Velkommen til VL Døgnet 2024:
Kræver kunstig intelligens mere intelligent ledelse? LIVE!

Nu kan du se fotos og videooptagelser fra VL Døgnet 2024!

Tryk her for at se eller gense de spændende talere og fotos fra dagen.

Med automatisering og robotteknologi følger åbenlyse fordele og fantastiske fremtidsperspektiver. Men udviklingen sker så eksplosivt, at konsekvenserne kan være svære at overskue.

Hvordan ruster vi os til at lede i et landskab, hvor maskiner bliver en naturlig del af medarbejderstaben, og kravene til vores teknologiforståelse vokser i takt med behovet for menneskelig indføling?

Alt dette og mere til forsøger vi at udfolde på VL Døgnet 2024, som finder sted den 6. og 7. juni på Egeskov Slot på Fyn.

Følg med her på siden, mens programmet fastlægges og de spændende keynotes og paneldeltagere inviteres. Og glæd dig til at tilbringe et helt døgn i selskab med dine VL-kolleger!

HVAD ER VL DØGNET?

VL Døgnet er VL’s ikoniske event med store danske og internationale talere, involverende ledelsescases samt festlige indslag og ikke mindst mulighed for at netværke med andre VL-medlemmer.

VL Døgnet er kulminationen på VL’s Årstema. Ved hjælp af et kompetent Advisory Board og et særligt blik for VL’s diversitet, bliver specifikke undertemaer indskærpet, der er relevante for ledere i såvel det østlige som det vestlige Danmark og som er aktuelle for såvel SMV’er som for store globale virksomheder og offentlige institutioner. Det vil ligeledes afspejle sig i talerrækken og de konkrete cases på selve dagen.

På VL Døgnet er et erhvervsrettet ledelsesperspektiv det konstante, og der vil være både nationale og internationale talere, der vil sætte fokus på undertemaerne og deltage i højaktuelle paneldiskussioner. Der vil desuden blive fokuseret på konkrete og vedkommende virksomhedscases, og deltagerne vil arbejde med de udfordringer, der udspringer.

 

Hvor længe varer VL Døgnet?

VL Døgnet 2024 vil strække sig over et helt døgn. Dag 1 er fyldt med store keynotes, paneldebatter og involverende sessioner og ikke mindst en festlig middag med underholdning og musik. Dag 2 vil være en formiddag, hvor du kan vælge mellem relevante AI-fokuserede virksomhedsbesøg eller at mødes med din individuelle VL-gruppe. Det er muligt at overnatte på hoteller tæt på Egeskov Slot – vi har indhentet tilbud, som gælder både 1 og 2 overnatninger.

Følg med her på siden, mens programmet tager form.

Læs om de workshops du kan deltage i på VL Døgnet

Læs om de virksomheder du kan besøge på VL Døgnet

TALERE

Margrethe Vestager

Dr. Wanli Min

Niels B. Christiansen

Anne Nørklit Lønborg

VL9

Jens H. Lund

Morten Bødskov

Serge Belongie

Christina Boutrup

VL61

Casper Klynge

VL4

Mads Nørgaard Madsen

Charlotte Beder

Moderator

Lisbeth Knudsen

Bestyrelsesleder, VL - Dansk Selskab for Virksomhedsledelse

VL1

PRAKTISK INFORMATION

 

Hvor og hvornår foregår VL Døgnet 2024?
VL Døgnet foregår den 6. - 7. juni på Egeskov Slot, Egeskov Gade 22, 5772, Kværndrup.

 

Hvordan tilmelder jeg mig?
Arrangementet er overtegnet. Skriv til info@vl.dk for at komme på venteliste.

Læs tilmeldingsbetingelserne her.

 

Hvor skal jeg sove?
Hotel Ærø
Superior enkeltværelse på Hotel Ærø ved havnen i Svendborg til 995 kr. med morgenmad.
Tillæg hvis værelset ønskes som dobbelt – 150 kr.
Først-til-mølle-princippet. Ring til +45 62 21 07 60 – opgiv kode: VL 2024.

Hotel Nyborg Strand
Enkeltværelse til 1095 kr. med morgenmad.
Tillæg hvis værelset ønskes som dobbelt – 100 kr.
Først-til-mølle-princippet. Ring til +45 65 31 31 31 – opgiv at du er VL-medlem.

Hotel Troense
Kontakt hotellet direkte for priser og booking - opgiv at du er VL-medlem.

