke ind, inden man får folk udefra til at komme og fortæller en, hvad man skal gøre. Så kan man altid skifte mening, hvis man bliver overbevist om noget andet.

Situation: Lavt entry level – højt uddannelsesbehov

For Stine Bjerre Herdel er det både en fordel og et stort opmærksomhedspunkt, at AI rykker så hurtigt, og for mange er så let at gå i gang med.

Mange AI-løsninger, særligt generativ AI såsom ChatGPT og forskellige billedgenereringsværktøjer, som mange bruger i organisationerne, har et meget lavt entry level. Det er både superfedt, men det giver også en risiko for alt fra sikkerhedsbrud til lav kvalitet. Det er derfor min klare oplevelse, at man er nødt til at forholde sig professionelt til det i arbejdsøjemed. Det vil sige sætte sig ind i hvad god prompting er, sørge for at få de udgaver af værktøjet der er mest udviklede, forstå værktøjets muligheder, begrænsninger, risici, etik etc., fortæller Stine Bjerre Herdel, der dermed peger på, at ledere bør sikre den rette uddannelse i de systemer, der bruges.

En anden udfordring, der er ved, at vi har kastet os så hurtigt over AI, og at det nu også bare automatisk rykker ind i programmer, vi allerede kender og bruger (fx Office-pakken) gør også, at man som leder er nødt til at sætte sig ind i det og kunne kommunikere om det. Ellers er der igen en risiko for, at man bruger værktøjerne forkert, eller at folk udvikler en unødig skepsis overfor det. Fx føler sig overvåget eller føler at deres faglighed bliver ’overrulet’.

Så det er vigtigt i takt med, at I begynder at bruge AI-værktøjer, at du som leder initierer kommunikation omkring det. At medarbejderne får mulighed for at tale om og reflektere over deres rolle og faglighed. Og så sørg for, at de får den rette opkvalificering, understreger Stine Bjerre Herdel.

Med andre ord er det en af Stines særlige pointer, at lederen skal holde fokus på, hvad AI gør ved medarbejdere og organisation. Og dermed anerkende den utryghed og de konflikter, som AI også kan skabe, når det kommer ind i organisationen.
– For folk bliver ganske enkelt bange for, hvad der kan eller skal ske med dem. Der kan opstå en akut følelse af ikke at være kompetent – og måske er man det heller ikke. Det skal lederen forholde sig til, fortæller Stine Bjerre Herdel.

Frygt: Kommer vi til at acceptere lavere kvalitet?

AI kan for mange udløse mange bekymringsscenarier, ligesom det kan virke uoverskueligt. Og med rette. Spørger man, om der er noget særligt, der bekymrer Stine Bjerre Herdel, så er svaret ja; At vi giver afkald på kvalitet.

Min kæphest er det, man kan kalde for ’teknologideterminisme’. At vi bliver så imponerede over det, maskinerne kan, at vi glemmer at stille krav. At vi tror, at fordi en algoritme har regnet det ud, så må det være sandt/godt. At vi på den måde kommer til at acceptere lavere kvalitet og mister troen på vores egne evner og kritiske sans, siger Stine, og fortsætter:

Som leder er det for eksempel vigtigt at lytte, hvis en fagligt dygtig medarbejder siger, at ”det der som maskinen laver, er altså ret dårligt”. Det er let at sige, at medarbejderen er ”imod teknologi” eller ”ikke er så digitalt omstillingsparat”. Måske er det, maskinen laver, faktisk dårligt …

Løsning: Nysgerrighed og teknologiforståelse

Der er altså problemer nok. Og der er mange områder, hvor en leder kan fokusere. Det er derfor en selvstændig pointe for Stine Bjerre Herdel, at det ikke er muligt som leder bare at ’vente og se’ og ikke forholde sig til AI. Men hvad kræver udviklingen af AI så af en leder i dag?
– I mine øjne kræver det nysgerrighed og teknologiforståelse. Og det betyder ikke, at ledere skal kaste sig ud i at bruge og forstå alle mulige AI-løsninger selv. Men jeg synes, man som leder har pligt til at sætte sig ind i, hvad det er for teknologier, der rykker, og hvilken indflydelse de har på ens branche, siger Stine Bjerre Herdel og fortsætter:

Og så bør man også undersøge, hvilke typer af AI, der allerede bruges i ens egen organisation i dag. For sandsynligheden for, at nogle af de ansatte i virksomheden er i fuld gang med at bruge AI er ret stor, fordi udviklingen kommer meget nedefra lige nu. Ligesom rigtig mange af de systemer, som virksomheder bruger i dag, fx BI-systemer, ERP-systemer, HR-systemer – og ganske enkelt hele Office-pakken – lige nu også bliver opdateret med AI-funktioner. Lederen skal få kortlagt, hvad der bruges i virksomheden for at forstå de risici og de muligheder, der er, vurderer Stine Bjerre Herdel.

At have en grundlæggende forståelse for, hvad forskellen fx er på automatisering, generativ AI og prognostisk AI og hvilke muligheder, de teknologier rummer, giver også ledere en bedre mulighed for at forstå, hvordan man forretningsstrategisk skal forholde sig til AI. Udgør AI en for stor risiko, eller er der muligheder for, at AI kan effektivisere og innovere steder i forretningsstrategien, hvor det er ønskværdigt?

– Jeg talte forleden med en CEO for en virksomhed, der udvikler skræddersyede AI-løsninger for andre virksomheder, og han sagde, at de fleste af hans kunder sagde, at de ikke havde lyst til at være ’first mover’ på AI. Men de ville heller ikke være ’second mover’. De ville godt være sådan ”halvanden”… Og det er nok det dilemma, mange ledere står i lige nu; At placere sig korrekt i det her. Men uanset hvad, så tror jeg bare, man gør sig selv en tjeneste ved som minimum at sætte sig godt ind i AI. Så kan man altid vurdere, om man bør handle nu eller senere, afslutter Stine Bjerre Herdel.

Har ledelsesniveauet digital forståelse?

Generelt er digitalisering en stor ledelsesopgave, og AI’s hastige indtog har ikke gjort den mindre. Jeg hører ofte, at der mangler digital forståelse på lederniveau. Og hvis jeg synes, det var bekymrende for et år siden, så synes jeg det er ekstremt bekymrende nu. Danmark har netop mistet sin førsteplads i IMD’s globale undersøgelse af landes digitale konkurrenceevne – nu er vi på en fjerdeplads. Og ikke nok med det – så rykker vi også ned på en tredjeplads i kategorien Future readiness som måler, hvor fremtidsparate vi er teknologisk. Så jeg synes, man som leder, særligt topleder, er forpligtet til at forstå muligheder og risici i de AI-systemer og digitale løsninger, som virksomheden implementerer. Af organisatoriske grunde, fordi digitalisering ofte fører forandring med sig i form af nye opgaver og processer, og det skaber nye risici og behovet for andre kompetencer.

AI kan på den ene side misbruges til alt fra overvågning af medarbejdere og forfalskning af både personer og materiale, men det kan på den anden side også højne kvaliteten af arbejdet, forbedre effektivitet og innovation, sikre bedre trivsel og grønnere løsninger. Det er et spørgsmål om, hvordan vi ledelsesmæssigt håndterer AI. 

