VL Døgnet 2024 byder på et rigtigt scoop. For Dr. Wanli Min, en af verdens førende AI-eksperter, deltager med en samtale mellem ham og den danske Kina-ekspert Christina Boutrup. Wanli Min er en af verdens førende eksperter inden for kunstig intelligens og har stået i spidsen for udviklingen af flere banebrydende dataprojekter; blandt andet som Principal Data Scientist for den kinesiske tech-gigant Alibaba. I dag investerer han gennem sin virksomhed North Summit Capital i traditionelle virksomheder indenfor produktion, sundhed og landbrug og tilsætter sin AI-magi for at øge værdien.

”Dr. Wanli Min er uden sidestykke en af de skarpeste og mest sympatiske personer, jeg nogensinde har mødt. Han er en anelse underspillet, men meget faktuel og ’to the point’, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Han afsluttede allerede sin første universitetsuddannelse som 19-årig – som en del af et særligt program for talentfulde unge i Kina”, fortæller Christina Boutrup, der er en af Danmarks førende Kina-kendere. Hun vil på VL Døgnet holde et oplæg om AI-udviklingen i Kina. Derefter vil hun interviewe Dr. Wanli Min.

”Der er en blind vinkel i dansk erhvervsliv, når det gælder Kina. Mange ser stadig landet som enten et marked eller som verdens fabrik. Men det er alt for snævert”, fortæller Christina Boutrup til VL Nyt.

”Kinesiske virksomheder er stadig mest kendt som copycats, men de er ganske enkelt førende inden for mange af de nye teknologier, som i øjeblikket former vores fremtid. Det gælder blandt andet den praktiske anvendelse af AI”, understreger Christina Boutrup og henviser til den australske tænketank Australian Strategic Policy Institute (ASPI), der sidste år vurderede, at Kina er førende inden for 37 ud af 44 kritiske teknologier.

”Det er en analyse, som man sikkert kan diskutere, men man kan ikke diskutere mønstret. Det er en af mange kortlægninger, der viser, at kinesiske virksomheder er verdensledende inden for blandt andet solceller, elbiler og alt, hvad der handler om avanceret industriproduktion – og vi lægger ikke rigtigt mærke til det i vores store fokus på USA”, pointerer Christina Boutrup.

Kina er arnestedet for AI-udvikling

USA har traditionelt været omdrejningspunktet for teknologiudvikling, og det var også amerikanske OpenAI, der tog verden med storm, da den lancerede ChatGPT. Men AI er jo meget mere end sprogmodeller og chatbots, og Kina er langt foran Europa og USA, når det gælder den praktiske anvendelse af kunstig intelligens i samfundet. EU slår sig ofte op på at være verdensmestre i regulering, men faktum er, at der er meget få europæiske virksomheder og lande, som er med i det internationale AI-kapløb.

”Det er problematisk, at ChatGPT stjæler al opmærksomheden i medierne og i store dele af dansk erhvervsliv, for der er mange andre teknologier, som er langt mere relevante for danske virksomheder. Her er der virkelig inspiration at hente i Kina og i den østlige del af Asien, hvor man generelt opfatter AI som et nyttigt værktøj, som kan hjælpe med at udvikle bedre løsninger for kunder og medarbejdere”, fortæller Christina Boutrup.

Hun er for nyligt flyttet hjem efter et par år i Kina og Singapore, og hun er overrasket over, hvor negativ tilgangen til AI ofte er i Danmark.

”En stor del af debatten herhjemme handler om, hvor vidt AI overtager verden, og om maskinerne tager jobs fra mennesker. Men der mener jeg godt, at vi kan lære lidt af den asiatiske tilgang, samtidig med, at vi naturligvis skal bevare en kritisk tilgang til teknologierne”, understreger hun.

Regulering og lovgivning er meget løsere i Europa og USA end i Kina

Regulering er et af de helt store emner i Europa, og der er en udbredt opfattelse af, at EU også er førende inden for regulering af AI. Men ifølge Christina Boutrup er det både forkert og ærgerligt.

