Guide: Sådan laver du et godt VL-møde i din gruppe
Et af motiverne for at arbejde med dilemmaer på VL Døgnet har været at udarbejde materiale, som I kan bruge i grupperne for at arbejde videre med dilemmaer. Vores hypotese er, at alle ledere har dilemmaer, store som små. Men at de alle er karakteriseret af at være svære at arbejde med.
Og vi har lavet to interviews med professorerne Flemming Poulfelt, VL10, og Thomas Ritter, VL14, som giver deres refleksioner efter sessionen på VL Døgnet. Her får du yderligere inspiration til at lave et rigtigt godt møde.
Her er et bud på, hvordan I kan tilrettelægge et godt, relevant og inspirerende møde i din VL-gruppe.
Før mødet
Det kræver lidt planlægning at lave et godt møde. I dette tilfælde kræver det to ting. Dels er det bedst, at I finder en case blandt medlemmerne. Det svarer egentlig blot til en slags ”Den Varme Stol”, hvor et medlem fortæller åbent og ærligt – og fortroligt – om et konkret ledelsesmæssigt dilemma.
I dette tilfælde skal I altså finde et medlem, og I skal identificere dilemmaet. Der er mange muligheder – se f.eks. oversigt over dilemma-kategorier
Den anden opgave er at definere dilemmaet i form af spørgsmål. Særligt det vi kalder Alternativ A og Alternativ B, for så har I de to yderpunkter. Her kan I finde inspiration til, hvordan man kan formulere det konkrete dilemma og de to alternativer:
Download dilemma-spørgsmål til Grød
Download dilemma-spørgsmål til Billund Lufthavn
Det kan godt betale sig at være lidt grundig her.
Under mødet
Man kan sagtens bruge lang tid på at drøfte dilemmaer. Men 1 time – svarende til 60 minutter – er i hvert fald en god og dynamisk start.
I kan gøre sådan her:
1. Velkomst og introduktion (ca. 5 minutter)
Mødeleder byder velkommen og giver programmet
2. Præsentation af dilemma (ca. 10 minutter)
Ejeren af dilemmaet præsenterer sit dilemma. Det kan være i form af PowerPoints, det kan være i form af et interview. Eller hvad I finder passende. Hovedpointen er dog, at dilemmaet bliver præsenteret relativt kort og præcist, så alle forstår det overordnede problem. Pas på med at gå for meget i detaljer – det er ikke pointen her. I kan blive inspireret af at læse den korte beskrivelse af de to cases her: case Grød & case Billund Lufthavn
3. Spørgsmål til grupper (ca. 3 minutter)
Mødeleder og/eller case-ejer formulerer det konkrete dilemma og de arbejdsspørgsmål, som grupperne skal arbejde med.
4. Grupper – ca. 20 minutter
I skal lave grupper af max 4 personer. Så kan alle være med og få sagt deres mening.
Målet for grupperne er, at de skal nå frem til enighed om, hvad de anbefaler case-ejer.
Processen er sådan her:
- Grupperne har fået Dilemma-Diamanten
- Alle i gruppen markerer på Dilemma-Diamanten, hvad man individuelt anbefaler case-ejer. Brug f.eks. post-its til at markere, hvilket alternativ man anbefaler.
- Når alle har tilkendegivet sit synspunkt, skal I diskutere. I skal lave argumenter, I skal drøfte, og I skal gøre, hvad I kan for at nå konsensus.
- Når de ca. 20 minutter er gået, skal gruppen beslutte sig for sin samlede anbefaling.
-
-
5. Plenum – ca. 15 minutter
Mødeleder spørger grupperne efter tur om deres anbefaling og beder om de vigtigste argumenter herfor.
Case-ejer kommenterer ikke, men tager notater.
6. Refleksion – ca. 10 minutter
Mødeleder spørger case-ejer om refleksioner på den store gruppes synspunkter og kommenterer på, hvad det kan betyde for den beslutningstagning, som case-ejer står overfor.
Hvad er processen for håndtering af strategiske ledelsesdilemmaer?
- Identifikation: Strategiske ledelsesdilemmaer skal opdages, før de kan håndteres.
- Diskussion: Strategiske ledelsesdilemmaer skal diskuteres i bestyrelser og direktioner for at danne grundlag for beslutninger.
- Beslutning: Der skal træffes en beslutning mellem de to (eller flere) muligheder.
- Kommunikation: Da beslutningen vedrører organisationer, skal den kommunikeres til organisationen og dens interessenter.
- Implementering: Beslutningen skal omsættes til handling, og der skal kontrolleres, om beslutningen også er implementeret efter hensigten.
Se i øvrigt inspirationsguiden Dilemmahåndtering i bestyrelser og direktioner’
Analyser og rapporter fra VL & CBS Leadership Centre
VL har arbejdet tæt sammen med CBS Leadership Centre, og det har resulteret i en survey, en rapport og adgang til virkelig godt materiale om, hvordan du som leder systematisk kan arbejde med dilemmaer.
Guide: Sådan laver du et godt VL-møde i din gruppe
Et af motiverne for at arbejde med dilemmaer på VL Døgnet har været at udarbejde materiale, som du kan bruge i din gruppe for at arbejde videre med dilemmaer. Her er et bud på, hvordan du kan tilrettelægge et godt, relevant og inspirerende møde i din VL-gruppe.
Hvad er problemet?
Begrebet dilemmaer har fået fornyet kraft i ledelse. For at navigate uncertainty er en meget vanskelig opgave. Men hvad er egentlig problemet – og hvordan kan man forstå det?
Her giver professorerne Thomas Ritter, VL14, og Flemming Poulfelt, VL10, fra CBS Leadership Centre et hurtigt overblik.
Cases fra VL døgnet 2023
Et af højdepunkterne på årets VL Døgn var to spændende og meget relevante cases. Det er cases, der repræsenterer reelle dilemmaer. Det er VL-medlemmer. Og det er “live” – altså dilemmaer der udspiller sig lige nu og her. De to cases handler om GRØD og Billund Lufthavn.
Værktøjer til at arbejde med cases
Vi har udarbejdet nogle materialer, som kan hjælpe til med at systematisere arbejdet med cases. Det er to generelle værktøjer, og så er der selvfølgelig også nogle meget konkrete arbejdsspørgsmål til de konkrete cases fra VL Døgnet 2023.