VL og IT-Branchen har indgået et samarbejde om at formidle kontakt mellem bestyrelser og digitale profiler. Initiativet skal give et løft til digitaliseringen hos især SMV’er, som har brug for digitale kompetencer.

Af EVA ANDERSEN

Det digitale årstema er i fuld gang, og nu kan VL i samarbejde med IT-Branchen præsentere medlemmerne for en ny mulighed. ’Lån en digital bestyrelsesprofil’, lyder tilbuddet, som skal matche interesserede virksomheder og bestyrelseskandidater med stærke digitale kompetencer.

Ifølge adm. direktør for VL Ida Bratting Kongsted skal initiativet hjælpe flere virksomheder i gang med eller videre på den digitale rejse. I dag har 47 pct. af SMV’erne en meget lav eller lav digitaliseringsgrad, viser tal fra IT-Branchen, og det hæmmer vækst og innovation.

-Vi er glade for det stærke samarbejde med IT-Branchen. I fællesskab tilbyder vi at matche virksomheder og interesserede kandidater, som har solid erfaring med digitale strategier, transformation, forretningsudvikling og konkret viden om nye teknologier. Tanken er, at virksomhed og kandidat herefter kan mødes og drøfte mulighederne. Om det bliver til et enkelt sparringsmøde eller til et varigt samarbejde, er op til virksomhederne og kandidaterne, siger Ida Bratting Kongsted.

Flere end 40 stærke profiler har meldt sig

Håbet er, at VL og IT-Branchen med initiativet kan medvirke til at sætte turbo på udviklingen, så SMV’erne står stærkere i den globale konkurrence, siger Natasha Friis Saxberg, adm. direktør i IT-Branchen.

Foreløbig har flere end 40 bestyrelsesprofiler meldt sig, tilføjer hun.

-Vi har mange utroligt spændende og kompetente profiler på listen, som vi ser frem til at sende ud til de virksomheder, som har brug for et digitalt boost. Over 40 bestyrelsesprofiler har på nuværende tidspunkt meldt sig klar, mens vi endnu ikke har lige så mange virksomheder på listen – det kommer formentlig, når nyheden om initiativet når ud til flere.

Ifølge Natasha Friis Saxberg er initiativet tiltænkt en bred vifte af virksomheder.

-Det er svært at sætte fingeren på, hvad der kendetegner virksomhederne i projektet. Deres produkter varierer, det samme gælder antallet af ansatte. Lige nu sidder vi fx med en case, hvor en virksomhed med +50 ansatte leder efter digitale kompetencer til bestyrelsen, til trods for at forretningen i forvejen har en forholdsvis høj digitaliseringsgrad. Indtil nu har den digitale rejse ikke været afspejlet i bestyrelsen – det bliver der nu lavet om på takket være kontakt til spændende kandidater på vores kandidatliste.
Også de tilmeldte bestyrelsesprofiler er meget forskellige, hvilket er en styrke, mener hun.

-Alle har de erfaring fra en høj lederstilling i en virksomhed, der baserer sig på IT/Tech. Deres forskellighed kommer til udtryk i deres kompetencer, hvilket giver os mulighed for at matche hver enkelt profil med de behov, som en virksomhed giver udtryk for at have.

Profilerne har kompetencer indenfor strategi, e-commerce, digital transformation, forretningsudvikling, automatisering og meget mere.

Digital succes afhænger ikke kun af dygtige it-udviklere og skarpe programmører. Deltagerne ved sidste uges Fireside Chat fortalte om konkrete indsatser for at sikre en arbejdsstyrke, som er gearet til hurtige omstillinger og digital succes.

Af EVA ANDERSEN

Hvordan tiltrækker en 150 år gammel dagligvarevirksomhed digitale superprofiler?
Hvordan sikrer man sit image som ’leder af den digitale sundhedsrevolution’ og holder et skarpt øje med talentmassen?
Kan man overhovedet holde på talent, når alle kæmper mod alle om at få fingre i de dygtigste? – og hvilken rolle spiller universiteterne for erhvervslivets digitale succes?
Det var nogle af temaerne ved sidste uges VL Fireside Chat, som handlede om digitale kompetencer.
Gæstevært var Natasha Friis Saxberg, adm. direktør i IT-Branchen, og med i studiet havde hun inviteret: Anne Fleischer, CEO hos LEO Innovation Lab & LEO Ventures, Anne-Sofie Nielsen, CTO hos Peakon, Morten Holm Christiansen, CIO i Coop og Charles Marcus, professor i kvantefysik ved Københavns Universitet og direktør ved Microsoft Quantum Lab.

LEO Innovation Lab: Talent findes (også) uden for København

Anne Fleischer er CEO ved LEO Ventures & LEO Innovation Lab, som styrer en portefølje af ti virksomheder og arbejder med et mål om at revolutionere fremtidens sundhedspleje. Innovation Lab er en uafhængig enhed oprettet af LEO Pharma som en del af en langsigtet strategisk beslutning, fortalte Anne Fleischer.

