Lyt til og se lanceringen af årstemaet: ‘FN’s verdensmål som konkurrenceparameter’

Lyt til og se lanceringen af årstemaet: ‘FN’s verdensmål som konkurrenceparameter’

VL-årstemaet blev lanceret af direktør Ida Bratting Kongsted på årsmødet den 3. oktober på DTU, og planlægningen af de kommende workshops, der leder op til VL Døgnet, er i fuld gang.

‘FN’s Verdensmål som konkurrenceparameter’ er blevet til gennem fundingen fra Industriens Fond, som støtter det unikke samarbejde med VL-netværket, CBS, DTU, Global Compact og McKinsey & Company. McKinsey står bag eksekveringen af projektet, der skal udmunde i en praktisk anvendelig guide for implementering af målene. Vi starter med en analyse og følger op med workshops, kommunikation og videndeling, ligesom FN/UNICEF danner rammen om VL Døgnet 2019. Formålet er at fremskynde anvendelsen af FN’s Verdensmål som konkurrenceparameter og derved fremme dansk erhvervslivs konkurrenceevne.

Det er et ambitiøst projekt, der alene kan gennemføres via støtten fra Industriens Fond, som har missionen om at fremme dansk erhvervslivs konkurrenceevne, der afspejles fornemt i VL’s formål:

”Dansk Selskab for Virksomhedsledelses formål er at fremme kendskabet til og forståelsen for moderne ledelsesprincipper og derved bidrage til økonomisk fremgang, sociale fremskridt og almindelig højnelse af levevilkårene i vort land.”

Vi håber, at I som medlemmer aktivt vil involvere jer og arbejde med årstemaet: FN’s Verdensmål som konkurrenceparameter. Se og hør mere om lanceringen i videoen nedenfor:

Se klip fra Generalforsamlingen og interview med Lisbeth Knudsen, nyvalgt bestyrelsesmedlem

Se klip fra Generalforsamlingen og interview med Lisbeth Knudsen, nyvalgt bestyrelsesmedlem

Den 3. oktober 2018 afsluttede Selskabets generalforsamling et velbesøgt årsmøde på DTU i Lyngby.

Stina Vrang Elias, Anne Mette Dissing-Immerkjær og Mette Dyhr blev genvalgt til bestyrelsen, og Lisbeth Knudsen blev valgt som nyt bestyrelsesmedlem. Valgene er for en toårig periode. Jens Wittrup Willumsen blev genvalgt som formand.

Højdepunkter fra Årstemamødet på Koldinghus

Højdepunkter fra Årstemamødet på Koldinghus

Det var endnu engang en veloplagt beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, der mødte VL’s medlemmer i Kolding. Med sig havde han CIO Henrik Amsinck fra LEGO Group og CEO Leif Thomsen fra RoboTool. Stina Vrang Elias styrede slaget gang.

“Nye teknologier og forretningsmodeller” var dagens tema. Det affødte en debat om, hvordan nye teknologier ændrer samfundet, og om hvorvidt vi kommer til at se flyvende træer og biler i fremtiden. Det var der delte meninger om.

Udpluk fra debatten

“Vi kan ikke oprette universiteter i landsbyerne, men vi skal være bedre til at placere uddannelser tæt på de eksisterende virksomheder, således at de studerende ikke rejser væk. Det vil samtidig skabe et Danmark i bedre balance” 

“Der er masser af jobs, hvis man har de rigtige færdigheder”.

“Der er alt for mange, der får spalteplads i medierne til at tale om frygt i stedet for om de positive sider ved globaliseringen. I Billund Lufthavn har vi mange ufaglærte medarbejdere. Dem sender vi ud i verden for at hente inspiration. De vender tilbage med nye ideer. Derfor skal vi som ledere være bedre til at slippe medarbejdere fri. De vil gerne. Det er ikke kun lederne, der skal finde løsningerne. Og de ufaglærte vil gerne være med.”

“Vi har mangel på arbejdskraft i vores branche, så jeg vil se frem til at få en digital murer, men der går nok et stykke tid. I dag er det muligt at 3D-printe et hus, men alle bygninger er forskellige, så det er ikke muligt at gennemføre masseproduktion”.  

“Det er nødvendigt, at der bliver skabt flere uddannelsespladser ude i landet. Væksten kommer der, hvor man investerer. Det giver udviklingsmuligheder uden for København”.  

“Det er en udfordring, at når studerende først er taget til København, så vender de ikke tilbage til Jylland”.

“Virksomhederne skal være bedre til at komme med praktikpladserne”.  

“AMU-kurserne er alt for langsomme. Lad os hellere beholde pengene ude i virksomhederne. Ellers overlever vi ikke”.