Stine Bjerre Herdel er ledelsesredaktør på Mandag Morgen

Stine Bjerre Herdel beskæftiger sig med tendenser inden for ledelse og organisering. Herunder de store emner, der berører ledelse såsom talent management, diversitet, AI og ESG. Stine er en hyppigt anvendt debattør, moderator og oplægsholder inden for disse emner. Stine er uddannet journalist og har selv en baggrund som journalist, tv-vært og redaktør inden for finans- og erhvervsjournalistik. Hun har desuden erfaring som tidligere forretningsleder på dagbladet Børsen og som Kommunikations- og pressechef i management-rådgivervirksomheden Hildebrandt&Brandi.

Læs også:

 

Christina Yding Hahn Elgaard, VL51: Jeg er positivt overrasket!

VL-grupperne – Jeg er positivt overrasket!

VL-grupperne – Jeg er positivt overrasket!

Jeg var den eneste, der ville sparke dæk

12. januar 2024

Christina Yding Hahn Elgaard har været med i den Viborg-baserede VL51 i det seneste år. Hun har været positivt overrasket over, at der faktisk er så mange kvinder med, og at alle i gruppen var gavmilde med viden og klar til at åbne op. VL har foreløbigt vist som et stærkt netværk, hvor hun kan spejle sig som ejerleder.

Af Anders Monrad Rendtorff

Christina Yding Hahn Elgaard er en erfaren netværker, der alligevel er meget positivt overrasket over sit første år i VL51.

”Jeg er begejstret for den store diversitet, særligt i forhold til brancher og køn. Og jeg er meget glad for, at jeg som ejerleder virkelig kan spejle mig i mange af medlemmerne i gruppen. Det har jeg ikke oplevet så udtalt i de andre netværk, som jeg har været med i”, fortæller Christina Yding Hahn Elgaard. Hun kendte ikke meget til VL forud for sit medlemskab, men havde en god bekendt, der havde inspireret hende til at kigge mod VL for at styrke sit netværk og sit fokus på at lære mere.

”På den måde kendte jeg lidt til det og havde fået et rigtigt godt indtryk. Jeg søger hele tiden mere viden og nye mennesker, som jeg kan være i dialog med. Det er bestemt ikke for CV´ets skyld”, siger Christina Yding Hahn Elgaard, der både er ejerleder af sit eget landbrug, er med i flere bestyrelsesnetværk og samtidig meget aktiv i det danske startup-miljø.

Jeg kan godt lide, at nye medlemmer bliver godkendt – og dermed verificeret

Christina Yding Hahn Elgaard har været aktiv i flere andre netværk og betegner sig selv som et ægte netværksmenneske. Men der er alligevel noget specielt over VL, som hun værdsætter.

”Jeg kan rigtigt godt lide, at VL har en form for eksklusivitet. Jeg foretrækker netværk, hvor man bliver valgt til og dermed i praksis bliver verificeret som et menneske og en leder, de andre i gruppen som udgangspunkt har tillid til”, forklarer ejerlederen og fortsætter:

”Det har vist sig, at jeg kan spejle mig meget mere i de andre medlemmer, end jeg havde troet. Jeg er vant til at være i netværk i København, Århus og Aalborg. Men her i Viborg mødte jeg for alvor andre ejerledere, der har de samme forretningsmæssige og strategiske udfordringer, som jeg oplever i hverdagen. Selvom de kommer fra andre brancher. Det er jeg virkelig glad for. Samtidig er netværket præget af megen diversitet, særligt hvad angår brancher. Det er virkelig stimulerende.”

Overraskende hurtigt deler man åbent og ærligt

Christina Yding Hahn Elgaard har prioriteret at komme til stort set alle gruppemøderne det første år, og hun sætter en dyd i at få møderne i kalenderen med det samme.

”Jeg kommer hver eneste gang, jeg kan. Det har meget høj prioritet for mig”, siger det nye VL-medlem og understreger, hvor hurtigt hun er faldet til.

”Jeg er jo vant til at være i mande-miljøer. Både som landmand og som startupper. Jeg oplever faktisk, at mændene er meget åbne i både bestyrelses-, landbrugs- og specielt i tech-verdenen. I VL-netværket har det ikke været anderledes. Det er altid spændende, når man entrerer et nyt netværk. Kan man evne at skabe tillid og åbenhed hurtigt? Både at møde det fra de andre medlemmer, men også selv være åben fra start. Det har jeg oplevet i VL, hvor jeg er blevet taget godt imod fra dag 1 og har følt mig velkommen.

For de fleste kan der jo gå lidt tid, før man er helt komfortabel. Banen skal kridtes op, man skal se hinanden an. Men det gik noget hurtigere for Christina Yding Hahn Elgaard.

”F.eks. var vi for nylig på besøg i Karup Lufthavn, hvor jeg som den første spænede hen til de store maskiner. Nu skulle vi sparke dæk. Det er jeg jo vant til er det store samlingspunkt i landbrugsbranchen, og jeg elsker duften af dæk. Men så opdagede jeg, at jeg stod der lidt alene. Det var ret sjovt”, fortæller hun og understreger dermed en af de store pointer med hendes VL-medlemskab.

”Jeg oplever, at de andre medlemmer er meget villige til at dele, til at være ærlige om de problemstillinger, som vi jo alle genkender. Endda på områder, hvor det kan være lidt sårbart. Det er en kolossal styrke, og jeg synes, at det forpligter mig selv som netværker.”

Alsidig leder

Christina Yding Hahn Elgaard er ejer af Kallestrupgaard I/S, der består af tre forretningsområder: Planteproduktion, skovdrift inklusive jagt og en nyetableret skovbegravelsesplads samt investering i en ejendomsportefølje.

Derudover er hun en del af Danish Business Angels og har snart investeret i tech-startups i ti år, herunder Agreena, Cordulus, Climaider og Nabo Farm.

De seneste 15 år har hun også arbejdet som bestyrelsesmedlem i både startups og SMV-virksomheder, samt som delegeret medlem i andelsselskaber, herunder Danish Agro.

Læs også:

 

Ledelsesredaktør Stine Bjerre Herdel: Du skal forstå teknologien – ikke nødvendigvis beherske den

VL Global Update 2023: velbesøgt og spændende Julemøde

VL Global Update 2023: velbesøgt og spændende Julemøde

VL Global Update 2023: velbesøgt og spændende Julemøde

Kan vi vænne os til at leve med usikkerhed på så højt niveau?

26. december 2023

VL’s Julemøde gav som vanligt et spændende perspektiv på det kommende år. En af de centrale pointer var det konstante niveau af ganske høj usikkerhed. Alle steder, hele tiden. Og derfor er et afgørende spørgsmål, hvordan danske virksomhedsledere forvalter usikkerheden. Og derudover var fokus på Europa i midten af den store positionskamp mellem USA og Kina. Læs her en reportage fra det velbesøgte julemøde på Nimb den 21. december 2023.

Af Anders Monrad Rendtorff

VL’s traditionsrige julemøde, hvor internationale VL-medlemmer og danske VL-gruppeformænd eksklusivt er inviteret på Nimb i Tivoli er altid sammensat over en særlig opskrift – nemlig Global Update. I år zoomede vi således ind på Europa, USA og Kina med en paneldebat mellem Margrethe Vestager, næstformand i Europa-Kommissionen, Ulrik Bie, økonomisk ekspert på Berlingske og Thomas Østrup Møller, Danmarks ambassadør til Kina. Så vi kom hele verden rundt. Den fulde debat er udgivet som podcast via VL Insights.