-Vores sundhedssystem er under pres, og presset bliver kun værre. Hvis vi ikke gør tingene ti gange bedre, vil vi have et stort behov for flere læger til at tage sig af de mange flere patienter i fremtiden.

-Vi ser på patientrejsen i dag, hvilke udfordringer patienterne møder undervejs i systemet, og hvordan vi evt. kan tackle dem med nye digitale løsninger. Det arbejde har været i gang siden 2015. Vi har et meget mangfoldigt team, som arbejder på tværs – læger, computer-ingeniører, softwareudviklere m.fl. Kombinationen af kompetencer gør det muligt for os at løse fremtidens udfordringer for patienter med hudsygdomme, som er den patientgruppe, vi arbejder med.

Parallelt med investeringer i ventures arbejder Innovation Lab med at udvikle egne digitale løsninger.

-Vi har konstant fokus på, hvad der sker derude – hvilke spændende startups arbejder på at løse problemer for patienter, som vi gør? Ved at have det parallelspor sikrer vi, at vi er mere ærlige og selvkritiske. Samtidig holder vi øje med, hvilke store udfordringer man arbejder på derude, og hvordan vi skaber gode samarbejder.

Skab interne talent- og uddannelsesprogrammer

Anne-Sofie Nielsen er CTO hos den danske vækstkomet Peakon, som laver software til at måle og analysere medarbejderengagement. Virksomheden er netop blevet solgt til amerikanske Workday.

-Vi har fokus på at bringe nyt talent ind og passe godt på det, vi har – fx sørge for at medarbejderne har gode karrieremuligheder i virksomheden. Og så har vi fokus på at hjælpe kandidater, som ikke har en tech-baggrund med at gennemgå den transition. Jeg ser især mange kvinder gå ind i en tech-karriere på et senere tidspunkt i karrieren. At give dem den træning og mentorordninger de har brug for, lave udviklingsplaner og juniorroller, så det bliver mere smidigt at komme ind i firmaet, er et fokus hos os. Det er vigtigt at bygge en kultur, hvor det er ok ikke at være en ekspert fra dag et, men hvor alle omkring dig er interesseret i, at du bliver en succes.

Fokus-skifte: Tænk udefra og ind og nedton KPI’erne

Coop’s CIO Morten Holm Christiansen fortalte om arbejdet med at forny Coops forretningsmodel ved hjælp af moderne infrastruktur, bedre brug af data og nye digitale kanaler, et arbejde, som han har stået i spidsen for de seneste par år – og som kræver noget af en mindset-ændring hos en traditionel dagligvarekæde, fortalte han.

-Først har vi måttet se i øjnene, at vi har brug for et nyt skill-set. Vi har i 25 år haft fokus på at supportere interne processer som logistik, kampagner osv. Fokus har været på interne processer – nu er fokus eksternt, på kundetilfredshed. De KPI’er, som vi har arbejdet med i tyve år er trådt i baggrunden, i stedet handler det om at skabe kundetilfredshed i enden af kæden.

Fra et konkurrencemæssigt perspektiv har Coop en udfordring i at tiltrække nye digitale supertalenter, erkender han.

– Vi har virkelig brug for de bedste medarbejdere for at lave den her digitale transformation. Udfordringen er: Hvordan tiltrækker man de bedste til en gammel og måske lidt støvet industri som dagligvarehandel? Det spørgsmål har vi stillet os selv, og vi har prøvet at positionere os ikke bare på de teknologiske udfordringer.

-Vi er i gang med at bygge en katedral. Medarbejderen skal se sig selv som en del af en virksomhedstransformation af en 150 gammel virksomhed, som bygger en ny fremtid. Du skal ikke joine os for at løse et bestemt problem, som vi beder dig om. Du er her for at drive og skabe forretningsresultater.

Universiteterne skal nørde med grundviden – resten kommer

Kvantefysiker Charles Marcus repræsenterede både universitetssektoren og erhvervslivet som henholdsvis professor ved Københavns Universitet og direktør for Microsoft Quantum Lab.

-Universiteterne må ’step up their game’ – de skal føde industrien med talenter. Og virksomhedernes succes afhænger af to sider af universitetslivet:
-Når det gælder avanceret teknologi, er det de unge, som opfinder fremtidens løsninger, sådan har det altid været. Det er dem, virksomhederne skal hyre, derfor er presset på universiteterne for at forberede de unge på en fremtid i virksomhederne Danmarks ansvar.

-Den gode nyhed er, at det er en myte, at i den moderne tid, hvor kvantefysik møder avanceret teknologi, møder matematik, møder computerscience – at vi skal udvikle uddannelsesprogrammer, så den studerende skal favne det hele. Det er ikke sandt. Personligt ved jeg ved ikke noget om alle de ting, det er der ingen, der gør. Universiteterne skal holde sig til deres primære opgave, nemlig at sikre basic uddannelse i science, matematik, ingeniørvidenskab osv.