“Vi skal ikke være bekymrede for, at Kina er teknologisk stærke, men at teknologien kan bruges til at undertrykke befolkningen. Ansigtsgenkendelse bliver rullet ud i hele Kina, og det kan bruges til, at sygesikringsbeviset kan rate den enkelte borger. Det får betydning for, hvor mange penge borgerne kan låne, hvor de kan rejse hen, og hvilke uddannelser deres børn kan få. Det får George Orwells bog (1984) til at ligne en søndagsudflugt.”

 

Med det historiske Koldinghus som symbolsk ramme blev sæsonens sidste årstemamøde afsluttet med både optimistiske og dystre forudsigelser om fremtiden med de nye teknologiers indtog og de omvæltninger, der medfølger – og som vi alle skal være klar til.

Pressemeddelelse: VL skaber nye rammer for FN’s Verdensmål

Pressemeddelelse: VL skaber nye rammer for FN’s Verdensmål

Dansk Selskab for Virksomhedsledelse (VL) og McKinsey har indgået et samarbejde om, hvordan virksomheder og organisationer kan bringe FN’s verdensmål LIVE og gøre dem til et konkurrenceparameter.

Initiativet bakkes op af Industriens Fond, som bidrager med 2,8 millioner kroner.

Den 3. oktober 2018 lanceres VL’s årstema.

Årstemaet og samarbejdet med Industriens Fond giver VL mulighed for på tværs af alle VL-grupperne, gennem analyse, landsdækkende workshops og opsamling af data, at hjælpe til at tilvejebringe og implementere FN’s 17 Verdensmål som et konkurrenceparameter for danske virksomheder.

“Når vi vælger at samarbejde med VL om at sætte verdensmålene på agendaen, så er det fordi, det er Danmarks mest toneangivende netværk med et stærkt fagligt fokus. Men også fordi, deres formål og arbejdsmetode passer godt til fondens virke og er sammenfaldende med fondens intentioner på bæredygtighedsområdet,” siger adm. direktør Mads Lebech fra Industriens Fond.

Undersøgelser viser, at der stadig er plads til forbedringer for danske virksomheders arbejde med verdensmålene. En af de store udfordringer er at få målene synliggjort for dansk erhvervsliv, gøre dem til en del af forretningen og desuden løbende måle på hvad det betyder for dansk erhvervsliv.

“Verdensmålene harmonerer godt med danske værdier og erhvervslivets styrker. Derfor skal vi være med, når kloden efterspørger nye løsninger,” siger Mads Lebech om de muligheder der ligger i de sytten verdensmål.

Udover at være løsning på økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer er Verdensmålene et unikt redskab til at åbne op for nye markeder, udvikle nye produkter, ansætte unge talenter og styrke virksomhedens eller organisationens brand.

“VL ønsker at skabe involvering, der kan sætte Verdensmålene på erhvervslivets agenda. Dermed bliver verdensmålene til et konkurrenceparameter, som kan give en motiverende og forpligtende plads i virksomhedernes forretningsgrundlag. Det har aldrig været vigtigere, at erhvervsledere er deres ansvar bevidst og Verdensmålene giver anledning til at handle og dermed skabe nye veje til bæredygtig velstand,” siger formand Jens Willumsen fra Dansk Selskab for Virksomhedsledelse (VL).

Fem højdepunkter fra København

Fem højdepunkter fra København

Nummer tre møde med Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen var også en succes. Der var fuldt hus, og ministeren fik noget at tænke over. Ofte er der to forskellige verdener: Slotsholmen og omegn – og der hvor toppen af dansk erhvervsliv oplever udfordringerne med at sikre arbejdskraft nu og i fremtiden. Årstemamøderne binder de to verdener sammen.

 “En ting er at sidde med i Disruptionrådet og tænke de store tanker, en anden ting er at omsætte tanker til praksis i en travl hverdag. Udgangspunktet for møderækken er at give Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen en fornemmelse af, hvordan danske virksomheder ser nutidens og fremtidens arbejdsmarked. Møderne skal være små og uformelle, såedes at debatten kan ske åbent og fortroligt for alle deltagerne”, sagde næstformanden Stina Vrang Elias som åbning på mødet den 26. september i København.

Udover Beskæftigelsesministeren, medvirkede CEO Marianne Dahl Steensen Microsoft Danmark, CEO Claus Møller Siemens A/S og Professor Thomas Ritter CBS.

Kigge Hvid fra JA og Stina Vrang Elias, Tænketanken DEA, var moderatorer på arrangementet, hvor interessen var stor og spørgslysten overvældende.

