5G tillader dig at drømme stort: Hvilke teknologier kan booste din forretning i fremtiden?

5G tillader dig at drømme stort: Hvilke teknologier kan booste din forretning i fremtiden?

Hent inspiration hos udviklingsmiljøer og hos de store industrifyrtårne og overvej, hvordan nye teknologier på sigt kan gøre en forskel for din virksomhed, lyder rådet fra Robert Dogonowski, Chief Commercial Officer (CCO) hos TDC NET og medlem af VL’s digitale Advisory Board.

Af EVA ANDERSEN

Drøm stort, men vær realistisk – innovation tager tid, og vi har kun fået en forsmag på de muligheder, som den digitale udvikling og introduktionen af højhastighedsnetværket 5G bringer med sig, siger CCO Robert Dogonowski fra TDC NET.

TDC NET, der er en del af TDC-koncernen, ejer og driver den digitale infrastruktur, der forbinder store dele af Danmark via fastnet, mobilnet, bredbånd og fibernet.

VL Nyt har talt med ham om perspektiverne i 5G-netværket, som lige nu rulles ud over hele landet, og som TDC NET var den første på markedet til at udbyde.

5G fordobler hastigheden, hvormed vi sender og modtager data, og fremover bliver det muligt at udveksle endnu større datamængder lynhurtigt. For industrien vil det betyde et gennembrud i anvendelsen af teknologier som virtual reality, augmented reality (AR), robotteknologi, droneteknologi og Internet of Things (IoT), siger han.

-Hver ny generation af teknologi bringer håb og nye muligheder med sig, nu er vi altså nået til den femte indenfor mobil, og den sætter helt nye kommunikationsstandarder. Vi taler en fordobling af hastigheden, vi taler få millisekunder i reaktionstider, og jo hurtigere forbindelsen er, jo større og mere nøjagtig information kan man udveksle med hinanden, og her bliver 5G interessant for industrien, siger Robert Dogonowski.

 

Virksomheder er i fuld gang med at teste mulighederne i 5G

Hans kollega Ove Andreasen, underdirektør hos TDC NET, fremhæver det Innovation Hub, TDC NET driver i samarbejde med Ericsson. Her arbejdes der konkret med innovation, og i fællesskab med virksomheder som Grundfos og NNIT er man i gang med at udforske de nye muligheder og forretningsmæssige gevinster fra anvendelsen af nye 5G-drevne tjenester, fortæller han.

I Grundfos’ tilfælde gælder det et projekt, der har testet muligheden for på sigt at erstatte kabelbundne forbindelser i produktionsfaciliteterne med trådløst 5G. Det vil betyde en mere fleksibel, effektiv og automatiseret produktion, og så gør 5G det muligt at teste produktionsscenarier, som ikke er mulige med ’de gamle’ kabelforbindelser.

-Hver ny generation af teknologi bringer håb og nye muligheder med sig, nu er vi altså nået til den femte indenfor mobil, og den sætter helt nye kommunikationsstandarder. Vi taler en fordobling af hastigheden, vi taler få millisekunder i reaktionstider, og jo hurtigere forbindelsen er, jo større og mere nøjagtig information kan man udveksle med hinanden, og her bliver 5G interessant for industrien.

Robert Dogonowski

CCO, TDC NET, Medlem af VL’s digitale advisory board

Nye standarder for virtuelle samarbejder

I første omgang vil den mest håndgribelige gevinst ved det nye højhastighedsnetværk være måden, vi kommunikerer og samarbejder på i det daglige, siger Ove Andreasen.

Videomøder får f.eks. en helt ny dimension, når man ved hjælp af AR-teknologi kan simulere, at man befinder sig i samme rum samlet om den samme fysiske opgave, selvom man er tusindvis af kilometer fra hinanden. På den måde bliver det muligt at arbejde sammen om komplicerede operationer og tekniske indgreb over store afstande.

I dag er det muligt at kombinere visuelle indtryk med manipulerede indtryk – det, man kalder AR. Det betyder, at eksperten, som befinder sig på den anden side af kloden, kan yde direkte teknisk hjælp ved at demonstrere på skærmen, hvordan et problem skal løses. Eller at kirurgen via computerskærmen kan vise kolleger langt væk, hvordan de skal udføre et kompliceret indgreb på en patient, mens indgrebet foregår. 5G understøtter de dataforbindelser og ikke mindst den lynhurtige reaktionstid, som skal til.

 

Lad dig inspirere af andres erfaringer

Lige nu er der rundt om i landet gang i masser af udviklingsprojekter, som kobler 5G’s muligheder med diverse teknologier, og der er rig mulighed for at lade sig inspirere, siger Robert Dogonowski.

-5G-infrastrukturen er på plads, nu gælder det for virksomhederne om at finde ud af, hvor de kan optimere processer og skabe ekstra værdi. Generelt vil alle opleve at få gavn af den øgede mobilitet, som 5G giver. Har man for eksempel kørende teknikere ansat eller har medarbejdere i felten, vil man mærke en betydeligt bedre dækning og dataudveksling. Det giver nye forretningsmæssige muligheder, siger Robert Dogonowski.

Hent inspiration hos udviklingsmiljøer og hos de store tech-fyrtårne og overvej, hvordan nye teknologier på sigt kan gøre en forskel for din virksomhed, lyder hans opfordring til virksomheder, som gerne vil i gang med eller skridtet videre på den teknologiske rejse.

Hvad er Augmented Reality (AR)?

AR er en teknologi, som kombinerer data fra den fysiske verden med virtuelle data i lyd og billede. Man får et ekstra lag af information, som kan udvide virkeligheden på en eller flere måder. Virksomheden Virsabi demonstrerer her med en bordbombe, hvordan AR rykker ind i din stue – prøv den på din mobil

Hvad er Virtual Reality (VR)?

VR er en kunstig, computerskabt gengivelse af virkeligheden. Gennem lyd og billede kan du ved brug af VR-briller opleve at være en del af den kunstige virkelighed.

Drøm stort, tænk realistisk

Gå på opdagelse i fremtidens teknologier, vær nysgerrig, drøm stort.

Undersøg: Hvordan kan en given teknologi på sigt skabe værdi for min virksomhed? Hvad er realistisk nu og over tid?
Vær tålmodig og hav realistiske forventninger. Når man arbejder med innovation, ændrer man ikke verden på 12 eller 24 måneder.
Når du har din research på plads: Fokusér og gå efter målet.

Robert Dogonowski, CCO, TDC NET,
Medlem af VL’s digitale Advisory Board

Vil du vide mere?

DI’s hjemmeside kan du hente inspiration og hjælp til, hvordan din virksomhed kan udnytte de nye muligheder i trådløs 5G-kommunikation:

5G-cases:

Grundfos
NNIT

Uden et stærkt netværk bliver du hjemmeblind

Uden et stærkt netværk bliver du hjemmeblind

I et stærkt netværk skal der være plads til at dele både de store visioner og til at diskutere mere dagligdags temaer.

Lars Sander Matjeka er medlem af VL-bestyrelsen og på tiende år med i gruppe 91. VL Nyt har talt med ham om, hvordan VL-grupperne holder sig tidssvarende og interessante for nutidens topledere.

EVA ANDERSEN

Som topleder får man et hav af invitationer til netværksmøder, fyraftens-gå-hjem-møder og morgenmads-seancer. Desværre er mange af arrangementerne luftige og overfladiske og giver ikke den store værdi, siger Lars Sander Matjeka, medlem af VL’s bestyrelse og på tiende år medlem af VL91.

Måske er det en af grundene til, at mange helt vælger ledernetværk fra i en travl hverdag. Men det er ærgerligt, synes han – for uden et stærkt netværk risikerer man at blive snæversynet og hjemmeblind.

-I VL91 er vi gode til at udfordre, inspirere og provokere hinanden. Et godt netværk udvider min horisont. Det giver mig noget, jeg ikke får i hverdagen, fortæller Lars Sander Matjeka, som aktuelt er på jagt efter sit næste job, efter han sidste forår blev fyret fra jobbet som adm. direktør hos Aller Media.

En situation, som han fra begyndelsen valgte at være åben og ærlig om, selvom beslutningen om at fortælle sin historie offentligt har fremkaldt stærke reaktioner fra omverdenen, både positive og negative.

Af en eller anden grund virker det provokerende på nogle, når en mand, som tidligere bestred et topjob i en af landets store mediekoncerner, vælger at sætte ord på det svære og tabuagtige i at blive fyret fra et CEO-job. Selv går han ind for at vise det ægte billede af sig selv – også i en svær situation, siger han. Hans åbenhed har givet anledning til masser af nye værdifulde relationer. Både på det personlige og det professionelle plan, fortæller han.

