Turbulente 2020 med butikslukninger og faldende omsætning blev et vendepunkt for smykkegiganten Pandora, hvis brand ifølge topchef Alexander Lacik er kommet styrket ud af krisen.

At udvikle sig fra en traditionel smykkevirksomhed til en toptunet online-forretning er et vaskeægte paradigmeskifte – den slags, som kræver, at topchefen er helt tæt på beslutningsprocesserne og udviklingen af nye digitale tiltag, fortæller han.

Af EVA ANDERSEN

Hvad sker der i Pandora lige nu – hvordan har I klaret skærene under pandemien, når du gør status lige nu?

2020 var på mange måder et paradoks for Pandora. Vi måtte lukke de fleste af vores butikker, og omsætningen faldt dramatisk, men året markerede også en milepæl i vores turnaround. Vi fik styrket vores brand overfor forbrugerne, og det lykkedes os at indhente meget af det tabte takket være en utrolig stærk online-forretning. Samtidig undgik vi afskedigelser, og vi kunne blive ved med at betale fuld løn til alle medarbejdere, selvom butikkerne var lukket i lange perioder. Alt i alt er vi kommet styrket ud af krisen.

I var længe om at opruste på online-salg, hvordan kan det være?

Smykkebranchen er generelt ret traditionel, og kun en lille del af markedet er online. Vi var heller ikke meget avancerede i vores tilgang, så da vi lancerede vores toårige turnaround-plan Programme NOW i 2019, gjorde vi digital oprustning til en væsentlig del. Siden har vi etableret et dedikeret hold i København til opgaven ­– over 100 eksperter fra hele verden, der arbejder på at styrke vores digitale tilstedeværelse og brug af data og analyse. Timingen var god, for da pandemien ramte, var vi klar. Hele vores digitale infrastruktur står nu langt stærkere, og vores online platform er markant bedre. Vi fordoblede vores onlinesalg i 2020. Det havde ikke været muligt uden den investering.

Hvordan vil du betegne den digitale læringskurve under pandemien, og hvor står Pandora nu?

Den var stejl! Da pandemien ramte, var vi meget bekymrede for, hvordan fremtiden ville udvikle sig. Vi måtte arbejde hurtigt og være både fleksible og kreative for at flytte salget online og for at kunne møde nye forventninger fra kunderne. Vi introducerede på meget kort tid en lang række nye tiltag såsom click & collect, virtuelle prøverum og muligheden for at tale med en sælger via iPad. En god omnichannel-strategi – altså at man har fokus på en integreret og personaliseret kundeoplevelse på tværs af online og offline kanaler – er virkelig blevet afgørende, og udviklingen er gået utrolig hurtigt over det sidste år. Det bliver også et vigtigt fokusområde for Pandora fremover.

Hvad har du personligt lært af de seneste mange måneders turbulens?

Den vigtigste læring har nok været, at man ikke skal gå i stå, når usikkerheden er stor. Tværtimod kan man udnytte turbulensen til at accelerere nogle beslutninger og forandringer. Det har gjort, at Pandora i dag står stærkere, end vi gjorde før krisen.

På VL Topmødet skal du tale ‘digitalt lederskab – når CEO’en også bliver Head og Digital’. Hvordan er dine egne erfaringer med digitaliseringsprocessen i en global virksomhed som Pandora?

Det har været vigtigt for mig at være tæt på beslutningsprocesserne og udviklingen af nye digitale tiltag. Det er et paradigmeskift for en virksomhed som Pandora at blive så digital og databaseret, som vi er blevet. Jeg er stolt af det, vi har nået på så relativt kort tid, og jeg glæder mig til at se, hvor langt vi kan nå.

Hvad er de næste digitale skridt hos Pandora – hvilke områder er værd af fremhæve?

Nutidens forbruger kræver en langt højere grad af personalisering og smidighed, når de interagerer med et brand. Vi har direkte kontakt med millioner af forbrugere verden over, og vi skal bruge den viden til at give hver enkelt kunde en fremragende oplevelse. Samtidig skal vi fortsat fascinere vores kunder med designet, håndværket og smykkernes høje kvalitet. Vores opgave er at kombinere det videnskabelige og databaserede med det kunstneriske og udtryksfulde.

