Implementering og forretning 

Klimaindsatsen skal være en del af selve forretningsstrategien og styres benhårdt af topledelsen, hvis man vil skabe resultater, siger adm. direktør Jakob Thøisen fra fødevarevirksomheden Palsgaard. For nylig var han og Palsgaard vært for en VL-workshop, hvor FN’s 17 Verdensmål blev vendt og drejet i et konkurrenceperspektiv. 

EVA ANDERSEN

De kom fra vidt forskellige brancher og organisationer for at lade sig inspirere af nogle af de virksomheder, som er nået længst i arbejdet med FN’s 17 Verdensmål. 

Fra banker, universiteter og industrien var toplederne kommet for at høre, hvordan fødevarevirksomheden Palsgaard i Juelsminde har gjort sig bemærket som en af landets mest klimavenlige virksomheder. Om hvordan Palsgaard forventer at nå målet om at blive CO2-neutral senest i 2020. Om hvordan virksomheden har arbejdet med produktudvikling ud fra et bæredygtigheds-perspektiv og har udvidet forretningen med produkter til plastindustrien. Om hvordan den sociale profil virker som en magnet på nye højtspecialiserede medarbejdere og fastholder værdifuld arbejdskraft.

Alt sammen initiativer affødt af verdens klimaproblemer og FN’s 17 Verdensmål og set i et konkurrencemæssigt perspektiv, som styrker forretningen.

Workshoppen var den anden i rækken af workshops arrangeret af Dansk Selskab for Virksomhedsledelse (VL) i samarbejde med McKinsey & Company, og adm. direktør Ida Bratting Kongsted fra VL bød velkommen.

Begyndere og øvede

-“Nogle af virksomhederne, som er her i dag, har ikke arbejdet med verdensmålene før, andre er i fuld gang. Vi ser rækken af forårets workshops som en inspiration og en innovationsplatform for virksomhederne og de 17 verdensmål som et konkurrenceparameter. Den mest ambitiøse strategiplan kan kun lykkes, hvis virksomhederne i den private sektor arbejder med”, lød det fra Ida Bratting Kongsted.

Som landets mest omfangsrige netværk har VL søgt og fået tre millioner kroner fra Industriens fond til at involvere VL-medlemmerne i arbejdet med Verdensmålene, og ifølge en frisk rapport fra McKinsey & Company er virksomhederne i den grad klar til at tage klima-handsken op.

-”Forbrugere og kunder verden over vender øjnene den her vej, og snart bliver Verdensmålene til lovgivning. Virksomheder som Palsgaard har bevist, at man kan tjene penge på at arbejde med det her, og vi håber, at I tager et par konkrete ideer med herfra i dag og arbejder videre med dem”, sagde Philip Christiani, som er Senior Partner i McKinsey & Company Copenhagen.

Han fremhævede et par af pointerne fra en frisk survey blandt 600 af VL’s medlemsvirksomheder. Den viser blandt andet, at 40 procent af virksomhederne allerede arbejder med FN’s Verdensmål, mens under 18 procent har gjort målene til en del af deres strategi, og det skal der laves om på.

-”Målet er, at FN’s Verdensmål skal stå højt på topledelsens agenda og være en del af selve forretningsstrategien. Selvom mange danske virksomheder allerede arbejder med Verdensmålene, er der plads til forbedring på flere områder. Plastgenanvendelse er et godt eksempel. Masser af affaldsplast bliver stadig sendt til forbrænding. Derfor har Danmark ikke en særlig god placering blandt europæiske lande, når det kommer til genanvendelse af plast”, sagde Philip Christiani.

Direktøren skal gå forrest

At Verdensmålene – især klimamålene – er en opgave for topledelsen, var netop pointen i adm. direktør Jakob Thøisens fortælling om den forvandling, som den snart hundrede år gamle Juelsminde-virksomhed har gennemgået siden 2009. Allerede dengang besluttede ledelsen, at Palsgaard skulle være CO2-neutral i 2020, og Jakob Thøisen vil godt garantere, at målet er tæt på.

-”Vi er meget tæt på, og vi når det helt sikkert inden 2020. Når jeg ser, hvor højt klimadebatten er på verdens dagsorden i dag, bliver jeg stolt af, at vi var så forudseende og tidligt så, at verden gik den vej. Vi har gjort en kæmpe indsats for at nå herhen, og nu ser vi resultaterne.”

-”Vi spurgte os selv allerede dengang for ti år siden – hvad kan VI gøre, hvad kan vi byde ind med som en virksomhed, som bruger meget høje temperaturer og tryk i produktionen og derfor har et enormt energiforbrug.”

 

-”I dag oplever vi, at kunder og forbrugere vil vide, hvad vi gør på klimaområdet, og når der samtidig er forretning i at gøre noget godt på området, ser vi vores model som en farbar vej, som kan inspirere andre”, sagde Jakob Thøisen.

-”Fokus på virksomheders klimabelastning og i det hele taget virksomheders sociale ansvar er kommet for at blive”, fortsatte han. ”Derfor kan man lige så godt hoppe med på vognen – faktisk er der ikke nogen vej udenom”, tilføjede han.

-”Om man vil det eller ej, er det den vej, verden går – og så vil jeg gerne understrege, at indsatsen skal være toplederforankret, ellers har den ingen gang på jord. Man skal virkelig ville noget på området og se mulighederne – det her er ikke ”window dressing” – det skal give forretningsmæssig værdi.”

Nye forretningsområder vokser frem

Som en direkte følge af arbejdet med Verdensmålene, har Palsgaard udvidet forretningen med endnu et ben. Virksomheden, som i snart hundrede år har levet af at fremstille ingredienser til fødevareindustrien, har således kastet sig ud i fremstilling af tilsætningsstoffer til plastindustrien.

-”Hidtil har vores produkter haft anvendelse i fødevareindustrien, de er gennemtestede og ufarlige, og nu finder de også anvendelse i bl.a. fødevareemballager af plast. Vores produkter er grønne og bæredygtige, og når vores ingredienser indgår i en plastemballage, lægger vandet sig som en film på indersiden af emballagen, i stedet for at blive til dråber og dermed gøre det visuelle indtryk sløret. Når vandet fordeler sig på indersiden af emballagen, ser varen lækrere ud i køledisken, den holder længere, og man undgår madspild.”

– ”I vores samlede forretning fylder ingredienser til plast og plastemballage endnu ikke så meget, men med de vækstrater, vi ser lige nu, vil det ikke undre mig, hvis vi om 15 år er lige så store på plast og andre non-food-anvendelser, som vi er på fødevareingredienser i dag”, afsluttede Jakob Thøisen.