Folk skal have en dybde i deres tænkning og viden. Alt det andet kommer ude på den anden side.

Hans forskning i kvanteteknologi kan blive lige så revolutionerende som H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen for 200 år siden. Du kan møde nutidens mester i kvantefysik – amerikanske Charles Marcus gæster VL-studiet torsdag i næste uge.

Af EVA ANDERSEN

Det næste kapitel i teknologiens evolution er en fortsættelse af kvanteteknologien, den såkaldte ’anvendte kvanteteknologi’, som vil revolutionere hele industrier – medicinal-, greentech- og transportindustrien bare for at nævne nogle.

I fremtiden vil ekstremt hurtige kvantecomputere kunne behandle data i et lyntempo, hvor nutidens supercomputere må give fortabt. Derfor postes der i disse år milliarder i forskning i kvanteteknologi globalt, og herhjemme arbejder en af verdens førende forskere på at knække de sidste mysterier, så kvantefysikken i praksis kan få sit store gennembrud.

Charles Marcus hedder han. Han er amerikaner, professor ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet og leder af Microsoft Quantum Lab – Copenhagen.

Topologisk kvantecomputer

Marcus står blandt andet i spidsen for et samarbejde mellem Københavns Universitet og Microsoft – i fællesskab har universitetet og computergiganten nemlig sat sig for at fremstille en topologisk kvantecomputer (supercomputeren over dem alle).

Sidste år modtog han H.C. Ørsted-guldmedaljen i fysik for at bringe verden tættere på anvendt kvanteteknologi.

Omtrent samtidig udkom en rapport fra KPMG og IT-Branchen, som konkluderede, at Danmark har en enestående mulighed for at gøre kvanteteknologi til sit næste erhvervseventyr, og ifølge rapporten ser vi ind i et globalt marked for teknologien, som inden for 20 år vil være på 400 mia. kr. Det svarer nogenlunde til vindmølleindustrien.

Kan Danmark få bare en bid af det marked, vil det udgøre en ny dansk styrkeposition og et eksporteventyr af dimensioner.

Mød Charles Marcus på næste Fireside Chat

Torsdag den 18. marts, kl. 14.00 har du som VL-medlem chancen for at møde kvanteteknologiens mester, når Charles Marcus eksklusivt gæster VL-studiet, og CEO Natasha Friis Saxberg fra IT-Branchen glæder sig over, at den travle professor har takket ja til invitationen.

-Charles er fantastisk til at sætte kvanteteknologi ind i en sammenhæng, så man kan tænke teknologien ind i sin forretning. Man skal ikke nødvendigvis forstå kvanteteknologiens mekanismer for at forstå, hvor vigtigt det er for samfundet og virksomhederne at investere i og holde et vågent øje med kvanteteknologien, siger hun.

Link til en dugfrisk podcast med professoren, som forklarer om kvanteteknologi, og hvorfor teknologien er interessant for virksomheder.

VL-formændene har regelmæssige (nu virtuelle) møder med formand og direktion for VL. Dan Nissen, COO for Blue Water Shipping A/S og formand for VL115, Esbjerg fortæller, at møderne bl.a. understreger det store fællesskab, der er i VL. De giver masser af mulighed for at dele gode ideer og erfaring med de øvrige formænd, og man kommer tættere på VL. 

Dan Nissen var med til to af formandsmøderne i starten af januar og er fuld af lovord for initiativet.

• Det er rigtigt godt at møde VL v. direktør Ida Bratting Kongsted og formand for bestyrelsen Lisbeth Knudsen og særlig godt at møde de andre formænd. Det giver god indsigt i de andre grupper, mulighed for sparring og inspiration til vore egne møder, fortæller Dan Nissen.

Flere og hyppigere formandsmøder

Hvervet som formand for en VL-gruppe er super engagerende og udvider ens netværk. Man sikrer koblingen til VL-Selskabet og henter inspiration til arbejdet i ens egen VL-Gruppe. Det kræver, at man er udfarende og eventuelt opsøgende i forhold til sparring. Med jævnlig frekvens afholder VL-Selskabet Formandsmøder (nu virtuelt), der på tværs af alle VL-Grupperne sikrer, at vi deler erfaringer og faglighed – det er i den grad med til at give en inspirerende energi fra de andre formænd i det store fællesskab.

• Det seneste formandsmøde kom på et rigtigt godt tidspunkt. Det er dejligt at opleve spørgsmålet fra VL-selskabet: Hvordan går det derude? Det er dejligt at opleve den store interesse, at føle at vi kommer endnu tættere på hinanden både mellem grupperne og i forhold til VL-Selskabet. Mødet med de andre formænd gav endnu flere ideer, både til indhold, og til hvordan vi kan afvikle, så jeg ser frem til flere formandsmøder, og gerne hyppigere. For sparring, inspiration og tips og tricks, der virker – er lige præcis det, jeg som formand har brug for, siger Dan Nissen.

