Af Paul Svinth Jensen, Kreab

Kim Escherich opfordrer virksomheder til at udforske medaljens bagside, når det gælder eksplosionen i databrug. Ledelser har brug for at afklare, hvor grænserne går – og hvordan man håndterer situationer, hvor de overskrides. Grænser vi måske slet ikke vidste, at vi ikke kendte til. Kim Escherich taler og debatterer til årsmødet den 8. oktober, hvor vi lancerer det nye årstema: ‘Responsible Business – A Competitive Advantage’.

Forestil dig et spejl på personaletoilettet, hvor ledelsen kan aflæse blodtryk og medarbejderes disposition for hjertekarsygdomme. Jo, teknologien findes – er det noget, du vil bruge? Tilbyde dine kunder? Hvorfor/hvorfor ikke?

Spejlet, der sladrer om helbredet, er et af de dilemmaer, Kim Escherich bruger, når han sætter gang i diskussioner om dataetik i IBM.  Udover at være ledende innovationsarkitekt er Kim Escherich nyudnævnt som ombudsmand for brug af AI i IBM. Og han opfordrer til, at alle virksomheder sætter dataetik på den ledelsesmæssige dagsorden.

’Man skal gøre det for ikke at komme på bagkant og risikere shitstorms, der kan være forretningskritiske. Men først og fremmest handler det også om at være proaktive over for en udvikling på dataområdet, der accelererer voldsomt. Der er brug for at skabe et ledelsesmæssigt rum – et fælles sprog – for at afklare holdninger til den måde, vi som virksomhed selv bruger eller tillader andre at bruge data på. Man kan tage praktiske eksempler op og diskutere: “Er det godt for os som virksomhed? Er det, hvad vi som virksomhed har lyst til at blive associeret med?,” siger Kim Escherich.

Som medarbejder i IBM arbejder man efter klassiske ’Business Conduct Guidelines’, der regulerer fx relationer til kunderne. Men de nedfældede regler er ikke til stor hjælp i forhold til den vildtvoksende brug af data, som vinder frem overalt, og som typisk er ureguleret.  Det være sig nye muligheder med ansigtsgenkendelse, overvågningsteknologi, IoT etc.

”Potentialet i AI er kæmpestort, og datatrykket enormt. Men den teknologiske udvikling går også så hurtigt,  at lovgiverne halser efter. EU er i gang med AI-regulering, men meget bliver ved snakken. Derfor tror jeg, at enhver virksomhed må rykke frem på banen og forholde sig til de praktiske realiteter og udfordringer med hensyn til dataetik. Man kan ikke forlade sig på den enkelte leders mavefornemmelse eller lade tilfældighederne råde. ”

”Vi må finde modet til at tale om medaljens bagside for at kunne etablere en ny ’dannelse’ med hensyn til dataetik.  Giver man bare los, giver dataeksplosionen jo mulighed for at sætte fuld skrue på de syv dødssynder, hvis vi ikke selv sætter stopklodser op.  Vi må tage de presserende spørgsmål op og formulere fælles holdninger – det sker bedst ved at tage samtaler i hele organisationen og på tværs af domæner’, siger Kim Escherich.

Og han lægger ikke skjul på, at han selv henter inspiration i den klassiske danske højskoletradition ’med langborde og samtaler på kryds og tværs, som både bidrager til faglig udvikling og personlig dannelse”.

Til at ’skærpe sanserne’ sætter IBM samtalen i gang ved at spille udvalgte dataetiske dilemmaer ind i seminarer med deltagelse af en lang række faggrupper – fra topledelse til programmører og sælgere.

’Vi er en klassisk målstyret organisation, og ledere vil jo typisk været biased mod at skulle nå nogle salgsmål. Derfor har det været vigtigt for os at sikre os, at mange synspunkter kommer på bordet, og at topledelsen ultimativt gør sig egne holdninger klart, fordi ethvert valg har konsekvenser”, siger Kim Escherich.

Som ombudsmand har han selv direkte adgang til topledelsen. Han betegner sig selv som en ’ventil’ i systemet. ”Jeg bryder mig ikke om at blive kaldt whistleblower. Det indikerer noget kriminelt, og det er der ikke tale om. Min opgave er at være på forkant, at skærpe sanserne i organisationen og i tide tage fat i de dilemmaer, vi er optaget af som privatpersoner, som virksomheder og samfundsborgere.”

