Hvad er meningen med VL? – hvad er purpose? Hvordan skal et historisk netværk af industriens topbosser genopfinde sig selv, så det stadig er eksklusivt og appellerer til nutidens topledere?

Frederik Preisler er en af landets mest indflydelsesrige reklamefolk og for en stund endnu medlem af VL’s bestyrelse, hvor han har været med til at give Danmarks største ledernetværk en tiltrængt rusketur.

EVA ANDERSEN

Du kender ham som manden bag nogle af 1990’ernes, 00’ernes og nutidens mest omtalte og prisvindende reklamekampagner, Frederik Preisler, partner og kreativ direktør i Mensch, et af landets mest velrenommerede reklamebureauer med kunder i erhvervslivets superliga.

Han er også medlem af VL2 – og en stund endnu medlem af Selskabets bestyrelse, hvor han har gjort sit for at ruske op i VL Selskabet. Om lidt når han tidsgrænsen og går af som bestyrelsesmedlem, og på en måde er sommerens VL Døgn kulminationen på flere års arbejde med at forvandle og re-brande det historiske netværk, som blev stiftet i 1965.

Preisler trådte ind i bestyrelsen på et tidspunkt, da VL Selskabet befandt sig i en slags eksistentiel krise. VL-grupperne havde fået et ry som en gammeldags og lukket klub af magtfulde topbosser – mænd. En klub med sin egen dagsorden, som hang fast i fortiden.

– VL var blevet et netværk for folk, som ville bytte visitkort og fakturaer, og det skulle man selvfølgelig væk fra, siger Frederik Preisler.

Og selv om VL Selskabet i Preislers tid både har fået nyt design, ny direktør og håndbogen ”Tak og Tone”, er det fundamentale for ham, at man fandt den gamle formålsparagraf fra 1965 frem og pudset af.

– Formålet med foreningen, som det blev formuleret for over 50 år siden, er netop at fremme samfundet og ikke egeninteresser hos medlemmerne. Den gamle formålsparagraf er en meget god påmindelse, når man er kommet i tvivl om, hvad man skal være for hvem, siger han.

Selvransagelsen og de eksistentielle overvejelser hos det gamle selskab er mere aktuelt end nogensinde. Alle virksomheder burde lige nu gøre sig tanker om deres formål og berettigelse i samfundet, i en tid, da FN’s 17 Verdensmål er det store samtaleemne.

Verdensmålene er også VL’s gennemgående årstema: FN’s Verdensmål som konkurrenceparameter, der er sponseret af Industriens Fond, og som afvikles i samarbejde med McKinsey & Company, ligesom Verdensmålene er temaet for årets VL Døgn i juni i FN Byen med overskriften ”Verdensmålene LIVE!” (VL Døgnet 2019 planlægges i samarbejde med UNICEF, red.)

Preisler taler sig hurtigt varm.

Han taler om purpose, meningsfuldhed, samfundsansvar – ord, som lige nu bør give genlyd på direktionsgange i hele landet, siger han. Kan man som virksomhed ikke formulere noget, som er meningsfuldt for resten af verden, har man ikke noget purpose, advarer han.

– Og her skal det bemærkes, at ”meningsfuldt” for resten af verden er ikke, at man gerne vil tjene nogle penge, eller alle de omskrivninger, der findes af denne såre menneskelige, men noget banale ambition.

Hvorfor er arbejdet med Verdensmålene en vigtig opgave for VL som årstema og temaet for årets VL Døgn?

– Fordi Verdensmålene kommer til at drive og påvirke alt regulatorisk arbejde de kommende år. Både internationalt og herhjemme. Så det er direkte uansvarligt ikke at forholde sig til dem. Hvis man ikke kommer med på det her tog, står man i vejen for det, og så bliver man kørt over.

– Alle de virksomheder, som lever af innovation, er begyndt at tænke Verdensmålene ind i deres forretning. Men det er stadig lidt uhåndgribeligt for mange, og derfor sætter vi det på dagsordenen i VL.

