Navigating Uncertainty – Sådan kan din VL-gruppe arbejde med dilemmaer
I VL Selskabet har vi dedikeret 2023 til at arbejde med dilemmaer som årets tema. Det er et meget bredt tema. Men det hjælper med at skabe og finde mange spændende – og relevante – ledelsesmæssige perspektiver. Med afsæt i VL Døgnet 2023 vil vi fortsat belyse disse perspektiver løbende – i både podcast og artikler.
På VL Døgnet tilrettelagde vi en aktiv og engagerende session, hvor de mange deltagende VL-medlemmer hjalp med at diskutere og give bud på løsninger til to konkrete cases.
VL Døgnet var samtidig anledning til at udarbejde en større survey blandet VL-medlemmer. Det var en anledning til at udarbejde konkrete værktøjer, som kan hjælpe ledere med at arbejde med dilemmaer. Og det var den konkrete anledning til, at vi også fik udarbejdet et par cases, som kan inspirere de mange VL-medlemmer med både at identificere dilemmaer og samtidig se, at man faktisk kan arbejde struktureret med dilemmaer.
På dette site har vi samlet materialet. Analyserne, løsningerne, casene og de konkrete arbejdsmaterialer, til når du og din VL-gruppe gerne vil arbejde videre med dilemmaer.
Alle materialerne er til fri afbenyttelse. God fornøjelse!
Hvad er processen for håndtering af strategiske ledelsesdilemmaer?
- Identifikation: Strategiske ledelsesdilemmaer skal opdages, før de kan håndteres.
- Diskussion: Strategiske ledelsesdilemmaer skal diskuteres i bestyrelser og direktioner for at danne grundlag for beslutninger.
- Beslutning: Der skal træffes en beslutning mellem de to (eller flere) muligheder.
- Kommunikation: Da beslutningen vedrører organisationer, skal den kommunikeres til organisationen og dens interessenter.
- Implementering: Beslutningen skal omsættes til handling, og der skal kontrolleres, om beslutningen også er implementeret efter hensigten.
Se i øvrigt inspirationsguiden Dilemmahåndtering i bestyrelser og direktioner’
Analyser og rapporter fra VL & CBS Leadership Centre
VL har arbejdet tæt sammen med CBS Leadership Centre, og det har resulteret i en survey, en rapport og adgang til virkelig godt materiale om, hvordan du som leder systematisk kan arbejde med dilemmaer.
Guide: Sådan laver du et godt VL-møde i din gruppe
Et af motiverne for at arbejde med dilemmaer på VL Døgnet har været at udarbejde materiale, som du kan bruge i din gruppe for at arbejde videre med dilemmaer. Her er et bud på, hvordan du kan tilrettelægge et godt, relevant og inspirerende møde i din VL-gruppe.
Hvad er problemet?
Begrebet dilemmaer har fået fornyet kraft i ledelse. For at navigate uncertainty er en meget vanskelig opgave. Men hvad er egentlig problemet – og hvordan kan man forstå det?
Her giver professorerne Thomas Ritter og Flemming Poulfelt fra CBS Leadership Centre et hurtigt overblik.
Cases fra VL Døgnet 2023
Et af højdepunkterne på årets VL Døgn var to spændende og meget relevante cases. Det er cases, der repræsenterer reelle dilemmaer. Det er VL-medlemmer. Og det er “live” – altså dilemmaer der udspiller sig lige nu og her. De to cases handler om GRØD og Billund Lufthavn.
Værktøjer til at arbejde med cases
Vi har udarbejdet nogle materialer, som kan hjælpe til med at systematisere arbejdet med cases. Det er to generelle værktøjer, og så er der selvfølgelig også nogle meget konkrete arbejdsspørgsmål til de konkrete cases fra VL Døgnet 2023.