Medstifter og CEO Jakob Jønck fra måltidskasseproducenten Simple Feast flyttede i januar til Californien for at skyde gang i næste fase af det danske væksteventyr. Timingen kunne ikke være bedre – med Joe Bidens klima-udmeldinger og en boomende interesse for sundhed og helbred post corona er verden klar til sunde plantebaserede og klimavenlige fødevarer, siger han.

Glæd dig til at høre Jakob Jønck live fra Silicon Valley på VL Topmødet den 6.maj, hvor han sammen med Johan Westman, President & CEO, AAK live fra Sverige og CEO Nana Bule fra Microsoft Danmark vil debattere mulighederne, når grøn omstilling og digitalisering smelter sammen.

Af EVA ANDERSEN

Vi fanger Jakob Jønck på mobiltelefonen i den tidlige morgentrafik på vej til kontoret i Santa Barbara.

Den danske superiværksætter og CEO hos måltidskasseproducenten Simple Feast er landet på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, for pandemien vil skyde gang i en global sundhedsbølge, forudser han.

I Californien, hvor Simple Feast lige om lidt åbner et gigantisk køkken og mad-eksperimentarium, er interessen for plantebaserede fødevarer større end nogensinde, og med 225 investor-millioner i ryggen har Simple Feast udset sig den amerikanske vestkyst som sit næste mål.

Projektet blev lettere forsinket, da byggeriet stod stille på grund af pandemien, men nu er Jønck & co. klar til next step.

Simple Feasts indtog i USA skal for alvor vække amerikanernes interesse for det plantebaserede køkken, og Californien er et oplagt sted at begynde.

I Californien smelter tech og fødevare-innovation sammen

Her skyder økologiske gårde op side om side med superlaboratorier og udviklingsmiljøer, som arbejder på at udvikle og fremstille fremtidens fødevarer – fødevarer, som har et minimalt klimaaftryk og er sunde, velsmagende og friske.

Her udvikles fremtidens supply chains, som ved hjælp af teknologi nedbringer madspild og minimerer klimabelastningen. Her er eksperter og fødevareproducenter samlet om det samme formål: At udvikle fremtidens fødevareløsninger, som skal nedbringe den klimatunge produktion af animalske fødevarer.

-Californien er arnested for plantebaseret kost og er størst på fødevare-innovation globalt, og vi er her for at tage del i den forandring, som sker lige nu. Universiteterne her er langt fremme i udviklingen af ikke-animalske fødevarer, og for en mad- og innovationsvirksomhed som vores er Californien det helt rigtige sted at være, siger Jakob Jønck.

Plantebaserede aftenmåltider

Simple Feast er bedst kendt for sine måltidskasser, men er meget mere end det, tilføjer han.

-Vi laver meget andet end plantebaserede aftensmåltider, som vi er mest kendt for. Vores produkter er plantebaserede alternativer til mælk og kød, og vi arbejder ud fra nogle klare principper. Vi vil gøre op med de forarbejdede fødevarer, som er domineret af animalsk protein, og gøre op med frugt og grøntsager, som er uger og måneder undervejs til forbrugeren.

-Danmark er det land i verden, som producerer suverænt mest kød per indbygger, og så taler vi om Danmark som en grøn klima-nation.

Det er på tide at se på en supply chain, som er analog og ’forældet’. Fødevarer fragtes over store afstande og har en holdbarhed, som ikke har noget med friskhed at gøre, siger han.

Fokus på helbred og sundhed post corona

Meget af den mad, vi spiser i dag, er dybt forarbejdet og indeholder alt for meget sukker, dårlige fedtstoffer og tomme kulhydrater, lyder det fra iværksætteren, som forventer, at corona-pandemien vil sætte gang i en regulær sundhedsbølge og et øget helbredsfokus især i Europa og USA.

-De sværeste corona-sygdomsforløb og dødsfald kædes sammen med livsstilssygdomme. Efterhånden som flere er færdigvaccineret, og der kommer styr på pandemien, vil vi se et øget fokus på helbred og sundhed, forudser han.