Margrethe Vestager gav tidligt en af de store pointer til erhvervslederne:

”Ukraine-situation er udfordrende. Europa kan ikke helt leve op til sine løfter. Oveni kom krigen mellem Hamas og Israel. Så usikkerheden er fortsat på et meget højt niveau, som smitter af på stort set alting. Det store spørgsmål er: Kan vi vænne os til at leve med usikkerheden på så højt niveau?”

Spørgsmålet var jo ret retorisk, for Margrethe Vestager gav selv svaret:

”Vi skal blive tilpas med at leve og handle i en krise-virkelighed.”

Således var debatten sat i gang med et stort fokus på Europa. Både trusler og muligheder i den dynamiske verdensorden.

Europa har stadig store muligheder. Men vi skal ændre attitude over for resten af verden

Margrethe Vestager fortsatte:

”Europa er både-og. For Europa er lykkedes med en stor livskvalitet. Det mest attraktive sted at bo i verden, som har en stor tiltrækningskraft. Men omvendt er Europa i en slags vadested.”

”Europa skal finde sin vej. Vi skal være tro mod det, der har bragt os langt. Men vi skal lade være med at møde verden med pegefingeren forrest. Vi skal holde op med at tro, at vores lille verden er den perfekte. Med andre ord skal vi ikke holde op med at være den, vi er. Vi skal bare ikke prædike det – det er der ingen, der gider at høre på.”

Og det budskab fik en særlig intensitet, da Margrethe Vestager gav en parallel til Kina:

”Kinas store styrke er: Stay on strategy. Det kan vi lære af. For vi har alt for travlt med at lave ting om. Det tager lang tid. Og det er 3% anderledes. Det er altså helt ligegyldigt i den store sammenhæng”, sagde hun med et anerkendende blik til Kina.

Bare fordi man er først, bliver man ikke nødvendigvis en vinder: USA kommer stærkt

Men det er ikke kun Kina, der holder den lagte kurs, som panelet anerkendte. Også USA ser ud til at være i stor fart og kommer til at give Europa store udfordringer.

Ulrik Bie tog ordet og noterede sig, at Europa med god grund kan være bekymrede over udviklingen i USA.

Krisen er grundlæggende god for USA´s økonomi. Der skabes meget efterspørgsel, og USA er ikke som Europa særligt afhængig af resten af verden. Det er på mange måder en egen lukket økonomi, der ikke er særligt afhængig af andre lande.

”Det har resulteret i, at økonomien klarer sig generelt meget bedre, end man har forestillet sig,” sagde Ulrik Bie, der tog fat i en særlig anerkendelse af Bidens formåen som præsident:

”Biden har rent faktisk været en meget succesrig præsident. Han har fået besluttet tre meget store ”pakker”, der kommer til at blive yderst kraftfulde. Det er en infrastruktur-pakke, en højteknologisk pakke (byggeri af hightech-fabrikker er tidoblet) og endelig en klimapakke.”

”Alle tre pakker kommer til at sætte store og afgørende spor i både USA og resten af verden. For modsat Europa og Kina er den store drivkraft erhvervslivets investeringer, der kommer som resultat af en meget stærk fødekæde. Modsat situationen i Europa.”

”Når man aktiverer fødekæder i amerikansk industri, får man den fulde reaktion. Det starter med universiteter, som tiltrækker venturekapital. Det fordeler sig lokalt i form af innovation osv. osv. Opsving drevet af erhvervsinvesteringer,” fortæller Ulrik Bie, som stillede sig selv spørgsmålet: ”Hvor bekymrede skal man være i Danmark eller i Europa?”

Og han svarede kontant:

”Bare fordi man er først, bliver man ikke en vinder. For selvom Europa på visse områder – f.eks. den grønne omstilling – har været hurtigt ude af startblokken, kan man hurtigt komme bagud, når den amerikanske maskine kommer i fart. Med andre ord: Europa har nok god grund til at være bekymrede og kan få svært ved at følge med.”

Og Kina? Fokus på stabilisering og relationer

Thomas Østrup Møller er Danmarks ambassadør til Kina og har de seneste år fulgt udviklingen i Kina meget tæt, og han er samlet set ikke så bekymret som tidligere.

”Kina har det faktisk svært i disse år. Kina Har det svært med USA. Kina er nærtagende om Taiwan. Men Kina erkender samtidig, at man er nødt til at have et vist globalt arbejdsfællesskab. Man er nødt til at etablere og fastholde relationer, og derfor bliver der aktuelt arbejdet hårdt på de indre diplomatiske kanaler”, fortalte Thomas Østrup Møller. Han har noteret sig tre afgørende iagttagelser i sin vurdering af Kina, hvor en vigtig forudsætning er, at Covid er bremset op, for det styrker muligheder for at rejse, at skabe relationer osv.

”Der er en vigtig udfordring i den såkaldte informations-asymmetri. Altså det ikke-balancerede forhold mellem at kigge ind og kigge ud. Hvad ved vi om Kina, og hvad ved Kina om resten af verden? Når det er sagt, ser jeg tre temaer. Det første er det store fokus på kontrol og sikkerhed. Lederteamet er nyt og meget loyalt, men tag ikke fejl; Kinas topledelse er meget faglige og begavede til at understøtte Kinas strategiske retning. Det andet tema er den økonomiske genopretning, som ikke er kommet i gang endnu for alvor. Og endelig et kolossalt fokus på udbygning af vedvarende energi, hvor regeringen vil installere mere end dobbelt så meget vind og sol som EU og USA,” fortalte den danske ambassadør og konkluderede:

”Kinas store fokus i disse år er stabilitet.”

Vi skal huske resten af verden

Global Update på VL’s Julemøde kom således rundt om en række spændende temaer, der alle kredsede om dynamikker mellem de store kraftcentre i verden. Selvom der var fokus på Kina, USA og Europa, må man ikke glemme, at der er store dele af verden, der heller ikke sidder på hænderne. Så mon ikke vi næste år skal høre mere om verden set fra f.eks. Indien og det såkaldt Globale Syd. Verden vil fortsat være usikker trods visse positive tendenser. For som Margrethe Vestager sagde:

”Vi skal blive tilpas med at leve og handle i en krise-virkelighed.”

Hør hele debatten fra Global Update 2023

 

Lyt til VL Insights – podcast

International stemning

Traditionen tro afholdt VL det årlige julemøde for formændene af VL-grupperne samt medlemmer af de internationale VL-grupper, som var hjemme på juleferie. I år var det med deltagere fra Shanghai, Bangkok, New Delhi, Dubai, Schweiz, Paris, Luxembourg, Warszawa, London, Tyskland og New York og dertil talere fra Beijing og Bruxelles.

Glædelig jul fra VL Selskabet

Adm. direktør, Ida Bratting Kongsted, og teamet ønsker glædelig jul med en status over året der gik og giver samtidig en statusopdatering på VL Forum Intranet og App. 

 

Læs mere

Glædelig jul fra VL Selskabet

Glædelig jul fra VL Selskabet

Glædelig jul fra VL Selskabet

26. december 2023

Kære VL-medlem,

Endnu et år nærmer sig sin afslutning og jeg håber du har haft nogle fredfyldte juledage.