Kim Escherich er overbevist om, at drøftelserne om dataetikken først lige er startet. ”At have en ombudsmand på AI-databrug er vi mig bekendt først  med i Danmark – og vi er det i hvert fald inden for IBM globalt. Men det er før set, at vi i Norden har været først med at udvikle et forretningsfelt – og jeg tror først lige, vi har starten her”, siger Kim Escherich, der i øvrigt allerede har gennemført dataetik-dilemma-workshops for både kunder og samarbejdspartnere i Danmark samt for Politikens læsere.

”Mit fokus lige nu er at skabe awareness og en forståelse for, at vi må gå nye veje for at håndtere de nye dilemmaer’, siger Kim Escherich. Han anbefaler, at virksomheder lægger ud med tre trin:

• Forstå udviklingen, nemlig at digitalisering rækker meget videre end automatisering.
• Drøft udfordringerne åbent og kritisk.
• Vurder de ledelsesmæssige muligheder, herunder governanceaspektet.

McKinsey & Co. var meget aktivt involveret i forårets mange workshops, hvor VL-medlemmer drøftede Verdensmål som forretningsstrategi. Vi har spurgt Senior Partner Philip Christiani og Associate Partner Carsten Topholt om deres refleksioner efter det intense forløb. Læs neden for om forskelle og ligheder mellem de store og små virksomheder, og om hvordan Danmark ser forretningsmæssige muligheder, mens mange andre lande ser risici.

Når I kigger tilbage på forløbet, hvad har så været hovedpunkter?

Det har været den entusiasme og det engagement, vi har mødt til workshops og på årsmødet. Vi satte som mål, at vi skulle inspirere og engagere – og det må man sige, at vi har opnået! Nu skal man så i gang med den næste svære fase, hvor virksomhederne faktisk skal indarbejde målene i deres strategi.

Hvad har I været mest overraskede over?

Det har nok været det store omfang af VL-medlemmer, som allerede har taget hul på dagsordenen. Vi startede med en Danmarks-turne af dedikerede workshops, men det er vores klare indtryk, at de fleste grupper efterfølgende selv har taget det videre, eller har planlagt selv at tage udfordringen op.

Hvad har I lært af arbejdet med virksomhederne og deres fokus på Verdensmål?

Vi indså tidligt i forløbet, at virksomhederne havde forskellige udgangspunkter. En gruppe virksomheder var allerede i fuld gang, en stor gruppe ville gerne, men var søgende, og en mindre gruppe var en smule skeptiske: Er det blot den nye mode eller dille? På den måde fandt vi ud af, at vi blev nødt til at dele elefanten op i mindre dele og fokusere på, hvordan man kommer i gang.

Hvordan tænker I om den grundlæggende præmis – at det er top-lederen, der skal gå forrest?

Hvis en virksomhed virkelig vil udnytte det potentiale, som Verdensmålene muliggør, forudsætter det en større strategisk beslutning hos de fleste virksomheder. Og den type beslutninger skal træffes af direktøren og bestyrelsen. Dette var også en af vores grundlæggende hypoteser, da vi startede arbejdet; og den er kun blevet bekræftet undervejs.

Hvad er forskellene mellem de ressource-stærke store virksomheder og de mange mindre virksomheder – hvis der er en forskel?

I forhold til den gruppering, vi nævnte ovenfor, er der nok ikke nogen forskel. Alle tre typer virksomheder findes både blandt større og mindre virksomheder. Så den største forskel er nok, at de mindre virksomheder ikke har den samme stab, som større virksomheder har. Derfor falder meget af det praktiske arbejde med at destillere selve strategien  på selve ledelsen – eller selve direktøren.

Hvad er jeres gode råd til toplederne? Og de næste skridt for det store projekt?

Vores bedste råd er nok at komme i gang. De udfordringer, som Verdensmålene søger at løse, er meget presserende. Og alle virksomheder bliver påvirket. Men forskellige virksomheder vil have forskelligt stratetisk fokus. Det er det, vi har prøvet at diskutere ud fra bæredygtigheds-kompasset. For nogle virksomheder øges risici markant, og det skal man forholde sig til. For andre virksomheder giver netop deres aktiver og know how nye muligheder, særligt hvis de bliver first movers.