Højdepunkterne:

1.
“Arbejdet i Disruptionrådet skal være for hele Danmark og ikke kun for dem med en høj udannelse. Til første møde var der otte ministre med, og de fleste af os tænkte; Ja – de er nok kun med første gang. Men det holdt ikke stik. De har været med til alle møderne.” (Kigge Hvid, JA)

2.
“Det går rigtigt godt i Danmark. Økonomien går godt. Beskæftigelsen sætter Danmarksrekord hver måned. Der er 30.000 flere i beskæftigelse end i 2008, der tidligere var det bedste år nogensinde. Når vi taler om disruption, så er udgangspunkt ikke en brændende platform. Vores udgangspunkt er det modsatte. Som Beskæftigelsesminister er jeg meget stolt af, at der er flere og flere, som går fra passiv forsørgelse til at være en del af arbejdsmarkedet eller en del af uddannelsessystemet. Det er den bedste socialpolitik; at man bliver en del af et arbejdsfællesskab.” “Flertallet på Christiansborg (90 mandater) mener ikke, at der noget problem. Men virksomhederne oplever igen og igen, at der mangler ledige hænder.” (Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen)

3.
“Rammevilkårene er stærke lige nu på det danske arbejdsmarked. Hos Microsoft i Danmark kommer medarbejderne fra 48 forskellige nationaliteter. Den danske Flexicurity-model er stærk, men omfatter primært danskerne. Det er en udfordring for os. Mange af vores medarbejdere er kun i Danmark i få år. Det er en forældet tanke at forvente, at medarbejdere vælger at slå sig ned i Danmark permanent. Der er brug for mere fleksibilitet i forbindelse med de danske arbejdspladser og ikke kun arbejdsmarkedet. Især er det en udfordring for os i de videnstunge virksomheder.”(CEO Marianne Dahl Steensen Microsoft Danmark). 

4.
“Der er et paradoks mellem behovet for udenlandsk arbejdskraft og den frygt, der er for den. Der er mange små barrierer, som gør det danske arbejdsmarked ufleksibelt. I stedet for afløses det af spørgsmålet om værdiskabelse. Lad være med at være bekymrede, se i stedet på, hvad vi kan skabe sammen. Det udgangspunkt vil fjerne det negative.” (Professor Thomas Ritter, CBS)

5.
“Der er nogle strukturelle udfordringer på det danske arbejdsmarked. Der er 43 PhD studerende indenfor stærkstrømsområdet på DTU. Mindre end fem er fra Europa. Derfor har vi en stor udfordring i at gøre dem danske, således at de kan bruge den uddannelse, de har fået her. En anden udfordring er, at 75 procent af dem, der får en studentereksamen er piger, men de læser ikke på ingeniøruddannelserne. Hvis vi ønsker at ansætte en kvindelig ingeniør, kommer de fra Polen eller fra Rusland. Der er ingen danskere.” (CEO Claus Møller Siemens A/S). 

 

Fem højdepunkter fra Aarhus

Fem højdepunkter fra Aarhus

Mødet den 10. september 2018 i Aarhus fik sat fokus på fremtidens arbejdsmarked, og hvad der bekymrer og udfordrer toppen af dansk erhvervsliv. CEO Michael Holm, Systematic, CEO Allan Gross-Nielsen, AS3 og Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen havde en livlig dialog med de fremmødte VL-medlemmer.

 

Udenfor står DR og TV2 News parat til at få en hurtig kommentar fra Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen omkring COOP’s udmelding i forhold til ungarbejdere. Det er hurtigt overstået og indenfor venter VL-medlemmerne på at møde Ministeren. Det blev til en spændende eftermiddag omkring beskæftigelse og det danske arbejdsmarked bibragt VL-medlemmernes virksomhedsperspektiv.

Udover ministeren var CEO Michael Holm fra Systematic og CEO Allan Gross-Nielsen fra AS3 med til at sikre en livlig diskussion. Et afgørende tema for de tre indlægsholdere var, om der er hænder nok til at sikre vækst i samfundet.

I dagligdagen oplevede Michael Holm, at det var svært at finde medarbejdere, der har de rigtige IT-kompetencer. Det sætter grænser for vækst.

“Siden regeringen trådte til i juni 2013, er der kommet 145.000 flere danskere i arbejde. Det viser noget om den gode økonomiske udvikling, landet har været gennem de seneste tre år. Det er 25.000 flere end i 2008, hvor dansk beskæftigelse toppede. Siden da er der sket meget, men det er nødvendigt at tage ved lære af de fejl, vi begik dengang og styre uden om Finanskrisen, der rullede over det meste af verden for ti år siden”, sagde Beskæftigelsesministeren i starten af arrangementet.

