Bæredygtighed og ansvarlighedshensyn er for alvor kommet på menuen i dagligvarehandlen. Det at udvise ansvarlighed udgør dog ikke længere blot et konkurrenceparameter – det er et ’license to operate’. Sådan siger Coop-formand Lasse Bolander, medlem af VL45, i det første interview i serien om årstemaet ‘Responsible Business – A Competitive Advantage’.

Kreab PR & Kommunikation

De fleste danske forbrugere vil hjertens gerne leve mere bæredygtigt. Udfordringen er bare, at en stor del af danske hverdagsindkøb foretages efter en lang arbejdsdag, måske endda med en skrigende unge på armen eller med en P-licens, der er ved at udløbe.

Og det er ikke lige dér, man har overskud til selv at vurdere, om tomaterne er danske, eller om de er fløjet ind fra Spanien. Om oksekød har et større klimaaftryk end svinekød. Eller om varerne mon er fremstillet af asiatiske børnearbejdere eller under forsvarlige forhold.

”Netop derfor er det afgørende, at de fornødne ansvarlighedshensyn tages højere oppe i kæden,” siger Lasse Bolander og fortsætter:

”Det er vores lod af sikre, at vores produkter repræsenterer et vist niveau af ansvarlighed. Kort sagt skal man kunne handle dagligvarer med hovedet under armen.”

”Det er min erfaring fra virkeligheden, at forbrugere ikke altid er rationelle. Og det kan man heller ikke forvente, at de skal være. Men man kan godt forvente, at vi gør det lettere at træffe rationelle, ansvarlige beslutninger.”

Det betyder ikke, at Coop, der driver butikskæderne Kvickly, Brugsen, Irma og Fakta, skal moralisere og fx undlade at sælge kød, påpeger Bolander. Men Coop har et ansvar for at facilitere forbrugernes vej til at  træffe bedre indkøbsvalg.

Det kan komme til udtryk ved at tilbyde spændende alternativer. Og senest har Coop relanceret den ikoniske madpyramide i en moderne version, hvor klimahensyn nu er blevet et element. Madpyramiden anbefaler nu mere bladgrønt, flere frugter og mindre kød.

Ansvarlige værdikæder og partnerskaber

Bolander har således de ansvarlige øjne rettet mod virksomheder og i mindre grad på den enkelte forbruger. Det er svært for individer at ændre verdens gang, men det er mindre svært for ”de store systemer”, som han kalder det:

”Virksomheder er særligt godt positioneret til at gøre verden til et bedre sted, men på tværs af værdikæderne og sektorer er der stadig behov for et bedre samarbejde.”

”Der er behov for, at alle dele af værdikæden omstiller sig til den nye virkelighed. Det gælder også i dagligvareleddet, hvor vi bør arbejde mindre i siloer og i højere grad udnytte vores fælles ressourcer og indsigter. Det ville fx give leverandører bedre forudsætninger for at finde sunde, bæredygtige og økologiske varer til vores hylder.”

Lasse Bolander henviser til, at man i en række andre lande som f.eks. Holland de seneste år er blevet rigtig gode til arbejde med såkaldt prækompetitiv udvikling. Dvs. at gå sammen på tværs af virksomheder og sektorer og i fællesskab adressere sociale og miljørelaterede udfordringer med henblik på at skabe bedre, mere effektive og ansvarlige løsninger til gavn for alle.

Han opfordrer ligeledes danske virksomheder og deres respektive værdikæder til at indgå denne type partnerskaber og strømline indsatsen for at løse systemiske udfordringer og i fællesskab skubbe i retning af øget ansvarlighed.

Lasse Bolander er medlem af VL-gruppe 45.

VL’s Global Goals Business Navigator, GGBN app, er udviklet med det formål at inspirere og engagere virksomhedsledere til at integrere Verdensmålene i virksomhedernes strategi og finde de nye forretningsmuligheder og konkrete løsninger, som Verdensmålene åbner for.

Appen blev lanceret i FN Byen på VL Døgnet, og er et samarbejde med 3B Impact og McKinsey & Co. Appen blev udviklet i forbindelse med årstemaet ‘FN’s Verdensmål som konkurrenceparameter’, som blev støttet af Industriens Fond.

Hvis du ikke allerede har gjort det, så husk at download app’en, hvor du b.la. kan tage verdensmålsquizzen!

Link til GGBN app’en (iOS – iPhone): her

Link til GGBN app’en (Android – Google): her

Som lovet fandt vi tre vindere af quizzen på årsmødet i BLOX den 8. oktober.