Her fra VL Selskabet gør vi status på 2023, som blev et år, hvor vi havde valgt et anderledes, men – viste det sig – yderst relevant Årstema; nemlig ’Navigating Uncertainty’. Med det som afsæt fik vi taget hul på VL Insights som podcastkoncept – hvor I som VL-medlemmer flittigt gæstede vores studie og delte ud af jeres erfaringer. Vi har med glæde konstateret at med +2.500 lyttere har emnerne relevans, og det er et format, som I har taget til jer.

Op mod VL Døgnet arbejdede vi vanen tro med at komme endnu tættere på temperaturen blandt VL-medlemmerne og hvilke ledelsesmæssige dilemmaer, som I stod overfor. I samarbejde med CBS Leadership Centre fik vi +600 besvarelser fra jer, hvilket var med til at sætte scenen og det rette fokus for programmet på selve VL Døgnet.

Den 31. maj 2023 afviklede vi VL Døgnet i Tivoli Congress Center – vi havde det største antal tilmeldinger, der overhovedet var set i nyere tid.  Når vi kigger evalueringerne igennem, tør jeg godt sige, at vi ramte fuldstændig plet – med formiddagens program, startende med et globalt perspektiv, for dernæst at gå tættere på vores egne danske og internationale virksomheder og sluttelig selv arbejdede med og drøftede aktuelle dilemmaer.

I evalueringen af VL Døgnet spurgte vi helt specifikt til, hvad vi i VL Selskabet skal byde på i forbindelse med arrangementer. Her kigger jeg særligt på to konklusioner:

  1. Temaet skal ramme rigtigt og være relevant lige nu – det skal have et ledelsesmæssigt fokus
  2. Netværket – muligheden for at interagere med andre VL-medlemmer i løbet af dagen og SÆRLIGT, at ens egen VL-gruppe er rigt repræsenteret

Ad pkt. 1, det gør vi alt for at tilsikre, det har vores væsentligste fokus i bestyrelsen og os som medarbejdere i VL Selskabet

Ad pkt. 2, det kræver at vi som VL-medlemmer også byder ind – til netværket, til VL-gruppen og til hinanden.

Jeg håber derfor at se dig til én af de tre VL & AI-konferencer, der i samarbejde med McKinsey & Company afholdes regionalt rundt i Danmark i februar/marts og ikke mindst på VL Døgnet den 6. – 7. juni 2024 på Egeskov Slot ved Svendborg.

VL Forum Intranet & App

Afslutningen på 2023 markerer også afslutningen på året, hvor vi lancerede en ny intranetplatform – nemlig VL Forum Intranet og den tilhørende VL Forum App.

80% af alle VL-medlemmer er allerede kommet godt i gang. Vi håber, at du oplever det nye VL Forum som en forbedring trods begyndervanskeligheder. Vi har modtaget konstruktiv feedback fra flere af jer, og vi sætter virkelig pris på, at I fortsat deler jeres oplevelser med support@vl.dk

Vi håber, at du og hele din VL-gruppe tager det nye VL Forum Intranet i brug. Det er især vigtigt, at alle medlemmer opdaterer deres personlige profil med aktuelle kontaktoplysninger og billede. I finder her en trin-for-trin-vejledning til at komme godt i gang.

VL Forum Intranet og App er udviklet af GO Mobile. Hvis der er spørgsmål eller brug for hjælp, så tag fat i GO Mobile på support@vl.dk

Med tak for det fortsatte gode samarbejde ønskes du en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår!

Ida Bratting Kongsted
Adm. direktør
VL – Dansk Selskab for Virksomhedsledelse

Følgende ønskede funktioner er senest gjort tilgængelige i VL Forum Intranet:

  • Mulighed for at uploade dokumenter til din gruppeside
  • Mulighed for at alle medlemmer kan oprette gruppemøder
  • Mulighed for at vælge en mødearrangør og/eller medarrangør, som ikke nødvendigvis er formand/administrator
  • Mulighed for at tilføje deadline for tilmelding til gruppemøder
  • Mulighed for at udsende påmindelser til arrangerede gruppemøder
  • Mulighed for at trække fremmødestatistik for dine gruppemøder
  • Issue med tidszoner i udlandet er løst

Følgende ønskede funktioner udrulles i løbet af foråret 2024 – i prioriteret rækkefølge:

  • Mulighed for at søge iblandt alle VL-medlemmer
  • Chat/diskussionsforum i den enkelte gruppe
  • Mulighed for evaluering af gruppemøder

Global Update 2023:

Velbesøgt og spændende Julemøde

Kan vi vænne os til at leve med usikkerhed på så højt niveau?

 

Læs reportagen og lyt til VL Insights

Martin Brynskov: Man kommer langt med klassiske leder-kompetencer, men…

Martin Brynskov: Man kommer langt med klassiske leder-kompetencer, men…

VL Årstema 2023/2024: Kræver kunstig intelligens mere intelligent ledelse?

Martin Brynskov: Man kommer langt med klassiske lederkompetencer, men…

18. december 2023

Martin Brynskov er en af de førende eksperter inden for kunstig intelligens i Danmark. Han er forsker på DTU og driver blandt meget andet et ambitiøst center – DTU Connecting Communities Centre – der har stort fokus på AI. Han sidder med i VL´s Advisory Board, som er med til at udfolde VL’s Årstema: ”Kræver kunstig intelligens mere intelligens ledelse?” VL Nyt har taget en snak med Martin Brynskov om, hvordan ledere kan og bør forholde sig til kunstig intelligens. Hans pointe er nemlig, at man som leder kommer rigtigt langt ved at bruge sine grundlæggende lederkompetencer. Men når det gælder AI, er man nødt til at komme tættere på; man er nødt til at prøve det selv.

Af Anders Monrad Rendtorff

Martin Brynskov har gennem mange år fulgt og været involveret i udviklingen af kunstig intelligens. Han kalder sig selv for en skeptisk optimist og kan således både se kolossale muligheder og elementer, der kan være skræmmende

”Ny teknologi har altid ændret vores samfund. AI giver meget store muligheder og rummer fantastiske perspektiver. Det gør mig optimistisk. Men på den anden side skal man altid vurdere: Hvor store omkostninger er der i omstillingen? For teknologien rummer også perspektiver for magt, og det stiller meget store krav til den globale sammenhængskraft. Mon det kan være muligt for os at lave en pagt; f.eks. som da vi formåede at skabe FN efter 2. verdenskrig? Jeg oplever, at AI repræsenterer en slags afgørende punkt i historien, hvor vi er nødt til at hegne ind, at lovgive på tværs af verden, om hvordan vi går til det”, reflekterer Martin Brynskov.

Lederopgave 1: Sørg for at have viden i virksomheden

Martin Brynskov svarer meget nøgternt, da han bliver spurgt om, hvad virksomhederne kan gøre, og særligt hvad lederens rolle er.