”Jeg synes, at det er problematisk, at europæiske ledere gang på gang kan præsentere love som ’verdens første’, selvom Kina allerede har implementeret en AI-lovgivning. Men det er der ikke mange, der ved. Problemet er, at den europæiske lovgivning er flere år undervejs, før den kan anvendes i praksis. I mellemtiden kan vores børn så blive udsat for en AI-ven i deres Snapchat-app på mobiltelefonen. Det er tankevækkende, fordi der i Kina er regler, som begrænser hvilket indhold børn under 14 år kan se, og tech-giganterne kan ikke bare lancere generative AI-produkter uden myndighedernes godkendelse.”

”Det handler selvfølgelig også om kontrol og censur, og kommunistpartiet ser naturligvis de her nye AI-chatbots som en direkte trussel, fordi man måske ikke kan styre, hvad de kan finde på at sige. Men det handler altså også om, at man tager ansvar og forsøger at beskytte borgerne. Jeg synes blandt andet, at det er interessant, at man nu skal i gang med at vandmærke alt indhold på sociale medier, som er genereret af kunstig intelligens i Kina. Det taler man jo også om, at vi skal gøre i EU, og derfor giver det mening at holde øje med udviklingen i Kina. Det er lidt som et kig ind i fremtiden på godt og ondt”, mener Christina Boutrup.

Dr. Wanli Min taler om relevans, praktisk anvendelse og et holistisk perspektiv

Én ting er at dreje blikket mere åbent over mod Kina, når det handler om inspiration og læring om AI og nye teknologier. Noget andet er de konkrete læringer, som VL-medlemmerne kan få af Wanli Min på VL Døgnet.

Wanli Min er anerkendt globalt som førende AI-ekspert og har en imponerende karriere bag sig. Han repræsenterer en særlig praktisk og nok også pragmatisk tilgang til AI. For Wanli Min er AI et nyttigt værktøj, som man skal bruge til at optimere sin forretning eller samfundet i bredere forstand. Han er ikke så optaget af dilemmaer om f.eks. menneske versus maskine, men snarere optaget af, hvordan AI kan løse problemer – gerne større samfundsudfordringer – ud fra et holistisk perspektiv.

I de seneste projekter er Wanli Min meget optaget af en såkaldt Smart City Brain, der ser på et bysamfund som helhed. Hvordan man ved hjælp af sensorer, data og AI optimerer flowet i trafikken, hvordan man minimerer energiforbruget – eller med andre ord: Hvordan man kan se på alle de elementer, der er flydende – og optimere dem. Det kræver netop et holistisk perspektiv og en skarp matematisk og strategisk hjerne.

“Jeg glæder mig virkelig meget til at interviewe Dr. Wanli Min på VL Døgnet”, siger Christina Boutrup, der samtidig har en opfordring til alle VL-medlemmer:

”Jeg vil rigtigt gerne have spørgsmål fra VL-medlemmerne, som jeg kan bruge i interviewet. Så skriv til os her – jeg vil glæde mig til at lodde stemningen og sikre, at interviewet er så relevant for VL-medlemmerne som muligt.”

Hvad var dit billede af VL?

”Mit indtryk er, at VL er et spændende netværk, hvor man som medlem både har en personlig gevinst i form af nye professionelle relationer, samtidig med, at det er et godt forum for inspiration til udvikling af – og genvej til – ny viden for de virksomheder, som de respektive medlemmer repræsenterer.”

Hvorfor vil du gerne være med i VL?

”VL er en god genvej til faglig udvikling og sparring, og samtidig en spændende mulighed for at styrke mit lokale netværk og blive klogere på de mange spændende organisationer, Aarhus har at byde på.”

Hvor længe har du været med?

Jeg har været med siden november 2023; jeg er altså med andre ord helt ny i VL. Og allerede det første møde var meget relevant for mig. Vi havde besøg af Jesper Theilgaard, der talte om klimaforandringer, der i sagens natur er et emne, der fylder en stor del af min professionelle hverdag.