 

Det svære og det store

For Lars Sander Matjeka personligt er et godt netværk et forum, hvor man tør tage både de svære personlige snakke og de store fremtidsdiskussioner. I VL er der plads til begge dele, mener han.
Hvad gør man, når Covid har væltet hele ens verden og truer virksomheden på eksistensen?
Hvordan får man styr på generationsskiftet?
Hvordan arbejder man i praksis med diversitet og inklusion?
Hvordan kommer man i gang med den nødvendige digitale udviklingsproces, som skal fremtidssikre virksomheden?

-I VL har jeg et netværk, som jeg kan række ud til, når jeg er i tvivl. Her er jeg sammen med andre, som jeg kan spørge til råds, og som forstår mine problemstillinger. Hvad gør I hos jer? Jeg får både indsigt i andre brancher, andre forretningsmodeller og i andre måder at tænke på.

Han betegner sig selv som ’meget kommunikerende’, og det er han stadig – direktørjob eller ej.

Han fremhæver vigtigheden af at sætte sig selv i spil. Jo mere man giver, jo mere får man igen, det er en grundregel i netværks-sammenhæng. Ud over at være trofast medlem af VL har han i privat regi etableret et fællesskab særligt for jobsøgende topledere, for med udgangspunkt i egne erfaringer at hjælpe andre CxO’s videre. Han skriver også fortsat klummer på finans.dk om store og små ledelsesdilemmaer og har valgt at være mentor for unge ledere i begyndelsen af deres karriere.

-Selvom jeg lige nu er jobsøgende, har jeg ikke mistet min stemme i debatten, og jeg har stadig meget på hjerte, når det kommer til ledelse.

-Jeg matcher måske ikke umiddelbart det stereotype billede af topchefen. Det er vigtigt for mig at være passioneret og have et glødende varmt hjerte kombineret med en helt grundlæggende forståelse for og accept af, at alt, hvad jeg gør, skal tåle at blive vurderet ud fra en rationel, økonomisk logik, siger han.

Vigtigst af alt må VL aldrig glemme det, som binder det hele sammen, siger han – nemlig ledelsesdimensionen.

-Og så har vi brug for diversitet, så alle aspekter af topledelse bliver vendt. Jeg kunne personligt godt tænke mig, at der var mere bevægelse på tværs af grupperne, så vi ikke risikerer at blive for homogene i grupperne.

Lars Sander Matjeka

medlem af VL’s bestyrelse, medlem af VL91

Har du på noget tidspunkt været i tvivl om, om det var klogt at stå frem og fortælle om fyringen fra Aller? Har du fortrudt, at du har vist en side, som er mere ’sårbar’?

-Nej, det har jeg ikke. Ja, jeg har fået nogle negative kommentarer, men min fortælling har samtidig åbnet flere døre til gode samtaler, fortæller han, der i øjeblikket påtager sig konsulentopgaver med fokus på strategi- og forandringsprocesser for direktioner og bestyrelser.

Hvad er særligt ved VL, hvis du skal sætte ord på? Hvad gør, at mange bliver i mange år?

-Det er et non profit-netværk, som ikke tænker kommercielt. VL skal ikke tjene penge og bruger alle ressourcer på at skabe noget værdifuldt for medlemmerne. Du kan ikke købe dig til at blive medlem, men skal inviteres. Det er særligt for VL.

-Jeg kan lide den decentrale opbygning, som giver grupperne store frihedsgrader – samtidig med, at sekretariatet altid er klar til at hjælpe. Det er et meget medlems-nært netværk. Her er plads til forskellige agendaer og temaer. De nære og de store. Det, som optager folk lige nu.

Hvad skal der i dine øjne til, for at VL holder sig aktuelt og interessant for medlemmerne?

-Jeg er fortaler for, at de nuværende årstemaer skal køre over længere tid, end det er tilfældet nu – gerne to år ad gangen, og derfor har vi også forsøgt at skabe nær sammenhæng fra år til år. Det er store temaer, vi tager op, og det kræver tid at arbejde med emner som verdensmålene og digitalisering.

-VL skal være relevant på et personligt, virksomheds- og samfundsmæssigt niveau. Jeg ser rigtig gerne en endnu tættere dialog med medlemmer og formænd, så vi får en samskabelsesproces. Det fungerer godt, når vi f.eks. nedsætter en styregruppe, som vi har gjort i forbindelse med det nuværende årstema. Når vi får inddraget de stærke kræfter derude og sikrer, at temaet folder sig ud på en måde, så det er relevant for flere.

Vigtigst af alt må VL aldrig glemme det, som binder det hele sammen, siger han – nemlig ledelsesdimensionen.

-Og så har vi brug for diversitet, så alle aspekter af topledelse bliver vendt. Jeg kunne personligt godt tænke mig, at der var mere bevægelse på tværs af grupperne, så vi ikke risikerer at blive for homogene i grupperne.

-Det er det samme, der sker, hvis jeg har en ledning stikkende ud af væggen derhjemme, når den først har hængt der i årevis, lægger jeg ikke mærke til den, før en gæst spørger – hvorfor i alverden hænger den ledning der? Jeg er blevet hjemmeblind, og ser det simpelthen ikke selv længere.

-På samme måde er det vigtigt både på et personligt plan og for hele gruppen, at man sikrer dynamik, bredde og alsidighed.

De nye formater klæder VL. Det gælder virtuelle møder og debatter og medlems-appen, som er supergod og let at tilgå. Og det gælder Global Goals-appen (GGBN). Her er der virkelig meget godt at hente, hvis man vil arbejde målrettet med målene, det er ret sejt gået. På den måde er VL ude i en evolution snarere end en revolution – og det virker.

Lars Sander Matjeka

medlem af VL’s bestyrelse, medlem af VL91

Vi skal fortsætte med at sætte barren højt. Hvis vi skal tiltrække topledere og få de store talere til årsmøder og VL Døgn, skal niveauet været højt.

Lars Sander Matjeka

medlem af VL’s bestyrelse, medlem af VL91

For få dollars kan du komme godt i gang med den digitale rejse

For få dollars kan du komme godt i gang med den digitale rejse

Et månedligt fredagsmøde, hvor kunstig intelligens er omdrejningspunktet. En YouTube-kanal, som vender og drejer teknologi på nye måder – henvendt til kvinder. Her fortæller Sahra-Josephine Hjorth om nogle af de tiltag, som gør læringsplatformen CanopyLAB til en kæmpe succes, som investorerne har fået et godt øje til. Læs med og lær af en af tidens succesfulde danske tech-iværksættere.

Af EVA ANDERSEN

Hvad skal der til for på få måneder at vokse fra 11 til 38 ansatte? Fra at have et par hundrede kunder herhjemme til at ramme flere tusinde skoler over hele verden med sit produkt?

Vi har bedt succes-iværksætteren Sahra-Josephine Hjorth om at sætte ord på, hvad der virker og ikke virker på den digitale rejse.

Hun er medstifter af den digitale læringsplatform CanopyLAB, som med corona-pandemien oplever et sandt kunde-boom. På syv måneder har den digitale platform fået 4000 skoler som kunder – kunder spredt over det meste af verden fra Afrika til Sydamerika.

Selvom CanopyLAB er født digital og virksomhedens fundament bygger på AI-teknologi (kunstig intelligens), så kan andre – også virksomheder, som ikke er født digitale, lære noget af rejsen, mener Sahra-Josephine Hjorth.

Superiværksætterens 7 tips

 

1.

Køb dig adgang til digitale værktøjer for få dollars – forstå kundernes adfærd til bunds

Køb adgang til digitale værktøjer, som overvåger kundernes adfærd på din hjemmeside. Det koster få dollars at få adgang til professionelle værktøjer, som serverer vigtig viden om kunderne på et sølvfad. Udnyt det. Og sørg for at analysere, hvorfor nogle kunder ender med at købe – og andre forlader siden med uforrettet sag.
-Vi lavede selv den begynderfejl, at vi forsøgte at ramme en for bred målgruppe. Vi henvendte os til både lærere og skoleledere. Men lærerne har ingen beslutningskraft – det er ikke dem, som køber vores produkt. Til gengæld fik vi vigtig viden fra lærerne, som jo er brugere af vores produkter. Desværre var det en tidskrævende proces. Spørgsmålet er, om vi i stedet for at have været i dialog med 18.000 lærere over hele verden, kunne have fået det samme udbytte ved at få 400 skoleledere med beslutningsansvar i tale?