-Behovet for at leve et sundere liv vil komme i fokus. Se bare på Boris Johnson, som efter sit eget hårde corona-forløb har erkendt, at overvægt og usund livsstil er medvirkende årsag til et hårdt sygdomsforløb – Johnson har efterfølgende erklæret krig mod junkfood.
-Det er fantastisk, at en politiker ser så klart i en svær tid og ser sammenhængen så tidligt. Nu skal der styr på pandemien – bagefter må vi gøre

Hvis AAK’s bæredygtighedsstrategi skal lykkes, er teknologi og digitalisering fuldstændig afgørende, siger President & CEO Johan Westman fra den dansk-svenske producent af plantebaserede olier. Glæd dig til at høre Johan Westman live fra Sverige på VL Topmødet, hvor han er i selskab med Nana Bule, Microsoft og Jakob Jønck, Simple Feast, som deltager live fra Silicon Valley, ved rundbordssamtalen: ’Når digitalisering og grøn teknologi smelter sammen’ 

Af EVA ANDERSEN

På VL Topmødet den 6. maj er Johan Westman inviteret med i det virtuelle studie for at fortælle om fremtidsperspektiverne, når grønne løsninger og teknologi smelter sammen.

For ham er det vigtigt at fokusere på, hvordan de nye teknologier konkret kan gøre en forskel – og hvorfor de er vigtige i løsningen af verdens klimaproblemer, fattigdomsbekæmpelse og andre verdensmål.

-Grøn omstilling er et fancy ord, digitalisering er et andet fancy ord – men hvad betyder det egentlig? Personligt tænker jeg meget analytisk, jeg tænker i konsekvenser af teknologi – at det skal være logisk, hvad en teknologi kan, hvad vi kan bruge den til, og hvordan den gør en forskel, siger Johan Westman.

Fra plantagen til supermarkedet – alt skal kunne spores

AAK er i fuld gang med at udvikle sin råvarekæde, så ingredienserne kan spores hele vejen tilbage til plantagen eller marken. Det sker både for at leve op til internationale forpligtelser, love og regler, men også for at skabe den gennemskuelighed, som forbrugerne kræver.

Særligt deforestation (afskovning) er et varmt emne i øjeblikket, og som global producent af plantebaserede olier inklusive palmeolie og soja har AAK sammen med de øvrige spillere i leveringkæden et ansvar for at sætte en stopper for rydning af regnskov. For at det kan lykkes, er man nødt til at kunne dokumentere, hvor skovrydning finder sted, så man kan reagere hurtigt og med det samme tage fat i de pågældende leverandører.

Derfor har AAK taget satellitbilleder og dataovervågning i brug for at bekæmpe skovrydning i fattige dele af verden, hvor den dansk-svenske gigant køber palmeolie og -fedt fra leverandører. Olien bruges som ingredienser i fødevarer og makeup og sælges over hele verden.

Denne satellitovervågning er en væsentlig del af den bæredygtighedsstrategi, som AAK har forpligtet sig til. Målet er, at 100 pct. af den producerede palme- og sojaolie i 2025 skal komme fra ikke-afskovede områder.

-Satellitmonitoreringen er et vigtigt middel til at få informationer og viden om, hvad vi fremover kan gøre for at optimere processer og leve op til vores bæredygtighedsstrategi, og på den måde bidrager teknologi til en bedre verden.

Slut med spild og goddag til klimavenlige fødevarer

På AAK’s fabrik i Aarhus skal et igangværende teknologiprojekt sørge for, at alle restprodukter fra fremstillingsprocessen af sheaolie bliver udnyttet, fortæller han.

Restprodukterne bliver fx brugt til at skabe energi til fabrikken, så man opnår en cirkulær økonomi, hvor alt anvendes i stedet for at gå til spilde.

En anden supertrend, som verden kun har set begyndelsen på, er det stigende forbrug af plantebaserede fødevarer som erstatning for animalske fødevarer, siger Johan Westman.

AAK har derfor investeret i teknologi, som skal være med til at fremstille endnu bedre plantebaserede alternativer til kød og mejeriprodukter og vil i de kommende år fortsætte med at investere massivt i både ingredienser og teknologi for at understøtte denne udvikling.

Han kom fra finansverdenen og overtog sidste år styringen af servicegiganten ISS. Topchef Jacob Aarup-Andersen står i spidsen for en gennemgribende forandring af forretningsmodellen under navnet OneISS. Den nye strategi skal samle aktiviteterne i 30 lande, og der investeres massivt i digitalisering og ny teknologi i den over hundrede år gamle rengøringskoncern.