Hvad er dine forventninger til netværket?

”Jeg forventer, at VL Selskabet som samlet hele – og via mit lokale netværk – giver mulighed for løbende deep dives i viden om nyeste udvikling og tendenser inden for aktuelle store dagsordener. Det kan være temaer som klima, AI, ligestilling, politiske spændinger og kriser i verdenssamfundet. Jeg ser jeg meget frem til at få et godt indblik i lokale virksomheder, deres måde at drive deres organisationer og ledelse på. I det hele taget blive klogere på, hvad de er optaget af. Jeg håber selvfølgelig også, at jeg selv kan bidrage med viden og indsigter fra egen organisation og branche. Og så glæder jeg mig selvfølgelig til at lære de øvrige medlemmer af netværket endnu bedre at kende. Førstehåndsindtrykket er, at det er en spændende flok mennesker med viden, indblik og noget på hjerte, og det er i sig selv grundlag for godt selskab!”

Hvordan har rekrutteringsprocessen været for dig?

”Rekrutteringsprocessen har været superfin. Jeg oplevede stor transparens i forhold til optagelses-setuppet med alt hvad det indebærer af anbefalinger, forbehold i forhold til interessekonflikter, at alle skal godkende, osv. Herfra har det faktisk været let at komme ombord både lokalt og i det overordnede organisatoriske setup. Og jeg har været hjulpet rigtig godt på vej af hjælpsomme e-mails med praktisk info, onboarding-møde og så videre.”

Hvordan oplevede du onboarding-webinaret med VL Selskabet?

”Det var meget værdifuldt at få den overordnede indflyvning til VL Selskabet og få en grundig intro til den samlede organisation, interesser og formål. Statistik og data taler jo altid sit eget tydelige sprog, og selvom det ikke overraskede mig, gjorde det alligevel stort indtryk at se onboarding-slides med overblikket over medlemmernes hovedbeskæftigelse, rolle-, kønsfordeling og alder. Det giver et ret godt billede af netværkets medlemmer i et enkelt overblik.”

Nyt materiel, renoverede militære faciliteter og en vækst i personel på 6000-7000 er nødvendigt for at kunne håndtere Forsvarets opgaver i de kommende år. I den sammenhæng vil en udvidelse af Reservestyrken – herunder dvs. reservister og frivillige i Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen – spille en meget væsentlig rolle. Dette kræver et godt samarbejde med det civile arbejdsmarked, der skal give medarbejderne fri til tjeneste.

Dette var fokus, da VL – i samarbejde med InterForce og Erhverv Norddanmark – tirsdag den 9. april afholdt et fælles arrangement på Aalborg Kaserne.

Programmet var alsidigt med indlæg fra chefen for Trænregimentet, oberst Susanne Lund, VL8, der gav indsigt i behov og planer for fremtidens forsvar, Derudover var der blandt andre også deltagelse fra pensioneret generalløjtnant, Michael Lollesgaard.

En uvis fremtid

Snakken gik, da de cirka 200 deltagende erhvervsledere – hvoraf 120 af dem var VL-medlemmer – indtog gymnastiksalen på Aalborg Kaserne. Det er tydeligt, at netværket gror ved disse fælles arrangementer, hvor der både er information og helt friske nyheder at hente om Danmarks sikkerhedspolitiske situation.

Den tidligere DR-vært, Tine Gøtzsche styrede med sikker hånd slagets gang som moderator og startede med en indføring i dagens program.

På baggrund af det nye forsvarsforlig samt en uvis geopolitisk fremtid med krig i Europa, et forestående amerikansk valg og usikkerhed i Mellemøsten var dagens tema oplagt; Hvilke fordele og samarbejdsmuligheder ligger der imellem Forsvaret og erhvervslivet i forbindelse med fremtidens behov for brug af arbejdsstyrken?