Fem højdepunkter fra eftermiddagen

1.
“Hvis ikke vi har medarbejderne, kan vi ikke løse de opgaver, som kunderne forventer af os, og så vælger de en anden virksomhed. Så taber vi markedsandel. Vi har placeret 125 arbejdspladser i Rumænien. Det har vi gjort af nød. Ikke af lyst…”, (CEO Michael Holm, Systematic).

2.
“Jeg er bekymret over, om fremtidens arbejdsmarked er designet til alle borgere. For mange højtuddannede er Flexicurity en god model, men det er ikke sikkert, at den passer til dem, der står uden for arbejdsmarkedet eller på tærsklen til det. Der er nogen, som har nemt ved at klare sig, men der er en stor gruppe, som har svært ved det. Tyve procent af en årgang får ikke en ungdomsuddannelse, og det er et stort paradoks…”, (CEO Allan Gross-Nielsen, AS3).

 

3.
“Jeg får helt ondt i maven over, at over 600.000 danskere på arbejdsmarkedet har svært ved at læse og skrive. Tiden er ikke længere til, at man ikke har de basale færdigheder. Hele undervisningssystemet skal laves om.” (Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen)

4.
“Vi skal starte med at se på lærerseminarierne. Det er alt for teoretisk uddannelse, som de studerende får. Det skal være spændende at gå i skole. Også på Universitetet. Det er nødvendigt at se uddannelse som livslang, og at man ikke er færdig med at gå på universitetet, når eksamensbeviset er i hus” (CEO Michael Holm, Systematic).

5.
“Det bedste vil være, hvis unge mennesker selv kan vælge deres forældre. Det vigtigste i alle menneskers liv er de første 1000 dage. Det er der, alle de basale færdigheder bliver grundlagt. Det er her, alle efterfølgende problemer opstår. Der er alt for mange, der vokser op uden at blive en del af samfundet.” (Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen)

 

Du kan stadig nå at give dit input til Beskæftigelsesministeren. Næste gang er onsdag den 26. september i København. Du kan læse mere og tilmelde dig her: https://vl.dk/event/vl-aarstema-2018/ (Mødet er kun for VL-medlemmer)

 

 

Danskerne mangler stolthed

Danskerne mangler stolthed

Interview med Christian Vollerslev (VL 83, NYC), kommerciel direktør i Dentsu Aegis Network

Christian Vollerslev er kommerciel direktør for en af verdens største medie- og marketingkoncerner, Dentsu Aegis i NYC. Siden 2014 har han boet i storbyen, og det betyder, at han har et stærkt blik for styrker og svagheder i både USA og Europa.   “USA henter inspiration fra digitalisering i Kina, mens samfundsmodellen bliver inspireret af Europæiske forhold, også fordi vi kommer fra den samme kulturkreds”, siger han til VL Nyt.

 

Hvordan ser en dansker i NYC på Danmark – og Europa?

“Europa er mange ting. For amerikanerne er det en mulighed og en udfordring. De amerikanske virksomheder holder meget øje med hvad, der sker i Europa, da det har stor indflydelse på hvad, der kommer til at ske her. Ikke mindst som dansker holder man et vågent øje med hvad, der sker på den anden side af Atlanterhavet.”

“Den nye lovgivning om databeskyttelse, der trådte i kraft ved udgangen af maj, vil få afgørende indflydelse på mange store amerikanske virksomheders forretningsmodel. EU-kommissionens love og regler har også meget stor betydning for hvad, der sker her.”

Har Europa stor betydning for det amerikanske samfund?

“De store hjemmemarkedsbaserede virksomheder har ikke det samme internationale fokus, som de virksomheder, der arbejder globalt. De internationale virksomheder er meget orienterede mod Europa. Mere end Asien, som står for størstedelen af den økonomiske vækst. Det hænger sammen med, at en europæisk lovgivning vil påvirke USA mere end tilsvarende ændringer i Kina og det øvrige Asien.”

“Til gengæld spejder de amerikanske virksomheder i retning af Asien med hensyn til teknologi. Inden for digitalisering sker der rigtig meget i Kina, og der foregår meget, som kan påvirke USA’s virksomheder og økonomi. Det digitale økosystem er længere foran i Asien end i resten af verden.”

“USA henter således inspiration fra digitalisering i Kina, mens samfundsmodellen bliver inspireret af Europæiske forhold, også fordi vi kommer fra den samme kulturkreds”.

Hvordan ser en almindelig amerikaner på Europa og Danmark?

“Danmark er et lille eventyrland for mange amerikanere. Det er Kongehuset, H.C. Andersen, NOMA og dansk design. Til gengæld trækker vores øgede grad af fremmedfjendtlighed ned. Det er en skamplet, som ikke må blive større.”

På hvilke områder adskiller Danmark sig markant?