Har I selv i McKinsey haft anledning til at arbejde mere med Verdensmål selv?

Ja, i høj grad. Dagsordenen om Verdensmålene fylder også meget i andre lande, og selvom det i nogle lande ikke begrebsliggøres som ”Verdensmål”, er det de samme megatrends og udfordringer, alle taler om og skal forholde sig til. Men der er også forskelle. Det var påfaldende, hvordan vores workshops med VL’s medlemmer viste, at de fleste virksomhedsledere så forretningsmuligheder og muligheder for at blive en virksomhed med et formål. I andre dele af verden – fx USA – er der et øget fokus på risici.

Kom hurtigt i gang selv og download GGBN Appen og McKinsey’s Guide her:

Vi bliver tit og ofte mødt med nysgerrige forespørgsler om VL fra vor omverden, fra ledere, der ikke er medlemmer af VL – og vi oplever også nysgerrighed fra egne medlemmer om VL-medlemskabet og netværket.

Vi vil derfor gennem efteråret dele en række korte videointerviews, hvor VL-medlemmer fortæller om deres oplevelse af udbyttet af VL.

Se nogle af de første her:

Anders Quitzau Forsknings & Innovationsdirektør, IBM Danmark, VL11

Thomas Vejlemand Adm. Direktør, Informedia, VL70

Lars Bo Kirk, Adm. Direktør, FRIDAY, VL5

Kære VL-medlem,

Velkommen tilbage efter en forhåbentlig god sommer.

I VL Selskabet er vi nu klar til at tage hul på efterårets program, som vi vil bestræbe os på at gøre dækkende og aktuelt for alle. Jeg ved, at flere grupper allerede i september har planlagt egne ’døgnmøder’, udlandsture og andre aktiviteter, der alle understreger de stærke og givende netværksrelationer, som er i VL. 

Det har været fint at puste ud efter de vellykkede forårsaktiviteter, der kulminerede flot med VL Døgnet i FN-Byen over emnet ’Verdensmålene LIVE!’ Jeg tror, at vi alle har lært, hvordan VL både kan og skal støtte  ved at spille en mere aktiv rolle i samfundet. Ikke bare for princippets skyld, men fordi det er afgørende, at erhvervslivets ledere går forrest, og at det er en del af VL’s formålsparagraf.

Idet den allervigtigste value proposition for netværket er jeres udbytte af at være medlem, starter vi sæsonen med en medlemsundersøgelse i denne måned, som jeg håber, at I alle vil give jer tid til at besvare. Jeres besvarelse og feed-back er et afgørende pejlemærke for bestyrelsen og undertegnede om, hvad I forventer, hvad der fungerer, og hvad vi med fordel kan sætte mere fokus på.

Jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet med at positionere VL stærkt i offentlighedens og vores omverdens perspektiv og til endnu et intenst program hen over efteråret.

Det første store event bliver Generalforsamling & Årsmøde, der løber af stablen den 8. oktober 2019 i BLOX fra 9-13, hvor Realdania fornemt har sponseret arrangementet. Vi arbejder lige nu på at sætte et flot program sammen, der knytter sig til C40 mødet, som afholdes i dagene lige efter. C40-netværket, også kaldet C40 Cities Climate Leadership Group, er et netværk af megabyer og andre storbyer, som har forpligtet sig til at mindske udslippet af drivhusgasser. 

Har du i øvrigt tilmeldt dig Generalforsamling & Årsmøde? Ellers gør det hurtigt her: 

En anden ny-klassiker er vores Julemøde, hvor vi prioriterer de internationale grupper og formændene for de danske grupper. Det bliver den 19. december kl. 16-19 i Nimb i Tivoli. Som sidste år kan vi garantere et flot program, udover muligheden for at netværke.

Vi kommer generelt til at prioritere kontakten til formændene for de næsten 120 grupper. Det er den afgørende kontakt mellem os i Selskabet og jer, der står bag de mange aktiviteter i grupperne. Så forvent også her god aktivitet.