Forsvaret og InterForce i en brydningstid

Dagens arrangører bød velkommen ved InterForce Regionsformand i Nordjylland og CEO i Hydrema, Jan Werner Jensen, VL19, og direktør hos VL, Ida Bratting Kongsted, inden ordet gik videre til chefen for Trænregimentet, oberst Susanne Lund, VL8.

”Forsvaret og det civile erhvervsliv kommer til at kæmpe om den samme arbejdskraft i fremtiden”, indledte Susanne Lund, der gav en grundig indføring i de udfordringer, Forsvaret står overfor i de kommende år.

Det gælder en omkalfatrende kultur- og strukturændring, som er nødvendig efter Ruslands invasion af Ukraine og de mange øvrige usikkerheder i verden, mener obersten, der får brug for mange flere hænder til at løfte opgaverne i årene, der kommer.

”Mennesker er en knap ressource, men jeg skal bruge folk til at løse opgaverne. For at lykkes er jeg med på nytænkning; bl.a. arbejdsdeling og andet i forhold til at få det til at fungere i samarbejde med erhvervslivet”, sagde obersten med henvisning til, at man vil se på mange forskellige løsninger for at kunne gøre brug af flere reservister i Forsvaret.

Ordet gik herefter til sekretariatschef for InterForce, generalmajor (pens.) Finn Winkler, der kom ind på, at Forsvaret har brug for en stærk, effektiv og fleksibel reservestyrke for at klare de mange opgaver, der venter.

”Vi skal forbedre og finde nye veje til at styrke samarbejdet mellem Forsvaret og erhvervslivet, sagde Finn Winkler, der samtidig gav en introduktion til InterForces nye tiltag – herunder branchedifferentierede nyhedsbreve, en front desk og nye medlemskabstyper, hvor man i fremtiden vil kunne vælge mellem flere typer medlemskab som InterForce-virksomhed.

Alt sammen for at øge værdien for medlemsvirksomhederne og skabe en tættere forbindelse og større indsigt i Forsvarets opgaveløsning.

Hvordan deler vi arbejdskraften i fremtiden?

Direktør ved Nordjyllands Beredskab, Diana Sørensen, VL19, Public Affairs Manager i Salling Group, Pernille Bonne Neisig, VL119, oberst Susanne Lund, VL8, oberst og chef for Air Transport Wing, Lars Hedemark samt kommandørkaptajn og chef for Flådestation Frederikshavn, Jan Svendsen, indtog herefter scenen til en paneldebat om kampen om – og løsninger på manglen på – arbejdskraft i Danmark.

For hvordan sikrer vi, at Forsvaret er rustet til de mange kommende opgaver? Og hvilken rolle spiller de civile virksomheder i den sammenhæng?

Spørgsmålene var mange – også fra salen, hvor de løbende strømmede ind fra de deltagende erhvervsledere.

Et af de gennemgående temaer var, at fremtidens arbejdsmarked bliver mere dynamisk med flere jobskifter. Det gør sig også gældende i Forsvaret, hvorfor der er brug for fleksible civile arbejdsgivere for at kunne hente kompetencerne retur, når der er brug for dem.

”Vi har også fastholdelsesudfordringer, men med vores InterForce-medlemskab skaber vi en stolthed omkring det at give noget igen, og det gavner både os og Forsvaret, når vi har medarbejdere af sted”, fortalte Public Affairs Manager i Salling Group, Pernille Bonne Neisig, VL119.

Der var bred enighed i panelet om, at man bør være mere fleksible internt i Forsvaret, og der blev både diskuteret løsninger i forhold til lærlinge, opgradering af faciliteter og værnepligt, inden Diana Sørensen, VL19, fra Nordjyllands Beredskab afrundede debatten:

”Mange ønsker at gøre en forskel, at vise samfundssind og at gøre noget meningsfuldt, og det er det, vi kan bruge til fremtidens rekruttering og fastholdelse.”