2.

Automatiser og optimér salgsprocessen

Uanset hvad dit produkt er, om du sælger til private eller B2B – kunderne skal kunne købe dit produkt over nettet. Det betyder, at kunderne også skal kunne få adgang til AL information om produktet hurtigt og nemt. Om du sælger dyre designermøbler eller chokolade: Uden webshop – ingen fremtid.

3.

Chatbot-teknologi sparer tid og forbedrer kundeoplevelsen

Hjælp kunderne – gør det enkelt. Når al kundeservice skal foregå online, skal hvert eneste touchpoint forfines og udvikles. En chatbot kan udvikles løbende, du behøver ikke engang have en softwareudvikler ansat, men kan selv fodre den med indhold. Tænk hele tiden i at optimere kundeoplevelsen. Med en chatbot kan man håndtere mange hundrede kundehenvendelser om dagen takket være kunstig intelligens, som ’forstår’ kunderne og kan forudse deres næste skridt. Oplevelsen skal være så god, at kunden ikke mærker, at hun taler med en robot. Det skal være en hjælp – ikke en irritation.

4.

Hold øje med digitale tendenser og overvåg alt, hvad der får betydning på dine markeder

Kunderne flytter sig hele tiden – nye platforme bliver populære. TikTok er kæmpestort lige nu. Folk orienterer sig mod nye platforme som Facebook Workplace, YouTube er endnu større, Disney+ er blevet det på rekordtid. Vær på forkant, så du ved, hvor du får fat i din målgruppe. TikTok er ikke kun et børneunivers i dag, men et sted, hvor rigtig mange voksne (især lærere, som er interessante for CanopyLAB) også er til stede. Genbesøg jævnligt dine ’personaer’, så du hele tiden er up to date med kunderne. Tendenser i tiden påvirker folks adfærd lynhurtigt.-Jeg selv er et eksempel. Min mand og jeg har lige været på weekendophold på en nyt luksushotel i København, selvom vi bor 11 kilometer væk – i Hvidovre. Hotel Villa har formået at se et nyt behov i markedet, og takket være målrettet markedsføring rammer man et nyt kundesegment: Coronatrætte yngre par med en god husstandsindkomst og hang til god mad og champagne – Villa er virkelig lykkedes med en corona-strategi, når nu de udenlandske turister er afskåret fra at komme til København.

5.

Afprøv nye kanaler

Vi har for nylig åbnet en YouTube-kanal. Her debatterer vi alverdens tech-tendenser. Det er god reklame for ’CanopyLAB’. Folk tænker: Hvad er nu det for noget og bliver nysgerrige efter at vide mere om, hvem vi er. Tiden er til at afprøve nye ting af og gøre noget anderledes, som folk husker. Vi har simpelthen skabt os en kanal, hvor vi har vores eget publikum. Flertallet er tech-interesserede kvinder, og det tillader os at tage særlige ’kvinde-emner’ op. Samtidig har flere investorer fattet interesse for os. Vi bliver ’spottet’ på YouTube.

6.

Research, vær nysgerrig, hent inspiration alle vegne

En fredag om måneden mødes alle medarbejdere hos CanopyLAB. Alle har den samme opgave: Præsenter en ny feature, en film, en teknologi, som bygger på kunstig intelligens – det eneste krav er, at eksemplet ikke handler om ’læring’. Vi har haft rigtig mange spændende ting på bordet. Er det okay med AI, som fx tillader efterladte at ’kommunikere’ med afdøde, fordi AI kan ’genskabe’ vedkommende, så man stadig kan sms’e med sin ægtefælle hinsides? Lige netop det eksempel kom der faktisk en ny idé ud af, selvom vi var enige om, at eksemplet var over grænsen, medmindre man har fået tilladelse fra den afdøde. Men hvad nu, hvis man skabte et læringsunivers byggende på tilgængelig historie-viden fra og om kendte afdøde personer som Abraham Lincoln? Dén idé præsenterer vi snart.

7.

I tvivl? Begynd den digitale rejse her – brug dit lokale erhvervshus

Der er god hjælp at hente hos erhvervshuse i de større byer. Her kan du få hjælp til en digitaliseringsplan i fire faser, og SMV’er har mulighed for at søge økonomisk støtte til visse projekter. Udnyt den mulighed, hvis du har brug for sparring med faglige eksperter.

CanopyLAB

CanopyLAB er en dansk uddannelsesteknologisk virksomhed (EdTech), som bygger på en social og adaptiv læringsplatform. Platformen, var til at begynde med udviklet til virksomheder, men i dag har virksomheden fokus på folkeskoler. Herhjemme bruger 400 folkeskoler platformen, som på rekordtid er blevet populær på det globale marked. I løbet af tre måneder har CanopyLAB fået 4000 skoler som kunder.

Uddannelse: ‘Digitale integratorer’ skal toptune fremtidens virksomheder

Uddannelse: ‘Digitale integratorer’ skal toptune fremtidens virksomheder

Microsoft planlægger at give 200.000 danskere et digitalt løft over de næste tre år. Initiativet skal afhjælpe manglen på it-kompetencer i erhvervslivet, få flere i job og sikre interessen for it-uddannelserne, siger Nana Bule, adm. direktør i Microsoft Danmark og medlem af VL’s digitale advisory board.

Af EVA ANDERSEN

Manglen på it-kompetencer kan allerede mærkes hos mange virksomheder, og i 2030 ser det helt sort ud. Da vil Danmark ifølge beregninger fra Erhvervsstyrelsen mangle 19.000 it-specialister, og det vil gå ud over konkurrenceevnen.

Tallet er måske endda i underkanten, hvis man spørger Nana Bule, adm. direktør i Microsoft Danmark og medlem af VL’s digitale Advisory Board.

-Den digitale transformation ruller ind over samfundet og erhvervslivet i øjeblikket, tag bare Mærsk, som er i gang med at opbygge en it-organisation med 6000 ansatte på verdensplan og dermed bliver en af de største it-virksomheder i Danmark. Det siger noget om efterspørgslen efter dybe digitale kompetencer, og den vil kun vokse i de kommende år, siger Nana Bule.

Digital forståelse skal gennemsyre virksomheder

Der er behov for både dybe tekniske kompetencer og for flere generalister, som forstår teknologiens muligheder. For topledere med digital forståelse og evnen til at navigere i en verden, som udvikler sig hurtigere end nogensinde. Og for ’digitale integratorer’, som kan løfte alle dele af en virksomheds værdikæde, siger Nana Bule.

’Digitale integratorer’ er ifølge Det digitale kompetencebarometer 2020, udarbejdet af DigitalDogme, den gruppe, der er størst efterspørgsel efter.

Microsofts uddannelsesprogram har særligt fokus på tre målgrupper:

Børn og unge, som i stigende grad skal inspireres til at vælge en it-uddannelse, jobsøgende, som tilbydes kurser med henblik på at øge deres jobmuligheder og løse virksomhedernes behov. Og endelig har Microsoft skudt gang i efteruddannelsesprogrammer særligt målrettet it-specialister.

-Danske børn og unge er dygtige forbrugere af teknologien – men vi skal have vækket interessen for de teknologiske uddannelser. Både blandt piger og drenge er der en stigende interesse for matematik, ingeniørfag og datalogi – den skal vi styrke, især hos pigerne, og helst inden de fylder 11 år, hvis de skal vælge at gå teknologi-vejen. Vi ved, at efter 11-årsalderen mister pigerne tit interessen, eller de bliver påvirket af omgivelserne til at gå i en anden retning, siger Nana Bule.

Også de jobsøgende på det brede erhvervsmarked får tilbud om et digitalt kompetenceløft.

Det er helt naturligt at bidrage til det samfund, som man driver forretning i. Fremtiden – nutiden – er digital, og særligt det sidste års tid har danskerne taget et gevaldigt spring. Vi vil gerne gøre vores til, at Danmark fortsat er en digital frontløber med digitale eksportmuligheder. Det gør vi konkret ved at bidrage til, at vores kunder og partnere får opkvalificeret med de kompetencer, der er brug for – og ved at medvirke til at opkvalificere arbejdsstyrken generelt og undersøge: Hvordan står det til, hvad er der konkret mangel på og efterspørgsel efter?