En opfordring fra Dan Nissen går til VL om, at tilskynde formændende i de enkelte grupper til at gøre brug af kompetencer på tværs af grupperne.

• “I de enkelte grupper sidder der mange spændende medlemmer, der uden tvivl kunne indrages på tværs af grupperne, til spændende indlæg. Vi har nok en tendens til, ikke at i tilstrækkelig grad at trække på netværket”.

Fastholdt mødeaktivitet trods corona

Det forgangne år har været usædvanligt på alle måder. Også for VL-grupperne. Men det har bestemt ikke kun været dårligt.

• Vi har afholdt vores vanlige seks VL-Gruppemøder. Og har oplevet at blive dygtige til de virtuelle møder. For nogle medlemmer kan det i enkelte tilfælde være en fordel, at møderne er uden transport. Det gør det nemmere at deltage. Og det vil medlemmerne gerne – for hvem ser de ellers for tiden?

Dan Nissen oplever, at der ikke har været forskel på deltagelsen, selv om der er corona. Der er 32 medlemmer i gruppen, og på det seneste møde deltog 22 medlemmer.

• Vi fastholder selvfølgelig vore møder, selvom vi ikke kan afholde dem fysisk. Og så gør vi alt, hvad vi kan for at møderne er relevante. Vores aktuelle fokus er ”Hvordan stiller vi om til den ny virkelighed?”, hvor vi faktisk har fået stor inspiration fra Årstemaet, som giver fin kontekst om de store temaer, fortæller Dan Nissen, der sammen med den øvrige bestyrelse, til hvert møde delegerer ansvaret for at mødets faglige tema er relevant og indholdet skarpt.

Sidste møde var om Sustainability med indlæg fra både case fra Esbjerg Havn og overblik om emnet fra PWC. Det gav anledning til masser af relevant diskussion blandt medlemmerne og mange fine nuancer om arbejdet med sustainability i praksis.

• Vi fastholder selvfølgelig vore møder, selvom vi ikke kan afholde dem fysisk. Og så gør vi alt, hvad vi kan for at møderne er relevante. Vores aktuelle fokus er ”Hvordan stiller vi om til den ny virkelighed?”, hvor vi har fået stor inspiration fra Årstemaet, som giver fin kontekst om de store temaer, afslutter Dan Nissen

CEO Natasha Friis Saxberg fra IT-Branchen og VL13 har håndplukket fire gæster, som repræsenterer det teknologiske og forretningsmæssige udsyn, som dansk erhvervsliv sukker efter. Mød dem på næste uges Fireside Chat, hvor vi sætter fokus på Digitale Kompetencer særligt også fra direktions- samt bestyrelsesperspektivet.

Af EVA ANDERSEN

Har du ikke allerede sat et stort kryds i kalenderen, så gør det nu.

Torsdag den 18. marts kl. 14.00 får du nemlig eksklusivt muligheden for at høre en ægte verdensstjerne tale, når Professor Charles M. Marcus fra Niels Bohr Instituttet og direktør for Microsoft Quantum Lab er i VL-studiet for at fortælle om en af tidens mest interessante teknologier: Kvanteteknologien.

Marcus er en prisvindende rockstjerne inden for kvanteteknologi, og bliver flot suppleret på mødet med:

CEO Anne Fleischer fra LEO innovation Lab & LEO Ventures, Anne Sofie Nielsen, CTO hos Peakon, og Morten Holm Christiansen, CTO hos Coop Danmark.

Tilsammen giver dagens gæster et godt bud på, hvilket udsyn og mindset det kræver at få succes med nye teknologier og forretningsmuligheder, siger Natasha Friis Saxberg, som vil være moderator på dagen.

– Anne Sofie Nielsen er en fantastisk rollemodel inden for techbranchen, som sammen med sit team har formået at scale en lille virksomhed og tage den hele vejen til exit. Mange klarer ikke den rejse. Hun viser, hvilken indstilling en succesfuld startup og techvirksomhed har til markeder og forretningsmodeller, og hvordan tech kan hjælpe en til at være bedst i markedet. Det kan klassiske organisationer lære noget af, det er et sundt mindset ikke at være bange for at fejle, men at turde eksperimentere og prøve ting af, siger Natasha Friis Saxberg.

Morgendagens forretning – It is all tech

CEO Anne Fleischer fra LEO Innovation Lab & LEO Ventures vil fortælle om, hvad de store organisationer har fokus på lige nu, og hvordan man holder godt øje med nye vækstmuligheder, som ligger uden for det, man normalt spejder efter i sit fokus på ekspansion og fremtidig vækst.

Morten Holm repræsenterer en del af detailbranchen, som hidtil har været meget sektorfokuseret, men som har forstået at omstille forretningen ved hjælp af teknologi.