Det store billede

Efter paneldebatten trådte den pensionerede generalløjtnant, Michael Lollesgaard, op på scenen. General Lollesgaard arbejder nu som Senior Mentor i NATO og har udgivet bogen ’Bare kald mig chef’ om sine mange internationale udsendelser i blandt andet Mali, Yemen og Irak.

Han leverede et indlæg om NATOs operationer før og nu, digitalisering, trusler og planer for fremtiden, hvilket gav yderligere perspektiv på, hvorfor det er vigtigt, at vi bidrager med personel – og deles om arbejdskraften.

Lollesgaard blev efterfulgt af chefen for Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, generalmajor Anders Mærkedahl, VL45, som med sit indlæg gav deltagerne forståelse for, hvordan aktuelle projekter gribes an; opgradering af materiel og faciliteter er nemlig også en del af god fastholdelse og rekruttering, forklarede han.

Der blev i samme omgang opfordret til, at de fremmødte erhvervsledere – og danske virksomheder generelt – kontakter FES og byder ind på projekter. For projekter er der nok af efter det nye forsvarsforlig blev indgået, forklarede Mærkedahl, inden han både kom ind på kantinedrift, forholdene for værnepligtige og generelt renoveringsarbejde.

Dagen blev rundet af ved sekretariatschef for InterForce, Finn Winkler, inden en middag ventede. Her var der rig mulighed for at netværke og drøfte diverse emner mellem VL-medlemmerne, de øvrige erhvervsledere og repræsentanterne fra Forsvaret, som tilsammen udgør en vigtig del af InterForces og VL’s fælles møder.

Thomas Tange blev i sommeren 2022 ny formand for VL60. Eller som han selv vil sige det:

”Der var et ønske om, at jeg gjorde det. Jeg havde været med i formandskabet i 7 år, men ikke formand. Vi har altid haft et formandskab med 3-7 mennesker, som lavede al arbejdet. Så på den måde var jeg jo vant til at lave noget i VL60-regi.”

Situationen var ikke god.

”Vi havde 4-6 møder årligt – mest virksomhedsbesøg og foredrag og ikke meget om ledelse. Under Corona lavede vi ikke noget. Ingen online møder. Bare ingenting. I praksis mødtes vi ikke i et par år”, fortæller Thomas Tange, der fornemmede en underliggende interesse i at gøre noget anderledes.

”Det enkelte medlem ville egentlig gerne mere, men man var bare ikke vant til det. For vi har aldrig haft undergrupper, hvorfor de enkelte medlemmer faktisk aldrig rigtigt har lavet noget. Formandskabet har lavet det hele. Medlemskabet var blevet en slags fribillet, hvor gamle venner, der selvsagt havde godt kendskab til hinanden, mødtes og hyggede sig.” Thomas Tange så dog et lys i at kunne appellere til medlemmernes ønske om mere ambition. Det ville kræve forandring.

Nyt strategisk fundament satte retning

Processen startede i det ny formandskab. Fokus blev på at genfinde DNA og purpose, som de kalder deres ”strategiske fundament”.

”Vi havde en ret grundig refleksion i formandskabet. Jeg fornemmede stor tillid til min nye rolle. Og vi udarbejdede sammen et forslag til et nyt gruppe-DNA. Det præsenterede vi på årsmødet. Både for at teste retningen, men selvfølgelig også for at få opbakning til at sige sagde farvel til ”klubben” og goddag til mere ambition og dermed starte rejsen.

Processen var ny for gruppen. Det var det konkrete møde også. For gruppearbejdet blev faciliteret professionelt.

”Jeg er meget overbevist om, at vores arbejde var godt. Men det var lige så vigtigt, hvordan vi gjorde. Den iterative proces styrkede beslutningstagningen, og vi fornemmede tydeligt, at et klart flertal i gruppen gerne ville med på rejsen”, fortæller gruppeformanden.

Indsats: udskiftning af gruppens medlemmer

Et af formandskabets mest radikale tiltag var erkendelsen af, at der skulle ske noget ved gruppens sammensætning. Hvis gruppen VL60 skulle flytte sig fra at ”sparke dæk” til at tale om vigtige ting, måtte gruppen sige farvel til nogle og goddag til andre. Og kravene var, at det blev gjort ordentligt og ikke måtte bero på tilfældigheder.

”Offboarding var et afgørende punkt. Jeg ved fra formandsmøderne med VL Selskabet, at flere grupper har svært ved det. Hvornår er man ikke længere ”et aktiv”? Hvornår er man ikke rigtigt erhvervsaktiv? Det er jo for simpelt, at det er alderen, der afgør det, for vi havde flere ældre som bestemt var ”aktiver” og nogle yngre, som ikke var! Det er en svær diskussion. Vi satte os sammen i formandskabet og gik medlemslisten igennem. Vi vurderede, hvem vi potentielt kunne udskifte. Vores mål var, at mindst en håndfuld skulle gå inden for det første år og ligeså skulle vi optage 5 nye det første år. Det har vi faktisk nået, og det virker allerede”, siger Thomas Tange, der understreger, at det var en ordentlig proces. Både offboarding og onboarding af nye.

”Jeg rakte ud til de medlemmer, som vi synes skulle overveje situationen. Vi fik drøftet vores ”strategiske fundament” på en måde, så flere faktisk selv kom til den erkendelse, at det var tid at træde ud, og de har forladt os med et kærligt held og lykke. Det har faktisk været en god proces og ikke så problemfyldt, som vi forventede.”

”Samtidig er der rekrutteret 5 nye i det seneste halve år, og det har været super, fordi de har fået vores ”strategiske fundament”, og dialogen har taget afsæt i det – det er vores visiteringsgrundlag og meget hjælpsomt og nyttigt. Vi prioriterer diversitet og personlige kompetencer. Der er jo ikke noget bedre end ”levende” mennesker, når vi leder efter ny dynamik, initiativ og virkelyst – det er guld for gruppen”, fortæller Thomas Tange.

Møder med fokus på medlemmerne

Man bygger sjældent Rom på en dag. Og selvom gruppens DNA er meget ambitiøst, erkender Thomas Tange og formandskabet, at de er nødt til at kende hinanden bedre. De er nødt til at have mere tillid til hinanden, inden de kan begynde at ”sætte noget på spil” og f.eks. sparre med hinanden.

”Vores mødestruktur har ændret sig. Vi fokuserer den næste periode på at sætte medlemmet i centrum. Ikke den virksomhed, som medlemmet er leder for. Det har efter min vurdering øget engagementet og interesse for gruppen betydeligt. Jeg tror ganske enkelt, at medlemmerne kommer i større antal til møderne, fordi møderne langt mere handler om dem selv, og som det vigtigste øges viden om hinanden og vores indbyrdes tillid”, mener Thomas Tange.

Foreløbig læring: Det strategiske grundlag er nøglen

Det er stadig tidligt i transformationen – eller revitaliseringen – som Thomas ynder at kalde processen. Det tager et antal møder, før nye vaner er etableret og medlemmerne har lært hinanden bedre at kende.

”Hvad jeg har lært? Den strategiske tilgang har skabt klarhed om formål, målsætninger og skabt præcise forventninger internt i gruppen. Og det strategiske fundament har givet os værktøjerne. Og så må jeg sige, at åreladningen, den markante udskiftning af medlemmer, har givet effekt hurtigt. Gruppen har bakket op, og jeg tror godt jeg kan sige, at det var på høje tid. I mit virke som management rådgiver ved jeg, hvor meget det jeg kalder ”den organisatoriske trækkraft” betyder – og der er skabt ”et træk”.

Thomas Tange og formandskabet er derfor meget glade for den positive start.

”Vi har nu haft tre møder med det ændrede fokus, og møderne har vist stigende intensitet, hvilket indikerer en lovende fremtid for os. Vi er fulde af energi i formandskabet. På et tidspunkt er vi klar til de næste elementer såsom undergrupper og sparring. Mon ikke det kommer i løbet af året”, afslutter Thomas Tange, formand for VL60.

Anne Skovbro er direktør for By & Havn og mindes ikke 2022 og 2023 med glæde.

”Vi er i en sektor (bygge og anlæg), der var meget påvirket af den globale situation i 2022 og 2023. Det var urolige år, rentemiljøet forandrede sig meget, og enhver kan jo huske forsyningsproblemer, der også blev til markante prisstigninger. I det hele taget var situationen meget usædvanlig”, fortæller Anne Skovbro og fortsætter:

”Men når jeg ser tilbage, så klarede vi os egentlig meget godt. Noget af det er sikkert på grund af vores placering i en hovedstad, hvor aktivitetsniveauet har været meget højt. Men det betyder også, at det er vanskeligt at se ind i 2024. Vores udgangspunkt er jo en meget usædvanlig økonomisk situation de sidste år. Kan vi bruge den viden? Og hvad er den viden egentligt værd? For analysen peger jo i flere forskellige retninger.”

Et mere ensartet billede i 2024

Modsat de seneste år ser 2024 mere stabilt ud ifølge Anne Skovbro.

”Jeg ser et samlet mere stabilt billede i år. Økonomien virker stærk, og mon ikke renten vil falde i den kommende tid. Det betyder meget for os, at der ser ud til at være en vis stabilitet. Samtidig har vi lært at være mindre sårbare i vores forsyningskæder. F.eks. har vores leverandører skiftet fra ustabile geografiske regioner til mere stabile. Men vi er da stadig påvirkede. Eksempelvis forventer jeg, at vores havneforretning bliver påvirket af den globale uro inden for shipping”, fortæller en tillidsfuld Anne Skovbro.

Committet fokus på bæredygtighed

Hvad skal stabiliteten så bruges til? Hvilket strategisk fokus har Anne Skovbro for sin ledelse?

”I år skal vi for alvor rykke på bæredygtigheds-dagsordenen. Jeg synes, at vi er kommet meget langt de seneste år. Vi har oplevet, at markedet og vores partnere er medspillere på en mere ambitiøs bæredygtighedsagenda”, fortæller Anne Skovbro og uddyber:

”Vi skal særligt have indarbejdet de nye EU-direktiver – CSRD – og vi skal til næste niveau i vores ESG-rapportering.”

Anne Skovbro betoner, at fokus særligt er på at levere på de store ambitioner. Ledelsesopgaven kan umiddelbart synes mindre spændende end de mange krisesituationer, men at implementere bæredygtighed er ikke en walk-in-the-park.

”Det er da virkelig en krævende ledelsesopgave. For én ting er den umiddelbare begejstring og et stort engagement blandt de forskellige medarbejdergrupper. Men noget helt andet er jo at få organisationen til at gå i takt på tværs. Vi skal jo være enige om, hvordan vi rapporterer. Populært kan jeg sige, at vi skal kombinere et stort engagement med disciplin”, siger direktøren.

Ledelse handler om holdånd og samarbejde

I de seneste år har Anne Skovbro lært nye ledelsesværktøjer at kende. Særligt Corona-situationen gav anledning til at tænke og agere mere bevidst med sin ledelsespraksis.

”Corona har virkeligt været en øjenåbner for mig i forhold til, hvor meget holdånd og en god arbejdskultur betyder for en effektiv arbejdsplads. Det vidste jeg nu godt, men det var lærerigt for mig at lære nye mødeformater at kende. Og det var øjenåbnende for mig at opleve, hvor meget en god arbejdsplads betyder for medarbejdere. Specielt når man ikke til hverdag kan tage det for givet – hvis man f.eks. er hjemsendt pga. Corona”, fortæller Anne Skovbro og afslutter:

”Jeg er blevet mere bevidst om min lederrolle. Jeg skal jo være rollemodel på flere områder, end jeg lige havde tænkt. Og jeg skal være det mere tydeligt, end jeg måske personligt har lyst til. Men der er ingen tvivl om, at det virker. Og derfor er det en af de mest markante læringer fra de seneste års kriser.

Ulla Bagger Sørensen er en erfaren netværker, der gennem sin erhvervskarriere har været med i en række forskellige netværk.

• Netværk er vigtigt. Jeg har oplevet masser af netværk og er blevet spurgt mange gange. Jeg har altid hørt godt om VL og betragtet det som et anerkendt og professionelt netværk. Men denne gang kunne jeg ikke sige nej, fortæller Ulla Bagger Sørensen, der oplevede rekrutteringsprocessen som afgørende.
• Jeg oplevede onboarding som meget professionel. Jeg har samtidig oplevet en stor imødekommenhed og her særligt en fantastisk åbenhed. Jeg har været overrasket over, hvor åben man er og hvor meget, man deler så tidligt. Men det er jo meget mere lærerigt på den måde, så det er jeg meget glad for, siger Ulla, og fortsætter,
• Onboardingen med gruppen var rigtig god til at afstemme forventninger og understregede hvor vigtigt det rigtige match er. De erfarne medlemmer, som jeg mødte, var rigtig gode til både at præsentere gruppen og samtidig være optaget af mine motiver og indstilling til at være med i VL.

Ulla´s forløb understreger den betydning, som det rigtige match har. Der skal være de rette personer i netværket for at kunne skabe langvarige og givende relationer.

Diversitet og åbenhed i gruppen

Ulla har sin hjemmebane i Trekantområdet og kender mange fra erhvervslivet.

• Men her har jeg mødt mange medlemmer, som jeg ikke omgås normalt, selvom vi alle holder til i Trekantområdet. Jeg oplever en meget stor diversitet, og det er bestemt gruppens fortjeneste. Med andre ord har jeg følt mig meget velkommen, understreger Ulla.
• Mit første indtryk af gruppens liv er meget positivt. Det har været spændende arrangementer, hvor jeg har oplevet god struktur på møderne. Veltilrettelagt og meget god stemning, baseret på den store åbenhed.

VL Selskabets intro gav et godt overblik

Ulla har været med i VL siden efteråret 2023. Det er kort tid. Nu har Ulla været med til at par møder i gruppen og fik tidligt mulighed for at deltage i selve VL Selskabets onboarding for nye medlemmer.

• Jeg var meget begejstret for Selskabets intro. Jeg fik et rigtigt godt overblik over strukturen og de mange muligheder og tilbud, der er i Selskabet. Jeg må indrømme, at det var jeg ikke helt klar over på forhånd, så det var positivt.

Ulla har samlet set fået en rigtigt god start i VL-livet. Men er der ikke noget, der har skuffet endnu?

• Næh, jeg må indrømme, at jeg ikke kan finde nogen huller i osten. Tværtimod – jeg er meget begejstret og glæder mig til de næste møder i gruppen, afslutter Ulla Bagger-Sørensen.

Det store VL-billede er vigtigt

Et medlemskab af VL byder på mere end blot et medlemskab af VL-gruppen.

Onboarding til VL Selskabet er et nyt initiativ, der skal supplere medlemmets onboarding til sin nye VL-gruppe.

-Der er ingen tvivl om, at det er VL-gruppen, man som nyt medlem tilvælger. Men et medlemskab af VL har jo flere facetter og fra Selskabet en række tilbud, der går på tværs af alle VL-grupperne – nemlig VL Døgnet, VL Insights podcasts, regionale konferencer over Årstemaet m.m.

-Det er jeg ikke sikker på, vi har været gode nok til at fortælle tidligere, hvorfor jeg har taget initiativet til kvartalsvis at invitere til en virtuel onboarding med mulighed for at sætte fokus på alle de mange ekstra tiltag, der findes i VL, fortæller Ida Bratting Kongsted, adm. direktør for VL Selskabet.

Er du nyindmeldt VL-medlem, vil du automatisk modtage invitation til det næste virtuelle onboarding-møde den 8. marts kl. 8.30 – 10.00.