Nana Bule

Adm. direktør, Microsoft Danmark, medlem af VL's digitale Advisory Board

Fremme konkurrenceevne

Microsoft sætter ind på flere platforme – fra LinkedIn Learning som den brede platform til intense uddannelsesforløb. Målet er at løfte både de bløde og de hårde digitale kompetencer i samfundet, fortæller hun.

Hvorfor er det vigtigt med et bredt kompetenceløft?

-Det vil fremme vores konkurrenceevne. Allerede i dag er Danmark førende på offentlig digitalisering, og den førerposition skal vi kæmpe for at holde fast i, så vi kan sikre et effektivt velfærdssamfund med en høj digital modenhed – en stærk konkurrenceevne, eksport og innovation.

Hvorfor er det Microsofts opgave at uddanne befolkningen?

Det er helt naturligt at bidrage til det samfund, som man driver forretning i. Fremtiden – nutiden – er digital, og særligt det sidste års tid har danskerne taget et gevaldigt spring. Vi vil gerne gøre vores til, at Danmark fortsat er en digital frontløber med digitale eksportmuligheder. Det gør vi konkret ved at bidrage til, at vores kunder og partnere får opkvalificeret med de kompetencer, der er brug for – og ved at medvirke til at opkvalificere arbejdsstyrken generelt og undersøge: Hvordan står det til, hvad er der konkret mangel på og efterspørgsel efter?

Win-win for virksomheder og ledige akademikere

Et pilotprojekt i samarbejde med Københavns kommune er snart ved vejs ende. 100 unge akademikere blev tilbudt et efteruddannelsesforløb med efterfølgende praktikmuligheder i Microsofts partner-økosystem. Forhåbentlig fører det til jobmatch til glæde for både de unge, der ikke kom i job direkte fra universitetet, og for virksomhederne, som har hårdt brug for de digitale kompetencer. Det har givet erfaringer, der nu skal bygges videre på.

-Man tager ikke bare et firetimers kursus, og så er man ekspert – det her kræver rigtig meget af de unge begyndende med et grundkursus i Cloud-infrastruktur som en introduktion til at arbejde med teknologien. Det tyder på, at visse universitetsgrader gør det nemmere for de unge at gennemføre forløbet. Det viser sig fx, at folk, der har læst geologi, har gode forudsætninger for at blive programmører – men der er behov for alle kompetencer derude – forandringskonsulenter, projektledere og naturligvis de dybe tekniske specialister.

Microsoft offentliggjorde i december sin mest omfattende investering i virksomhedens 30-årige historie i Danmark. 
Med investeringen ønsker man at styrke digitaliseringen af den offentlige sektor, digital innovation i danske virksomheder og anvendelsen af teknologi, der kan bidrage til en grønnere fremtid.

Investeringen omfatter etableringen af en bæredygtig datacenterregion på Sjælland, som skal give danske kunder direkte adgang til Microsoft Cloud, sikkerhed i verdensklasse og muligheden for at opbevare data på dansk grund.

Samtidig vil Microsoft bidrage til digital opkvalificering af 200.000 danskere frem mod 2024, og skabe øget indsigt i udviklingen på arbejdsmarkedet.

Det sidste sker i et samarbejde mellem Digital Dogme, LinkedIn og Microsoft om at analysere udviklingen i digitale kompetencer og efterspørgslen efter disse i Danmark. Rapporten ventes præsenteret i marts 2021. 

Diversitet handler ikke kun om at få flere kvinder i erhvervstoppen – virksomheder skal udvide deres mindset

Diversitet handler ikke kun om at få flere kvinder i erhvervstoppen – virksomheder skal udvide deres mindset

Ledelse i digitale tider – disse kvalifikationer er i høj kurs og bliver kun mere eftertragtede

Hvilke lederkvalifikationer er i høj kurs lige nu og i fremtidens digitale virksomheder?   Vi fortsætter vor mini-serie om digitale lederkompetencer.

Diversitet er meget mere end kønsmæssig ligestilling, lyder det fra partner Tobias Petri fra den internationale rådgivnings- og executive search-virksomhed Heidrick & Struggles.

Af EVA ANDERSEN

 

I sidste uge gik et Børsen-opslag viralt og fremkaldte hundredvis af vrede kommentarer.

Historien handlende om fornyelse og ’masser af dynamik’ i de danske bestyrelser, men da det kom til stykket, var det mænd, som blev fremhævet – ikke én kvinde var med på ’fornyelses-listen’.

Partner Tobias Petri fra executive search-firmaet Heidrick & Struggles kan godt forstå de umiddelbare reaktioner på historien, selv om han ser en udvikling i retning af flere kvinder på topposterne.

I løbet af de seneste fem-ti år er der sket meget, både når man ser på de faktuelle tal og på virksomhedernes interesse for at skabe en bedre kønsbalance i bestyrelser og ledergrupper, siger han.

-De seneste tre år har jeg stort set ikke mødt en klient, som ikke har haft det som sin højeste prioritet at rekruttere kvinder til bestyrelsen – og vi har altid givet klienterne muligheden for det.

Tænk diversitet i bredere forstand

Faktisk er tiden inde til at udvide diversitets-diskussionen, mener han. Diversitet er andet end fokus på køn, hudfarve, nationalitet, alder osv. – alt det, man umiddelbart ser.

Skal man for alvor udnytte de fordele, som ligger i at sammensætte det rigtige lederteam af forskellige profiler, må man arbejde med diversitet på et endnu dybere niveau.

-Når vi taler diversitet, tænker de fleste kønsdiversitet. Den er der to facetter af – en ligestillingsdimension, som er en mere værdiladet politisk dimension, og så en forskelligheds-dimension, som bygger på en tiltagende mængde forskning om, at diversitet – i det her tilfælde køn – modvirker gruppetænkning og fremmer spændstigheden i en diskussion, fordi mænd og kvinder ser verden forskelligt. Men når vi nu ved, at diversitet er resultatfremmende, skylder vi hinanden at udvide opfattelsen af begrebet.

Han giver et eksempel:

Det kan godt være, at man har fokus på at have forskellige nationaliteter i et lederteam. Det har bare ikke den store effekt, hvis man kun inkluderer mennesker, som minder om en selv.

-Det giver ikke nødvendigvis nogen særlig værdi, hvis man samler folk i ledergruppen, som komplementerer hinanden ved at have tysk, engelsk og svensk pas, men har samme sociale baggrund, som man selv kommer med – eller hvis personerne er trænet i en virksomhed med et værdisæt og en kultur, som minder meget om den virksomhed, de skal indgå i. Har man brug for transformatører, er det ikke den optimale vej at gå.

Det giver ikke nødvendigvis nogen særlig værdi, hvis man samler folk i ledergruppen, som komplementerer hinanden ved at have tysk, engelsk og svensk pas, men har samme sociale baggrund, som man selv kommer med – eller hvis personerne er trænet i en virksomhed med et værdisæt og en kultur, som minder meget om den virksomhed, de skal indgå i. Har man brug for transformatører, er det ikke den optimale vej at gå.

Tobias Petri

Partner, Heidrick & Struggles

Se i bunden af isbjerget

Han bruger billedet af et isbjerg til at illustrere, hvad diversitet i en bredere forstand dækker over.

Øverst er alt det, man kan se med det blotte øje eller opfanger i en samtale med hinanden: Køn, alder, nationalitet/hudfarve, sprog.

I niveauet under finder man den læringsmæssige baggrund: Uddannelse, erfaring osv.

Nederst i isbjerget, under overfladen, finder man de usynlige forskelle på mennesker – dem, som rummer en mangfoldighed i tanker, personlighed, handlinger. Her finder man oplysninger om social og kulturel baggrund, religiøsitet, kreativitet, værdier, moral, etik, selvopfattelse, menneskesyn, seksuel orientering osv.

-Alt sammen personlige kendetegn, som kræver en nærmere systematisk afdækning i forbindelse med rekruttering af nye interessante profiler til især lederteams, siger Tobias Petri.

Han nævner en analyse af kulturfit og gamification-værktøjer til at undgå ubevidst bias som eksempler på systematiske afdækninger.

Skal man gå til diversitets-udfordringen på samme måde i bestyrelser, som i lederteams – spørger Tobias Petri afslutningsvis og giver selv svaret:

-En bestyrelse mødes typisk fem-seks gange om året nogle timer ad gangen. Bestyrelsesarbejde handler derfor mindre om gruppedynamik, men mere om diversitet i tankegangen.