“Erhvervsmæssigt er der nogle stærke danske virksomheder; NovoNordisk – fordi diabetes og sundhedsområdet fylder så meget i debatten. USA har verdens højeste sundhedsomkostninger.  Og i betragtning af, at mange amerikanere er overvægtige, er det verdens største marked for diabetesbehandling.”

“Et andet område er kreativitet, leg og børn, hvor amerikanere godt ved, at Lego er dansk, men de ved til gengæld ikke, at det står for “LEg GOdt”.

“Et tredje område er vores kultur og vores gastronomi og selvfølgelig Kongehuset.”

“Jeg må indrømme, at jeg er blevet mere royal efter, jeg er flyttet til NYC. Kongehuset skaber et billede af Danmark, som styrker image. En økonomisk kalkule viser hurtigt, at det kan betale sig at bruge penge på et monarki.”

Kan vi lære noget af amerikanerne i Europa?

“Først og fremmest skal vi lære, at der ikke skal være et glasloft. Vi har alt for mange begrænsninger i det, vi gør. Jeg savner ikke “Janteloven” herovre. Når jeg ser mine talentfulde kolleger folde sig ud med en præsentation, så bliver jeg stolt over, hvad de kan. Det er nemmere at forløse et potentiale hos en gennemsnitlig amerikansk medarbejder. end hos en gennemsnitlig europæisk medarbejder. Den amerikanske medarbejder har det store perspektiv og drømmen om at gøre noget endnu bedre og viljen til at tage ansvar for eget liv.”

“Der er store fordele ved det danske sociale sikkerhedsnet, men nogle gange glemmer danskerne at tage ansvar for egne handlinger. I USA er der en stolthed ved at have et job. Det gælder uanset, om man sidder i toppen eller i bunden af organisationen. Alle i USA er stolte af at have et job, og det gælder uanset hvilket et job, det er. Det gælder også, hvis de har mere end to timers transport til jobbet hver vej.”

Hvad kan amerikanerne lære af europæerne?

“Amerikanerne kan lære noget om autencitet af europæerne; at være mindre overfladiske og have mere fokus på indholdet. Tempoet er højt her i NYC sammenlignet med europæiske byer, og det betyder, at man glemmer det vigtigste. Det kan også være noget så enkelt som sund fornuft. Når en amerikansk topchef siger noget, bliver det i højere grad accepteret uden at stille spørgsmål. Det vil aldrig ske i en dansk virksomhed, hvor det er naturligt at stille spørgsmål til autoriteterne.”

Findes der en succesfuld europæisk forretningsmodel?

“Amerikanerne elsker tyske biler. Der er ikke den samme stolthed ved at køre i en amerikansk bil. Her kan amerikanerne lære noget af tyskernes kvalitetsbegreb. Det gælder både i kulturen og i form af en branding-identitet. Udadvendthed og åbenhed er markant større i USA, men det bliver på bekostning af det dybere. Her kan amerikanerne lære noget af Europa. Det amerikanske samfund er opbygget på netværk og immigranter, derfor er det ikke lykkes at forankre det i identitet og nærvær.”

FAKTABOKS:  Verden ifølge Christian Vollerslev:

“USA er data’s uregulerede legeplads! Der kræves kun simpelt samtykke og derfra er der fri leg for virksomhederne, hvilket kan være ret farligt for forbrugernes sikkerhed.”

“USA’s succes begrænses af politik og jura! Det politiske system betyder, at ingen tør begrænse de store giganter Alphabet (Google), Facebook og Amazon, de ved, at de er alt for store, og at de hver især har monopol på deres område, men man ved, hvad man har, og ikke hvad man får, og i en global verden, hvor Kina er længere fremme rent digitalt, er der ingen Amerikanske politikere, der tør være den, der begrænser en amerikansk virksomhed for at gøre plads til en kinesisk.”

“Europa og EU er dobbeltmoralske. Vi er ofte efter amerikanerne og anklager dem for ikke at betale skat i vores lande, men faktum er, at mange virksomheder har hovedsæde i lande som Irland og Luxembourg, hvor de også undlader at betale skat, vi bor rydde op i egen have først.”

“Asien er længere fremme digitalt fordi de er “Mobile First”. Væksten kommer fra mobile og ikke fra stationære computer, modsat USA hvor den digitale infrastruktur er elendig. Det er en kæmpe udfordring for store amerikanske virksomheder at så snart man kommer udenfor de store byer, er datahastigheden så lav, at apps og hjemmesider skal nedjusteres hereafter; “dump it down factor”.”

