VL er nu på LinkedIn – Bliv en del af vort virtuelle fællesskab

VL er nu på LinkedIn – Bliv en del af vort virtuelle fællesskab

Følg VL på LinkedIn og hold dig opdateret på vigtige nyheder omkring dansk erhvervsledelse, kommende begivenheder, årstema og meget mere.

 

Som et led i at blive mere synlige for omverdenen og ikke mindst over for vores medlemmer, har vi etableret os på den erhvervsorienterede sociale platform LinkedIn. Her vil vi dele spændende indhold fra VL, faglige artikler og indgå i relevante debatter.

Vi appellerer selvfølgelig til, at alle vores VL-medlemmer går ind, følger og deler VL med sit netværk på LinkedIn! Og vi tager rigtigt gerne imod jeres ideer, kommentarer og synspunkter til at gøre vort fællesskab endnu mere levende.

 

Følg os ved at klikke på ikonet:

Hjælp os med at skyde årstemaet i gang: Husk at besvare vor survey

Hjælp os med at skyde årstemaet i gang: Husk at besvare vor survey

VL lancerede på generalforsamlingen den 3. oktober årstemaet ‘FN’s Verdensmål som konkurrenceparameter’ og skyder nu for alvor projektet i gang – men vi har brug for din hjælp.

 

Projektet bliver eksekveret i samarbejde med McKinsey&Company, og vil indebære både analyser og workshops, som vil blive arrangeret på tværs af VL-grupperne i 2019.

Med årstemaet er formålet at fremskynde danske virksomheders anvendelse af FN’s Verdensmål, og hjælpe virksomheden på vej, til at få inkorporeret Verdensmålene i virksomhedens arbejde. Det er VL’s erklærede mål, at VL-netværket skal gå forrest og vise vejen.

Vi håber derfor, at du vil hjælpe os med at besvare et kort spørgeskema, som du gerne skulle have modtaget. Både pr. mail i slutningen af november og igen i går, torsdag 6. december, hvor vor partner, Megafon, sendte en venlig rykker af sted. Spørgeskemaet er ganske kort og besvarelsen vil blive behandlet anonymt. Analysen af besvarelserne vil danne et vigtigt grundlag for vores workshops, som vil blive afholdt i starten af det nye år.
Vi glæder os til at komme i gang med projektet og håber på at se så mange af vores medlemmer som muligt til de mange spændende møder, aktiviteter og ikke mindst workshops i det nye år!

(Kontakt venligst Megafon på support@megafon.dk – hvis du har tekniske spørgsmål vedr. spørgeskemaet eller ikke har modtaget det.)

Faktaboks Verdensmålene kommer til din virksomhed Verdensmålene består af i alt 17 mål, som handler om at løse mange af klodens største problemer inden 2030. Med Verdensmålene som udgangspunkt, skal vi – med særlig opfordring til erhvervslivet – bekæmpe klimaforandringer, gøre en ende på ekstrem fattigdom og sult på globalt plan, mindske ulighed, sikre bæredygtig økonomisk vækst etc. FN har således sat fælles kurs. I dag kan mange af klodens udfordringer virke langt væk, men om 25 år vil de have udviklet sig til enorme problemer. Det er derfor nødvendigt, at erhvervslivet mobiliseres til at handle nu, målretter virksomhedernes prioriteringer og erkender, at noget er vigtigere end andet. Det vil VL hjælpe med. Formålet med VL’s årstema ‘FN’s Verdensmål som konkurrenceparameter!, er derfor at fremskynde danske virksomheders anvendelse af FN’s Verdensmål ved at vise erhvervslederne mulighederne i stedet for udfordringerne og derved styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Det er VL’s erklærede mål, at det er VL-netværket og virksomhedslederne, som skal vise vejen og føre an. VL vil gennem et unikt samarbejde med VL-netværket og McKinsey&Company fokusere på praktisk anvendelse af Verdensmålene, der skal styrke både den enkelte virksomheds konkurrence-evne og samtidig styrke processen mod opnåelse af verdensmålene. Det ambitiøse projekt er sponsoreret af Industriens Fond.

FN’s Verdensmål som konkurrenceparameter: Europa er foran med bæredygtighed

FN’s Verdensmål som konkurrenceparameter: Europa er foran med bæredygtighed

Takket være en bevilling fra Industriens Fond og med McKinsey&Company som sponsor, vil vi på tværs af hele VL-netværket fokusere på konkret anvendelse af FN’s 17 Verdensmål i virksomhederne og derved styrke den enkelte virksomheds konkurrenceevne. Årstemaet 2019 har således titlen: “FN’s Verdensmål som konkurrenceparameter”.