BESTYRELSENS VIGTIGSTE KOMPETENCER NU OG DE KOMMENDE FEM ÅR

Hvilke komptencer og erfaringer er mest efterspurgt lige nu og på fem års sigt, hvis man spørger bestyrelser rundt om i Europa? Heidrick & Struggles har spurgt 55 bestyrelsesformænd fra et bredt udsnit af europæiske virksomheder.

  1. Massiv erfaring med at drive organisatoriske forandringer – (fra 46 pct. i dag stigende til 58 pct. de næste fem år).
  2. Bred erfaring med at drive digital transformation (31 pct. i dag stigende til 46 pct.).
  3. Erfaring med at udvikle og implementere talentstrategier (20 pct. til 49 pct.).

Kilde: https://www.heidrick.com/KnowledgeCenter/Publication/Board_of_the_Future_Moving_toward_a_more_diverse_more_in_tune_European_board

Man kan sagtens erobre verden, inden man har erobret sit hjemmemarked

Man kan sagtens erobre verden, inden man har erobret sit hjemmemarked

Kvinden bag dansk startup med global succes: “Man kan sagtens erobre verden, inden man har erobret sit hjemmemarked”

Flere end 400 deltog i VL’s 2. episode serien ’Digital Reshaping’ – en Fireside Chat med overskriften ’Det digitale potentiale’. I det virtuelle studie var garvede erhvervsfolk fra forskellige brancher, men især én ung gæst tog opmærksomheden og demonstrerede, hvad det vil sige at have digitalt vinder-potentiale.

Af EVA ANDERSEN

Sahra-Josephine Hjorth hedder hun – et nyt navn på stjernehimlen af iværksættere, som har global succes og er godt i gang med at skabe et imponerende væksteventyr.

På bare tre måneder er det lykkedes Sahra-Josephine Hjorth med sit firma CanopyLAB (stiftet i 2015) – og medlem af VL24 – at få succes i lande som Afrika og Sydamerika, og ifølge den unge iværksætter og medstifter af den digitale uddannelsesplatform, kan andre lære noget af CanopyLAB’s internationale succes.

For nylig var hun gæst i studiet hos Clement Kjersgaard, da VL havde inviteret til Fireside Chat med temaet ’Det digitale potentiale’ – om digital genopbygning i og efter krisen, og om hvordan danske virksomheder bliver dygtigere til at udnytte de digitale muligheder. 

Ændrede fokus i en fart

CanopyLAB har haft stor medvind under covid-krisen. Egentlig henvendte den danske startup sig til virksomheder, men med lukningen af skoler og indførelsen af hjemmeundervisning, ændrede man hurtigt fokus til folkeskoler, og på få måneder har CanopyLAB fået 400 danske folkeskoler og endnu flere udenlandske skoler som kunder.

Succesen i udlandet viser, at selvom man er en ny spiller, som knap nok har bidt sig godt fast i sit hjemmemarked, er der muligheder globalt, hvis man udnytter de digitale muligheder rigtigt, sagde Sahra-Josephine Hjorth under interviewet med studievært Clement Kjersgaard.

-Når man bruger de digitale kanaler rigtigt, kan man finde nicher i hele verden, som pludselig kan udgøre en rigtig stor kundegruppe og skabe omsætning.

-Det handler om at overveje, hvordan ens produkt er relevant for verden, hvor man skal sælge det, og hvordan man finder nye kanaler til kunderne. Mulighederne gælder ikke kun virksomheder, som var digitale i forvejen – vi var fx ikke selv så digitale i vores markedsføring, som vi troede, vi var, men dem, som forstår at lave små iterationer i deres processer, vinder i dag.

CanopyLAB er bestemt ikke kommet sovende til succesen, i de seneste måneder har den danske startup været i mundtlig kontakt med 11.000 lærere over hele verden, fortalte hun.

-Nogle tror fejlagtigt, at det at være en digital virksomhed betyder, at man aldrig har direkte kontakt med sin kunde, men vi har hyret en hel masse mennesker, som vi kalder ’Learning Succes Officers’. Det er folk, som hele tiden har fingeren på pulsen og forstår behovene og hvilke små justeringer, vi skal lave på produktsiden for at være sikre på, at vi passer til de forskellige markeder og deres digitaliseringsgrad. Undervejs har vi måttet udrulle forskellige støttepakker og virtuelle akademier, som demonstrerer for lærere ude i verden, hvordan man bliver en dygtig underviser online, fortalte hun.

Nogle tror fejlagtigt, at det at være en digital virksomhed betyder, at man aldrig har direkte kontakt med sin kunde, men vi har hyret en hel masse mennesker, som vi kalder ’Learning Succes Officers’. Det er folk, som hele tiden har fingeren på pulsen og forstår behovene og hvilke små justeringer, vi skal lave på produktsiden for at være sikre på, at vi passer til de forskellige markeder og deres digitaliseringsgrad. Undervejs har vi måttet udrulle forskellige støttepakker og virtuelle akademier, som demonstrerer for lærere ude i verden, hvordan man bliver en dygtig underviser online.

Sahra-Josephine Hjorth

Co-founder, CanopyLAB, medlem af VL24

Cecilia Bonefeld-Dahl: EU satser milliarder

Cecilia Bonefeld-Dahl fremhævede EU’s milliardsatsning på digitale løsninger, når Europa skal genopbygges efter pandemien – heri ligger masser af uudnyttede muligheder for danske virksomheder, og mange flere kan byde ind og ansøge om at få del i EU-midlerne, lød opfordringen fra Cecilia Bonefeld-Dahl. Som generalsekretær i den digitale brancheforening repræsenterer hun 35.000 digitale virksomheder i Europa.

 

Klaus Holse: Særlig dansk innovationsevne

Klaus Holse, adm. direktør i Simcorp, havde særligt fokus på den danske innovationsevne og på BtB-markedet som en kæmpe styrke, som danske virksomheder skal bygge videre på i den globale konkurrence.

-En af grundene til, at det går så godt for BtB-virksomheder udviklet i Europa, er, at vi forstår at tilpasse os. Vil du sælge noget i Tyskland, Spanien eller andre steder, er du nødt til at tilpasse dig de markeder – og det betyder, at når vi kommer ud i resten af verden, står vi faktisk meget godt, for vi er også i stand til at tilpasse os Singapore, Thailand og Canada, det er nemmere for os, end det fx er for amerikanske virksomheder, sagde Klaus Holse.

 

Lars Frederiksen: Digital forberedelse

Bestyrelsesformand Lars Frederiksen fra Matas fortalte om den digitale rejse, som Matas-kæden er i fuld gang med, og som har betydet, at Matas-butikkerne har været rustet til krisen og klar til den voksende onlinehandel.

For at se eller gense videoen fra mødet kontakt os på info@vl.dk

 

CanopyLAB

CanopyLAB er en dansk uddannelsesteknologisk virksomhed (EdTech), som bygger på en social og adaptiv læringsplatform.Platformen var til at begynde med udviklet til virksomheder, men i dag har virksomheden fokus på folkeskoler. Herhjemme bruger 400 folkeskoler platformen, som på rekordtid er blevet populær på det globale marked. 

LEDELSE: Hvilke kvalifikationer er afgørende i fremtidens digitale organisationer?

LEDELSE: Hvilke kvalifikationer er afgørende i fremtidens digitale organisationer?

Mere visionær guidance, færre detaljerede planer

Det giver ikke længere mening at udarbejde forretnings- og strategiplaner baseret på detaljerede analyser af fremtiden. Der er behov for mere visionær guidance og færre detaljerede planer fra topledelsens side.

Steen Ernland

Senior partner hos Adaptum Partners, Medlem af VL49

Blockchain, drone-teknologi, 3D-print, Internet of Things, kunstig intelligens – teknologier, som forandrer verden hurtigere end nogensinde, og som nutidens topleder må vide noget om i det mindste på et strategisk niveau, lyder det fra executive search-branchen.

Forståelse for de nye teknologiers muligheder og evnen til at lede i en tid med voldsomme forandringer er derfor i fokus lige nu, når virksomheder er på jagt efter den rigtige topledelseskandidat, fortæller Steen Ernland (VL49).

Han er senior partner hos Adaptum Partners i København, et internationalt executive search & assessment selskab med fokus på ledere, direktører og bestyrelsesmedlemmer.

-Overordnet er den vigtigste opgave for en topchef at skabe værdi for virksomhedens interessenter, og her er digitalisering en vigtig parameter for så godt som alle virksomheder. Digitalisering er ikke blot teknologi, men elektroniske data, og elektroniske data er blevet en af de væsentligste faktorer, der driver værdiskabelsen i virksomheder, siger Steen Ernland.

