Når man spørger Ulrik Vestergaard Knudsen – en af Danmarks allermest indflydelsesrige diplomater – om, hvad det betyder for Danmark og Europa, at Donald Trump vandt USA’s præsidentvalg den 5. november, insisterer han på at starte med et lille forbehold.

”Vi ved endnu ikke, hvor meget af det, Trump sagde i valgkampen, han rent faktisk vil prøve at gennemføre. Vi ved endnu heller ikke, hvad det hold, han er i gang med at sætte, vil betyde. Men hvis vi tager udgangspunkt i det, han har sagt; f.eks. at han vil indføre toldtariffer, så bliver det alvorligt for europæisk økonomi og for verdensøkonomien. I EU kan vi blive særligt udsatte, fordi vi har en meget åben økonomi – også i forhold til den amerikanske,” påpeger Ulrik Vestergaard Knudsen og fortsætter:

”Både for europæiske og for amerikanske forbrugere kommer det til at betyde færre valgmuligheder og højere priser, og for Europa vil det formentlig også komme til at betyde færre eksportmuligheder. Stort set alle økonomer – også de fleste amerikanske – har advaret om, at øget protektionisme også vil medføre øget inflation.”

Vi rider mod solnedgangen

Hvis Ulrik Vestergaard Knudsen skal sætte det på spidsen, formulerer han Europas nuværende penible situation sådan her: ”Enten sadler vi meget hurtigt og konsekvent om – eller også rider vi mod solnedgangen.”

”Hvad enten det handler om kunstig intelligens, tendenserne til øget protektionisme i den globale handel eller den grønne omstilling, så er Europa fanget på det forkerte ben. For første gang i nyere tid er vi ikke et førende kontinent. De eneste steder, hvor vi for alvor er i front i Europa, er inden for fodbold, livsstilsprodukter og turisme. I de seneste årtier har Europas produktivitet bevæget sig i sneglefart sammenlignet med den amerikanske.”

Den europæiske økonomi halter – især Tysklands – og den europæiske bilindustri er sat skakmat af Kina. Også de grønne selskaber i Europa lider, og inden for tech og AI er vi langt efter USA. Det europæiske aktiemarked er i forvejen efter det amerikanske. Siden Trumps sejr den 5. november er det amerikanske aktiemarked steget med 7,3 procent, mens det europæiske aktiemarked er faldet med 1,2 procent.

Der skal findes 800 milliarder euro årligt

”Derfor er vi nødt til at skabe nogle bedre rammebetingelser. Det handler om mindre bureaukrati, mindre regulering af europæisk erhvervsliv og mere indre marked. Og så handler det om, at de store aktører – også i Vesten – nu vil begynde at subsidiere egne industrier mere. Og her bliver Danmark taber, hvis det ikke kommer til at foregå på europæisk niveau. Vi kan slet ikke konkurrere med USA og Kina, men vi kan heller ikke konkurrere med Tyskland, Frankrig og Italien, når det kommer til industripolitik, hvis det skal skaleres op i et niveau, hvor vi skal konkurrere med USA og Kina,” siger Ulrik Vestergaard Knudsen.

Den tidligere formand for Den Europæiske Centralbank (2011-2019) og tidligere italienske premierminister Mario Draghi har fremsat det kontroversielle forslag, at EU skal lave astronomiske investeringer på helt op til 800 milliarder euro årligt. Det svarer til mere end 4,5 procent af unionens samlede BNP. Og det er Ulrik Vestergaard Knudsen enig i.

”Derfor er det også interessant, at flere og flere i Danmark begynder at tale om, at det nok er nødt til at ske med fælles EU-finansiering. Noget, de nordiske lande ellers indtil nu har været skeptiske overfor. Derfor kan man måske forestille sig, at uanset, hvor vanskeligt det bliver at forsøge at finde de 800 milliarder, så kunne et kompromis være, at de nordeuropæiske lande gik med til en højere grad af EU-finansiering, mod at de sydeuropæiske lande gik med til reformer, afregulering og en fuld udbygning af det indre, europæiske marked.”

”Det er svært nok for Danmark at bidrage, men vi har jo et af de højeste overskud på de offentlige budgetter i Europa overhovedet. Så det er endnu sværere for resten af Europa,” fastslår Ulrik Vestergaard Knudsen.