Projektet spænder over analyser og involverende workshops og kulminerer med VL Døgnet 2019, der gennemføres med UNICEF og UNDP som partnere. VL-Nyt vil gennem året bringe nyheder og artikler om og status på emnet.

Interview med Ann Mettler, Direktør for det Europæiske Center for Politisk Strategi (EPSC), Europa-Kommissionen

Af Henrik Ørholst

 

“Europa var et af de første steder i verden, hvor man systematisk satte bæredygtighed på dagsordenen. Det forspring har vi bevaret i forhold til resten af verden, og derfor skaber det nogle konkurrencemæssige fordele sammenlignet med konkurrenterne i resten af verden”, siger Ann Mettler, der er direktør for det Europæiske Center for Politisk Strategi (EPSC), som er Kommissionens egen tænketank og giver strategisk analyse, rådgivning og støtte til Europa-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker.

Hvad betyder det at være bæredygtig?

 

“Bæredygtighed er mere end bare et spørgsmål om at være grøn. De mest succesfulde virksomheder er dem, som er i stand til at få bæredygtighed integreret i deres forretningsmodel.

Det afgørende bliver, om energiintensive virksomheder er i stand til at ændre deres forretningsmodeller til at være mere bæredygtige.
De lande, som allerede nu er kommet langt med bæredygtighed, er også mere innovative end dem, som ikke har taget disse skridt. Der er ikke noget, som tyder på, at bæredygtighed koster økonomisk vækst. Det er faktisk mere omvendt”.

Har Europa en tilgang til bæredygtighed, som adskiller sig fra resten af verden?

 

“Europa var et af de første steder i verden, hvor man systematisk satte bæredygtighed på dagsordenen. Det forspring har vi bevaret, og det skaber konkurrencemæssige fordele sammenlignet med konkurrenterne i resten af verden.
Vestas er et godt eksempel på en virksomhed, som var en af de første på dette område. Efterfølgende har de været i stand til at bevare forspringet. Men det kan kun bevares, hvis innovationskraften fastholdes sammen med at være en af de toneangivende virksomheder inden for en given branche.

Et område, som fylder mere og mere på den europæiske agenda, er bæredygtige finansielle virksomheder. Lige nu er der store bestræbelser i retning af at gøre hele det finansielle system bæredygtigt. Her er Europa i front”.

Er Europa foran resten af verden med bæredygtighed?

 

“Det er et stort område. I nogle sammenhænge er Europa i spidsen. I andre er vi ikke. Vi er foran inden for vindenergi og finansiering. Europa har været i stand til at bryde sammenhængen mellem økonomisk vækst og CO2-udledning. I løbet af perioden 2005-2015 steg den økonomiske vækst i EU med 10 procent, mens CO2-udledningen faldt 11 procent. Det er et klart signal: Her er EU foran resten af verden.”

Hvad kan virksomheder gøre for at blive mere bæredygtige?

 

“De kan gennemføre en audit, hvor man gennemgår, hvilke områder i virksomheden, der har potentiale til at gøre den mere bæredygtig. Tilsvarende er det en god ide at få en fælles holdning til, hvad bæredygtighed betyder. Virksomhederne er forskellige, og derfor er det nødvendigt med en særegen tilgang til emnet. Alle virksomheder har en holdning til bæredygtighed i dag. Men der mangler bedre muligheder for at sammenligne sig med andre virksomheder, og her mangler der ofte “hård” data, for at kunne gøre det”.

Hvad med den europæiske erhvervsstruktur?

 

“Mange SME’er var i forreste række med bæredygtighed. Det er ofte nemmere for små virksomheder, fordi de er mere omstillingsparate end store virksomheder. Men i længden er det ikke et spørgsmål om at være en stor eller lille virksomhed, om man har en stærk position inden for bæredygtighed. Det afgørende er lovgivningen og anden regulering. Især i Nordeuropa er man foran Sydeuropa. Så beliggenhed er en anden faktor, som har stor betydning, men også alderen på virksomheden. Ældre virksomheder er oftest ikke så bæredygtige som nye.