• Bestyrelsesformand, Gitte Maya Elsing, Kvinder I Bestyrelser Danmark VL99

• CCO/direktør, Lasse Bargmann, B WEALTH, VL7

• Adm. direktør, Thit Aaris-Høeg, Fonden for Socialt Ansvar, VL68

Tillykke! Der er en Verdensmålsfodbold på vej til jer.

Sidste år lancerede VL, med støtte fra Industriens Fond, temaet; ”FN’s Verdensmål som konkurrenceparameter”. I år følger vi op med yderligere et perspektiv ”Responsible Business – A Competitive Advantage”

Virksomheder, organisationer, rådgivere og institutioner af enhver art er under et stigende pres for at italesætte og dokumentere, at de ikke bare arbejder i overensstemmelse med lovgivningen, men at de også tager et etisk og moralsk medansvar for det omgivende samfund, for klimaet, for diversiteten og for en social balance. Ansvarlighed er blevet det nye business imperativ!

VL udvider nu perspektivet og bringer til diskussion, hvordan et aktivt samfundsansvar og god etik i virksomhederne både kan tilfredsstille aktionærerne, styrke forretningsstrategien og konkurrenceevnen, samt skabe de rigtige rammer for en stærk ledelse og talentfulde medarbejdere.

Lige som med Verdensmålene vil alle VL-medlemmer gennem workshops og analyser i det kommende år blive opfordret til at deltage aktivt for at sikre, at danske virksomheder konkret kommer til at arbejde med Responsible Business som business case og konkurrencefordel.

Temaet kulminerer på VL Døgnet den 4. juni 2020 i Aarhus under overskriften ”Responsible Business – kan det betale sig?”

Baggrunden for valget af Årstemaet er:

• En tydelig international tendens til at virksomheder tager reelt samfundsansvar og bruger det som en del af forretningsstrategien;
• En markant tillidskrise i den danske befolkning over for både virksomheder og politikere;
• Det grundlæggende værdisæt i VL om at erhvervsledere har en særlig pligt til at udvise samfundsansvar;
• Et stærkt og succesfuldt årstema i 2019 med fokus på Verdensmål som forretningsparameter, som vi gerne vil videreføre i 2020.

Målet er, at VL sætter sig i spidsen for en bred og dyb debat i det danske samfund om virksomhedernes samfundsansvar og etik.

Yderligere oplysninger:

Lisbeth Knudsen, bestyrelsesformand VL
Knudsenaps@gmail.com / +45 21 41 00 00

Anders Monrad Rendtorff
Kommunikation, VL
amr@vl.dk / +45 29 40 70 16

Dansk Selskab for Virksomhedsledelse – VL afholdt tirsdag d. 8. oktober 2019 ordinær generalforsamling.

Lisbeth Knudsen, tværgående chefredaktør for Mandag Morgen og Altinget, blev enstemmigt valgt som ny bestyrelsesformand, idet Jens Wittrup Willumsen trådte tilbage efter de maksimale seks år på posten.

Yderligere tre nye medlemmer blev valgt til bestyrelsen:

• Jesper Nygård, CEO Realdania
• Lars Sander Matjeka, CEO Aller Media
• Michael Christiansen, Professionelt bestyrelsesmedlem

Herefter består den samlede bestyrelse af:

Lisbeth Knudsen, formand
Anne Mette Dissing-Immerkær, Partner Heidrick & Struggles
Jesper Nygård, CEO Realdania
Lars Sander Matjeka, CEO Aller Media
Mette Dyhr, Director Corporate partnerships & Innovation, UNICEF
Michael Christiansen, professionelt bestyrelsesmedlem
Niels Lundorf, Investment Advisor
Stina Vrang Elias, Adm. Direktør DEA

Yderligere oplysninger:

Lisbeth Knudsen, bestyrelsesformand VL
Knudsenaps@gmail.com / Mobil 2141 0000

Ida Bratting Kongsted
Administrerende direktør
ibk@vl.dk / 5151 9801

Hør Lisbeth Knudsen fortælle om VL, om hvorfor hun gerne vil være formand og om hendes fokus for den kommende periode:

Billedet viser adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, Dansk Industri til FN’s klimatopmøde i New York i sidste uge fotograferet med Katja Iversen (President & CEO, Women Deliver), Ann Rosenberg (Senior Vice President & Global Head of SAP Next-Gen), Moon Jae-in (Præsident, Sydkorea), Mette Frederiksen og Ban Ki-Moon (tidl. FN Generalsekretær).

Adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, DI: Skarp ledelsesmæssig prioritering og involvering bredt i organisation er afgørende for at indfri dansk erhvervslivs engagement i at nå nogle af verdens skrappeste klimamål frem mod 2030. Lars Sandahl lancerer VL’s nye årstema ‘Responsible Business – A Competetive Advantage’ til årsmødet 8. oktober 2019 i BLOX, København.

Af Paul Svinth Jensen, Kreab

Netop hjemvendt fra klimatopmøde i New York kalder DI’s adm. direktør Lars Sandahl det overvældende at opleve, hvordan klimadebatten har taget fart: Aldrig har klimadagsorden og verdensmål været højere på dagsordenen, aldrig har så mange topchefer markeret sig så tydeligt – og aldrig har der været så stor opmærksomhed om Danmarks klimamål og position inden for klimaeffektive løsninger. ’Ikke mindst bemærker mange, at vi i Danmark står sammen om indsatsen – virksomheder, politikere, civilsamfund og investorer”, bemærker Lars Sandahl.

Dansk Industri har netop selv fremlagt en klar plan for, hvordan samfundet både kan reducere CO2-udledningen med op mod 70 pct. frem mod 2030 på en måde, som samtidigt gør samfundet rigere, skaber nye 120.000 nye jobs og friholder kommende generationer for øget gæld.

At skabe ny vækst og spare ressourcer i samme ledelsesgreb, lyder som en drømmeformel. I Lars Sandahls optik er det muligt for virksomhederne:

”Fundamentet er en meget skarp prioritering, som er nødvendig, fordi alle virksomheder må forholde sig til den nye virkelighed. Ansvarlig ledelse er et klart konkurrenceparameter. Både inden for b-t-b- og b-t-c er kravene i dag entydige; at du som virksomhed skal levere så lavt carbon footprint som muligt. Og allerhelst vise vejen til at fjerne klimapåvirkningen helt. Trykket fra markedet – og fra de unge – stiger eksponentielt i øjeblikket. Topledere i globale koncerner udtaler sig i dag forpligtende i en grad, vi ikke ville har hørt for bare et år siden”, siger Lars Sandahl.

”Vores tese er, at gør vi det rigtigt i Danmark og går i offensiven, vil det føre til masser af konkurrencekraft og åbne for nye vækstmuligheder på områder, hvor efterspørgslen i disse år stiger og stiger. Det gælder både for virksomheder, hvor det bæredygtige fx vindenergi eller energieffektive løsninger er selve produktet, og for virksomheder, hvor man systematisk kan positionere sig på at nedbringe CO2 og ressourceforbrug i leverancer og løsninger. Det er fx det, der sker hos Carlsberg, der har en klar ambition om at nedbringe vand- og energiforbrug, CO2 emissionen og emballageforbruget.”

Om økonomien kan hænge sammen, besvarer Lars Sandahl med: ”Spørgsmålet er, om du har råd til ikke at gøre noget. Klimastrategi er nu blevet et reelt konkurrenceparameter – og first movers har det med også at blive dem, der hurtigst kan skabe sig markante konkurrencefordele. Det har vi jo mange gode eksempler på i dansk erhvervsliv, også på den globale scene. Modsat risikerer de fodslæbende at ødelægge deres konkurrencekraft.”

For Lars Sandahl er startstenen for en klimastrategi: 1) Overvej grundigt klimapåvirkningen fra produktion og leverancer i hele værdikæden, 2) vurdér potentialet i en grøn omstilling i alle led, 3) gå i dialog med kunder og leverandører om forventninger og muligheder ift. en grøn omstilling, 4) fastlæg masterplan på kort og længere sigt, 5) inddrag organisationen undervejs.

Hele omstillingen skal foregå med så høj grad af transparens som muligt og med brug af anerkendte modeller, lyder Lars Sandahls anbefaling.

Han fremhæver, at rigtig mange danske virksomheder længe har arbejdet med miljøindsatsen i det stille – ofte med en mere uformel struktur, som virksomheden nu kan vælge at bringe i mere målrettede rammer.

”Det er som med økonomirapportering, at åbenhed om mål, indsats og resultater er en fordel – der må jo gerne gå sport i at nå målene.”

Og netop inddragelsen af ledere og medarbejdere kan gøre forskellen, hvis de ambitiøse klimamål skal indfries.

”I Skandinavien betragter vi med rette virksomhedskulturen som et vigtigt aktiv, og netop kulturen er afgørende for at nå i mål. Kulturen skabes mange forskellige steder i virksomheden. Og det er i høj grad op til ledelsen at være med til at fremme det engagement og den stolthed, som skaber resultaterne.  Det er typisk en hel masse små og mellemstore indsatser, der samlet skaber det store løft. Og det er i høj grad et spørgsmål om at involvere og inspirere på kryds og tværs – og få alle gode ideer og forslag løftet frem. Og netop klimamålene er en sag, der samler bredt”, siger Lars Sandahl.