Tre gennemgående træk er særlig vigtige for kandidater på C-level og bliver kun mere efterspurgt fremover, påpeger han.

Det drejer sig om innovative forandringsevner,  talent for at arbejde strategisk med purpose og gode samarbejdsevner. Verden forandrer sig mere og hurtigere end nogensinde. Det er topchefen, som udstikker den strategiske retning, og den skal kunne fungere og motivere en organisation i en længere årrække. Samtidig skal nutidens topchef kunne navigere i turbulens og uforudsigelighed drevet af eksterne faktorer. Det giver ikke længere mening at udarbejde forretnings- og strategiplaner baseret på detaljerede analyser af fremtiden. Der er behov for mere visionær guidance og færre detaljerede planer fra topledelsens side, siger Steen Ernland.

 

Tendens: Bestyrelser opruster med digitale talenter

 

Der vil gå mange år, før de digitalt indfødte har ledererfaring nok til at indtage topposterne i de danske virksomheder – i mellemtiden rykker de ind i bestyrelserne.

Lige nu har mange virksomheder i stedet fokus på at opruste bestyrelsen med de rigtige digitale kompetencer, og her er de digitale profiler i høj kurs uanset alder

Steen Ernland

Senior partner hos Adaptum Partners, Medlem af VL49

Digitale superprofiler er typisk for unge til at være topledermateriale – de mangler simpelthen ledererfaring. Til gengæld er de attraktive i bestyrelsesregi, fortæller Steen Ernland, senior partner hos Adaptum Partners i København og medlem af VL49.

-Det tager tid at opbygge de kvalifikationer, som man forventer hos en topleder, så man kan ikke bare hive en yngre profil ind, fordi vedkommende måske har en dybere digital forståelse. En topleder skal have lang erfaring og ikke mindst menneskelig forståelse. Det drejer sig om tre ting: At kunne forhandle med ligesindede, at kunne styre negative følelser i krisesituationer og at kunne skabe støtte til forandringsinitiativer, siger Steen Ernland.

Lige nu har mange virksomheder i stedet fokus på at opruste bestyrelsen med de rigtige digitale kompetencer, og her er de digitale profiler i høj kurs uanset alder, fortæller Steen Ernland.

– Det betyder, at profiler med digitale kompetencer inden for blockchain, droner, 3D-print, IoT, kunstig intelligens osv. er eftertragtede i bestyrelsessammenhæng, og til det formål er det også lettere at få fat i dem, fordi de ikke skal frasige sig et andet job for at sidde i bestyrelsen.

-Til gengæld får man adgang til deres ekspertviden og kompetencer. Det gælder også, selvom man ikke er et stort kendt brand og på den måde specielt attraktiv – og selvom man ikke har råd til at betale en meget høj løn eller honorar til de her profiler, som typisk ligger i den meget tunge ende lønmæssigt og er vant til at kunne vælge og vrage mellem job. Til gengæld er de ofte villige til at indtræde i bestyrelser, hvor de kun skal møde op et antal gange om året. Så på den måde får virksomhederne adgang til flere spændende digitale profiler.

Artiklerne er skrevet af Eva Andersen

SÅ VÆRDIFULD ER DEN RIGTIGE LEDER

De internationale teknologiselskaber er kendt for at have data og måle på alt – inklusive værdien af deres medarbejdere, og ifølge tech-giganterne kan det godt betale sig at gå på jagt efter de helt rigtige lederprofiler:

Facebook-stifter og ejer Mark Zuckerberg har fx udtalt, at de bedste ledere er 100 gange bedre end gennemsnitlige ledere, og Laszlo Bock, som i en længere årrække var en del af Google’s topledelse, har regnet sig frem til, at tallet nærmere er 300.

-Måske er tallet lavere for en ’traditionel’ virksomhed, men pointen er, at gode ledere sandsynligvis er betydelig mere værdifulde, end man ofte tror, siger Steen Ernland.

Der er masser af dataguld gemt i krisen – viden, som vi skal udnytte

Der er masser af dataguld gemt i krisen – viden, som vi skal udnytte

Krisen har et solidt tag i nogle brancher, andre sætter indtjeningsrekorder, og midt i en svær tid er vi i gang med at samle værdifuld data, som det aldrig har været muligt at få adgang til før. Det skal vi udnytte klogt, lyder opfordringen fra Michael Christiansen,  (VL6) næstformand i VL’s bestyrelse samt Dagrofa og KFI Erhvervsdrivende Fonde. Herudover medlem af en række andre bestyrelser bl.a. Bygma, Golf Experten og it-virksomheden Ka-ching.

Af EVA ANDERSEN

 

Hvordan ser fremtiden ud de næste seks måneder, den tidshorisont koncentrerer Michael Christiansen sig om lige nu i bestyrelsesøjemed og som partner i virksomheden PriceShape.

-Flere af de virksomheder, jeg er involveret i, oplever stor vækst og fremgang, så man næsten tænker: Kan det blive ved, hvornår vil driften normaliseres? Er vi virkelig så dygtige, eller har markedet ændret sig og hvor længe?

Som medlem af otte bestyrelser og partner i PriceShape A/S har Michael Christiansen (VL6) en stærk fornemmelse for, hvad der lige nu topper den digitale dagsorden på tværs af erhvervslivet.

Han har en fortid som topchef hos detailkæder som Silvan, Fakta og ILVA, er engageret i familievirksomheder, private equity, fonde og startups, og han ved, hvordan man udnytter nye teknologier strategisk og får forretninger til at vokse.

-Nogle brancher har haft stor vækst som følge af folks måde at leve på under pandemien – de ekstra feriepenge, det at vi ikke rejser som før eller går ud og spiser, men bruger ekstra på dagligvarer osv. Der er ingen tvivl om, at nogle af de forandringer er kommet for at blive, og er man i retailbranchen, er omnichannel et must. Kunderne vil betjenes online, og kan man ikke det, er man på dybt vand. Den digitale parathed, vi ser nu, selv blandt de ældre, den skal man udnytte, siger han.

-Hvor mange har en digital direktør i topledelsen eller laget under? Mit bud er, at hos rigtig mange virksomheder ligger opgaven hos marketing eller i it-afdelingen. Nogle er heldige at have en it-direktør, som tænker digitalt – men digitalisering er mere end it. Digitalisering handler om organisering og om at have et fælles mindset, så hele forretningen og alle processer understøtter hinanden.

Michael Christiansen

Næstformand, Professionelt bestyrelsesmedlem, Medlem af VL6, Aarhus

Live-test af utrolige scenarier

Andre brancher vil vende tilbage til mere normale tider, men alle kan lære af situationen og de data, som bliver indsamlet lige nu, siger han.

-Den her tid er vor generations første live-test af utrolige scenarier, som det ellers aldrig ville lade sig gøre at afprøve: Hvad sker der, når man lukker storcentre? Hvad sker der med onlineomsætningen, når butikkerne er lukket? Den læring der ligger i alt det, som vi er tvunget til at gøre nu, skal vi udnytte.

I årevis har virksomheder talt om, hvordan man kan spare på rejseomkostningerne, men mange har opgivet øvelsen – nu viser det sig pludselig, at man kunne godt.

-Det bliver spændende at tage alle de her temaer op ledelsesmæssigt, når vi fremover taler om, hvad vi har lært af krisen og af dataopsamling om kunderne, driften osv.

 

Byg din it-infrastruktur agilt

Som partner i prisovervågningsvirksomheden PriceShape oplever han i øjeblikket stor interesse fra kundernes side for at gøre tingene smartere og stå skarpere i konkurrencen på onlinehandel. Kunderne er webshops i Danmark og udlandet.

Netop den læring – at man må digitalisere sin forretning, være agil og se på sin organisation med kritiske øjne – den læring er vigtig og er med til at skabe fremtidens erhvervssucceser, mener Michael Christiansen.

-Begrænsningen for den digitale udvikling er, at mange virksomheder har en forestilling om, at det er dyrt og besværligt at erstatte det gamle ERP-system. Men man skal ikke nødvendigvis ud og købe et specialdesignet system, man kan vælge et på abonnement. Der findes mange glimrende værtøjer, som man køber på abonnement, og som man nemt og billigt kan skifte ud, når behovene ændrer sig.

Endelig skal digitalisering på agendaen hos topledelsen – det er ikke tilfældet hos tilstrækkelig mange virksomheder i dag, vurderer han.