”Ingenting. Ingenting. Og dog, der er nogle områder eller perspektiver, som en leder kan tænke over. Særligt når virksomheden ikke er så stor”, siger han og fortsætter:

”Det er selvfølgelig afgørende at sikre sig kapacitet og kompetencer i sin organisation. Ikke kun i IT-afdelingen, men tæt på ledelsesrummet, fordi så mange beslutninger i dag har elementer af kunstig intelligens. Man skal ganske enkelt sørge for at have viden i virksomheden eller organisationen. Der er allerede mange dygtige folk i Danmark og også i virksomhederne. Men de skal tættere på ledelsesrummet”, forklarer Martin Brynskov, der også har et tip til den enkelte leder:

”Det er samtidig afgørende, at lederen har en vis fornemmelse for AI: Hvis lederen ikke med egne øjne kan se det – og måske endda forstå det – så kan det være meget svært at navigere. Lederen er ganske enkelt nødt til at sikre sig et beredskab.”

Jeg er meget opsat på, at det europæiske perspektiv er det helt rigtige at støtte. Sammen kan vi løfte opgaven, fordi markedsstørrelser er reel magt.

Lederopgave 2: Gør det bedre end tilfældigheder

For den typiske topleder er AI endnu et område, hvor man naturligvis ikke har dyb viden, men som med mange andre faglige områder skal kombinere sin viden for at nå frem til beslutningstagning. Men hvad skal man egentligt gøre i dette tilfælde med AI? Er det sammenligneligt med andre faglige områder, hvor man som leder ikke har dyb viden? Eller er det anderledes?

”Lederen kommer langt med sine klassiske evner. Særligt lederens evne til at forbinde sig, at skabe og være i netværk, hvor man lærer at lade sig inspirere og udnytte, at andre har opfundet den dybe tallerken”, svarer Martin Brynskov, der samtidig understreger, at AI er anderledes end andet, vi har oplevet.

”En leder skal prøve AI. Man er nødt til at etablere en generel opmærksomhed på området for at få sig en grundlæggende fornemmelse af området. Så jeg vil råbe i det samme kor som mange andre: Prøv det, prøv det, prøv det”, siger Martin Brynskov og understreger sin basale antagelse om ledelse:

”Ledelse er jo på mange måder at kunne gøre det bedre end tilfældigheder. Og det er netop den udfordring, som jeg ser som en af de allerstørste, når vi taler om AI.”

Lederopgave 3: Fokusér på det, du kan have kontrol over

Men hvad er egentligt det nye ved AI, når man har betragtet teknologiudvikling de seneste mange år?

”Altså, AI har været kendt meget længe. Men den helt store forandring er, at værktøjerne på meget kort tid er blevet tilgængelige for alle. Hvilket faktisk stiller en ny udfordring for virksomhederne. For hvad skal man stille op med sine leverandører af AI-teknologi? Ingen kan jo lide monopoler og slet ikke private, der kan have issues med sikkerhed”, forklarer Martin Brynskov

Netop sikkerhedsdimensionen er et meget stort tema for AI. Martin Brynskov ser en række alvorlige perspektiver, der ikke kan løses af den enkelte virksomhed, men som derimod kræver et vist niveau af fællesskab.

”Det ville jo være ideelt, at man som virksomhed fandt sin egen ”lokale” leverandør, men det er i praksis ret svært. Dernæst ville det jo være typisk dansk, at vi som nation fandt vores egen vej gennem denne jungle af teknologi. Men også det er vanskeligt. Danmark er en meget lille spiller i den store globale sammenhæng. Og derfor er jeg meget opsat på, at det europæiske perspektiv er det helt rigtige at støtte. Sammen kan vi løfte opgaven, fordi markedsstørrelser er reel magt”, understreger Martin Brynskov, der dog fastholder, at selv om det er langt væk fra den enkelte virksomhed, så kan man altså gøre sit:

”Sørg for at have viden i din virksomhed. Sørg for at prøve det selv. Og husk, at din rolle som leder er at lede.”

Erfaren AI-ekspert

Martin Brynskov er foredragsholder, underviser og facilitator, der arbejder globalt fra sin base i København.

Martin Brynskov, Ph.d., er seniorforsker ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor han leder DTU Connecting Communities Center, der har fokus på forbundne fællesskaber, interoperabilitet og økosystemer.

Han er også stiftende direktør og teknisk leder af Open & Agile Smart Cities (OASC), et Bruxelles-baseret globalt netværk af byer, der fungerer som en stemme for borgerne og deres lokalsamfunds behov over for Big Tech og regulatorer, der fremmer den såkaldte Minimal Interoperabilitetsmekanisme (MIM).

Med base på DTU Compute leder han en række projekter, herunder CitCom.ai TEF (40m€), European Testing and Experimentation Facility for AI and Robotics for Smart Cities and Communities.

Læs mere om VL’s Årstema:

 

Kræver kunstig intelligens mere intelligent ledelse?

Læs også:

 

Mette Dyhr, VL11: Vi er allerede 17 tilmeldte til VL Døgnet

Ny episode af VL Insights: Hvordan vil ”AI-revolutionen” påvirke arbejdsstyrken?

 

Lyt med!

Mette Dyhr, VL11: Vi er allerede 17 tilmeldte

Mette Dyhr, VL11: Vi er allerede 17 tilmeldte

VL Døgnet 2024:

Mette Dyhr, VL11: Vi er allerede 17 tilmeldte

18. december 2023

Mette Dyhr fra VL11 er allerede i gang med at arrangere den årlige tur med VL-gruppen. Nogle gange går den til udlandet, andre gange rundt i Danmark. Men i 2024 er der ingen tvivl: Den årlige tur med VL-gruppen skal afholdes sammen med VL Døgnet på Egeskov i juni.

Af Anders Monrad Rendtorff

Planlægningen af VL Døgnet 2024 er i fuld gang. Datoen er sat. Det er den 6. og 7. juni. Det foregår på Egeskov Slot i flotte omgivelser på Fyn. Og alle sejl er sat, for at VL Døgnet 2024 kommer til at genskabe tidligere tiders magi med flotte indlæg, stort engagement og tilmed et stærkt socialt element – ikke mindst ved festmiddagen om aftenen.

Derfor er det jo også afgørende, at der kommer mange VL-medlemmer. De seneste år har VL Døgnet konsolideret rollen som førende konference for erhvervsledere i Danmark. I 2024 skal det have et ekstra nyk. Og en af måderne er, at gruppemedlemmerne kan tage af sted sammen. I stedet for at deltage mere individuelt. Det er VL11 foreløbigt et godt eksempel på.

Indlysende ide at koble det store og det små

”Allerede i sensommeren forstod vi, at VL Døgnet 2024 bliver noget specielt og anderledes. Når det er på Fyn, var vi ikke i tvivl om, at vi skulle udnytte anledningen og gøre VL Døgnet til omdrejningspunktet for vores årlige døgn sammen i gruppen”, fortæller Mette Dyhr, ejer af Wicked CPH og medlem af bestyrelsen i VL11.

”Jeg var med til ét af de gode formandsmøder, som VL Selskabet altid gennemfører i sensommeren. Der blev ideerne om VL Døgnet 2024 præsenteret, og efterfølgende udfoldede ideen sig hurtigt i VL11”, uddyber Mette Dyhr.

I VL11 er der en god tradition for, at de ofte – helst hvert år – afholder deres eget Døgn, hvor man dels har mere tid sammen og dels kan dykke dybere ned i et fagligt program. Det er ret almindeligt for mange VL-grupper. Men det har endnu ikke været indlysende at lave sit eget Døgn i sammenhæng med det store VL Døgn.

Det er rigtig vigtigt, at vi får opdyrket og vedligeholdt vores gode og dybe relationer i VL-gruppen. Det skal vi nok få gjort på VL Døgnet 2024.