1.420 medlemmer (36% af medlemmerne) har besvaret VL’s medlemsundersøgelse 2019

Overordnet viser analysen, at tilfredsheden med Selskabet er høj, og at der bliver taget godt imod de forskellige arrangementer og tilbud. Tilfredsheden med egen VL-gruppesammensætning og udbytte er ligeledes høj. Resultatet for de enkelte grupper er netop udsendt til alle gruppeformænd.

Det er nu 3. gang (2015, 2017 og 2019), at en sammenlignelig medlemsundersøgelse er gennemført, hvilket giver en god mulighed for at følge udviklingen i VL, og sondre om vi er på rette vej. Det er vi i høj grad.

Analysen er udført i samarbejde med tidligere VL-bestyrelsesmedlem Dr. Suzanne Beckmann og Megafon, som vi gerne vil takke for endnu engang at have stillet deres assistance velvilligt til rådighed for VL.

Selskabet:

• 82% er meget tilfredse eller tilfredse med deres medlemskab i Selskabet (2017: 76%)

• Tilfredsheden med Selskabets arrangementer er høj og ligger mellem 84% (VL Døgnet 2019 i FN Byen) og 94% (VL Døgnet 2018 på Borreby Gods).

• Der er stor tilslutning til et årstema med i alt 84% (2017: 68%), hvoraf 38% foretrækker, at det behandles i Selskabets arrangementer, 15% i gruppens arrangementer, og 31% i både Selskabets og gruppens arrangementer. Den oplevede relevans er højest for 2019 årstemaet (62%).
• 90% vurderer, at Selskabets omdømme er meget godt eller godt (88% i både 2017 og 2015).

Egen VL-gruppe:

• Medlemmernes tilfredshed med deres egen gruppe er høj med 87% Der er ingen signifikante forskelle med hensyn til køn, alder, anciennitet eller geografisk placering.

• Overordnet er 84% meget tilfredse eller tilfredse med deres udbytte af deltagelse i gruppemøderne, og der ses en klar stigning gennem de seneste år. Resultatet for de enkelte grupper er netop udsendt til formændene.

• Tilfredsheden med medlemssammensætningen er stort set uforandret fra 2017 (79%) til 2019 (80%).

• Fremmødeprocent opfattes som mindre tilfredsstillende (49%), med 7% meget tilfredse og 42% tilfredse. Tallene er stort set uforandret sammenlignet med både 2017 og 2015. Egen fremmødeprocent ses meget mere positiv.

• 50% synes, at deres gruppemøder afspejler Selskabets formål i meget høj grad (8%) eller høj grad (42%).

De internationale VL-grupper (149 besvarelser):

• Medlemmerne af internationale grupper kan deles i to næsten lige store grupper (ligesom i 2017):  Nemlig de, der ikke er særligt interesseret i tilknytning og de, der ønsker en tættere tilknytning til danske grupper via søstergrupper i Danmark og ligeledes ønsker at få besøg af andre VL-grupper .

Jeg har været meget spændt på at læse og analysere medlemsundersøgelsen, og jeg er rigtig glad for det positive resultat og de mange  rosende og konstruktive kommentarer.
TAK for det.

Men der er også lidt ridser i lakken. Intranettet. Det er tydeligt, at vi fortsat har udfordringer med Intranettet trods den positive udvikling, der er sket over det seneste år. Langt hovedparten af grupperne bruger intranettet til medlems- og mødestyring mm, men bemærker, at den lave hastighed på systemet udfordrer. Det arbejdes der på i disse uger.

Ida Bratting Kongsted
Adm. direktør

Af Paul Svinth Jensen, Kreab

Kim Escherich opfordrer virksomheder til at udforske medaljens bagside, når det gælder eksplosionen i databrug. Ledelser har brug for at afklare, hvor grænserne går – og hvordan man håndterer situationer, hvor de overskrides. Grænser vi måske slet ikke vidste, at vi ikke kendte til. Kim Escherich taler og debatterer til årsmødet den 8. oktober, hvor vi lancerer det nye årstema: ‘Responsible Business – A Competitive Advantage’.

Forestil dig et spejl på personaletoilettet, hvor ledelsen kan aflæse blodtryk og medarbejderes disposition for hjertekarsygdomme. Jo, teknologien findes – er det noget, du vil bruge? Tilbyde dine kunder? Hvorfor/hvorfor ikke?