-Det handler om nu og her at skabe et helt nyt mindset, så man kan bygge morgendagens forretning. Coop er gået fra at være en supermarkedskæde til også at være en tech-virksomhed, og det viser bare, at der er tech i alt. Derfor skal flere måske overveje: Er der nye forretningsmodeller, hvor tech bliver en driver til at understøtte ens forretning, så der accelereres på samspillet mellem tech og industri ?

-Jeg vil udfordre Morten Holm til at fortælle om, hvad Coop har lært undervejs, og hvordan man har turdet gå ind i noget så uvant for en detailkæde. Hvad mindsettet har været til businesscasen, og hvordan kan man udnytte ny teknologi, når man har en cash cow som Coop?

-Vi vil gerne give deltagerne ved næste uges Fireside Chat en ide om, hvilke kompetencer de får brug for på kort og lang sigt, når det digitale landskab ændrer sig. Udviklingen går stærkt, så det er vigtigt at få et indblik i, hvordan man bedst ruster sig til at håndtere nye de udfordringer og tendenser, som venter forude, siger Natasha Friis Saxberg.

Hvilken rolle spiller teknologi, når man lynhurtigt må sadle om og tænke anderledes – som under en coronakrise? Onsdagens Fireside Chat havde fokus på vækstmuligheder og digitale strategier.

EVA ANDERSEN

Alle kriser har vindere og tabere, og blandt coronakrisens store vindere er netforretninger, som siden nedlukningen af de fysiske detailbutikker har haft travlt. Det gælder blandt andre den nordiske modegigant Boozt.com og den danske e-boghandel Saxo.com.

På onsdagens Fireside Chat med temaet ’Digital strategi – ikke kun digitalt redskab’ var CEO Hermann Haraldsson fra Boozt.com og CEO Natasha Brandt (VL59) fra Saxo.com inviteret i VL-studiet for at fortælle om den utrolige udvikling, som de to virksomheder har gennemgået på få måneder.

Også President & CEO Søren Nielsen (VL46) fra Demant var med for at fortælle om de seneste måneders turbulens og de forandringer, som krisen har ført med sig hos den verdensomspændende Demant-koncern.

Boozt-chef: Vi bliver svære at indhente

Hermann Haraldsson slog fast, at det har været hektiske måneder, siden pandemien brød ud, en tid, som har testet systemer og medarbejdere.

-Vi har oplevet, hvad der svarer til fem til syv års udvikling på 12 måneder. I 2019 var det måske 20 pct. af forbrugerne, som købte deres tøj og sko online, i dag er tallet måske 30-40 pct. Det er et voldsomt paradigmeskifte, der er sket, og det er nok først, når vi om tre-fire-fem år ser tilbage på den her tid, at vi virkelig forstår, hvad der skete, sagde Hermann Haraldsson.

Udviklingen overgår alle fantasier. Da han i 2011 var med til at stifte onlineforretningen – i øvrigt inspireret af Magasin på Kongens Nytorv, hvis koncept han og vennerne mente kunne overføres til en digital forretning – rystede mange på hovedet.

”Man kan ikke tjene penge på at drive en online forretning”, var den typiske reaktion dengang.

De skeptiske stemmer er for længst blevet tavse, i dag omsætter Boozt.com for to milliarder svenske kr. og er noteret på både den svenske og den danske børs.

-Det, vi har gjort, er ikke raketvidenskab, andre kunne have gjort det samme. Det er ikke raketvidenskab at sælge varer online, men der er en masse logistik i det.

-Da Netflix kom til, var der heller ikke mange, der troede, de ville tjene mange penge på det – sidste kvartal tjente Netflix boksen. Nu er det ikke længere spørgsmålet, OM du kan tjene penge, men HVOR mange penge. Vi har demonstreret hurtigt, at der er gode penge at tjene, og vi har lavet mange investeringer de seneste ti år, så det er svært at fange os.

Kan I holde det forspring? ville studievært Clement Kjersgaard vide.

-Ikke hvis vi tror, at nu er den der, og vi bare skal cruise. Det kræver, at vi er på dupperne – men uden at prale for meget, er vi svære at konkurrere imod, for vi har en ekstremt effektiv værdikæde. Vi kan få et produkt ud til forbrugeren billigere end de fleste andre, og det gør, at vi hele tiden kan investere i at forbedre kundeoplevelsen, lød det fra Haraldsson.

Dyrker nichen, nærheden og kvaliteten

Natasha Brandt fra Saxo.com fulgte efter og fortalte om, hvordan en gammel dansk boghandlersucces i dag er forvandlet til et ægte online-eventyr.

I dag er Saxo.com Danmarks største e-boghandel, og under krisen er nye kunder strømmet til. Saxo.com har i den grad fået testet, hvor stort et pres værdikæden kan klare.

– Jeg begyndte hos Saxo i sommeren 2019 i forbindelse med et ejerskifte og en forretningsmæssig transformation, og de seneste måneder har været en trykprøvning: Har vi fået skabt et stærkt fundament både teknisk og organisatorisk, som kan skaleres så pludseligt og så voldsomt?