Tidligt engagement i VL-gruppen

Mette Dyhr var egentligt ikke i tvivl, da hun så muligheden.

”Det er jo en indlysende god ide, for denne gang skal vi jo alligevel rejse for at komme til VL Døgnet. Hvorfor ikke kombinere det? Så vi tog det op på vores gruppemøde i september og var faktisk allerede da meget konkrete.”

”Vi havde jo datoerne, og VL havde allerede givet nogle gode og spændende overskrifter. Vi ville alligevel gerne lave et Døgn. Og da jeg så tog en hurtig håndsoprækning, var der 17 interesserede. Det var jo flot. Så vi gik straks videre, har booket hotel lige i nærheden af Egeskov Slot og nedsat en gruppe, der skal lave et godt program for vores Dag 2”, fortæller Mette Dyhr begejstret.

Men bliver det så til noget? Én ting er jo interesse, men er der reelt commitment?

”Vi har VL11-møder hver måned, og de sidste gange har vi vendt VL Døgnet.  Vi har sat deadline for bindende tilmelding allerede den 1. december af hensyn til overnatningen. Men hvorfor ikke skabe et sådan commitment hurtigt? Det er jo meget sjovere at planlægge, når vi ved, hvor mange vi bliver”, mener Mette Dyhr.

Først det store VL Døgn, siden fokus på os selv

Anledningen er det store VL Døgn, hvor det jo kan blive en særlig oplevelse at dele det med hinanden og hygge sig sammen. Men så er der jo også mulighed for at lave et eget sammenhængende forløb, hvor man ganske enkelt har mere tid sammen end normalt.

Årstemaet er jo ret spændende, så vi glæder os til at opleve AI og de forventeligt gode indlæg sammen over en hel dag. Og vi kan jo også glæde os til en festlig aften sammen – og tilmed med vores mange andre VL-kolleger”, siger Mette Dyhr og fortsætter:

”Og det er jo egentlig rigeligt. Men vi vil gerne noget mere, når vi endelig er sammen.  Det er rigtig vigtigt, at vi får opdyrket og vedligeholdt vores gode og dybe relationer i VL-gruppen. Det skal vi nok få gjort på VL Døgnet 2024.”

Bæredygtighed og ledelse

Mette Dyhr har en baggrund fra bl.a. Irma, Danske Spil og WWF Verdensnaturfonden.  Aktuelt er hun bestyrelsesmedlem, tilknyttet CBS og har lanceret Wicked CPH, som hjælper virksomheder med at udvikle og forankre forretningsorienterede ESG-strategier (https://www.wickedcph.com/)

Ud over en periode som bestyrelsesmedlem i VL Selskabet har Mette været med i VL11 i 12 år. Og stort set hele tiden i bestyrelsen, herunder en periode som formand.

Hvad er det for noget med en dag 1 og 2 på VL Døgnet 2024?

VL Døgnet 2024 vil strække sig over et helt døgn. Dag 1 ligner de seneste års formater med store keynotes og involverende sessioner og ikke mindst festmiddag med underholdning, musik, dans og masser af networking. Dag 2 vil være en formiddag, hvor du kan vælge mellem relevante AI-fokuserede virksomhedsbesøg eller at mødes med din individuelle VL-gruppe.

 

Læs mere

Læs også:

 

Martin Brynskov om ledelse af AI: Man kommer langt med klassiske lederkompetencer, men…

Ny episode af VL Insights: Hvordan vil ”AI-revolutionen” påvirke arbejdsstyrken?

 

Lyt med!

Pernille Halberg Salamon: Vi kan ikke forestille os, hvad AI kan ende med

Pernille Halberg Salamon: Vi kan ikke forestille os, hvad AI kan ende med

VL Årstema 2023/2024: Kræver kunstig intelligens mere intelligent ledelse?

Pernille Halberg Salamon: Vi kan ikke forestille os, hvad AI kan ende med

22. november 2023

Pernille Halberg Salamon, medlem af VL’s Advisory Board, kommunaldirektør i Hørsholm Kommune, medlem af Regeringens Digitaliseringsråd og medlem af VL9, er en erfaren digitaliseringsleder i den offentlige sektor. Som et led i VL Nyts serie om Årstemaet: ”Kræver kunstig intelligens mere intelligens ledelse?” giver Pernille Halberg Salamon her sit perspektiv på kunstig intelligens.

Af Anders Monrad Rendtorff

Pernille Halberg Salamon har været med i digitaliserings-gamet i mange år og har drevet forandringsledelse i en årrække. Hun er både optimistisk og skeptisk over for kunstig intelligens – AI.

”På den ene side har jeg en meget stærk fornemmelse af, at AI er meget anderledes end andre teknologiske nybrud. Det virker sådan. Men på den anden side er jeg stadig lidt afventende. Jeg tror, at der går et stykke tid, før vi for alvor ved, hvad det kommer til at betyde”, fortæller hun.

Hun sidder dog ikke på hænderne, mens hun iagttager udviklingen.

”Umiddelbart ser jeg AI som et kraftfuldt nybrud, som vi skal forholde os til. Jeg ser på den korte bane, at vi som ledere skal være meget fokuserede på data. Det gælder vel ikke bare i den offentlige sektor med det store hensyn til borgere og medarbejdere. Det må gælde alle organisationer. Så oplever jeg et stort behov for omtanke; altså at vi har et bud på, hvor vi kan sætte ind, og hvor vi kan få mest ud af det. Endelig er det vigtigt at skabe erfaringer. Både individuelt og som organisation. Rigtigt gerne i det små, hvor jeg er overbevist om, at disse mange, mindre aktiviteter er med til at drive det mindset, der vil afgøre, i hvilket omfang vi får anvendt AI til at hjælpe os”, forklarer Pernille Halberg Salamon.

En moderne leder skal håndtere både digitalisering og forandring

Netop mindset er et centralt begreb for kommunaldirektøren. For kunstig intelligens handler om digitalisering. Og digitalisering handler i høj grad om forandring. For processer, for medarbejdere, for borgerne. Og også for politikerne. Det stiller store krav til ledelse.

”Som de fleste andre topledere har jeg jo ikke min faglighed inden for IT eller digitalisering. Men det er jo ganske enkelt et vilkår i dag, at man skal arbejde med det. Det er vanskeligt og udfordrende, men der er ingen vej udenom. Samtidig repræsenterer digitalisering en kolossal forandringsopgave. Det er i sig selv en kæmpe opgave at lede stakeholders, at skabe begejstring, at få medarbejdere med. Digitaliseringselementer giver et ekstra lag, fordi forandring i sig selv er vanskeligt. Men mange er jo fremmede over for IT og måske endda skeptiske”, uddyber Pernille Halberg Salamon og påpeger, at der ikke et quick fix, men derimod et langt og sejt træk for at skabe vellykket digitalisering.

Det er afgørende, at man som leder og medarbejder forstår, hvad det er. Man er nødt til at italesætte det, at snakke om det, konstant at blive klogere. Det ender med at skabe et mere proaktivt mindset, som ser både muligheder og begrænsninger. Som forstår teknologien. Det ser jeg som afgørende for, om vi er i stand til at digitalisere.