Vidensforspring: Væk med de dårlige vaner

Vidensforspring: Væk med de dårlige vaner

“Best practices” er et centralt element i opbygningen af mange virksomheders forretningsmodeller. Det er et af konsulenternes yndlingsudtryk, og hvem vil ikke være den bedste i klassen? Professor Freek Vermeulen fra London Business School har i bogen “BREAKING BAD HABITS”, der udkom på Harvard Business Review Press sidste år, gjort op med det begreb, som fylder alt for meget.

 

I mange tilfælde kan best practices være det, som gør virksomheden mere effektiv, og som dermed skaber et konkurrencemæssigt forspring. Det er for mange indbegrebet af god ledelse, at man gør det, som de bedste i branchen gør.

Man kan ikke gøre som andre

Desværre er det ikke altid muligt at overføre andres erfaring til en anden virksomhed. Virksomheder er komplekst opbyggede, og selvom der er nogle fælles træk, så vil der altid være forskellighed. Alene på medarbejdersiden vil der være store forskelle. Og hvis virksomheder befinder sig i forskellige nationale kulturer, vil det være yderligere en kompleksitetsfaktor.

Sammenligningsgrundlaget er forkert og frustrerer både medarbejdere og dem, der står i spidsen for virksomheden. “Best practice” er et af de mest slidte redskaber i det evigt voksende redskabsskur af modeller, tankegange og inspirationskilder. I bogen “BREAKING BAD HABITS” vender forfatteren Freek Vermeulen problemstillingen om. Han taler i stedet for om “Bad practice”.

Alt for mange stirrer sig blinde på “best practices”, der – ifølge forfatteren – i værste fald vil være skadeligt for en virksomhed.

Farlig virus

Det værste er – stadig ifølge Freek Vermeulen – at best practices spredes som en virus.

Det gælder altså om at få identificeret de dårligste best practices, som ikke passer til virksomheden, og at man for at finde nye kilder til innovation og nytænkning kigger indad i stedet for udad. Det kræver samtidigt, at virksomheden er i konstant forandring.

Faktaboks 1
BREAKING BAD HABITS
Freek Vermeulen
Harvard Business Review Press
272 sider
22,00 Pund
Score: ***** (5) i Børsen

Faktaboks 2 – anmeldelse i Børsen
“Freek Vermeulen har skrevet en bog, som er fyldt med underfundige tests og synspunkter. Derfor er det stærkt, at han forkaster vaner, der er med til at holde virksomheders strategi i en spændetrøje, bare fordi man altid har gjort ting på en bestemt måde” .

Endnu en VL-gruppe starter i Kina

Endnu en VL-gruppe starter i Kina

Interview med Mathias Severin Boyer, Senior Representative China, Danske Bank og VL100

VL100, Beijing er den nyeste VL-gruppe. Den har stiftende møde den 29. august 2018 i Beijing, og der er allerede nu 28 medlemmer. En  af initiativtagerne Mathias Severin Boyer, Danske Bank er på besøg i København og kigger derfor forbi hos Selskabet i Bredgade. Han mener, der på sigt er plads til flere VL-grupper i Kina.

 

Hvorfor skal der etableres en VL-gruppe i Beijing?

“Det har undret mig, at der ikke har været en VL-gruppe i Beijing før nu. VL 71 i Shanghai var den første udenlandske VL-gruppe og dermed den første i Kina. Hvor Shanghai er det kommercielle centrum i Kina, befinder den politiske magt sig i Beijing. Det minder på nogle måder meget om Washington DC, hvor den politiske magt er at finde, mens business er i NYC.”

“Dog med den caveat, at der er en del forretningsmæssige aktiviteter i Beijing også, så skilningen står ikke lige så skarpt som i USA. Der er blandt andet en række danske virksomheder med deres Kinesiske hovedsæde i Beijing og omegn.”

“Dertil kommer, at Beijing netop nu er er ved at blive sammenlagt med byen Tianjin og Hebei Provinsen for at danne  en gigantisk metropol med 120 millioner indbyggere.”

“Gruppen har en stor bredde med medlemmer fra mange brancher. Der er både store og mellemstore kendte danske virksomheder repræsenteret, og der er samtidig ejerledere, der har et investeringsselskab. Et af medlemmerne er leder af det danske kulturinstitut i Kina. Beijing er et af de få steder i verden, hvor Danmark har en stærk spids inden for kulturområdet. Den danske Ambassadør er også medlem.”

“Vi er stadig på udkig efter flere medlemmer. Ikke mindst kvinder. Her adskiller vi os ikke fra de øvrige VL-grupper, der ønsker flere kvindelige medlemmer”.

Hvad er planerne for gruppens arbejde?