Svaret er ja. Saxo bevæger sig smidigt gennem krisen og scorer endnu højere i kundetilfredshedsundersøgelser i en tid, da der er maksimalt pres på.

Æren går især til medarbejderne og ikke mindst vores kundeservice, lød det fra Natasha Brandt.

-Saxo.com er bygget på en velkendt dansk boghandel med lange traditioner. Formater skifter, vi er gode til at forny os, så det har handlet meget om skalering i den seneste tid og ikke så meget om den digitale udvikling, her vidste vi godt, hvad vi skulle gøre. Men der har været rigtig meget tryk på vores distributionssamarbejder og kundeservice.

Clement: Så det betyder noget for kunderne, at I har en fysisk adresse og et telefonnummer, som man kan ringe til og ikke bare en postboks et sted ude i universet?

-JA! At vi er en dansk virksomhed, har stor betydning, det, at man kan ringe til os og spørge – ”hvornår bliver min bog leveret” eller få rådgivning om, hvad man skal læse – dét er afgørende for kunderne.

Salget af headset eksploderede på et døgn

I en helt anden branche, nemlig den verdensomspændende høreapparatproducent Demant, har President & CEO Søren Nielsen heller ikke haft mange rolige øjeblikke, siden pandemien lukkede verden ned sidste forår.

Demant-koncernen er repræsenteret i flere end 30 lande med fem forskellige forretningsområder.

Mens det ene forretningsområde – professionelle headset, voksede med 50 pct. fra den ene dag til den anden, fordi medarbejdere over hele verden blev sendt hjem for at arbejde, var der brand i den anden ende af forretningen:

-Det ene sted måtte vi fordoble forsyningskæden over night for at imødekomme efterspørgslen efter headsets. I den anden ende laver vi produkter til mennesker, som bliver opereret for meget alvorlige høretab, mennesker, som pludselig ikke kunne blive opereret, fordi der blev lukket ned for den slags operationer. Så vi havde både ildebrandene og boomet i hver sin ende af virksomheden, fortalte Søren Nielsen.

-Den enorme empowerment, vi var nødt til at lave lokalt i 30 lande i erkendelse af, at det altså er der, viden er til stede – samtidig med du skal prøve at styre et børsnoteret selskab igennem sit livs største krise, jamen det betyder, at du er nødt til at smide noget af det, du plejer at gøre over bord og prøve at finde en helt anden måde at drive virksomheden på og lytte og danne konsensus, lød det fra Søren Nielsen.

For en højteknologisk virksomhed som Demant gælder det om hele tiden at tænke i nye forretningsområder og udnytte mulighederne, fastslog han.

-Fra R&D til resten af organisationen er det et sindssygt vigtigt værktøj at udnytte teknologien til at drive en bedre forretning.

-Vi skal gøre vores kerneydelse mere effektiv, få data hurtigere frem og skabe bedre kundeoplevelser og transformere dele af forretningen. Derfor skal det være en del af alles mindset at tænke over, hvordan vi kan drage fordel af ny teknologi. Det gælder både ledere og medarbejdere.

Se eller gense onsdagens Fireside Chat

Der skal benyttes kode for at logge ind på siden. Den finder du i dit nyhedsbrev. Ellers skriv gerne til VL-sekretariatet på info@vl.dk, så vi kan hjælpe dig.

Gå ikke glip af næste episode ‘Digitale Kompetencer’ Den holdes torsdag 18.marts kl 15:00

Hent inspiration hos udviklingsmiljøer og hos de store industrifyrtårne og overvej, hvordan nye teknologier på sigt kan gøre en forskel for din virksomhed, lyder rådet fra Robert Dogonowski, Chief Commercial Officer (CCO) hos TDC NET og medlem af VL’s digitale Advisory Board.

Af EVA ANDERSEN

Drøm stort, men vær realistisk – innovation tager tid, og vi har kun fået en forsmag på de muligheder, som den digitale udvikling og introduktionen af højhastighedsnetværket 5G bringer med sig, siger CCO Robert Dogonowski fra TDC NET.

TDC NET, der er en del af TDC-koncernen, ejer og driver den digitale infrastruktur, der forbinder store dele af Danmark via fastnet, mobilnet, bredbånd og fibernet.

VL Nyt har talt med ham om perspektiverne i 5G-netværket, som lige nu rulles ud over hele landet, og som TDC NET var den første på markedet til at udbyde.

5G fordobler hastigheden, hvormed vi sender og modtager data, og fremover bliver det muligt at udveksle endnu større datamængder lynhurtigt. For industrien vil det betyde et gennembrud i anvendelsen af teknologier som virtual reality, augmented reality (AR), robotteknologi, droneteknologi og Internet of Things (IoT), siger han.

-Hver ny generation af teknologi bringer håb og nye muligheder med sig, nu er vi altså nået til den femte indenfor mobil, og den sætter helt nye kommunikationsstandarder. Vi taler en fordobling af hastigheden, vi taler få millisekunder i reaktionstider, og jo hurtigere forbindelsen er, jo større og mere nøjagtig information kan man udveksle med hinanden, og her bliver 5G interessant for industrien, siger Robert Dogonowski.