Et første hurtigt initiativ er et samarbejde med ZOO i København, der har taget årstematråden op og med fokus på FN’s Verdensmål tilbyder alle medlemmer (inklusiv partnere) at komme gratis i ZOO og blive klogere på bæredygtighed, dyrenes mad, FN’s Verdensmål, klima og muligheden for at nyde masser af spændende mad. 

Det er allerede fredag den 23. august. Arrangementet er en fin indikator på, at vores omgivelser har set, at det er de danske ledere, der på mange måder er nøglen til at nå 2030 agendaen. Jeg håber at mange af jer vil tage imod tilbuddet.

Netværk, fortrolighed, og masser af sparring

Vi bliver tit og ofte mødt med nysgerrige forespørgsler om VL fra vor omverden, fra ledere, der ikke er medlemmer af VL – og vi oplever også nysgerrighed fra egne medlemmer om VL-medlemskabet og netværket.

Vi vil derfor gennem efteråret dele en række korte videointerviews, hvor VL-medlemmer kort fortæller om deres oplevelse af udbyttet af VL.

Se det første her:

Mange hilsner og et rigtigt godt og aktivt VL-efterår

Ida Bratting Kongsted
Adm. direktør, VL 

Af Lisbeth Knudsen

Med afsæt i Verdensmål nr. 5 om ligestilling mellem kønnene har 34 kvinder i VL 107 sat sig for at inspirere og være rollemodeller for andre kvinder i ledelsesrollen.

Mens VL har haft årstema om FN’s 17 verdensmål som konkurrenceparameter, så har VL 107 valgt at fokusere særligt på et mål. Og et temmelig væsentligt et. Ligestilling er ifølge udtalelser fra direktøren for UN Global Compact, Lise Kingo, på VLs årsmøde den 6. juni faktisk det stærkeste redskab til at realisere en mere bæredygtig fremtid.

VL107 adskiller sig fra andre VL-grupper ved alle sammen at være kvinder. Gruppen repræsenterer en bred vifte af brancher, og medlemmerne kommer fra lederstillinger i både offentlige og private organisationer samt NGO’er.

For at inspirere og motivere andre kvindelige ledere til at mødes i netværk og lære af hinandens erfaringer og af andre gode rollemodeller for kvinder i ledelse, så har VL-gruppen med Margrethe Lyngs Mortensen som tovholder gennem fire samtalemøder formået at få en meget velstruktureret lille bog ud af anstrengelserne. Det er 24 kvindelige chefers reflekterede og personlige holdninger til ledelse og et kort resume af hver deres imponerende karrierer, der er bogens omdrejningspunkt. Det er et rigtigt godt visitkort både for kvinderne i VL107 og for VL-grupperne i forhold til at vise diversiteten og de mange forskellige tilgange til ledelse, som er repræsenteret i VL.

”Det har været en kæmpe fordel at være en del af VL-selskabet. Dels fordi selskabet inspirerer og kan tage et emne op på en større klinge, dels fordi arrangementer som VL Døgnet giver os mulighed for at møde andre VL-grupper,” siger Margrethe Lyngs Mortensen i bogen.

”I min tid som tovholder for VL107 har jeg oplevet en tendens til, at omgivelserne forestiller sig, at en gruppe af kvinder helst vil tale om madopskrifter, børneopdragelse og mænd (sic!) – vel simpelthen, fordi det var sådan engang for ikke så længe siden. Også i den henseende har VL-brandet har været en nyttig paraply for os i forhold til at blive taget alvorligt og få adgang til nye cirkler, kredse og netværk,” tilføjer hun.

Journalist Lene Finnemann har siddet med ved alle samtalerne og hjulpet til med bogen. Hun siger i et afsnit af bogen: ”Samtalerne begyndte hver gang meget formelt, men steg hurtigt i intensitet og oprigtighed. Gruppen var altid præget af en særlig, koncentreret energi, og det var tydeligt, hvor berigende det var for dem at have tid og rum til at tale sammen om emner, som ikke er comme-il-faut i alle fora og netværk. Når møderne sluttede, var det aldrig, fordi samtalen i VL107 var forstummet. Tværtimod. Tiden var bare gået.”