”Gruppens medlemmer har lang erfaring med Kina. De fleste medlemmer har boet i Kina i mange år. Når danskere arbejder i udlandet, er det typisk i et kortere tidsrum, men her bliver de hængende meget længere. Omkring halvdelen af medlemmerne har været i landet i mere end ti år, og det giver er anden forståelse af hvad Kina er for en størrelse”

“Det første år skal vi bruge på at lære hinanden at kende, og derfor har formandsgruppen bestående af Klaus Petersen, Anders Ellemann Kristensen og Peter Glinvad og jeg brugt meget tid på at sikre, at vi får et stort fremmøde på det stiftende møde den 29. august 2018.

Hvordan vil den nye gruppe bidrage med vidensdeling i VL?

“Kina spiller en stor rolle for dansk erhvervsliv. Vi ønsker at fortælle den positive historie om hvad, der sker i Kina lige nu. Det er den tredje VL-gruppe i Kina, og det viser lidt om hvor vigtigt, landet er for Danmark. Der er 65 medlemmer i de tre grupper. Der er således en stor viden, som kan aktiveres. Det kan være til gavn for de danske VL-medlemmer.

Videndelingen skal ske med udgangspunkt i Kina, som er på størrelse med EU. Men Kina er mange ting. Der er vidt forskellige dialekter fra nord til syd. Der er også meget store kulturelle forskelle. Så bare fordi man har boet ti år i Beijing betyder det ikke, at man ved, hvordan kulturen er i den anden ende af landet. VL 100 får med de andre 2 grupper en meget lang rækkevidde.

Sammen med de to øvrige søstergrupper i Kina skal vi dele viden med hinanden. Det er derfor også tanken at vi i VL 71, VL 100 og VL 116, kan deltage i hinandens arrangementer . Derudover håber jeg, at de kinesiske og ikke mindst de asiatiske grupper kan gå sammen om fælles arrangementer, hvor hele VL bliver inviteret så vi kan dele viden om hvad der foregår i dette spændende hjørne af verden.

Vil der være brug for flere VL-grupper i Kina?

“Det kunne tænkes, at der i fremtiden vil være brug for flere VL-grupper i Kina. Her bør man se i retning af Taiwan, som også er inde i en rivende udvikling. Der er ikke nok danske virksomheder endnu. Det samme gør sig gældende for Vestkina. Tiden vil vise, om der i Iøbet af de næste ti år bør etableres yderligere VL-grupper i Kina.”

“Over 5 procent af Danmarks eksport går til Kina, og det viser, hvor vigtigt landet er for danske virksomheder. Det betyder, at stadig flere danskere vil rejse til Kina, og derfor er det sandsynligt, at der vil være basis for flere VL-grupper. Det er samtidig en god måde at skabe sammenhold med andre virksomhedsledere”

Hvad er dine succeskriterier?

“Ved at bruge redskaberne som selskabet har stillet til rådighed vil vi arbejde på at få en høj mødeprocent, og en gruppe der kan fungere ved effektiv anvendelse af VL-intranettet og de øvrige kommunikationskanaler. Møderne skal være unikke og afspejle, at gruppen har hjemsted i Beijing. Vi ønsker at trække på egne ressourcer og eksterne indlæg. Netop Beijing har mange eksperter med utraditionelle synspunkter. Det skal vi benytte os af.”

“Medlemmerne er meget travle. Det kan betyde, at man ikke altid kan deltage, men det adskiller sig ikke fra, hvad andre grupper i resten af VL slås med.”

“Det er vigtigt, at der ved årsmøder, juleafslutning med videre er et højt fremmøde, men til de almindelige møder kan det være nødvendigt at se gennem fingre med fremmødet. Med 28 medlemmer i gruppen er vi godt på vej”.

 

Ny amerikansk recession i 2020

Ny amerikansk recession i 2020

Interview med Cheføkonom Torsten Sløk, Deutsche Bank, New York, VL83

Cheføkonom Torsten Sløk fra Deutsche Bank i NYC (VL 83) har fingeren på pulsen i forhold til den globale økonomi, og han er bekymret for Donald Trumps økonomiske politik. Derfor forventer han, at den vil udløse en recession i 2020, og det kan forhindre et genvalg af den siddende præsident. Recessionen bliver ikke så dyb i USA som i Europa.

Hvordan kommer dollarkursen til at udvikle sig resten af året?

“Dollaren burde være meget svagere, end den er nu. Det skyldes først og fremmest valget af Donald Trump i november 2016. Det har udløst en stor politisk usikkerhed, og især udsigten til en handelskrig presser dollaren samtidig med, at den amerikanske præsident er interesseret i at holde en lav dollarkurs for at styrke eksporten. Renteforskellen er ikke længere den væsentlige forklaring på dollarkursen.”