Spejlet, der sladrer om helbredet, er et af de dilemmaer, Kim Escherich bruger, når han sætter gang i diskussioner om dataetik i IBM.  Udover at være ledende innovationsarkitekt er Kim Escherich nyudnævnt som ombudsmand for brug af AI i IBM. Og han opfordrer til, at alle virksomheder sætter dataetik på den ledelsesmæssige dagsorden.

’Man skal gøre det for ikke at komme på bagkant og risikere shitstorms, der kan være forretningskritiske. Men først og fremmest handler det også om at være proaktive over for en udvikling på dataområdet, der accelererer voldsomt. Der er brug for at skabe et ledelsesmæssigt rum – et fælles sprog – for at afklare holdninger til den måde, vi som virksomhed selv bruger eller tillader andre at bruge data på. Man kan tage praktiske eksempler op og diskutere: “Er det godt for os som virksomhed? Er det, hvad vi som virksomhed har lyst til at blive associeret med?,” siger Kim Escherich.

Som medarbejder i IBM arbejder man efter klassiske ’Business Conduct Guidelines’, der regulerer fx relationer til kunderne. Men de nedfældede regler er ikke til stor hjælp i forhold til den vildtvoksende brug af data, som vinder frem overalt, og som typisk er ureguleret.  Det være sig nye muligheder med ansigtsgenkendelse, overvågningsteknologi, IoT etc.

”Potentialet i AI er kæmpestort, og datatrykket enormt. Men den teknologiske udvikling går også så hurtigt,  at lovgiverne halser efter. EU er i gang med AI-regulering, men meget bliver ved snakken. Derfor tror jeg, at enhver virksomhed må rykke frem på banen og forholde sig til de praktiske realiteter og udfordringer med hensyn til dataetik. Man kan ikke forlade sig på den enkelte leders mavefornemmelse eller lade tilfældighederne råde. ”

”Vi må finde modet til at tale om medaljens bagside for at kunne etablere en ny ’dannelse’ med hensyn til dataetik.  Giver man bare los, giver dataeksplosionen jo mulighed for at sætte fuld skrue på de syv dødssynder, hvis vi ikke selv sætter stopklodser op.  Vi må tage de presserende spørgsmål op og formulere fælles holdninger – det sker bedst ved at tage samtaler i hele organisationen og på tværs af domæner’, siger Kim Escherich.

Og han lægger ikke skjul på, at han selv henter inspiration i den klassiske danske højskoletradition ’med langborde og samtaler på kryds og tværs, som både bidrager til faglig udvikling og personlig dannelse”.

Til at ’skærpe sanserne’ sætter IBM samtalen i gang ved at spille udvalgte dataetiske dilemmaer ind i seminarer med deltagelse af en lang række faggrupper – fra topledelse til programmører og sælgere.

’Vi er en klassisk målstyret organisation, og ledere vil jo typisk været biased mod at skulle nå nogle salgsmål. Derfor har det været vigtigt for os at sikre os, at mange synspunkter kommer på bordet, og at topledelsen ultimativt gør sig egne holdninger klart, fordi ethvert valg har konsekvenser”, siger Kim Escherich.

Som ombudsmand har han selv direkte adgang til topledelsen. Han betegner sig selv som en ’ventil’ i systemet. ”Jeg bryder mig ikke om at blive kaldt whistleblower. Det indikerer noget kriminelt, og det er der ikke tale om. Min opgave er at være på forkant, at skærpe sanserne i organisationen og i tide tage fat i de dilemmaer, vi er optaget af som privatpersoner, som virksomheder og samfundsborgere.”

Kim Escherich er overbevist om, at drøftelserne om dataetikken først lige er startet. ”At have en ombudsmand på AI-databrug er vi mig bekendt først  med i Danmark – og vi er det i hvert fald inden for IBM globalt. Men det er før set, at vi i Norden har været først med at udvikle et forretningsfelt – og jeg tror først lige, vi har starten her”, siger Kim Escherich, der i øvrigt allerede har gennemført dataetik-dilemma-workshops for både kunder og samarbejdspartnere i Danmark samt for Politikens læsere.

”Mit fokus lige nu er at skabe awareness og en forståelse for, at vi må gå nye veje for at håndtere de nye dilemmaer’, siger Kim Escherich. Han anbefaler, at virksomheder lægger ud med tre trin:

• Forstå udviklingen, nemlig at digitalisering rækker meget videre end automatisering.
• Drøft udfordringerne åbent og kritisk.
• Vurder de ledelsesmæssige muligheder, herunder governanceaspektet.