Tre vigtige ledelsesmæssige perspektiver

Pernille Halberg Salamon ser tre centrale perspektiver i ledelsesopgaven for at drive digitalisering og herunder kunstig intelligens.

”Det første er at bruge digitalisering til at løse de største udfordringer. For mange kommuner er det mangel på arbejdskraft, særligt i velfærdssektoren.  Vi har for få ansøgere til stillingerne, og til nogle stillinger er der slet ingen, der søger. Det betyder, at vi især på ældreområdet er nødt til at bruge dyre vikarer.  I hjemmeplejen havde vi sidste år et kæmpe problem, fordi 10 af vores 15 medarbejdere om aftenen var vikarer. Det er jo ikke en holdbar situation. Heldigvis er det nu blevet bedre, men eksemplet siger noget om det pres, vi oplever.  Og det er ikke længere et teoretisk problem, men en meget konkret udfordring i hverdagen”, fortæller Pernille Halberg Salamon, der har en helt konkret approach:

”Vi har en række digitaliseringsprojekter på ældreområdet, hvor skærmløsninger i ældreplejen er én af de vigtigste. Det er intentionen, at digitalisering skal være med til at skabe mere tid hos den enkelte medarbejder på sigt.”

”Det andet perspektiv er at opbygge kapacitet. Det er et lidt længere perspektiv. Det betyder i praksis, at vi skal udvikle en organisation, der reelt evner at arbejde med digitalisering. Det gælder ikke bare medarbejdere, men i vores tilfælde jo også politikerne. Og her vil jeg understrege, at digitalisering på mange måder er blevet et hot topic eller high policy i fagtermer, der er blevet et væsentligt politisk emne. Det gør det ikke nemmere, men understreger behov for kapacitetsopbygning.”

”Endelig er der mindset. Det lyder måske lidt fluffy, men det er jo afgørende, at man som leder og medarbejder forstår, hvad det er, f.eks. kunstig intelligens, som er meget aktuelt. At ledere er klædt tilstrækkeligt på, og at f.eks. politikere er med. Man er nødt til at italesætte det, at snakke om det, konstant at blive klogere. Det ender med at skabe et mere proaktivt mindset, som ser både muligheder og begrænsninger. Som forstår teknologien. Det ser jeg som en afgørende faktor for, om vi er i stand til at digitalisere”, fortæller Pernille.

Det private kan inspireres af digitaliseringsarbejdet i kommunerne

Det offentlige har af gode grunde mange erfaringer med digitalisering. Det danske velfærdssamfund er i forhold til mange andre lande meget langt med digitalisering, og derfor er mange ledere i sektoren hjemmevante med at arbejde med både forandring og digitalisering. Men hvad kan den private sektor lære af de offentlige ledere?

”Vi har været i gang længe. Og selv om det ikke er alle kommuner, der er store og har en stor udviklingskraft, så har alle kommuner betydelige erfaringer. Så mine to bud vil være 1) hav respekt for data og 2) lær at dele erfaringer på tværs.

Pernille Halberg Salamon understreger, at Hørsholm Kommune ikke kan være frontløbere, men får meget ud af erfaringer fra andre kommuner, f.eks. Københavns Kommune, der i en længere periode har prioriteret udvikling af projekter med fokus på kunstig intelligens.

”Vi har desværre ikke den luksus på så tidligt et stadie at kunne lave store udviklingsprojekter om kunstig intelligens. Men vi har etableret en såkaldt frontløber-gruppe, der afprøver og prioriterer indsigter og opsamling af viden om kunstig intelligens. Det skal senere gøre os i stand til at beslutte, hvor vi som samlet kommune skal fokusere og samtidig gøde jorden for, at vi kan investere det, der skal til. For det er også en pointe: digitalisering kommer ikke uden investeringer”, afslutter Pernille Halberg Salamon.

Hvad kan det private lære af den offentlige sektor?

Hørsholm Kommune er på størrelse med en mellemstor dansk virksomhed. Kommunen håndterer indtægter på ca. 2,3 mia. kroner, beskæftiger ca. 2.000 medarbejdere og har aktuelt 240 forskellige IT-systemer, hvoraf mange ”blot” skal driftes, og andre er udviklingsprojekter. IT-systemerne er i sagens natur meget forskellige, hvilket giver en stor kompleksitet. En række af IT-projekterne er såkaldte ”SKAL”-projekter, som kommunerne er pålagt af staten. Samlet set er digitaliseringen ret omfattende.

Virksomheder kan særligt lære to ting af kommunerne:

  1. Hav respekt for data. Data er helt afgørende. Hensynet til regler, til borgere, til medarbejdere er meget grundlæggende og kan sikre, at omgangen med data er professionel. Hvilket selvsagt hjælper i IT-projekterne.
  2. Skab erfaringer og del dem på tværs i sektoren. De fleste kommuner er for små til at søsætte de helt store projekter. Men alle er i gang på forskellig vis og har samtidig en god tradition for at dele erfaringer og læringer med andre kommuner.

Kommunaldirektøren: Du skal selv sørge for dit mindset

Pernille Halberg Salamon er kommunaldirektør i Hørsholm Kommune og sidder i Regeringens Digitaliseringsråd. Hun har været topleder i den kommunale verden i 10 år og har 16 års erfaring fra statsadministrationen. Hun mener, at mindset er afgørende i digitalisering og som leder af de store forandringer. Som topleder er det afgørende at have et nysgerrigt og mulighedsorienteret perspektiv.

Her er Pernille Halberg Salamons metode til at holde sig opdateret og endda indimellem på forkant:

  • Deltag i udvalgsarbejde og netværk med mange eksterne input. Invitér selv eksperter ind, der kan gøre dig og din organisation klogere.
  • Interessér dig for dine ledere og medarbejdere, der har viden om digitalisering og IT.
  • Dyk ned i podcasts og magasiner inden for området; f.eks. podcastserien Supertrends med Liselotte Lyngsø, DR’s serie om kunstig intelligens, podcastafsnittet i Freakanomics: A.I. is Changing Everything, Jim Hagemann Snabes bog: ”Dreams & Details – genopfind din virksomhed og dit lederskab – mens det stadig går godt”.
  • Afprøv selv nye teknologier.
  • Snak om det, rør ved det, gør det praktisk – for dig selv og i organisationen, blandt medarbejdere, mv.

Tre afgørende ledelsesmæssige perspektiver

  • Digitalisering skal bruges til at løse de største udfordringer
  • Organisationen skal opbygge kapacitet
  • Lederen skal selv forstå teknologien – have et mindset – og arbejde med det hos ledere og medarbejdere

Læs også:

Carsten Topholt: VL har en stærk vision, som vi skal stå ved

Læs også:

Merethe Eckhardt: VL har en særlig struktur, der giver unikke muligheder

Ny episode af VL Insights: Hvad kan AI konkret bruges til?

Lyt med!

Merethe Eckhardt: VL har en særlig struktur, der giver unikke muligheder

Merethe Eckhardt: VL har en særlig struktur, der giver unikke muligheder

Ny i VL’s bestyrelse

Merethe Eckhardt: VL har en særlig struktur, der giver unikke muligheder

22. november 2023

Merethe Eckhardt er udviklingsdirektør i Domsstolsstyrelsen og medlem af VL47, som hun også har været VL-gruppeformand for i en årrække. Hun er nyvalgt til VL’s bestyrelse og ser på VL som et af de mest centrale netværk i Danmark. Læs hvorfor, når VL Nyt zoomer ind på Merethe Eckhardt.

