Revitalisering skal baseres på styrket strategisk fundament

Revitalisering skal baseres på styrket strategisk fundament

VL-gruppen:

Revitalisering skal baseres på styrket strategisk fundament

23. februar 2024

VL60 på Fyn var gået i stå. Gruppen havde praktisk taget ligget stille under Corona. Det var blevet en klub, hvor man hyggede og ikke rigtigt fik diskuteret vigtige ledelsesmæssige ting. Noget skulle ske. Og det gjorde der. VL Nyt har fået fortællingen om, hvordan VL60 igangsatte en transformation, der er blevet til en rejse mod ambition og nytænkning.

Af Anders Monrad Rendtorff

Thomas Tange blev i sommeren 2022 ny formand for VL60. Eller som han selv vil sige det:

”Der var et ønske om, at jeg gjorde det. Jeg havde været med i formandskabet i 7 år, men ikke formand. Vi har altid haft et formandskab med 3-7 mennesker, som lavede al arbejdet. Så på den måde var jeg jo vant til at lave noget i VL60-regi.”

Situationen var ikke god.

”Vi havde 4-6 møder årligt – mest virksomhedsbesøg og foredrag og ikke meget om ledelse. Under Corona lavede vi ikke noget. Ingen online møder. Bare ingenting. I praksis mødtes vi ikke i et par år”, fortæller Thomas Tange, der fornemmede en underliggende interesse i at gøre noget anderledes.

”Det enkelte medlem ville egentlig gerne mere, men man var bare ikke vant til det. For vi har aldrig haft undergrupper, hvorfor de enkelte medlemmer faktisk aldrig rigtigt har lavet noget. Formandskabet har lavet det hele. Medlemskabet var blevet en slags fribillet, hvor gamle venner, der selvsagt havde godt kendskab til hinanden, mødtes og hyggede sig.” Thomas Tange så dog et lys i at kunne appellere til medlemmernes ønske om mere ambition. Det ville kræve forandring.

Nyt strategisk fundament satte retning

Processen startede i det ny formandskab. Fokus blev på at genfinde DNA og purpose, som de kalder deres ”strategiske fundament”.

”Vi havde en ret grundig refleksion i formandskabet. Jeg fornemmede stor tillid til min nye rolle. Og vi udarbejdede sammen et forslag til et nyt gruppe-DNA. Det præsenterede vi på årsmødet. Både for at teste retningen, men selvfølgelig også for at få opbakning til at sige sagde farvel til ”klubben” og goddag til mere ambition og dermed starte rejsen.

Processen var ny for gruppen. Det var det konkrete møde også. For gruppearbejdet blev faciliteret professionelt.

”Jeg er meget overbevist om, at vores arbejde var godt. Men det var lige så vigtigt, hvordan vi gjorde. Den iterative proces styrkede beslutningstagningen, og vi fornemmede tydeligt, at et klart flertal i gruppen gerne ville med på rejsen”, fortæller gruppeformanden.

Jeg rakte ud til de medlemmer, som vi synes skulle overveje situationen. Vi fik drøftet vores ”strategiske fundament” på en måde, så flere faktisk selv kom til den erkendelse, at det var tid at træde ud, og de har forladt os med et kærligt held og lykke. Det har faktisk været en god proces og ikke så problemfyldt, som vi forventede.

Thomas Tange

Formand for VL60

Indsats: udskiftning af gruppens medlemmer

Et af formandskabets mest radikale tiltag var erkendelsen af, at der skulle ske noget ved gruppens sammensætning. Hvis gruppen VL60 skulle flytte sig fra at ”sparke dæk” til at tale om vigtige ting, måtte gruppen sige farvel til nogle og goddag til andre. Og kravene var, at det blev gjort ordentligt og ikke måtte bero på tilfældigheder.

”Offboarding var et afgørende punkt. Jeg ved fra formandsmøderne med VL Selskabet, at flere grupper har svært ved det. Hvornår er man ikke længere ”et aktiv”? Hvornår er man ikke rigtigt erhvervsaktiv? Det er jo for simpelt, at det er alderen, der afgør det, for vi havde flere ældre som bestemt var ”aktiver” og nogle yngre, som ikke var! Det er en svær diskussion. Vi satte os sammen i formandskabet og gik medlemslisten igennem. Vi vurderede, hvem vi potentielt kunne udskifte. Vores mål var, at mindst en håndfuld skulle gå inden for det første år og ligeså skulle vi optage 5 nye det første år. Det har vi faktisk nået, og det virker allerede”, siger Thomas Tange, der understreger, at det var en ordentlig proces. Både offboarding og onboarding af nye.

”Jeg rakte ud til de medlemmer, som vi synes skulle overveje situationen. Vi fik drøftet vores ”strategiske fundament” på en måde, så flere faktisk selv kom til den erkendelse, at det var tid at træde ud, og de har forladt os med et kærligt held og lykke. Det har faktisk været en god proces og ikke så problemfyldt, som vi forventede.”

”Samtidig er der rekrutteret 5 nye i det seneste halve år, og det har været super, fordi de har fået vores ”strategiske fundament”, og dialogen har taget afsæt i det – det er vores visiteringsgrundlag og meget hjælpsomt og nyttigt. Vi prioriterer diversitet og personlige kompetencer. Der er jo ikke noget bedre end ”levende” mennesker, når vi leder efter ny dynamik, initiativ og virkelyst – det er guld for gruppen”, fortæller Thomas Tange.