Men tiderne er skiftet. Nu gælder det for Europa og europæiske virksomheder om at være produktive og at udnytte ressourcerne bedst muligt på en bæredygtig måde, hvis vi vil være med på den lange bane.“

Faktaboks

Verdensmålene kommer til din virksomhed

Verdensmålene består af i alt 17 mål, som handler om at løse mange af klodens største problemer inden 2030. Med Verdensmålene som udgangspunkt, skal vi – med særlig opfordring til erhvervslivet – bekæmpe klimaforandringer, gøre en ende på ekstrem fattigdom og sult på globalt plan, mindske ulighed, sikre bæredygtig økonomisk vækst etc. FN har således sat fælles kurs. I dag kan mange af klodens udfordringer virke langt væk, men om 25 år vil de have udviklet sig til enorme problemer. Det er derfor nødvendigt, at erhvervslivet mobiliseres til at handle nu, målretter virksomhedernes prioriteringer og erkender, at noget er vigtigere end andet. Det vil VL hjælpe med. Formålet med VL’s årstema ‘FN’s Verdensmål som konkurrenceparameter!, er derfor at fremskynde danske virksomheders anvendelse af FN’s Verdensmål ved at vise erhvervslederne mulighederne i stedet for udfordringerne og derved styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Det er VL’s erklærede mål, at det er VL-netværket og virksomhedslederne, som skal vise vejen og føre an. VL vil gennem et unikt samarbejde med VL-netværket og McKinsey&Company fokusere på praktisk anvendelse af Verdensmålene, der skal styrke både den enkelte virksomheds konkurrence-evne og samtidig styrke processen mod opnåelse af verdensmålene. Det ambitiøse projekt er sponsoreret af Industriens Fond.

VL-julemøde med Udenrigsminister Anders Samuelsen, Lykke Friis og Joachim B. Olsen

VL-julemøde med Udenrigsminister Anders Samuelsen, Lykke Friis og Joachim B. Olsen

Lyt til og se lanceringen af årstemaet: ‘FN’s verdensmål som konkurrenceparameter’

Lyt til og se lanceringen af årstemaet: ‘FN’s verdensmål som konkurrenceparameter’

VL-årstemaet blev lanceret af direktør Ida Bratting Kongsted på årsmødet den 3. oktober på DTU, og planlægningen af de kommende workshops, der leder op til VL Døgnet, er i fuld gang.

‘FN’s Verdensmål som konkurrenceparameter’ er blevet til gennem fundingen fra Industriens Fond, som støtter det unikke samarbejde med VL-netværket, CBS, DTU, Global Compact og McKinsey & Company. McKinsey står bag eksekveringen af projektet, der skal udmunde i en praktisk anvendelig guide for implementering af målene. Vi starter med en analyse og følger op med workshops, kommunikation og videndeling, ligesom FN/UNICEF danner rammen om VL Døgnet 2019. Formålet er at fremskynde anvendelsen af FN’s Verdensmål som konkurrenceparameter og derved fremme dansk erhvervslivs konkurrenceevne.

Det er et ambitiøst projekt, der alene kan gennemføres via støtten fra Industriens Fond, som har missionen om at fremme dansk erhvervslivs konkurrenceevne, der afspejles fornemt i VL’s formål:

”Dansk Selskab for Virksomhedsledelses formål er at fremme kendskabet til og forståelsen for moderne ledelsesprincipper og derved bidrage til økonomisk fremgang, sociale fremskridt og almindelig højnelse af levevilkårene i vort land.”

Vi håber, at I som medlemmer aktivt vil involvere jer og arbejde med årstemaet: FN’s Verdensmål som konkurrenceparameter. Se og hør mere om lanceringen i videoen nedenfor:

Se klip fra Generalforsamlingen og interview med Lisbeth Knudsen, nyvalgt bestyrelsesmedlem

Se klip fra Generalforsamlingen og interview med Lisbeth Knudsen, nyvalgt bestyrelsesmedlem

Den 3. oktober 2018 afsluttede Selskabets generalforsamling et velbesøgt årsmøde på DTU i Lyngby.

Stina Vrang Elias, Anne Mette Dissing-Immerkjær og Mette Dyhr blev genvalgt til bestyrelsen, og Lisbeth Knudsen blev valgt som nyt bestyrelsesmedlem. Valgene er for en toårig periode. Jens Wittrup Willumsen blev genvalgt som formand.