Læs artiklen og glæd til at høre Jacob Aarup-Andersen på VL-Topmødet, hvor han i en rundbordssamtale med Anja Monrad, SVP & General Manager, Dell Technologies, CEE og Professor Philipp Schröder, Aarhus Universitet vil tale om ’Future of Work.

Af EVA ANDERSEN

Det er de helt store meta-temaer, som optager ISS-topchef Jacob Aarup-Andersen, når han stiller op til VL Topmøde den 6. maj for at tale om fremtidens arbejdspladser i lyset af digitaliseringen – og corona.

Som chef for verdens største leverandør af services til arbejdspladsen har han to kasketter på, siger han.

Den ene er ISS-kasketten og servicegigantens egen udvikling og en grundlæggende ændring af forretningsmodellen, som er lanceret med en ny strategi, der har fået navnet OneISS.

Den anden er kunde-kasketten – for over alt i verden er arbejdspladser under forandring, og det stiller nye krav til ISS som leverandør af alt fra rengøring til ejendomsservice og -rådgivning.

Netop rådgivningsdelen kommer til at spille en langt større rolle i ISS’ arbejde. ISS ligger nemlig inde med værdifulde data, som kommer kunderne til gode, fortæller han.

Hybride arbejdspladser betyder ændrede behov

Hvor kan man fx effektivisere og spare på rengøringen, og hvor skal man sætte ekstra ind? Hvornår er der behov for at udskifte installationer og rør i de kontorbygninger, vi går rundt i?

Mange af nutidens erhvervsejendomme er overvåget af sensorer, som fortæller om livet på arbejdspladsen og installationernes tilstand.

-Teknologi ændrer både hverdagen hos os og hos kunderne, og vi skal i højere grad indstille os på hybride arbejdspladser, hvor behovet for rengøring og service varierer.

-Lige nu er vi i gang med at udrulle en række digitale løsninger til vores kunder, og for nylig ansatte vi en teknologichef, som har erfaring med forandringsprocesser fra globale virksomheder, og som skal sætte endnu mere fokus på digitalisering hos ISS. Ikke bare på måden, vi leverer på, men i selve ydelsen, i den interne forandringsproces – og i de digitale løsninger rettet mod kunderne.

De elektroniske data kan omsættes til mere fleksible og kundetilpassede løsninger, fortæller han og giver et eksempel fra hverdagen i ISS-hovedkontoret i Søborg.

-Sensorer overvåger, hvordan bygningen lever og arbejder, og hvor der har været aktivitet i løbet af døgnet. På den måde kan vi minimere brugen af kemikalier og rengøringsmidler, og det betyder, at vores bæredygtighedsagenda optimeres. Ved hjælp af data kan vi også forudse, hvornår dele af faciliteterne har brug for at blive efterset og installationer udskiftet.

-Praktisk betyder teknologien, at vi kan optimere energiforbruget hos kunderne, og i kantinedriften, som udgør en stor del af ISS’ ydelser, kan vi med vores viden og data om brugernes behov og vaner være med til at minimere madspild.

Når det gælder hospitalskontrakter og aftaler med lufthavne og andre kæmpe arbejdspladser, hvor mange mennesker færdes, gør UV-robotter i stigende grad arbejdet og kører om natten, hvor de forstyrrer mindst muligt. UV-robotter kan desinficere overflader og registrerer områder, som er særligt beskidte.

Biografi:

Lars Tvede, født 1957, er forfatter, serieiværksætter og finansmand.
Lars er uddannet Cand. Lact. og HD. Han har skrevet 17 bøger herunder Det Kreative Samfund, Gåsen med de Gyldne Æg, Iværksætter, Supertrends, Børshandelens Psykologi, Kriser, Krak og Kaviar samt Bobler, Bullshit og Børsfest.
Hans bøger er sammenlagt udgivet på 11 sprog. Han har desuden stiftet/medstiftet ca. 15 firmaer, herunder senest Supertrends AG og Supertrends Institute AG, der forsker i – og rådgiver om – fremtiden.