Verdensmålene er ikke noget, som de blot ligger og roder med i CSR-afdelingen. Det skal øverst på direktionens dagsorden og strategiarbejde, ellers risikerer man at havne i den samme situation, som mange gjorde med digitaliseringen. Først da toget var lige ved at være kørt, gik det op for topledelserne, at man måske skulle kigge lidt på det der digitalisering. Først da flyttede opgaven fra it-afdelingen op på direktionsgangen. Man kunne godt være bange for, at det samme sker her, og det er en af grundene til, at vi har sat det på dagsordenen. Fordi vi står over for en mindst lige så stor forandring her.

Hvor meget er det en opgave for topcheferne at mene noget om samfundet omkring og ikke bare fokusere på, at deres virksomheder tjener penge?

– Du kan bare se de senere års udvikling – den gammeldags topchef, der siger, ”vi mener ikke noget om samfundet, kun om vores egen forretning”, han eller hun har ikke engang taletid i medierne mere.

– Der er ikke taletid, men der er heller ikke det, vi kalder ”license to operate,” for eksistensberettigelsen for resten af samfundet er der ikke, hvis man kun er interesseret i sin egen forretning.

– Alle ansvarlige virksomheder har forstået, at man er en del af et samfund. Du skal 10-15-20 år tilbage, før nogen var så langt fra vinduet, at de troede, de levede i en boble for sig selv. At erhvervslivet var et andet liv end resten af livet på jorden.

Ingen kan gemme sig

Den helt store omvæltning for virksomhederne er og bliver klimatilpasning, og hvordan man tager sit klimaansvar alvorligt og bidrager til at løse problemerne, siger han.

-Men vi får også nogle målestokke, som er nyttige for andre svære diskussioner i erhvervslivet i de her år, hvor virksomheders etik og moral er under en vis beskydning fra omverdenens side. Verdensmålene giver nogle meget konkrete målestokke – gør man for eksempel noget for at mindske ulighed i verden? Det er et meget konkret verdensmål, og her kan man som virksomhed ikke gemme sig og sige, at man ikke har nogen politik på området – for bakker man op om det verdensmål, eller gør man ikke?

-Med Verdensmålene kan man stille sig selv nogle strategiske spørgsmål, som er nemme at forholde sig til i praksis. Hvor man tidligere har kunnet tale udenom, når man ikke rigtig kunne overskue det eller var bange for, hvad det kostede på bundlinjen, er man nødt til at kunne svare, når offentligheden stiller spørgsmål ved ens måde at drive forretning på. De virksomheder, som kan levere bedst i forhold til Verdensmålene – de har tingene kørende for sig, når det gælder lovgivning, myndigheder, omverden, kunder osv.

Somme tider kan de gode intentioner lyde lidt hult. Virksomheder, som har et gigantisk CO2-aftryk laver mindre klima-justeringer, men batter det noget – eller gør man det mest for at please kunderne og verden omkring sig?

– Det er et helt centralt spørgsmål. Det er det, der i virkeligheden adskiller dem, der kan bruge Verdensmålene som konkurrenceparameter, og dem, der kommer til at fejle, fordi de prøver at bruge det her til en slags greenwashing uden at mene noget med det.

– Der er en grund til, at vi har kunnet få McKinsey med på det her tema. McKinsey gør det ikke for deres blå øjnes skyld. De gør det, fordi de ved, at det her bliver det næste store forretningsområde – det bliver de forandringer, der skal ske som følge af Verdensmålene og klimatilpasning.

-Der er to muligheder. Man kan gå ind i klimatilpasning, fordi man tror, at man på den måde kan tækkes sine kunder og forbrugere – og så kommer man sandsynligvis til at fejle, fordi man bliver gennemskuet. Den anden mulighed er at erkende, at det er det her, som kommer til at forme verden og så handle efter det. Men hvis vi ikke går helhjertet ind i klimaomstillingen, så er der ikke mere at diskutere, for så er der ikke nogen verden. Det er lige så blodig alvor for virksomhederne som digitaliseringen var i sin tid.