-Hvor mange har en digital direktør i topledelsen eller laget under? Mit bud er, at hos rigtig mange virksomheder ligger opgaven hos marketing eller i it-afdelingen. Nogle er heldige at have en it-direktør, som tænker digitalt – men digitalisering er mere end it. Digitalisering handler om organisering og om at have et fælles mindset, så hele forretningen og alle processer understøtter hinanden.

Godt Nytår!

Godt Nytår!

Kære VL-medlem,

Kun denne ene gang bruger jeg ordet corona i dette nytårsbrev. Du har sikkert allerede fået nok af ordet i 2020 og har med længsel set frem til i aften at tage 2021 i brug. Ja, man får næsten lyst til i overført betydning at kramme det nye år og klappe det på skulderen som en god ven. Selv om pandemiens skygge stadig hænger over os i en halvt nedlukket januar. Nu skal vi op af det sorte hul igen. I gang med realiseringen af nye planer. Gøre os lidt fri af de mange daglige skærm-møder, hvor nyttige de end har været. Prøve at mødes fysisk med kolleger og kunder igen. Bygge nye relationer og tage fat med friske kræfter og nye ideer. Ja, man forfalder hurtigt til at drømme stort.

2020 har på den gode side vist den kolossale omstillingsevne og kreativitet, som det danske samfund, danske virksomheder og medarbejdere besidder. Ikke mærkeligt at ”samfundssind” blev årets ord. Vi stod sammen og viste en generel meget stor tillid og opbakning til myndighedernes anbefalinger og regeringens indgreb. Også selv om det har gjort alvorligt ondt på en række brancher. Ja, endda har taget livet helt af en enkelt. Andre har fundet nye veje i 2020 og har nydt godt af at gentænke forretningsmodellen og opfinde nye muligheder.

2020 har sat nogle vigtige ting i nyt perspektiv for os. Hvordan vi arbejder sammen, lægger planer og får ideer, når vi pludselig ikke kan sidde sammen. Hvordan vi producerer, når vores forsyningskæder pludselig bliver hugget over. Hvordan vi handler og distribuerer, når det skal foregå digitalt og ikke fysisk. Hvad det er for nye forretningsmodeller, vi tør tro på har fremtiden for sig, når kunderne skifter adfærdsmønster og gamle business cases bryder sammen.

Hvad det er for et højere formål, vi, som ledere skal fokusere på for at skabe engagement, passion og gejst hos vores medarbejderne? Hvad er det, vi selv vil kæmpe for, og hvad er det for en rolle, vi gerne med hver vores virksomheder og organisationer vil udfylde i samfundet?

Lederskab endnu mere nødvendigt

Vi taler tit om behovet for lederskab i Dansk Selskab for Virksomhedsledelse. Aldrig har der været så meget brug for stærkt lederskab som nu i 2021, hvor vi skal omsætte erfaringerne fra sundhedskrisen til at sætte det nye perspektiv på omverdenen og vores egen situation i spil, få gang i væksten igen, finde nye løsninger og skabe nye arbejdspladser.

Under de lange perioder med lockdown i 2020, måtte virksomheder hurtigt tilpasse driften. Nu overvejer mange virksomheder mere grundlæggende hele deres forretningsmodel, organisation og processer, og det er et sundhedstegn. Kriser fører ikke bare ulykker med sig, men de tvinger os også til at tænke nyt, før vi måske har følt os tilskyndet til det.

Er der stadig behov for kontorer i samme omfang som tidligere? Hvordan bliver produktiviteten varetaget bedst? At arbejde hjemmefra er ikke ideelt for alle, men til gengæld særdeles produktivt og motiverende for andre. Måske bliver 2021 året, hvor vi får taget hul på mere fleksibilitet i vores arbejdsliv og mindre spildtid på transport.

2020 gav bredden af danskerne et stort kompetenceløft på de mere basale digitale teknologier. Når det gælder de mere avancerede digitale kompetencer, er vi desværre stadig skræmmende bagud. Det er nu, det ansvarlige lederskab omfavner det øjeblikkelige momentum og gentænker, om virksomheden fuldt ud udnytter det digitale potentiale. Om virksomheden har den rette medarbejdersammensætning til fremtiden, og om motivationen til efteruddannelse er langt mere til stede nu. Om der er det nødvendige digitale mindset i virksomheden eller organisationen.

En top forretningstendens i 2021 vil være automatisering. Virksomhederne vil evaluere deres forretningsprocesser for at se, hvor de kan tage folk ud af processen, når de ikke tilføjer nogen reel værdi, men lige så godt kan erstattes af robotter. Der har allerede været et skift i den retning fra efterhånden mere avancerede lagerrobotter til chatbots, der automatisk overtager kundeserviceforespørgsler. I 2021 kommer robotterne og den kunstige intelligens til kontorjobs og dele af arbejdet i de liberale erhverv, servicesektoren og den offentlige sektor. Og det kommer til at gå stærkt nu.

I løbet af de sidste par år er datamængderne vokset massivt. De virksomheder og den offentlige sektor, der udnytter disse data for bedre at forstå deres kunder og borgere og forbedre deres beslutningsprocesser, er helt klart dem, der løber forrest og forbedrer deres service og ressourceudnyttelse. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Digital Reshaping i 2021

I Dansk Selskab for Virksomhedsledelse har vi gjort Digital Reshaping til vores årstema, og helt frem til generalforsamlingen og årsmødet den 5. oktober 2021, kommer vi til at tilbyde alle VL-grupper og medlemmer en række inspirerende webinars, interviews og indsigts-artikler om emnet. Det bliver også omdrejningspunktet for vores VL Døgn 2021. Forberedelserne til det er sat i gang med et Advisory Board af særdeles kompetente folk, som hjælper os med at sammensætte et godt program, til hvad der forhåbentlig kan blive et vildt spændende kombineret fysisk og digitalt VL Døgn. Du kan læse mere om det her.

Reshaping står for bevægelsen i retning af at bruge data og digitale løsninger som strategiske værktøjer og redskaber til at tænke nye forretningsmodeller, nye værdikæder, nye produktionsformer, nye organisationsformer og nye etiske standarder. Det står for opgraderingen af digitale kompetencer. For opmærksomheden på cybersikkerhed. For at udnytte Danmarks digitale potentiale fuldt ud.

Vi ved fra medlemsundersøgelser i VL-regi, at digital transformation er noget af det, der virkelig optager vores medlemmer. Derfor er det et emne, som vi også håber, at alle VL-grupper vil sætte på dagsordenen. Find de gode erfaringer frem i jeres egen kreds af medlemmer, også de erfaringer, som man kan lære af, fordi det ikke helt gik som forventet. Del viden med hinanden, for det er ikke nødvendigvis let at finde den rigtige vej til den succesfulde digitale forandringsproces.

 

Bæredygtighed og den tredobbelte bundlinje

Sundhedskrisen har i 2020 sat klimakrisen lidt på hold, men virksomhedslederne og vores medlemmer i VL er i stort omfang helt opmærksomme på, at klimaudviklingen langsigtet kan være meget mere skadelig for verden såvel som for bundlinjen end pandemien. Der er en tendens til at indarbejde bæredygtighed i lederskabet hos vores medlemmer, og det hænger tæt sammen med ønsket om at give virksomhederne tydeligere formål og et samfundsansvar.

Klimadagsordenen kommer til at vende tilbage i 2021, efter at sundhedskrisen har skubbet den lidt i baggrunden i det forgangne år. Der er en omstillingsproces i gang i mange virksomheder og i den offentlige sektor, som stille og roligt men mærkbart vil sætte sit præg på strategier og planer for 2021.

Ledere er under pandemien blevet udfordret med hensyn til sikkerhed i forsyningskæden, medarbejdernes velfærd, pludselige skift af produktefterspørgsel, økonomiske begrænsninger, politiske ændringer og meget mere. Alle disse udfordringer kunne lige så godt være forårsaget af en naturkatastrofe, en stor ressourcemangel eller et hackerangreb. Som ledere bør vi derfor undersøge, hvordan det står til med sårbarheder i vores organisatoriske og produktionsmæssige set up for aktivt at opbygge robusthed og modstandsdygtighed i forhold til nye kriser og for at mindske fremtidig risiko.

 

Ledelse af trivsel

De økonomiske resultater er ikke den eneste indikator for succes. En anden indikator er medarbejdernes trivsel. Og den er der brug for at kaste opmærksomhed på efter et år med sundhedskrise.