For sine iværksætterprojekter har han vundet Red Herring Global 100 Award, 2009; IMD Swiss Start-up Award, 2010 og Bully Award, 2010 og 2011. Ham har desuden for sit engagement i samfundsdebatten vundet Adam Smith Award, 2016, ligesom han var finalist til Fonsmark Prisen i 2021.
Han er gift med Pernille Vermund Tvede og har to døtre, som begge arbejder med iværksætterprojekter.

Han er manden bag viden-netværket Supertrends og to bestsellere af samme navn. Forfatter, serieiværksætter og finansmand Lars Tvede åbner VL Topmødet den 6. maj og giver dig et spændende kig ind i fremtidens forretningsmuligheder og i tech-branchens utrolige udvikling.

Af EVA ANDERSEN

Det bliver finansmanden og serieiværksætteren Lars Tvede, et globalt fyrtårn inden for venture og entreprenørskab og verdenskendt futurist, som åbner VL Topmødet den 6. maj. I stribevis af bøger har han taget læserne med på en rejse ind i fremtiden, indviet dem i børsmarkedernes hemmeligheder og i den teknologiske udvikling, som forandrer samfund verden over.

Nu er han klar til at inspirere VL’s medlemmer i en hæsblæsende keynote-tale, som kommer til at handle om nogle af tidens hotteste tech-temaer og tendenser. Emnerne har VL’s medlemmer selv stemt om.

VL Nyt fangede ham i Schweiz, i skiparadiset Verbier, hvor han arbejder og nyder livet. For Lars Tvede skelner ikke mellem pligter og fornøjelser. Det har han ikke gjort i tyve år, siden han tog beslutningen om at fusionere business og pleasure og skabe det liv, han drømmer om.

Noget, som han i øvrigt mener kommer til at definere fremtiden for en stor del af den arbejdende befolkning i de højtudviklede lande efter pandemien, indleder han samtalen.

-Under lockdown har vores kontorer i Zug og Schwyz været delvist lukket, og jeg har arbejdet her fra Verbier. Jeg troede, at her ville være færre mennesker end normalt, men tværtimod. Folk vil op i bjergene og nyde livet imens de arbejder. Nu fortæller mange mig, at de ikke vil tilbage og tilbringe timer i en bil eller et tog som i det tidligere liv. Mange har fundet ud af, at de er mere produktive og lykkelige her midt i naturen, og at de sagtens kan passe deres arbejde på distancen.

Fremtiden er digitale hovedkvarterer og ’frie’ medarbejdere

I går holdt han møde med en amerikansk bankmand, hvis bank har fokus på tech-firmaer og startups. Det går banken godt, den ekspanderer i USA, men måden, man arbejder på, er forandret for altid.

-Hovedkvarteret er under opbygning – det bliver en væg fuld af skærme, et digitalt war-room, men med ganske få mennesker. Resten af medarbejderne vil med base i deres hjem køre rundt for at tale med kunderne, medarbejderne er simpelthen kun i online kontakt med hovedkvarteret, og det er meget sigende for den omstilling, vi er i fuld gang med, siger han.

Personligt har den 64-årige Lars Tvede for længst set fordelene i det frie arbejdsliv.

-Jeg er mere effektiv, og jeg ældes måske også langsommere, fordi jeg kan dyrke sport indimellem arbejdet. Jeg kan tage en powernap, når jeg har brug for det og passe på mig selv. Jeg sparer tid på transport, så jeg kan optimere min tid og gøre tingene, når jeg er mest oplagt. Tage en lur efter frokost. Være kreativ om eftermiddagen eller aftenen.

Når man på den måde bryder ud af hamsterhjulet, giver det et boost til kreativiteten og energien, oplever han. I stedet for at holde timelange møder tager han forretningsforbindelser med på en skitur eller sejltur i en forlænget weekend og bytter jakkesættet ud med ski eller badebukser. Man læser hinanden bedre, når man er sammen intenst i flere dage uden for kontorets fire vægge, synes han.

-Min erfaring er, at vi får lavet mere og rykker på projekter, som ellers ikke rigtig rykker sig. Tingene løser sig, når man gør noget andet sammen og er sammen uden for et kontor.

-Der er ikke noget, der hedder ferie versus arbejde i mit liv. Jeg arbejder og holder ferie, når jeg har lyst, det er ikke skarpt opdelt, og det er en af de mange ting, der sker i det samfund, vi er på vej ind i, nemlig at arbejdstider og -steder bliver mere fleksible, og det samme gælder forholdet mellem arbejde og uddannelse, fordi folk i stigende grad uddanner sig selv online.

Nu er det måske ikke alle, der kan vælge at leve og arbejde som Lars Tvede?

-Nej, det er rigtigt nok. Men praktisk kan det fleksible arbejdsliv faktisk lade sig gøre for halvdelen af arbejdsstyrken i de udviklede økonomier som Danmark og USA, hvor mange job tillader det. For nogle er det givetvis ikke så effektivt, for andre vil det være endnu mere effektivt. De tilpasninger, vi ser, vil på længere sigt afspejle sig i produktiviteten.

Verdens første innovations-videnbank

Lige nu er han i gang med at etablere en hedgefond, men venter på tilladelse fra finanstilsynet i Luxembourg. Ventetiden bruger han på sit firma Supertrends, som er ”et vanvittigt spændende og tilfredsstillende projekt”.

-Vi laver et kontinuerligt realtidsoverblik over verdens innovation og følger fire milliarder menneskers aktivitet minut for minut. Vi følger elektronisk en million start-ups tæt, og vi følger venture-industrien, og hvad venturekapitalister rundt om i verden investerer i lige nu.

Supertrends rammer et kæmpe behov i markedet, tilføjer han.

-Jeg har beskæftiget mig med børshandel i 35 år, og i børsverdenen kan man via Bloomberg og andre tjenester få friske data hele tiden, men indtil nu har der ikke været noget tilsvarende på innovation. Min ultimative drøm med det her er at oprette en nyhedsstation, som kører 24/7 og udelukkende har fokus på den globale innovation. Jeg er nogle få partnere fra at nå dertil, lyder det fra Lars Tvede, som indrømmer, at det ikke er ham selv, der kan opbygge et TV-netværk.

Forestil dig et TV-studie a la CNBC med fokus på innovation

Teknologien er der dog. Supertrends Institute opfanger data og scanner markedet hvert kvarter. Netværket benytter sig af kunstig intelligens, crowdsourcing og enorme datamængder til at generere detaljerede analyser på brancheniveau.

-Ligesom man kan følge børsmarkederne på sin pc og telefon, er det min ambition, at man skal kunne få et lynhurtigt overblik over al innovation i verden. Innovation driver verdens vækst. Innovation er motoren i verdensøkonomien, og det er egentlig mærkeligt, at der ikke allerede eksisterer et systematisk overvågningsnetværk for den. Som investor har man brug for et kig ind i forskellige nicheområder, men det er altid noget bøvl at få den nødvendige viden. Så søger man på artikler og analyser om fx brint-økonomi, men har svært ved at få informationer. Et sådant overblik får man omvendt nemt på børsmarkederne – vil man vide alt om IBM-aktien, slår man en alarm til på sin mobiltelefon, og så får man serveret de data, man har brug for, det har fungeret i årtier.

-Min plan er at oprette nogle operation rooms, og lige nu arbejder designere på opgaven. Forestil dig et studie a la CNBC med en væg fuld af skærme og et bord, som gæster og værter samles om for at diskutere alt om fx brint-økonomi, virksomheder, startups og funding – og undervejs kan man i studiet kalde de nyeste data og analyser frem på væggen. Øjeblikket efter kan man ændre studiet og invitere virksomheder ind til strategi-sessioner i samme rum.

Hans ambition er i første omgang at skabe en dokumentarserie om Supertrends. Serien skal efter planen udkomme på en af de kendte streaming-tjenester.

-Hvad der var umuligt analysemæssigt for to år siden, er muligt med de data-hastigheder, vi har i dag. Jeg sammenligner udviklingen med et pit stop under Formel 1. Engang tog et pit stop fem minutter, nu er man undertiden nede på under to sekunder.

-I dag kan vi afdække og illustrere visuelt, hvad der sker i verden LIGE NU, så man kan få en liste over alle teknologiske gennembrud med et enkelt klik, runder han samtalen af, inden vi siger farvel.