Tech-revolutionen gik forbi Europa

Ulrik Vestergaard Knudsen mener også, at vi i EU er gået for vidt i forhold til reguleringen af tech-selskaberne – også selvom der har været gode intentioner bag. Det har blandt andet betydet, at kun fire af verdens 50 ledende tech-selskaber er europæiske.

”Tech-giganterne og deres færden skal selvfølgelig reguleres, også i Europa og ud fra europæiske værdier. Men når det kommer til, hvordan Europa selv bliver bedre digitaliseret, bliver mere innovativt, mere kreativt og mere produktivt, så tror jeg, at vi skal lade være med at stirre os blinde på de amerikanske tech-giganter og i stedet kigge på, hvad vi kan gøre for europæisk erhvervsliv, for europæisk entreprenørskab,” siger han og fortsætter:

”Vi må erkende, at det har hæmmet innovation og kreativitet, og at det har bidraget til, at den teknologiske revolution i meget vid udstrækning gik forbi Europa. Hvis vi skal med på toget, inden det bliver for sent, skal der være langt friere tøjler til at udvikle nye produkter – ikke mindst når det kommer til den helt afgørende digitalisering af Europa.”

Uretfærdig fred eller retfærdig krig?

Ulrik Vestergaard Knudsen ser en klar sammenhæng mellem de økonomiske konsekvenser af amerikanernes valg af Trump og konsekvenserne for fred og stabilitet i verden.

I forhold til verdensfreden noterer Ulrik Vestergaard Knudsen sig, at Trump har sagt, at han er en amerikansk præsident, der ikke starter krige. Men den danske diplomat er ikke i tvivl om, at de ting Trump og hans nærmeste har sagt om Ukraine, ikke ligefrem tyder på et øget amerikansk engagement.

”Derfor kommer Europa sikkerhedspolitisk til at stå mere alene både med Ukraine og med andre sikkerhedspolitiske problemer, som tager udgangspunkt i det europæiske kontinent. Tidspunktet, hvor vi må vælge mellem en uretfærdig fred og en – for Ukraine og Europa – retfærdig krig, begynder at presse sig på,” siger Ulrik Vestergaard Knudsen og konkluderer:

”Derfor er der også den kobling mellem det økonomiske og det sikkerhedspolitiske, at hvis vi skal have råd til 1: den grønne omstilling, 2: de demografiske udfordringer, vi står overfor med faldende fødsels- og befolkningstal, og 3: at finansiere en større del af den sikkerhedspolitiske regning selv, så er vi nødt til at have gang i produktivitet, digitalisering, innovation og kreativitet i Europa. Ellers kan vi ikke opretholde vores velfærd.”

Velkomst og rundvisning

Administrerende direktør i VL, Ida Bratting Kongsted, bød de godt 60 VL-deltagere velkommen i Søofficersforeningens smukke lokaler i Forsvarschefens tidligere embedsbolig på Kastellet.

Derefter fortalte chefen for InterForce, generalmajor (P) Finn Winkler, kort om InterForces arbejde med at sikre så bred opbakning til dansk forsvar og beredskab fra dansk erhvervsliv som muligt i en usikker tid.

I pausen inden aftenens hovedtaler viste næstformanden for Søofficersforeningen, orlogskaptajn Christian Meinertz, rundt og fortalte om officersforeningens historie og dens traditionsrige lokaler.

​En ny virkelighed

“Det er en spændende tid at være beredskabschef i på en dyster baggrund,” indledte Laila Reenberg med reference til de mange udfordringer, vi står overfor: russisk hybrid krigsførelse, klimaforandringer, epidemier og ekstremt vejr.

Det omfattende civile og krigsmæssige beredskab under Den Kolde Krig blev nedlagt i starten af det nye årtusinde til fordel for et fokus på terror og internationale opgaver.

Nu har vi igen et forhøjet fokus på vores hjemlige, nationale sikkerhed, og vi står over for en ny virkelighed med komplekse, langstrakte og uforudsigelige kriser på tværs af sektorer.