Mange måneder med distanceledelse har ikke givet de bedste muligheder for at være opmærksom på trivsel på arbejdspladsen og på at sørge for talentudvikling og pleje motivationen. Det lider mange organisationer under. Medarbejderne har savnet feedback, og lederne har haft det vanskeligt med at fornemme det pres og den stressfaktor, som krisen har været mange steder. Her er der helt sikkert et ledelsesarbejde, som skal have fokus i 2021.
Under sundhedskrisen blev en af de helt afgørende erfaringer, tror jeg for alle topledere, vigtigheden af en løbende, stringent og ærlig kommunikation. En kommunikation, der både kunne skabe tryghed, men som også kunne være en ærlighed omkring det faktum ikke altid at have alle svarene klar på rede hånd. Det med kommunikationen bliver ikke mindre vigtigt i 2021, som vil være et udfordrende genopbygningsår.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Store omvæltninger

Internationalt set bliver 2021 et år med store omvæltninger. Det fik vi meget klart dokumenteret på VL’s julemøde – vores Globale Update – som vi åbnede virtuelt for alle medlemmer. Gik du glip af mødet, så kan det findes her

Her præsenterede udenrigsminister Jeppe Kofod sin og regeringens nye aktivistiske udenrigspolitik og gav sin vurdering af stormagtsrivaliseringen mellem USA og Kina. Vi fik en opdatering på præsidentskiftet i USA fra tidligere statsminister og generalsekretær i NATO, Anders Fogh Rasmussen, nu stifter og leder af organisationen Alliance of Democracies. En opdatering på Brexit fra Danmarks ambassadør i Storbritannien, Lars Thuesen, lige inden forhandlingerne faldt på plads. Og en præsentation af arbejdet med Danmarks tech diplomacy strategi fra vores nye tech ambassadør i Silicon Valley, Anne Marie Engtoft Larsen.

Helt afgørende bliver det naturligvis i 2021, hvordan verdensøkonomien kommer i gang igen. Hvornår vi også her i Danmark kommer op af det, som senest er blevet kaldt et ”dobbelt-dip” scenarie med nedlukning nummer to. Der leges meget med forskellige bogstav-formationer til at forklare økonomiens magiske kurver. Om det nu ville være et U, et V eller et L-scenarie eller et W, som vi ser nu. Der tales også om et K-scenarie, fordi de kommende måneder vil adskille de virksomheder, som virkelig nu bukker under i krisen, og dem, der modsat formår at skabe fremgang og komme videre med nye forretningsmodeller.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

VL og fornyelse

Lige som alle andre organisationer så har vi også brug for at tænke nyt i VL. Både en medlemsanalyse og en imageanalyse har givet os i Selskabets bestyrelse og sekretariat et fint grundlag for en dialog med VL-grupperne i 2021 om forventninger og ønsker til fremtidens moderne topleder-netværk. Hvordan kan vi øge nytteværdien og styrke udbyttet af medlemskabet og gøre det nemmere at orientere sig i de mange tilbud, som vi kan byde på? Hvad er det for tilbud, der efterspørges i øvrigt? 2020 har lært os med rekordstore deltagelsesantal i det virtuelle VL Døgn, det virtuelle årsmøde og det virtuelle julemøde, at medlemmerne hellere end gerne vil engagere sig i de store, flotte fællesarrangementer, vi stiller til rådighed, ved siden af VL-gruppernes egne møder og arrangementer. Tak for den opbakning.

Vores ny VL Forum App er blot et skridt på vejen til at være nemmere i kontakt med hinanden. Har du ikke downloadet app’en, så kan du læse mere her.

Dermed vil jeg gerne på bestyrelsens, selskabets og sekretariatets vegne ønske alle VL-medlemmer et rigtigt godt nytår. Vi prøvede meget nyt i 2020, og vi har lært meget af det. Vi glæder os til samarbejdet med jer i det nye år og til at skabe berigende oplevelser og levere flere gode indsigter i 2021.

De bedste hilsener

 

Lisbeth Knudsen
Formand

ASTRID SIMONSEN JOOS

ASTRID SIMONSEN JOOS

Hun lever af at drive digitale forandringsprocesser og få alle med – 2020 har været den ultimative prøve

2020 har været den ultimative test for lysvirksomheden Signify, som står skarpt og forberedt på 2021, klar til at sende endnu flere højteknologiske lysprodukter på markedet og løse verdens behov, fortæller Astrid Simonsen Joos, Global Chief Digital Officer og Head of Transformation. Astrid er medlem af VL3 og med i VL’s digitale advisory board for temaet; Digital Reshaping.

Af EVA ANDERSEN

 

Hun elsker fremdrift, og det er hendes job at drive digitaliseringen i den globale belysningskoncern Signify. Set i det lys har 2020 været den ultimative test i positiv forstand, siger hun.

Astrid Simonsen Joos er Global Chief Digital Officer og Head of Transformation hos Signify, tidligere Phillips Lighting, og hun har døbt 2020 ’The Year of Transformation’.

Mens Covid-19 har rystet verden, har hun stået i spidsen for det digitale transformationsprogram – et udviklingsprogram med klare mål og en konkret køreplan, som skal sikre lysvirksomheden smartere processer internt, digitalisere kundeflader og lede til udviklingen af nye intelligente produkter og services.

Det Digitale Roadmap hjælper Signify med bedre at prioritere sine indsatser ud fra data om markedstendenser, kundebehov og nye digitale tiltag, som skaber værdi for virksomheden, fortæller hun.

De tre parametre er afgørende for at træffe forretningsmæssige beslutninger, som giver værdi for kunderne og sætter fart på produktudviklingen. Men for at transformationen er en succes, er en ting vigtigere end noget andet:

-Vores 38.0000 medarbejdere skal følge med i det tempo, som verden og teknologien forandrer sig. I den forstand har de seneste måneder været en test, som har sat fart på udviklingen.

-Jeg har fået testet alle hypoteser om vigtigheden i at omstille sig hurtigt og af at kunne kommunikere og lede med hoved og hjerte. Det er imponerende at se, hvordan kolleger og andre har tacklet en ny hverdag under svære forhold. Det hele går jo, man får det til at lykkes, selv når det ser sværest ud. Når vi skal, så kan vi, har vi vist.

-E-handel, cloud-teknologi, data analytic, kunstig intelligens – alle virksomheder må have en plan for, hvordan de vil bruge de nye teknologier. Og så skal man have fokus på kompetencer – det skal have første prioritet. Man kan have verdens fineste plan, men hvis man mangler kompetencer, er den ingenting værd.

Astrid Simonsen Joos

Global Chief Digital Officer og Head of Transformation, Medlem af VL3

 

Hvor behov opstår, følger mulighederne

Den 129 år gamle lysvirksomhed er lige nu især optaget af globale dagsordener som klimakrise og Covid-19 og lever af at udvikle smartere løsninger til fødevareindustrien, energisektoren og sundhedsområdet.

Ved hjælp af lysteknologi er det f.eks. muligt at dyrke grøntsager i det nordiske klima året rundt. Moderne lysteknologi kan dermed være med til at sikre en mere bæredygtig forsyningskæde, så vi undgår at fragte fødevarer over store afstande og belaster CO2-regnskabet.

Lysteknologi kan også medvirke til at løfte dyrevelfærden. Moderne lysteknologi kan skabe bedre leveforhold for opdræt af fisk, grise og fjerkræ, så dyrene ikke bliver stressede og lider overlast.

Og så er lysteknologi for alvor kommet i fokus i bekæmpelsen af virus og bakterier, og Covid-19-pandemien har sat gang i udviklingen af en stribe nye UV-C-produkter.

UV-C-lys kan på få sekunder desinficere store arealer – en løsning, som er aktuel på skoler, hospitaler, plejehjem og andre steder, hvor mange mennesker færdes. UV-C-desinfektionsprodukter er ikke mindst interessante i de dele af verden, hvor befolkningen ikke har adgang til rent vand.

Og der er masser af nye problematikker at tage fat på – og masser af produktudvikling, som venter på at blive sat i gang.

Derfor ser Astrid Simonsen Joos med spænding på 2021. Hun ser masser af nye muligheder for at skabe bæredygtige løsninger og vækst i Danmark og globalt, siger hun.

-Digitalisering som en fremmer for bæredygtig vækst og som en accelerator for produktudvikling er voldsomt interessant.

-E-handel, cloud-teknologi, data analytic, kunstig intelligens – alle virksomheder må have en plan for, hvordan de vil bruge de nye teknologier. Og så skal man have fokus på kompetencer – det skal have første prioritet. Man kan have verdens fineste plan, men hvis man mangler kompetencer, er den ingenting værd.