Hvad glæder du dig mest til ved VL Døgnet 2019?

– Jeg glæder mig til den ramme, det kommer til at foregå i, i FN Byen. Det bliver det sidste VL Døgn i min tid som bestyrelsesmedlem, Jens (formand Jens Wittrup Willumsen, red.) og jeg er færdige efter den her runde – og jeg synes, vi afleverer et selskab, som med det her tema i den grad beskæftiger sig med fremtiden i stedet for fortiden. I virkeligheden er Dansk Selskab for Virksomhedsledelse mere vitalt og meningsfuldt end nogensinde.

FAKTA

”Selskabets formål er at fremme kendskabet til og forståelsen for moderne ledelsesprincipper og derved bidrage til økonomisk fremgang, sociale fremskridt og almindelig højnelse af levevilkårene i vort land.”

Formålsparagraffen, som den blev formuleret af Selskabets stiftere den 8. april 1965.

Implementering og forretning 

Klimaindsatsen skal være en del af selve forretningsstrategien og styres benhårdt af topledelsen, hvis man vil skabe resultater, siger adm. direktør Jakob Thøisen fra fødevarevirksomheden Palsgaard. For nylig var han og Palsgaard vært for en VL-workshop, hvor FN’s 17 Verdensmål blev vendt og drejet i et konkurrenceperspektiv. 

EVA ANDERSEN

De kom fra vidt forskellige brancher og organisationer for at lade sig inspirere af nogle af de virksomheder, som er nået længst i arbejdet med FN’s 17 Verdensmål. 

Fra banker, universiteter og industrien var toplederne kommet for at høre, hvordan fødevarevirksomheden Palsgaard i Juelsminde har gjort sig bemærket som en af landets mest klimavenlige virksomheder. Om hvordan Palsgaard forventer at nå målet om at blive CO2-neutral senest i 2020. Om hvordan virksomheden har arbejdet med produktudvikling ud fra et bæredygtigheds-perspektiv og har udvidet forretningen med produkter til plastindustrien. Om hvordan den sociale profil virker som en magnet på nye højtspecialiserede medarbejdere og fastholder værdifuld arbejdskraft.

Alt sammen initiativer affødt af verdens klimaproblemer og FN’s 17 Verdensmål og set i et konkurrencemæssigt perspektiv, som styrker forretningen.

Workshoppen var den anden i rækken af workshops arrangeret af Dansk Selskab for Virksomhedsledelse (VL) i samarbejde med McKinsey & Company, og adm. direktør Ida Bratting Kongsted fra VL bød velkommen.

Begyndere og øvede

-“Nogle af virksomhederne, som er her i dag, har ikke arbejdet med verdensmålene før, andre er i fuld gang. Vi ser rækken af forårets workshops som en inspiration og en innovationsplatform for virksomhederne og de 17 verdensmål som et konkurrenceparameter. Den mest ambitiøse strategiplan kan kun lykkes, hvis virksomhederne i den private sektor arbejder med”, lød det fra Ida Bratting Kongsted.

Som landets mest omfangsrige netværk har VL søgt og fået tre millioner kroner fra Industriens fond til at involvere VL-medlemmerne i arbejdet med Verdensmålene, og ifølge en frisk rapport fra McKinsey & Company er virksomhederne i den grad klar til at tage klima-handsken op.

-”Forbrugere og kunder verden over vender øjnene den her vej, og snart bliver Verdensmålene til lovgivning. Virksomheder som Palsgaard har bevist, at man kan tjene penge på at arbejde med det her, og vi håber, at I tager et par konkrete ideer med herfra i dag og arbejder videre med dem”, sagde Philip Christiani, som er Senior Partner i McKinsey & Company Copenhagen.