Farvel for nu – men velkommen til fremtiden og på gensyn til VL Topmøde den 6. maj 2021, hvor du kan høre en veloplagt Lars Tvede fortælle mere om udvalgte Supertrends. Se programmet her og tilmeld dig

DIGITAL ROBUSTHED optager i den grad VL’s medlemmer, som onsdag var mødt talstærkt op i det virtuelle VL-studie for at høre eksperter diskutere den seneste udvikling inden for cyberkriminalitet og digital sikkerhed.

Af EVA ANDERSEN

I VL-studiet hos Clement Kjersgaard blev der onsdag morgen talt DIGITAL ROBUSTHED. Der blev talt storpolitik, kold krig og kampen mellem Kina og USA om fremtidens verdensherredømme. Der blev talt om de ændrede magtforhold i verden, om cybersikkerheden, som er under pres fra fremmede magter, og om pandemiens lynhurtige ændring af forbrugernes adfærd på nettet og om industrispionage og trusler fra kriminelle, som bliver dygtigere til at udnytte huller i sikkerhedssystemerne. .

Dagens første gæst var David Lloyd, General Manager i UK og Norden hos kinesiske Alibaba Group. Lloyd forholdt sig især til forskellene mellem de kinesiske og vestlige forbrugeres adfærd på nettet og til tech-giganternes indflydelse på den globale e-handel – særligt Alibaba som fødselshjælper for mange vestlige virksomheder og brands, som gerne vil ind på det kinesiske marked.

Ansigtsgenkendelse og alt i én-betalings-app

Lloyd beskrev indledningsvis, hvordan kinesiske forbrugere er endnu længere fremme end de vestlige, når det gælder netshopping på nye kreative måder. Blandt andet har kineserne taget Alipay til sig, en app, som får det digitale og fysiske liv til at smelte sammen, så alle bevægelser, dagligdags handlinger og indkøb kan foretages og kontrolleres via én app, som blandt andet gør brug af ansigtsgenkendelse.

Dén var ikke gået i Danmark, de danske forbrugere ville ikke tillade en enkelt app at gemme på så mange personlige data, lød reaktionen fra Nana Bule, administrerende direktør i Microsoft Danmark.

Hun brugte eksemplet som afsæt til en diskussion om tech-giganternes ansvar for at skabe tryghed blandt forbrugerne og fremhævede det europæiske fokus på regulering og beskyttelse af persondata.

Vicegeneralsekretær Ulrik Vestergaard Knudsen fra OECD beskrev det digitale trusselsbillede set fra sit kontor i Paris. Han introducerede begrebet ’Splinternet’ – et internet splittet af kinesiske, amerikanske og europæiske interesser og advarede mod en stigende protektionisme som følge af pandemien.

Trods den voksende cybertrussel er han tech-optimist, erklærede han, og verden var aldrig sluppet lige så ’nådigt’ gennem pandemien, hvis vi ikke var der, hvor vi er i den teknologiske udvikling.

-Den digitale sikkerhedstrussel må ikke overskygge alt det gode, som digitaliseringen først og fremmest bringer med sig, sagde den danske vicegeneralsekretær.

Hackerangreb kan koste virksomheder livet – beskyt jer

Sidste mand på scenen var Thomas Lund Sørensen, chef for Center for Cybersikkerhed. Han lagde vægt på ledelsesopgaven i at sikre sin virksomhed bedst muligt, inden ulykken sker, og hackere finder vej til virksomhedens systemer.

-Vi har set en gevaldig forretningsudvikling blandt de cyberkriminelle, de gør nu de ting, som avancerede stater gjorde tidligere. De har virksomheder, som på bestilling hacker fx danske virksomheder, som har inkassoafdelinger, udviklingsafdelinger, servicedisks osv. Det er blevet et totalt professionaliseret miljø, og rigtig mange store danske virksomheder har været udsat for avancerede angreb, sagde han.

For de små virksomheder kan det være et spørgsmål om liv og død, hvis man bliver ramt af et hackerangreb, tilføjede han.

-Nogle har simpelthen ikke pengene til at komme tilbage efter et hackerangreb, men risikerer at gå nedenom og hjem. Det er en kæmpe udfordring, som vi bliver nødt til at forholde os til.