Virksomheder er i fuld gang med at teste mulighederne i 5G

Hans kollega Ove Andreasen, underdirektør hos TDC NET, fremhæver det Innovation Hub, TDC NET driver i samarbejde med Ericsson. Her arbejdes der konkret med innovation, og i fællesskab med virksomheder som Grundfos og NNIT er man i gang med at udforske de nye muligheder og forretningsmæssige gevinster fra anvendelsen af nye 5G-drevne tjenester, fortæller han.

I Grundfos’ tilfælde gælder det et projekt, der har testet muligheden for på sigt at erstatte kabelbundne forbindelser i produktionsfaciliteterne med trådløst 5G. Det vil betyde en mere fleksibel, effektiv og automatiseret produktion, og så gør 5G det muligt at teste produktionsscenarier, som ikke er mulige med ’de gamle’ kabelforbindelser.

Nye standarder for virtuelle samarbejder

I første omgang vil den mest håndgribelige gevinst ved det nye højhastighedsnetværk være måden, vi kommunikerer og samarbejder på i det daglige, siger Ove Andreasen.

Videomøder får f.eks. en helt ny dimension, når man ved hjælp af AR-teknologi kan simulere, at man befinder sig i samme rum samlet om den samme fysiske opgave, selvom man er tusindvis af kilometer fra hinanden. På den måde bliver det muligt at arbejde sammen om komplicerede operationer og tekniske indgreb over store afstande.

I dag er det muligt at kombinere visuelle indtryk med manipulerede indtryk – det, man kalder AR. Det betyder, at eksperten, som befinder sig på den anden side af kloden, kan yde direkte teknisk hjælp ved at demonstrere på skærmen, hvordan et problem skal løses. Eller at kirurgen via computerskærmen kan vise kolleger langt væk, hvordan de skal udføre et kompliceret indgreb på en patient, mens indgrebet foregår. 5G understøtter de dataforbindelser og ikke mindst den lynhurtige reaktionstid, som skal til.

Lad dig inspirere af andres erfaringer

Lige nu er der rundt om i landet gang i masser af udviklingsprojekter, som kobler 5G’s muligheder med diverse teknologier, og der er rig mulighed for at lade sig inspirere, siger Robert Dogonowski.

-5G-infrastrukturen er på plads, nu gælder det for virksomhederne om at finde ud af, hvor de kan optimere processer og skabe ekstra værdi. Generelt vil alle opleve at få gavn af den øgede mobilitet, som 5G giver. Har man for eksempel kørende teknikere ansat eller har medarbejdere i felten, vil man mærke en betydeligt bedre dækning og dataudveksling. Det giver nye forretningsmæssige muligheder, siger Robert Dogonowski.

Hent inspiration hos udviklingsmiljøer og hos de store tech-fyrtårne og overvej, hvordan nye teknologier på sigt kan gøre en forskel for din virksomhed, lyder hans opfordring til virksomheder, som gerne vil i gang med eller skridtet videre på den teknologiske rejse.

I et stærkt netværk skal der være plads til at dele både de store visioner og til at diskutere mere dagligdags temaer.

Lars Sander Matjeka er medlem af VL-bestyrelsen og på tiende år med i gruppe 91. VL Nyt har talt med ham om, hvordan VL-grupperne holder sig tidssvarende og interessante for nutidens topledere.

EVA ANDERSEN

Som topleder får man et hav af invitationer til netværksmøder, fyraftens-gå-hjem-møder og morgenmads-seancer. Desværre er mange af arrangementerne luftige og overfladiske og giver ikke den store værdi, siger Lars Sander Matjeka, medlem af VL’s bestyrelse og på tiende år medlem af VL91.

Måske er det en af grundene til, at mange helt vælger ledernetværk fra i en travl hverdag. Men det er ærgerligt, synes han – for uden et stærkt netværk risikerer man at blive snæversynet og hjemmeblind.

-I VL91 er vi gode til at udfordre, inspirere og provokere hinanden. Et godt netværk udvider min horisont. Det giver mig noget, jeg ikke får i hverdagen, fortæller Lars Sander Matjeka, som aktuelt er på jagt efter sit næste job, efter han sidste forår blev fyret fra jobbet som adm. direktør hos Aller Media.

En situation, som han fra begyndelsen valgte at være åben og ærlig om, selvom beslutningen om at fortælle sin historie offentligt har fremkaldt stærke reaktioner fra omverdenen, både positive og negative.

Af en eller anden grund virker det provokerende på nogle, når en mand, som tidligere bestred et topjob i en af landets store mediekoncerner, vælger at sætte ord på det svære og tabuagtige i at blive fyret fra et CEO-job. Selv går han ind for at vise det ægte billede af sig selv – også i en svær situation, siger han. Hans åbenhed har givet anledning til masser af nye værdifulde relationer. Både på det personlige og det professionelle plan, fortæller han.