Højdepunkter fra Årstemamødet på Koldinghus

Højdepunkter fra Årstemamødet på Koldinghus

Det var endnu engang en veloplagt beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, der mødte VL’s medlemmer i Kolding. Med sig havde han CIO Henrik Amsinck fra LEGO Group og CEO Leif Thomsen fra RoboTool. Stina Vrang Elias styrede slaget gang.

“Nye teknologier og forretningsmodeller” var dagens tema. Det affødte en debat om, hvordan nye teknologier ændrer samfundet, og om hvorvidt vi kommer til at se flyvende træer og biler i fremtiden. Det var der delte meninger om.

Udpluk fra debatten

“Vi kan ikke oprette universiteter i landsbyerne, men vi skal være bedre til at placere uddannelser tæt på de eksisterende virksomheder, således at de studerende ikke rejser væk. Det vil samtidig skabe et Danmark i bedre balance” 

“Der er masser af jobs, hvis man har de rigtige færdigheder”.

“Der er alt for mange, der får spalteplads i medierne til at tale om frygt i stedet for om de positive sider ved globaliseringen. I Billund Lufthavn har vi mange ufaglærte medarbejdere. Dem sender vi ud i verden for at hente inspiration. De vender tilbage med nye ideer. Derfor skal vi som ledere være bedre til at slippe medarbejdere fri. De vil gerne. Det er ikke kun lederne, der skal finde løsningerne. Og de ufaglærte vil gerne være med.”

“Vi har mangel på arbejdskraft i vores branche, så jeg vil se frem til at få en digital murer, men der går nok et stykke tid. I dag er det muligt at 3D-printe et hus, men alle bygninger er forskellige, så det er ikke muligt at gennemføre masseproduktion”.  

“Det er nødvendigt, at der bliver skabt flere uddannelsespladser ude i landet. Væksten kommer der, hvor man investerer. Det giver udviklingsmuligheder uden for København”.  

“Det er en udfordring, at når studerende først er taget til København, så vender de ikke tilbage til Jylland”.

“Virksomhederne skal være bedre til at komme med praktikpladserne”.  

“AMU-kurserne er alt for langsomme. Lad os hellere beholde pengene ude i virksomhederne. Ellers overlever vi ikke”.

“Vi skal ikke være bekymrede for, at Kina er teknologisk stærke, men at teknologien kan bruges til at undertrykke befolkningen. Ansigtsgenkendelse bliver rullet ud i hele Kina, og det kan bruges til, at sygesikringsbeviset kan rate den enkelte borger. Det får betydning for, hvor mange penge borgerne kan låne, hvor de kan rejse hen, og hvilke uddannelser deres børn kan få. Det får George Orwells bog (1984) til at ligne en søndagsudflugt.”

 

Med det historiske Koldinghus som symbolsk ramme blev sæsonens sidste årstemamøde afsluttet med både optimistiske og dystre forudsigelser om fremtiden med de nye teknologiers indtog og de omvæltninger, der medfølger – og som vi alle skal være klar til.

Pressemeddelelse: VL skaber nye rammer for FN’s Verdensmål

Pressemeddelelse: VL skaber nye rammer for FN’s Verdensmål

Dansk Selskab for Virksomhedsledelse (VL) og McKinsey har indgået et samarbejde om, hvordan virksomheder og organisationer kan bringe FN’s verdensmål LIVE og gøre dem til et konkurrenceparameter.

Initiativet bakkes op af Industriens Fond, som bidrager med 2,8 millioner kroner.

Den 3. oktober 2018 lanceres VL’s årstema.

Årstemaet og samarbejdet med Industriens Fond giver VL mulighed for på tværs af alle VL-grupperne, gennem analyse, landsdækkende workshops og opsamling af data, at hjælpe til at tilvejebringe og implementere FN’s 17 Verdensmål som et konkurrenceparameter for danske virksomheder.

“Når vi vælger at samarbejde med VL om at sætte verdensmålene på agendaen, så er det fordi, det er Danmarks mest toneangivende netværk med et stærkt fagligt fokus. Men også fordi, deres formål og arbejdsmetode passer godt til fondens virke og er sammenfaldende med fondens intentioner på bæredygtighedsområdet,” siger adm. direktør Mads Lebech fra Industriens Fond.

Undersøgelser viser, at der stadig er plads til forbedringer for danske virksomheders arbejde med verdensmålene. En af de store udfordringer er at få målene synliggjort for dansk erhvervsliv, gøre dem til en del af forretningen og desuden løbende måle på hvad det betyder for dansk erhvervsliv.