“Donald Trumps økonomiske politik er ikke traditionel konservativ. Selvom den amerikanske rente er steget, er det stadig ikke noget, som falder i investorernes smag. Donald Trumps økonomiske politik er uansvarlig med en meget lempelig finanspolitik.”

“USA har bragt sig i en sårbar position, og er således det eneste land, hvor den statslige gæld er stigende ifølge IMF. Det er i høj grad er med til at presse inflationen op i USA.”

Hvordan vil du vurdere Donald Trumps økonomiske politik?

“Lettelsen af skatten nu, hvor arbejdsløsheden er under fire procent, er den dårligst timede nogensinde i verdenshistorien. Normalt skal man give skattelettelser, når arbejdsløsheden er ti procent. Ikke fire procent. Der er ikke nogen ledig kapacitet, og derfor vil skattelettelserne øge lønstigningerne. Det kan være en af forklaringerne på udlandets bekymringer om udsigten til en højere inflation. De kurstab, der opstår her, kan få investorerne til at fravælge investering i amerikanske værdipapirer eller, at der er forventninger om en højere risikopræmie ved investeringen.”

“En rentestigning vil køle den amerikanske økonomi ned og bane vej for en recession. Den vil komme i første halvår 2020. Lige nu er renten tre procent på tiårige amerikanske statsobligationer, og det værste er, at FED ikke kan igangsætte en ny version af QE, hvor de sætter gang i seddelpressen. Indtil vi når frem til 2020, vil den amerikanske økonomi blive overophedet, og renten stiger. Herefter vil renten falde som en konsekvens af recessionen.”

Hvor dyb bliver recessionen i 2020?

“Den bliver ikke særlig dyb. Her er det interessant at bemærke, at der skal være præsidentvalg igen i november 2020. Derfor kan det blive svært at blive genvalgt som præsident med udgangspunkt i en økonomi i tilbagegang. For Donald Trump er den økonomiske politik planlagt efter at holde væksten i gang indtil efter det kommende præsidentvalg.”

“Den ekspansive finanspolitik, vi har set i forbindelse med Midtvejsvalget, hvor der også har været fuld blus på alle kedler, for at vise hvor godt de går i den amerikanske økonomi, har påvirket den amerikanske økonomi mindre end forventet. Indtil videre har der ikke været hverken stigende inflation eller rentestigninger. Udfordringen er, at der er to cykler; en politisk og en økonomisk. Der er en politisk logik i den økonomiske politik, men der er ikke nogen økonomisk logik.”

“Det farligste er, at FED ikke har mere ammunition til at rette skuden op igen, og politikerne har heller ikke mulighed for at føre en ekspansiv finanspolitik. Skrækscenariet bliver, at det bliver svært at få vækst igen, og den amerikanske økonomi ender med den samme svagelighed som Japan har haft siden 1990’erne.”

Hvor bekymret er du i dag?

“Jeg er ret bekymret i dag. Det politiske ønske om at holde gang i den amerikanske økonomi vil automatisk bane vej for en stigende inflation og dermed også renten. Med en økonomisk vækst på 2,8 procent i USA de kommende to år vil arbejdsløsheden fortsætte med at falde, og det giver en overophedning af økonomien.”

“Recessionen bliver ikke så hård som 2008-tilbageslaget, som var udløst af en finansiel krise og subprime-lån. Recessionen kommer derfor til at minde om det, som vi oplevede tilbage i 1970’erne, men den bliver en af de lette. Det er inflationen, som bliver jokeren i den økonomiske udvikling. Der er relativt få, som forventer en stigende inflation i dag, men det bliver her, at forklaringen findes for den kommende recession.”

“Den vil kun vare to kvartaler, men den vil være efterfulgt af en periode, hvor det er svært at få gang i økonomien igen. Men hvis vi kigger mod Europa, bliver det en endnu længere periode, det vil tage at komme ovenpå. Også den demografiske sammensætning i Europa minder meget om Japan, og det kan være med til at holde økonomien nede. Europa vil blive endnu hårdere ramt end USA, også fordi vækst-og stabilitetspakken i Europa siger, at det statslige underskud kun må udgøre tre procent af BNP. Kinas økonomi vil tabe luft om 4-5 år, hvor væksten bliver mindre. Før eller siden vil der blive prikket hul i den kinesiske vækstboble.”

Hvorfor er aktiekurserne ikke steget mere i USA, end de har gjort?

“Indtjeningen er god i amerikanske virksomheder, og der har været voldsomme kursstigninger i de sidste fem år, som en konsekvens af, at renten på obligationer var så lav. Derfor søgte investorerne over i aktier. Nu er afkastet på obligationer på vej op, og det betyder, at investorerne vil søge tilbage hertil. Og P/E er også blevet for høj på amerikanske selskaber”