Det stiller et markant øget krav til Danmarks forsvar, beredskab og samfundssikkerhed – og ikke mindst til danske virksomheders og den enkelte borgers beredskabsbevidsthed.

Topledelse og krisestyring

Den nye virkelighed har bl.a. ført til oprettelsen af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab (MSSB), som Beredskabsstyrelsen nu hører under.

Men den private sektors rolle i vores fælles samfundsrobusthed er også blevet et fokuspunkt. F.eks. hvordan samfundskritiske virksomheder kan sikre sig evnen til at fungere i tilfælde af omfattende kriser, og hvordan de løbende kan sparre og vidensdele med myndighederne.

Til det formål har Beredskabsstyrelsen lavet folderen ‘Topledelse og krisestyring’.  Den giver topledelsen råd til, hvordan den bør træffe de strategiske beslutninger, som får virksomheden igennem en krise og tilbage på sporet.

​

Kommende arrangementer

Som afslutning på arrangementet besvarede Laila Reenberg beredvilligt på spørgsmål fra deltagerne. Blandt de mange spørgsmål var, hvad vi har lært af de omfattende oversvømmelser i Valencia, om den individuelle borger bør forberede sig bedre på kriser, og om ikke vi – belært af erfaringerne fra Ukraine – i højere grad bør satse på decentral energiforsyning i Danmark.

Arrangementet blev afsluttet med buffet og mulighed for, at deltagerne kunne fordele sig i Søofficersforeningens smukke lokaler og netværke.

InterForce og VL afholder jævnligt fælles arrangementer både i det østlige og vestlige Danmark. Læs mere om de to foregående arrangementer i hhv. Aalborg og København:

Sammen om et stærkere Danmark (Aalborg, den 9. april 2024)

Open for business (København, den 30. august 2023)

Mads Kjer Bøndergaard er dansk, men har boet det meste af sit liv i udlandet – først i USA, Hong Kong, Belgien og senere i England, Frankrig og nu i Singapore. Han er draget af VL-netværket og dets mulighed for meningsudveksling blandt ledere på tværs af brancher.

“Vi danskere i Asien har blandt andet tilfælles, at de fleste af os har været længe ude. Vi har et stort netværk og stor erfaring, både ledelsesmæssigt, branchemæssigt og geografisk, og vi ønsker at finde et forum, hvor denne erfaring kan være til gensidig nytte. Jeg ser specielt bæredygtighed som et område, hvor problemer løses internationalt på tværs af brancher og det private og offentlige.”

“Vi ønsker at komme ud over vores egne brancher og er særligt interesserede i at forstå og dele de regionale perspektiver, ikke mindst geopolitisk, da mange i gruppen har regionalt ansvar for Asien og Stillehavsområdet,” siger Mads Kjer Bøndergaard.

Mere fokus på struktur og format

Struktur er ofte en udfordring for VL-grupperne. Hvad er den bedste mødestruktur, og hvad er effektive formater? Det er nogle af de spørgsmål, som Mads og VL-gruppen i Singapore har arbejdet med.

“Vi har styrket vores forståelse af, hvad der skaber et godt netværk. I den forbindelse vil jeg takke Tom Sørensen, formand for VL112 i Bangkok for hans sparring, samt samtaler med andre VL-ledere i regionen og Danmark. Vi er i øjeblikket 27 medlemmer i VL82, og typisk deltager 60 % i vores møder. Vi har sat møderne mere i system. Dels har vi valgt et fast mødested, hvor Sømandskirken i Singapore venligt lægger lokaler og køkken til, dels har vi nu en energisk minibestyrelse på tre, som gør, at vi kan være mere ambitiøse i vores virke. Møderne har fået mere struktur med faglige indslag samt rammer for at lære hinanden bedre at kende professionelt. Vi lægger nu større vægt på ’den personlige baggrund’, for at blive mere engagerede i fællesskabet og drage større professionel nytte af hinanden” uddyber Mads Kjer Bøndergaard.

VL er en god kilde til information

“Vi er glade for de store temaer, som VL Selskabet har prioriteret de seneste år. Temaerne er yderst relevante, og jeg vil gerne understrege de informationsressourcer og den store behjælpelighed der er til rådighed i VL centralt – tak for det,” afslutter Mads Kjer Bøndergaard.