“Verdensmålene harmonerer godt med danske værdier og erhvervslivets styrker. Derfor skal vi være med, når kloden efterspørger nye løsninger,” siger Mads Lebech om de muligheder der ligger i de sytten verdensmål.

Udover at være løsning på økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer er Verdensmålene et unikt redskab til at åbne op for nye markeder, udvikle nye produkter, ansætte unge talenter og styrke virksomhedens eller organisationens brand.

“VL ønsker at skabe involvering, der kan sætte Verdensmålene på erhvervslivets agenda. Dermed bliver verdensmålene til et konkurrenceparameter, som kan give en motiverende og forpligtende plads i virksomhedernes forretningsgrundlag. Det har aldrig været vigtigere, at erhvervsledere er deres ansvar bevidst og Verdensmålene giver anledning til at handle og dermed skabe nye veje til bæredygtig velstand,” siger formand Jens Willumsen fra Dansk Selskab for Virksomhedsledelse (VL).

Fem højdepunkter fra København

Fem højdepunkter fra København

Nummer tre møde med Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen var også en succes. Der var fuldt hus, og ministeren fik noget at tænke over. Ofte er der to forskellige verdener: Slotsholmen og omegn – og der hvor toppen af dansk erhvervsliv oplever udfordringerne med at sikre arbejdskraft nu og i fremtiden. Årstemamøderne binder de to verdener sammen.

 “En ting er at sidde med i Disruptionrådet og tænke de store tanker, en anden ting er at omsætte tanker til praksis i en travl hverdag. Udgangspunktet for møderækken er at give Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen en fornemmelse af, hvordan danske virksomheder ser nutidens og fremtidens arbejdsmarked. Møderne skal være små og uformelle, såedes at debatten kan ske åbent og fortroligt for alle deltagerne”, sagde næstformanden Stina Vrang Elias som åbning på mødet den 26. september i København.

Udover Beskæftigelsesministeren, medvirkede CEO Marianne Dahl Steensen Microsoft Danmark, CEO Claus Møller Siemens A/S og Professor Thomas Ritter CBS.

Kigge Hvid fra JA og Stina Vrang Elias, Tænketanken DEA, var moderatorer på arrangementet, hvor interessen var stor og spørgslysten overvældende.

Højdepunkterne:

1.
“Arbejdet i Disruptionrådet skal være for hele Danmark og ikke kun for dem med en høj udannelse. Til første møde var der otte ministre med, og de fleste af os tænkte; Ja – de er nok kun med første gang. Men det holdt ikke stik. De har været med til alle møderne.” (Kigge Hvid, JA)

2.
“Det går rigtigt godt i Danmark. Økonomien går godt. Beskæftigelsen sætter Danmarksrekord hver måned. Der er 30.000 flere i beskæftigelse end i 2008, der tidligere var det bedste år nogensinde. Når vi taler om disruption, så er udgangspunkt ikke en brændende platform. Vores udgangspunkt er det modsatte. Som Beskæftigelsesminister er jeg meget stolt af, at der er flere og flere, som går fra passiv forsørgelse til at være en del af arbejdsmarkedet eller en del af uddannelsessystemet. Det er den bedste socialpolitik; at man bliver en del af et arbejdsfællesskab.” “Flertallet på Christiansborg (90 mandater) mener ikke, at der noget problem. Men virksomhederne oplever igen og igen, at der mangler ledige hænder.” (Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen)

3.
“Rammevilkårene er stærke lige nu på det danske arbejdsmarked. Hos Microsoft i Danmark kommer medarbejderne fra 48 forskellige nationaliteter. Den danske Flexicurity-model er stærk, men omfatter primært danskerne. Det er en udfordring for os. Mange af vores medarbejdere er kun i Danmark i få år. Det er en forældet tanke at forvente, at medarbejdere vælger at slå sig ned i Danmark permanent. Der er brug for mere fleksibilitet i forbindelse med de danske arbejdspladser og ikke kun arbejdsmarkedet. Især er det en udfordring for os i de videnstunge virksomheder.”(CEO Marianne Dahl Steensen Microsoft Danmark). 