Af Anders Monrad Rendtorff

”Når man kan lide indflydelse, er en bestyrelse er godt sted at starte”.

Sådan begrunder Merethe Eckhardt umiddelbart sin interesse i at sidde i bestyrelsen i VL. Men der er nu meget mere begrundelse:

”VL er et af de vigtigste netværk i Danmark. På mange måder en rigtigt stor og stærk muskel, som er med til at præge samfundet”, siger Merethe Eckhardt og understreger, at det er den stærke fællesnævner omkring ledelse, der giver VL mulighed for at præge samfundet til gavn for Danmark.

Spændet mellem VL-grupperne og VL Selskabet giver samspil og interaktion

For Merethe Eckhardt er strukturen i VL det helt unikke og specielle. Samspillet mellem de mange – autonomt ledede – VL-grupper og VL Selskabet i en foreningsstruktur giver stort potentiale.

”Der er den store bue og den lille bue. Det nære er essensen. VL giver via VL-grupperne lederne mulighed for at skabe et nærvær og personlige relationer til andre ledere i gruppen. Det er netop den drøftelse af strategisk, taktisk og personlig ledelse, der er baggrunden for VL’s succes”, forklarer Merethe Eckhardt, der mener, at det er frirummet med de andre ledere, der er alfa og omega.

”Det har alle ledere brug for både for egen personlig vækst, men lige så meget til gavn for de medarbejdere, man leder.”

Men det kan man jo få mange steder. Hvad er det, VL kan?

”VL samler os alle én gang om året. VL Døgnet har historisk været den store bue – det samlende event, hvor vi mødes, får indsigter og udsigter og debatterer emner som kan favne alle 4.000 ledere om de store temaer. Det er for mig essensen af VL. Netop samspillet og interaktionen mellem de mange nære relationelle grupper og VL Selskabet, der stiller skarpt på de største dagsordner og samler og kompetence-udvikler os alle, samtidig med at vi får samfundsperspektivet på. Den store bue kan ikke eksistere uden den lille.”

Ledelse er altid omdrejningspunktet

Ifølge Merethe Eckhardt har VL over de sidste fem år været gode til at udvikle sig og være i takt med tiden.

”De sidste fem-seks år har været rigtigt gode. De store Årstemaer har bedre end tidligere evnet at sætte en relevant og aktuel dagsorden. Jeg synes, at pointen er, at vi i VL får givet en række ledelsesmæssige værktøjer til en masse ledere, som derfor kan sætte en stærkere dagsorden. I virksomheden, i lokalområdet, i samfundet”, uddyber Merethe Eckhardt.

Ledelse er altid omdrejningspunktet, og VL skal kunne ramme flest mulige mennesker og ledere i hele Danmark.

”Der er potentiale til at udvikle VL endnu mere. Vi skal fortsætte med det, vi gør og udvikle os med den samtid, vi er i. Hvis ledelsesdisciplinerne ændrer sig, så skal vi følge med. Jeg forbeholder mig retten til at være nysgerrig over for, hvordan VL skal udvikle sig”, betoner Merethe Eckhardt, der noterer sig frivilligheden som en særlig faktor for VL.

”VL er en forening. VL er frivilligt i stort set alle sammenhænge. Det stiller store krav til den grundlæggende struktur, som jeg oplever som meget professionel. Det er vigtigt for organisationens fremtid. Jeg kan f.eks. rigtigt godt lide Inspirationskatalogerne. De er udviklet af VL Selskabet, men baseret på, hvad medlemmerne siger og gør. Så VL Selskabet er god til at samle op på, hvad der virker – og sende tilbage til medlemmerne og grupperne, som så kan blive endnu bedre. Det er virkeligt effektivt og professionelt”, mener Merethe Eckhardt.

Fokus på at skabe rammer og vilkår for kunstig intelligens

Merethe Eckhardt er selvsagt ny i bestyrelsesarbejdet for VL og derfor påpasselig med at mene for meget for hurtigt. Det er naturligt. Men hun har dog alligevel et par bemærkninger med ind i bestyrelsesarbejdet:

”Dette års tema er væsentligt for os alle. Et foreløbigt bud er, at effektiviteten stiger med mellem 15% og 45% ved anvendelse af AI. De ledere, der har en AI-strategi, vil derfor stå markant bedre end de, der ikke har.”

”Man skal ikke tænke, at man snyder, når man spørger ChatGPT eller prompter til et foto. I stedet tror jeg, at vi alle skal rumme og anvende AI. Vi har en vigtig ledelsesrolle i at lære at forstå sproget, så vi kan sætte de rette rammer og stille de rette krav til de værktøjer, vi bruger. Samtidig har vi en samfundsopgave i at sikre, at de værdier, vi har arbejdet for i mange hundrede år, også bliver ført videre i denne nye teknologi. Den opgave er stor!”

Et andet opmærksomhedspunkt for Merethe Eckhardt er viden og vidensdeling:

”Uanset hvordan man vender og drejer det, så er Danmark et lille land, der på alle måder er afhængig af viden om verden udenfor, for at vi fortsat kan klare os godt, både som virksomheder og som samfund.”

”Jeg tror, at vi kan dygtiggøre os i at skabe både udsigt og indsigt om det internationale – sammen med vores VL-grupper. Teknologi, geopolitik, klima og ressourceknaphed er temaer, der ikke forsvinder. Det vil jeg derfor gerne slå et slag for”, afslutter Merethe Eckhardt.

Læs om VL’s samlede bestyrelse her.

En erfaren topleder

Merethe Eckhardt er udviklingsdirektør i Domstolsstyrelsen, tidligere underdirektør i Danmarks Radio og tidligere advokat(H) hos Plesner. Og så er hun formand for VL47.

Med en uddannelse som jurist og efterfølgende advokat (H) samt en +25-årig ledelseskarriere bag sig har Merethe Eckhardt arbejdet med strategi, innovation, eksekvering og topledelse samt med digitalisering og kunstig intelligens i det offentlige og det private i og udenfor Danmark. Hun har et stort internationalt netværk og har arbejdet med organisationer, virksomheder og mennesker i store dele af verden og er ofte oplægsholder på konferencer og kongresser i udlandet.

Merethe Eckhardt er efteruddannet på MBA-niveau fra Warton, Insead og Stanford Research Institute, ligesom hun har gennemført bestyrelsesuddannelse om erhvervsdrivende fonde på CBS og Global Board Leadership Masterclass hos CBS Executive Fonden.

Merethe Eckhardt har gennem de seneste mange år siddet i bestyrelser indenfor design, kultur, medier og i retsvæsnet – herunder i Knud Holscher Design (bestyrelsesleder) og Dubberman (chair).

For tiden er hun bestyrelsesleder i Dansehallerne og Teatergrad ligesom hun er bestyrelsesmedlem i Zetland, Danner, ERA (Academy of European Law), ekspert i Europarådet, medlem af CEPEJ samme sted samt medlem af Radio- og tv-nævnet.

Læs også:

Carsten Topholt: VL har en stærk vision, som vi skal stå ved

Læs også:

Pernille Halberg Salamon: Vi kan ikke forestille os, hvad AI kan ende med

Ny episode af VL Insights: Hvad kan AI konkret bruges til?

Lyt med!