Hvedholm Slotshotel
Kontakt hotellet direkte for priser og booking - opgiv at du er VL-medlem.

Hotel Svendborg
Hotellet er fuldt booket.

Glamping på Egeskov Slot
I samarbejde med Heartland Festival kan vi nu tilbyde overnatning i luksuriøse glamping-telte på Egeskov.
Der er plads til to personer i hvert telt. Booking er per telt så er I to, må I afregne internt.
Hvert telt indeholder:
2 senge inkl. dyner, hovedpuder og sengelinned samt tæppe og håndklæde
Strøm til mobillader, lyskæde og aflåsning af teltindgang
Adgang til bad & toilet
Overnatning per telt 3290,- inkl. morgenmad i Brasserie Rigborg på Egeskov.
Der er få pladser, så book nu via dette link!

 

Hvordan kommer jeg fra mit hotel til Egeskov og retur?
Der kører shuttlebusser den 6. juni mellem de ovennævnte hoteller og Egeskov. Du bliver hentet på hotellet om morgenen og bliver kørt retur om aftenen. Nærmere busplan fremsendes tættere på arrangementet.
Den 7. juni foregår transport på egen hånd og for egen regning.

 

Hvor parkerer jeg?
Der er over 1.400 gratis parkeringspladser til biler, busser og motorcykler. Læs mere her om parkering samt transport og kørselsvejledning til Egeskov Slot.

 

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive til info@vl.dk eller ringe til +45 35 43 92 92.

 

Download VL Forum App her og følg udviklingen af VL Døgnet.

PROGRAM

 

VL Døgnet 2024 vil strække sig over et helt døgn. Dag 1 er fyldt med store keynotes, paneldebatter og involverende sessioner og ikke mindst en festlig middag med underholdning og musik. Dag 2 vil være en formiddag, hvor du kan vælge mellem relevante AI-fokuserede virksomhedsbesøg eller at mødes med din VL-gruppe.

 

Torsdag den 6. juni 2024

09:00             Registrering, morgenmad og networking

10:00             Velkomst v. Egeskovs adm. direktør, Henrik Neelmeyer, VL59

10:05             Odense Symfoniorkester spiller VL Døgnet i gang

10:20             VL’s bestyrelsesleder Lisbeth Knudsen og erhvervsminister Morten Bødskov åbner VL Døgnet

10:45             Paneldebat:
"Implementering af AI - de ledelsesmæssige overvejelser og udfordringer" v. Niels B. Christiansen, CEO i Lego Group
Anne Nørklit Lønborg, Head of CIO Advisory Board & Board Professional, VL9 Jens Lund, Group CEO i DSV

11:40             Kaffepause

12:00             Debat:
”Hvordan beskyttes EU- borgernes frihed og sikkerhed i en AI-fremtid, uden at skade erhvervslivets innovation og konkurrenceevne?” v. EU-kommissær Margrethe Vestager og Dansk Erhvervs vicedirektør Casper Klynge, VL4

12:35             "Dansk erhvervslivs syn på AI" v. Partner, Head of Consulting, Direktør, PwC Denmark, Mads Nørgaard Madsen

12:45             Keynote: "Myter om AI – rigtigt/forkert og hvad det betyder for danske virksomheder" v. Serge Belongie, Director, Pioneer Centre for AI

13:10             Frokost i det grønne

14:10             International keynote:
"Den store AI-revolution i Kina" v. Christina Boutrup, Kina-analytiker og forfatter, VL61
Interview med Dr. Wanli Min, en af verdens førende AI-eksperter - direkte på storskærm

14:55            Introduktion til eftermiddagens workshops v. Anders M. Rendtorff, Kommunikation & Strategi hos VL, VL11

15:10             Kaffepause og gå til første workshop

15:30             Første runde workshops afholdes

16:30             Kaffepause ved kaffestationer og gå til næste workshop

16:50             Anden runde workshops afholdes

18.10             VL's bestyrelsesleder Lisbeth Knudsen, VL1, runder af og inviterer til champagne, musik og networking

19:00             Festmiddag i Veteranmuseet for de tilmeldte

 

Fredag den 7. juni 2024

9:00 - 13:00 - se specifikke tider i dit personlige program i din VL Forum App

Du får følgende to valgmuligheder:

1. AI-fokuseret virksomhedsbesøg hos en fynsk virksomhed. Læs om virksomhedsbesøg øverst på siden.

2. At mødes separat i din egen VL-gruppe på Egeskov Slot i dedikeret grupperum.

PARTNERE OG SPONSORER