4.
“Der er et paradoks mellem behovet for udenlandsk arbejdskraft og den frygt, der er for den. Der er mange små barrierer, som gør det danske arbejdsmarked ufleksibelt. I stedet for afløses det af spørgsmålet om værdiskabelse. Lad være med at være bekymrede, se i stedet på, hvad vi kan skabe sammen. Det udgangspunkt vil fjerne det negative.” (Professor Thomas Ritter, CBS)

5.
“Der er nogle strukturelle udfordringer på det danske arbejdsmarked. Der er 43 PhD studerende indenfor stærkstrømsområdet på DTU. Mindre end fem er fra Europa. Derfor har vi en stor udfordring i at gøre dem danske, således at de kan bruge den uddannelse, de har fået her. En anden udfordring er, at 75 procent af dem, der får en studentereksamen er piger, men de læser ikke på ingeniøruddannelserne. Hvis vi ønsker at ansætte en kvindelig ingeniør, kommer de fra Polen eller fra Rusland. Der er ingen danskere.” (CEO Claus Møller Siemens A/S). 

 

Fem højdepunkter fra Aarhus

Fem højdepunkter fra Aarhus

Mødet den 10. september 2018 i Aarhus fik sat fokus på fremtidens arbejdsmarked, og hvad der bekymrer og udfordrer toppen af dansk erhvervsliv. CEO Michael Holm, Systematic, CEO Allan Gross-Nielsen, AS3 og Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen havde en livlig dialog med de fremmødte VL-medlemmer.

 

Udenfor står DR og TV2 News parat til at få en hurtig kommentar fra Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen omkring COOP’s udmelding i forhold til ungarbejdere. Det er hurtigt overstået og indenfor venter VL-medlemmerne på at møde Ministeren. Det blev til en spændende eftermiddag omkring beskæftigelse og det danske arbejdsmarked bibragt VL-medlemmernes virksomhedsperspektiv.

Udover ministeren var CEO Michael Holm fra Systematic og CEO Allan Gross-Nielsen fra AS3 med til at sikre en livlig diskussion. Et afgørende tema for de tre indlægsholdere var, om der er hænder nok til at sikre vækst i samfundet.

I dagligdagen oplevede Michael Holm, at det var svært at finde medarbejdere, der har de rigtige IT-kompetencer. Det sætter grænser for vækst.

“Siden regeringen trådte til i juni 2013, er der kommet 145.000 flere danskere i arbejde. Det viser noget om den gode økonomiske udvikling, landet har været gennem de seneste tre år. Det er 25.000 flere end i 2008, hvor dansk beskæftigelse toppede. Siden da er der sket meget, men det er nødvendigt at tage ved lære af de fejl, vi begik dengang og styre uden om Finanskrisen, der rullede over det meste af verden for ti år siden”, sagde Beskæftigelsesministeren i starten af arrangementet.

Fem højdepunkter fra eftermiddagen

1.
“Hvis ikke vi har medarbejderne, kan vi ikke løse de opgaver, som kunderne forventer af os, og så vælger de en anden virksomhed. Så taber vi markedsandel. Vi har placeret 125 arbejdspladser i Rumænien. Det har vi gjort af nød. Ikke af lyst…”, (CEO Michael Holm, Systematic).

2.
“Jeg er bekymret over, om fremtidens arbejdsmarked er designet til alle borgere. For mange højtuddannede er Flexicurity en god model, men det er ikke sikkert, at den passer til dem, der står uden for arbejdsmarkedet eller på tærsklen til det. Der er nogen, som har nemt ved at klare sig, men der er en stor gruppe, som har svært ved det. Tyve procent af en årgang får ikke en ungdomsuddannelse, og det er et stort paradoks…”, (CEO Allan Gross-Nielsen, AS3).

 
3.
“Jeg får helt ondt i maven over, at over 600.000 danskere på arbejdsmarkedet har svært ved at læse og skrive. Tiden er ikke længere til, at man ikke har de basale færdigheder. Hele undervisningssystemet skal laves om.” (Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen)

4.
“Vi skal starte med at se på lærerseminarierne. Det er alt for teoretisk uddannelse, som de studerende får. Det skal være spændende at gå i skole. Også på Universitetet. Det er nødvendigt at se uddannelse som livslang, og at man ikke er færdig med at gå på universitetet, når eksamensbeviset er i hus” (CEO Michael Holm, Systematic).

5.
“Det bedste vil være, hvis unge mennesker selv kan vælge deres forældre. Det vigtigste i alle menneskers liv er de første 1000 dage. Det er der, alle de basale færdigheder bliver grundlagt. Det er her, alle efterfølgende problemer opstår. Der er alt for mange, der vokser op uden at blive en del af samfundet.” (Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen)