Konsensus om både problemet og løsningen har ifølge professor Michael Bang Petersen, Aarhus Universitet og HOPE-projektet været afgørende for, at Danmark er kommet så stærkt igennem krisen. Oplev landets førende, politiske adfærdsekspert, som også er taler på årets VL Døgn d. 26. oktober.

AF ANDERS MONRAD RENDTORFF

Michael Bang Petersen har stået i spidsen for HOPE-projektet, der under hele covid-19 krisen har bidraget med afgørende viden om danskernes adfærd i relation til pandemien – senest også i forhold til vacciner. På den baggrund er han blevet landskendt som en af Danmarks førende krisehåndterings-eksperter. Til VL Døgnet kommer han med sit bud på, hvordan Danmark kommer videre. VL Nyt har i første omgang spurgt ham, hvad vi har lært.

Danmark er et meget robust demokrati

“Det danske demokrati er blevet tryktestet i uhørt grad over de seneste år. Og det har vist sig, at det danske samfund, det danske demokrati, er meget robust og har klaret krisen forbilledligt”, siger Michael Bang Petersen, og fortsætter;

“Det betyder, at vi nu ved, at vi kan håndtere store kriser. Vi skal ikke være bange. Vi har set, hvordan vi som samfund er i stand til at blive enige om hvad problemet er – og samtidig være enige i løsninger. Det gælder politikerne, det gælder erhvervslederne og det gælder i høj grad os mange borgere i samfundet.”

Covid-19 krisen har måske været en helt særlig ultimativ krise. Men er vi så bedre i stand til at tage fat i eksempelvis klima-krisen?

“Vi kan bestemt tage læringerne med til andre kriser og store samfundsproblemer som eksempelvis klima-krisen. Kriser er jo ikke ens, klimaet er en meget kompleks problemstilling. Men det ser ud til, at når problemet bliver stort nok til at alle parter kan tage det alvorligt – så kan vi løse det.”

Erhvervslivet er klar til at løfte

“Det er måske en kliche at sige, at man skal løfte i flok. Men det er netop det, der er sket gennem Covid19-krisen. Særligt erhvervslivet har jo vist, hvor stærke de er, når de bliver enige om at løfte. Det har været helt afgørende for, at vi er kommet så godt igennem”, siger Michael Bang Petersen, der nævner sig eget projekt, HOPE, som eksempel på, hvordan erhvervslivet var i stand til meget agilt at skifte kurs tidligt i krisen.

“HOPE-projektet er jo baseret på, at vi fik midler hurtigt til at prioritere og fokusere vores kompetencer på et de mest relevante projekter globalt”, siger Michael Bang Petersen.

Ledelse skal være baseret på tillid – både over for borgere og medarbejdere

“Tillid er et nøgleord for ledelse. Tillid er blandt andet at kunne stole på, at borgere og medarbejdere kan håndtere kompleks og omfattende information. Det betyder for den enkelte leder, at det er meget mere effektivt at være tydelig, at være straight forward. Det kan medarbejdere godt håndtere. Det er straks meget sværere, hvis informationen er lidt ulden, eller man som leder er kommet til at slå det hele lidt hen. Så forsvinder tilliden”, siger Michael Bang Petersen.

Topledere har et fælles samfundsansvar, og det kan dyrkes endnu mere i VL-regi, mener Henrik Andersen, formand for VL8 i Aalborg. VL-netværket er en stærk og indflydelsesrig spiller, når der skal ske forandringer, men succesen afhænger af det enkelte medlems aktive indsats, siger han.

AF EVA ANDERSEN

Når 4.000 topledere beslutter, at der skal mere fokus på bæredygtighed, klima, ulighed – eller mere konkret på fx et mere rummeligt og inkluderende arbejdsmarked – så sker der noget. Det mener i hvert fald Henrik Andersen, CEO i The-Board og formand for VL8 i Aalborg.

Som mangeårigt medlem af VL8 overtog han for et par år siden formandsrollen i den nordjyske gruppe, og står det til ham, må der gerne være endnu mere fokus på den indflydelse og forandrings-power, som VL-netværket rummer, og som det er op til det enkelte medlem at bidrage til, tilføjer han.

-Det rummer et element af forpligtelse for det enkelte medlem, når vi i VL tager de store samfundstemaer op.

-Vi må aldrig blive politiske, og som erhvervsledere kan vi ikke bestemme, hvordan samfundet skal indrettes, men vi kan samles om ledelse, forretningsdrift og have en holdning til, hvordan organisationer skal drives for at sikre de bedste rammer for mennesker. Og så kan vi være med til at sikre et godt samspil mellem det offentlige og private.

-Den slags temaer er vi ligefrem forpligtet til at tage op og have en holdning til.

Stigende velfærd og ’det gode liv’

Så når der lige nu er stort fokus på temaer som bæredygtighed, ligger det lige for at diskutere, hvordan man for eksempel indretter arbejdsmarkedet og skaber bæredygtige organisationer, som ikke slider folk op, men tværtimod udvikler mennesker og virksomheder i en positiv retning.

-Vi kommer til at mangle arbejdskraft, og flere brancher gør det allerede. Samtidig har vi en enorm befolkningsgruppe, som står uden for arbejdsmarkedet. Tænk, hvis vi kunne få adgang til de ressourcer – det ville være en vindersituation for alle, mennesker og virksomheder. Det handler om velfærd og om det gode liv. Om at færre i fremtiden skal være afhængige af offentlig hjælp, men i stedet bliver en del af fællesskabet.

-Jeg er ikke socialist, men jeg mener, at vi skal passe på hinanden, og her kan fællesskabet noget, og derfor har vi en vigtig stemme og indflydelse i VL. Fordi vi for alvor kan flytte noget ude i virksomhederne, og fordi det batter noget, når 4000 topledere er enige om, at her er et vigtigt tema, som vi gerne vil have endnu mere fokus på.

Henrik Andersen er associeret partner hos Hildebrandt & Brandi, underviser på MBA-uddannelsen på Aalborg Universitet og har i de senere år beskæftiget sig professionelt med bestyrelsesarbejde via sin virksomhed The-Board.

Med en kalender som ofte er tungt pakket, skal hvert eneste netværksmøde give værdi, understreger han.

Hvad forventer du dig af Danmarks mest eksklusive topledernetværk?

-VL skal være et netværk for netop topledere, den præmis må ikke udvandes. Og så gør det ikke noget, hvis medlemsskabet bliver lidt mere forpligtende. At hvis man vil være medlem af VL, køber man også ind på formålsparagraffen og forpligter sig til at arbejde med god ledelse, rammer og vilkår.

FELICITY ASTON

The Explorer’s Mindset

…Truly, remarkable…” – er citatet om Felicity Aston fra HRH Prince Charles. Det er en stor ære, at den prisbelønnede britiske polarforsker, forfatter og ekspeditionsleder har accepteret vores invitation til at tale til VL Døgnet 2021. Felicity er den første kvinde, der har krydset Antarktis alene. Det var en rejse på 1744 km, som varede 59 dage og gav hende en plads i Guinness World Records. Hun har bidraget til flere film og TV-shows – særligt for BBC Science og History. Felicity er Fellow af både the Royal Geographical Society i London og The Explorers Club i New York. Blandt de mange priser er the 2014 Women of Discovery Award from WINGS WorldQuest, 2019 Special Contribution Award fra National Geographic Traveller UK og et Honorary Doctorate fra Canterbury Christ Church University.  I 2015 modtog hun The Queen’s Polar Medal og blev udnævnt som MBE (Order of the British Empire) for hendes enestående arbejde med polarforskning.

Felicity vil afslutte Døgnet med en spændende session, hvor hun afprøver deltagernes ”Explorers Mindset”. Et afgørende mindset for fremtidens ledere, der skal kunne omfavne det ukendte og ikke mindst turde ændre kurs og reboote for at kunne tackle ekstreme situationer. Felicity er netop kommet tilbage fra en ekspedition på Grønland med fokus på klimaforandringer, som er hendes passion.

MARTHA REHNBERG

Rebooting The Economy in an era of Planetary Decay?

Det er også en stor glæde at kunne præsentere Märtha Rehnberg, Co-Founder & CEO, DareDisrupt som taler til VL Døgnet 2021. Med hendes nøgleord: “Technological Intuition” og “Responsible Disruption” vil hun på VL Døgnet udfordre deltagerne med temaet “Rebooting The Economy in an era of Planetary Decay?” – Hvordan kan vi bruge effekterne af pandemien som løftestang og vinde mere, end vi har tabt? Hvad kræver det at levere en ny æra af velstand og vækst?

Som en ægte dagsordensætter har Märtha Rehnberg en række priser bl.a. fra St. Gallen Symposium, der har valgt hende som ‘Leader of Tomorrow’ tre år i træk. I 2018 blev hun medlem af EU’s ‘Industry 2030’ og i 2019 blev hun udpeget til at være medlem af regeringens Green Growth Team. Märtha var tidligere ansat hos Maersk og har en double degree fra Copenhagen Business School og Esade i Barcelona.

Vi glæder os til at byde Märtha Rehnberg velkommen til VL Døgnet 2021 – in person – i Den Sorte Diamant den 26. oktober.

Hvad får du med hjem?

Pandemien har vist os vigtigheden af omstillingsparathed. Men overgangen til en ny normal afhænger af lederskabets mod til at reboote og sætte en ny kurs. Med konkrete cases og udveksling af viden vil du blive inspireret og rustet til at se nye muligheder og turde gribe ud efter dem.

Vi glæder os til at mødes sådan rigtigt igen. Denne gang i Den Sorte Diamant, hvor vi har gjort noget særligt ud af rammerne for at bygge nye relationer og styrke dit netværk med ligesindede.

Har du spørgsmål til arrangementet, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til os i Sekretariatet på info@vl.dk / +45 35439393.

Vi ses i Den Sorte Diamant!

Vi kan nu med glæde løfte sløret for endnu to prominente talere til VL Døgnet den 26. oktober i Den Sorte Diamant. De to er Nina Østergaard Borris, som står til at overtage en af Danmarks største virksomheder United Shipping & Trading Co., og den erfarne Anne Louise Eberhard med bestyrelsesposter i bl.a. Bavarian Nordic, FLSmidth og Topdanmark.

De to, nye navne er talere fra allerøverste hylde og håndplukket til sessionen ’Rebooting Leadership and Business’. Med erfaringer fra sine bestyrelsesposter i flere, meget forskelligartede virksomheder vil Anne Louise Eberhard komme ind på bestyrelsens rolle i reboot-tiden efter pandemien, og Nina Østergaard Borris vil bl.a. give indblik i, hvordan en stor shippingvirksomhed reorganiserer sig for at forblive relevant i fremtidens verdenshandel, når vedvarende energi overtager oliens plads i shipping og transport.

Clement Kjersgaard er vært for den spændende session, hvor han vil udfordre talerne, der – udover Anne Louise Eberhard og Nina Østergaard Borris – tæller CEO Lars Sandahl (Dansk Industri), CEO Michael Holm (Systematic) og live fra USA designer Henrik Fisker (Fisker Inc.) som debattører.

Om talerne

Nina Østergaard Borris står over for at skulle overtage en af Danmarks største koncerner, familievirksomheden A/S United Shipping & Trading Company (USTC), hvor hun sidste år blev udnævnt som COO.

Anne Louise Eberhard er medlem af bestyrelsen i bl.a. Bavarian Nordic, FLSmidth og Topdanmark. Tidligere har Anne Louise været koncerndirektør og Chief Commercial Officer hos Intrum AB og Lindorff AS, og før da – frem til 2014 – var hun ansat 30 år i Danske Bank, senest som Senior Executive Vice President og Global Head of Corporate & Institutional Banking. Anne Louise er medlem af VL70.

Hvad får du med hjem?

Pandemien har vist os vigtigheden af omstillingsparathed. Men overgangen til en ny normal afhænger af lederskabets mod til at reboote og sætte en ny kurs. Med konkrete cases og udveksling af viden vil du blive inspireret og rustet til at se nye muligheder og turde gribe ud efter dem.

Vi glæder os til at mødes sådan rigtigt igen. Denne gang i Den Sorte Diamant, hvor vi har gjort noget særligt ud af rammerne for at bygge nye relationer og styrke dit netværk med ligesindede.

Har du spørgsmål til arrangementet, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til os i Sekretariatet på info@vl.dk / +45 35439393.

Vi ses i Den Sorte Diamant!

Scandic-direktør Nina Carlslund er formand for aarhusianske VL 38. Hun er fan af det eksklusive fortrolige ledelsesrum, som VL-gruppen udgør. For at det kan eksistere, må medlemmerne aldrig glemme den kritiske sans, siger hun.

Af EVA ANDERSEN

Hun var været med i VL i fire år, de seneste to år som formand for VL 38 i Aarhus. Til daglig er Nina Carlslund adm. direktør for Hotel Scandic Aarhus City, og det seneste år har hun kunnet holde gruppemøderne i live, for mens hotellet har været gæste-tomt under corona, har hun til gengæld kunnet skabe trygge rammer for VL-møderne. Deltagerne har simpelthen fordelt sig i små grupper i hotellets tomme møderum.

Det har været vigtigt for hende og den øvrige bestyrelse at holde gang i mødeaktiviteten – især i en krisetid, hvor man netop har brug for sparring med hinanden om alt det svære. Og det er præcis, hvad VL kan – være et rum, hvor man sammen med ligesindede kan tale om alt og udfordre hinanden.

-Jeg har fra dag 1 været begejstret for det særlige ledelsesrum, som VL er. Nemlig et sted, hvor man kan vende fortrolige ting med andre ledere på samme niveau. For mig er de bedste møder de møder, hvor man hudløst ærligt deler de store udfordringer, man oplever som topleder. Jeg kan især rigtig godt lide konceptet ’Den Varme Stol’, hvor man omgiver sig med et kritisk panel af dygtige ledere. Det er meget inspirerende, næsten lidt Mads & Monopolet-agtigt.

Ømme og svære temaer i fokus

Og sådan er de fleste møder, for VL 38 går helst uden om glittede virksomhedspræsentationer, hvor en virksomhed stiller op mest for at gøre reklame for sig selv. Det er den kritiske tilgang, de ømme og svære temaer, som er interessante, og som medlemmerne kommer for, siger hun.

– For folk udefra kan VL 38 måske indimellem opleves som stærkt kritisk. Vi tør stille hinanden de svære spørgsmål, og når vi har oplæg fra eksterne oplægsholdere, er vi som tilhørere klar til kamp, forstået på den måde, at vi holder af en god diskussion og altid bevarer det kritiske fokus.

Om mødet handler om en kriseramt afdeling i kommunen, om digitalisering eller bæredygtighed i praksis, eller når vi snart skal møde topkandidater fra partierne i Aarhus inden kommunalvalget – i alle tilfælde bliver der stillet kritiske spørgsmål, siger Nina Carlslund.

-Vi kan lide den gode ærlige dialog, hvor man ikke slagter hinanden, men omvendt går til biddet: ”Nu siger du nok bæredygtig – men hvorfor gør I så sådan og ikke sådan?”. I VL 38 kan vi vende det hele.

Aktive medlemmer – hver gang

Netop den kritiske tilgang og modet til at tage svære temaer op gør netværket værdifuldt, og for at fastholde et fortroligt rum er det afgørende, at alle kommer til møderne og er aktive, siger hun. Derfor er fremmødeprocenten et fokuspunkt.

-Vi vil gerne lave møder, som medlemmerne simpelthen ikke vil gå glip af. Man skal have følelsen af, at man mister noget, hvis man misser et møde i VL 38, og at det er megaærgerligt, når man ikke har mulighed for at deltage.

Mads Friis (VL 11) mener det i ramme alvor: Et begynderjob som bøfvender eller oprydder på McDonald’s er en fantastisk start på en lederkarriere. Interview med McDonald’s danske chef.

Af EVA ANDERSEN

Hvad optager dig lige nu som chef for McDonald’s DK?
Corona har fyldt vanvittig meget og gør det stadigvæk. Hos McDonald’s lever vi i høj grad af kundernes tillid til, at her altid er pænt og rent, og at vi lever op til alle restriktioner. Da det stod værst til under pandemien, var det en kæmpe opgave at sikre, at alle 91 restauranter hele tiden var med på de nyeste restriktioner og udmeldinger fra sundhedsmyndigheder og regering og kunne implementere nye tiltag på få timer.

Undervejs har der været masser af udfordringer. Manglende håndsprit i begyndelsen af pandemien, så håndsprit, der lugtede af tequila og afstandskravene, som har ændret sig flere gange. At vi er lykkedes med at tackle udfordringerne skyldes en stor tillid og omstillingsparathed i organisationen og i branchen generelt.

Hvilke dagsordener kommer til at fylde mest hos dig året ud og næste år?
Vi har haft et usædvanligt travlt år salgsmæssigt, så fokus er på at få ansat nye medarbejdere og få trænet dem op – og få trænet nye ledere op. Der har aldrig været så travlt ude i restauranterne som nu. Mange unge har været ansat som podere rundt om i testcentrene – andre har været i selvisolation, og det har givet os udfordringer, fordi vi har haft sværere ved at få folk.

Nu da det endelig er tilladt at rejse igen, er mange unge rejst ud af landet i sommerferien. De plejer ellers typisk at rejse uden for sæsonen, men ikke i år – de har længtes efter at rejse, så de er altså taget afsted, da de endelig kunne. Samtidig er mange familier blevet hjemme og har holdt ferie i Danmark, og vi har aldrig solgt så meget. Så vores personale har haft utrolig travlt og har kørt lidt længere på literen – men medarbejderne kan altså kun arbejde et vist antal timer ifølge overenskomsten, så det har været en hektisk sommer.

Restaurantionsbranchen har klaget over, at de unge har tjent meget mere som podere – og at det derfor har været ekstra svært at få folk, fordi restauranterne ikke kan konkurrere med lønnen i testcentrene?

Ja, det er rigtigt. De unge har i nogle situationer kunnet tjene op til 50 pct. mere. Det er svært at konkurrere med. Vi er sluppet okay gennem situationen hos McDonald’s. Lønnen er ikke altid det vigtigste incitament for de unge – vi tilbyder også udvikling, og lederudvikling – derfor er vi generelt i stand til at holde på vores folk. Fordi vi giver mange unge en god mellemlederuddannelse, som de kan bygge videre på.

Hvordan er situationen nu?

Den er ved at normalisere sig. Vi kan tydeligt mærke, at der er fuld gang i samfundet igen, og at verden er næsten normal. Og vi får mange ansøgere, det er vi godt tilfredse med.

Temaet for årets VL Døgn er Reboot – genstart – efter corona.

Hvad ligger der for dig i det ord set i et forretnings- og ledelsesmæssigt perspektiv?

Jeg tænker faktisk, at vi skal holde fast i de planer, vi havde før corona. Allerede dengang havde vi gang i en masse gode ting, men så ændrede verden sig. Vi skal igen have fokus på alle vores klimatiltag, fokus på packaging og plastik og se på, hvordan vi kan reducere og udfase al plastik. Det arbejde var så småt i gang inden pandemien. I øjeblikket oplever vi leveringsudfordringer og logistikproblemer, men mht. klimadagsordenen fortsætter vi, hvor vi slap.
I Danmark har vi været meget tæt på at løbe tør for papirsposer – dem, som man får sin mad i i vores Drive-in. Salget i Drive-in er steget voldsomt under corona, papirproduktionen har været presset på grund af stor efterspørgsel. Her har vi nok haft en fordel lokalt, fordi vi er McDonald’s og har lange kontrakter.

Fokus på sundhed er ekstremt hos mange danskere. Hvordan som burgerkæde navigere i en tid, hvor kødforbruget er under lup – både af klimahensyn og af hensyn til sundheden?

Jamen ork, her er vi også i fuld gang. Innovation handler om at ramme det rigtige produkt på det rigtige tidspunkt. Timing er everything, og hvis folk ikke er klar, virker det ikke. Vi har i flere år haft vegetarmad i sortimentet, men salget er ikke stukket af. Endnu.

Senest har vi testet plantebaserede bøffer i to restauranter i Nordjylland og Nordsjælland, bøffer, som minder om kød i konsistens. Det gik også fint, uden at salget stak af overhovedet.
Der er et stykke vej og innovationsarbejde, inden vegetar- og veganermad får det store gennembrud, tror jeg. Jeg er ikke i tvivl om, det sker. Lige nu er jeg mest optaget af fleksitar-tendensen. At danskerne holder kødfrie dage og andre dage nyder en bøf. Det kan sagtens være den dag, de går på McDonald’s.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at det store gennembrud inden for plantebaserede burgere kommer inden for fem år. Med alt den energi, som bliver brugt på at skabe noget, som minder om kød, men er plantebaseret – det bliver kæmpestort.

Hos McDonald’s slår I meget på, at et job hos jer for de unge kan bane vejen til en lederkarriere. Er der noget om det?

Ja for pokker. Flere af vores restauranter har ventelister for unge, som gerne vil arbejde hos os. Hele McDonald’s-kulturen er særlig, fordi den er så feedback-orienteret. Vores ledere er vokset op med feedback – og de unge går højt op i feedback, fordi de gerne vil rykke sig og blive endnu dygtigere.

Jeg har ikke oplevet så stærk en feedbackkultur i nogen anden virksomhed. Den er noget af det bedste for en arbejdsplads, som vil lederudvikling og lederuddannelser. Vores uddannelser er tilpasset danske forhold og akkrediteret hos de forskellige uddannelsesorganisationer. Vores unge ledere har et helt særligt mindset. Ultimativt kan man faktisk tage en HD via McDonald’s.

Du har selv tre drenge, to er teenagere i målgruppen for at tage et ungdomsjob hos McDonald’s – hvordan lyder dit råd?

Det skal de selv bestemme, men hvis de finder på at arbejde på McDonald’s, vil jeg blive SÅ glad på deres vegne. Det er godt for deres CV – og de får noget ud af den her feedbackkultur, de lærer om struktur og teamwork.

Så du mener ægte, at et job som oprydder eller bøfvender kan føre til en stor lederkarriere?

Ja, bestemt. Folk, venner, spørger mig, om jeg ikke vil lægge et godt ord ind for deres unge, så de kan arbejde hos McDonald’s – men det gør jeg ikke. En vigtig del af ansættelsesprocessen er selv at tage initiativet og ansvaret og have den rette indstilling. Har man attituden, skal man nok lykkes.

Tv-reklamen er god nok, det er helt ægte. Det ER virkelig Malthes mor, som forsøger sig som McDonald’s-medarbejder og finder ud af, hvor svært det kan være. Reklamen er filmet i deres hjem og i den restaurant, hvor han arbejder i Frederikshavn. Vi havde en intern casting-proces, hvor alle medarbejdere kunne lave ansøgning med deres forældre.