Han fremhævede et par af pointerne fra en frisk survey blandt 600 af VL’s medlemsvirksomheder. Den viser blandt andet, at 40 procent af virksomhederne allerede arbejder med FN’s Verdensmål, mens under 18 procent har gjort målene til en del af deres strategi, og det skal der laves om på.

-”Målet er, at FN’s Verdensmål skal stå højt på topledelsens agenda og være en del af selve forretningsstrategien. Selvom mange danske virksomheder allerede arbejder med Verdensmålene, er der plads til forbedring på flere områder. Plastgenanvendelse er et godt eksempel. Masser af affaldsplast bliver stadig sendt til forbrænding. Derfor har Danmark ikke en særlig god placering blandt europæiske lande, når det kommer til genanvendelse af plast”, sagde Philip Christiani.

Direktøren skal gå forrest

At Verdensmålene – især klimamålene – er en opgave for topledelsen, var netop pointen i adm. direktør Jakob Thøisens fortælling om den forvandling, som den snart hundrede år gamle Juelsminde-virksomhed har gennemgået siden 2009. Allerede dengang besluttede ledelsen, at Palsgaard skulle være CO2-neutral i 2020, og Jakob Thøisen vil godt garantere, at målet er tæt på.

-”Vi er meget tæt på, og vi når det helt sikkert inden 2020. Når jeg ser, hvor højt klimadebatten er på verdens dagsorden i dag, bliver jeg stolt af, at vi var så forudseende og tidligt så, at verden gik den vej. Vi har gjort en kæmpe indsats for at nå herhen, og nu ser vi resultaterne.”

-”Vi spurgte os selv allerede dengang for ti år siden – hvad kan VI gøre, hvad kan vi byde ind med som en virksomhed, som bruger meget høje temperaturer og tryk i produktionen og derfor har et enormt energiforbrug.”

-”I dag oplever vi, at kunder og forbrugere vil vide, hvad vi gør på klimaområdet, og når der samtidig er forretning i at gøre noget godt på området, ser vi vores model som en farbar vej, som kan inspirere andre”, sagde Jakob Thøisen.

-”Fokus på virksomheders klimabelastning og i det hele taget virksomheders sociale ansvar er kommet for at blive”, fortsatte han. ”Derfor kan man lige så godt hoppe med på vognen – faktisk er der ikke nogen vej udenom”, tilføjede han.

-”Om man vil det eller ej, er det den vej, verden går – og så vil jeg gerne understrege, at indsatsen skal være toplederforankret, ellers har den ingen gang på jord. Man skal virkelig ville noget på området og se mulighederne – det her er ikke ”window dressing” – det skal give forretningsmæssig værdi.”

Nye forretningsområder vokser frem

Som en direkte følge af arbejdet med Verdensmålene, har Palsgaard udvidet forretningen med endnu et ben. Virksomheden, som i snart hundrede år har levet af at fremstille ingredienser til fødevareindustrien, har således kastet sig ud i fremstilling af tilsætningsstoffer til plastindustrien.

-”Hidtil har vores produkter haft anvendelse i fødevareindustrien, de er gennemtestede og ufarlige, og nu finder de også anvendelse i bl.a. fødevareemballager af plast. Vores produkter er grønne og bæredygtige, og når vores ingredienser indgår i en plastemballage, lægger vandet sig som en film på indersiden af emballagen, i stedet for at blive til dråber og dermed gøre det visuelle indtryk sløret. Når vandet fordeler sig på indersiden af emballagen, ser varen lækrere ud i køledisken, den holder længere, og man undgår madspild.”

– ”I vores samlede forretning fylder ingredienser til plast og plastemballage endnu ikke så meget, men med de vækstrater, vi ser lige nu, vil det ikke undre mig, hvis vi om 15 år er lige så store på plast og andre non-food-anvendelser, som vi er på fødevareingredienser i dag”, afsluttede Jakob Thøisen.