Det svære og det store

For Lars Sander Matjeka personligt er et godt netværk et forum, hvor man tør tage både de svære personlige snakke og de store fremtidsdiskussioner. I VL er der plads til begge dele, mener han.
Hvad gør man, når Covid har væltet hele ens verden og truer virksomheden på eksistensen?
Hvordan får man styr på generationsskiftet?
Hvordan arbejder man i praksis med diversitet og inklusion?
Hvordan kommer man i gang med den nødvendige digitale udviklingsproces, som skal fremtidssikre virksomheden?

-I VL har jeg et netværk, som jeg kan række ud til, når jeg er i tvivl. Her er jeg sammen med andre, som jeg kan spørge til råds, og som forstår mine problemstillinger. Hvad gør I hos jer? Jeg får både indsigt i andre brancher, andre forretningsmodeller og i andre måder at tænke på.

Han betegner sig selv som ’meget kommunikerende’, og det er han stadig – direktørjob eller ej.

Han fremhæver vigtigheden af at sætte sig selv i spil. Jo mere man giver, jo mere får man igen, det er en grundregel i netværks-sammenhæng. Ud over at være trofast medlem af VL har han i privat regi etableret et fællesskab særligt for jobsøgende topledere, for med udgangspunkt i egne erfaringer at hjælpe andre CxO’s videre. Han skriver også fortsat klummer på finans.dk om store og små ledelsesdilemmaer og har valgt at være mentor for unge ledere i begyndelsen af deres karriere.

-Selvom jeg lige nu er jobsøgende, har jeg ikke mistet min stemme i debatten, og jeg har stadig meget på hjerte, når det kommer til ledelse.

-Jeg matcher måske ikke umiddelbart det stereotype billede af topchefen. Det er vigtigt for mig at være passioneret og have et glødende varmt hjerte kombineret med en helt grundlæggende forståelse for og accept af, at alt, hvad jeg gør, skal tåle at blive vurderet ud fra en rationel, økonomisk logik, siger han.

Har du på noget tidspunkt været i tvivl om, om det var klogt at stå frem og fortælle om fyringen fra Aller? Har du fortrudt, at du har vist en side, som er mere ’sårbar’?

-Nej, det har jeg ikke. Ja, jeg har fået nogle negative kommentarer, men min fortælling har samtidig åbnet flere døre til gode samtaler, fortæller han, der i øjeblikket påtager sig konsulentopgaver med fokus på strategi- og forandringsprocesser for direktioner og bestyrelser.

Hvad er særligt ved VL, hvis du skal sætte ord på? Hvad gør, at mange bliver i mange år?

-Det er et non profit-netværk, som ikke tænker kommercielt. VL skal ikke tjene penge og bruger alle ressourcer på at skabe noget værdifuldt for medlemmerne. Du kan ikke købe dig til at blive medlem, men skal inviteres. Det er særligt for VL.

-Jeg kan lide den decentrale opbygning, som giver grupperne store frihedsgrader – samtidig med, at sekretariatet altid er klar til at hjælpe. Det er et meget medlems-nært netværk. Her er plads til forskellige agendaer og temaer. De nære og de store. Det, som optager folk lige nu.

Hvad skal der i dine øjne til, for at VL holder sig aktuelt og interessant for medlemmerne?

-Jeg er fortaler for, at de nuværende årstemaer skal køre over længere tid, end det er tilfældet nu – gerne to år ad gangen, og derfor har vi også forsøgt at skabe nær sammenhæng fra år til år. Det er store temaer, vi tager op, og det kræver tid at arbejde med emner som verdensmålene og digitalisering.

-VL skal være relevant på et personligt, virksomheds- og samfundsmæssigt niveau. Jeg ser rigtig gerne en endnu tættere dialog med medlemmer og formænd, så vi får en samskabelsesproces. Det fungerer godt, når vi f.eks. nedsætter en styregruppe, som vi har gjort i forbindelse med det nuværende årstema. Når vi får inddraget de stærke kræfter derude og sikrer, at temaet folder sig ud på en måde, så det er relevant for flere.

Vigtigst af alt må VL aldrig glemme det, som binder det hele sammen, siger han – nemlig ledelsesdimensionen.

-Og så har vi brug for diversitet, så alle aspekter af topledelse bliver vendt. Jeg kunne personligt godt tænke mig, at der var mere bevægelse på tværs af grupperne, så vi ikke risikerer at blive for homogene i grupperne.

-Det er det samme, der sker, hvis jeg har en ledning stikkende ud af væggen derhjemme, når den først har hængt der i årevis, lægger jeg ikke mærke til den, før en gæst spørger – hvorfor i alverden hænger den ledning der? Jeg er blevet hjemmeblind, og ser det simpelthen ikke selv længere.

-På samme måde er det vigtigt både på et personligt plan og for hele gruppen, at man sikrer dynamik, bredde og alsidighed.