Møder med fokus på medlemmerne

Man bygger sjældent Rom på en dag. Og selvom gruppens DNA er meget ambitiøst, erkender Thomas Tange og formandskabet, at de er nødt til at kende hinanden bedre. De er nødt til at have mere tillid til hinanden, inden de kan begynde at ”sætte noget på spil” og f.eks. sparre med hinanden.

”Vores mødestruktur har ændret sig. Vi fokuserer den næste periode på at sætte medlemmet i centrum. Ikke den virksomhed, som medlemmet er leder for. Det har efter min vurdering øget engagementet og interesse for gruppen betydeligt. Jeg tror ganske enkelt, at medlemmerne kommer i større antal til møderne, fordi møderne langt mere handler om dem selv, og som det vigtigste øges viden om hinanden og vores indbyrdes tillid”, mener Thomas Tange.

Foreløbig læring: Det strategiske grundlag er nøglen

Det er stadig tidligt i transformationen – eller revitaliseringen – som Thomas ynder at kalde processen. Det tager et antal møder, før nye vaner er etableret og medlemmerne har lært hinanden bedre at kende.

”Hvad jeg har lært? Den strategiske tilgang har skabt klarhed om formål, målsætninger og skabt præcise forventninger internt i gruppen. Og det strategiske fundament har givet os værktøjerne. Og så må jeg sige, at åreladningen, den markante udskiftning af medlemmer, har givet effekt hurtigt. Gruppen har bakket op, og jeg tror godt jeg kan sige, at det var på høje tid. I mit virke som management rådgiver ved jeg, hvor meget det jeg kalder ”den organisatoriske trækkraft” betyder – og der er skabt ”et træk”.

Thomas Tange og formandskabet er derfor meget glade for den positive start.

”Vi har nu haft tre møder med det ændrede fokus, og møderne har vist stigende intensitet, hvilket indikerer en lovende fremtid for os. Vi er fulde af energi i formandskabet. På et tidspunkt er vi klar til de næste elementer såsom undergrupper og sparring. Mon ikke det kommer i løbet af året”, afslutter Thomas Tange, formand for VL60.

Solidt grundlag for en ny start – og inspiration til andre grupper

Formandskabet i VL60 har udarbejdet to centrale dokumenter, der siden er blevet behandlet og godkendt i gruppen. Der er ”Det Strategiske Fundament”, der kort sagt fortæller, hvad VL60 vil. Herunder hvilke forventninger, der er til medlemskabet. Du kan finde ”Det Strategiske Fundament” her. Det andet dokument er en guide til ”Den Gode Præsentation”. Møderne er jo fundamentet, og indholdet på møderne skal planlægges godt. Det er dokumentet en god guide til. Du kan finde det her.

Taksonomi som omdrejningspunkt

VL60 ville flytte sig fra at ”sparke dæk” til at tale om vigtige ting. Derfor fokuserede formandskabet på en såkaldt syntaks.  Taksonomien er her vigtig, fordi de over tid skal berøre eller ”være i alle rum”, og derigennem styrkes værdien af medlemskabet.

  1. Information
  2. Viden
  3. Inspiration
  4. Udfordring

For at kunne nå frem til inspiration og udfordring er det afgørende, at de har fået etableret kendskab og tillid til hinanden. Derfor har de f.eks. ikke rigtigt haft sparring endnu. I starten snarere stort fokus på det enkelte medlem – og at medlemmerne lærer hinanden bedre at kende.

Thomas Tange, direktør i Tange & Partners og formand for VL60 på Fyn

Thomas Tange Rasmussen er formand for VL60 med base på Fyn. Thomas er samtidig ejer og leder af Tange & Partners, der er et konsulent- og implementeringshus. Ud fra deres menneskesyn og organisationssyn, implementerer de organisationsudvikling og transformationer. Det sker med afsæt i Tange & Partners, en praktisk og u-akademisk tilgang og eget koncept ”Værdibaseret Lean i Danmark” i arbejdet med at skabe varig og værdifuld udvikling i organisationer og virksomheder.

Inspirationskatalogerne er blevet opdateret

VL Selskabet har over de seneste år lavet tre forskellige Inspirationskataloger. Der er en idesamling om hvordan f.eks. rekruttering kan blive styrket. Et katalog, der fortæller en masse baggrundsviden om VL Selskabet. Og endelig et idekatalog, der fokuserer på gruppemøderne. Samlet set giver Inspirationskatalogerne et godt overblik over, hvordan man kan justere eller endda udvikle nogle af de mest centrale ingredienser for et godt og givende netværksliv.

Du kan finde Inspirationskatalogerne på VL Forum Intranet her

Læs også:

CEO om topledelse i 2024: 
Agilitet i ledelse er det vigtigste
Agilitet i ledelse er det vigtigste

Agilitet i ledelse er det vigtigste

Topledelse i 2024

Agilitet i ledelse er det vigtigste

23. februar 2024

Astrid Simonsen Joos, VL3, er Group CEO for Glamox, der er en førende norsk virksomhed inden for professionelle belysnings-løsninger. Hun betoner fokus på agil ledelse, evne til at tilpasse sig og organisationen og samtidig være robust som lederegenskaber, der kan hjælpe virksomheder gennem stadigt vanskeligere udfordringer. VL Nyt har taget en snak med Astrid Simonsen Joos om ledelse anno 2024.

Af Anders Monrad Rendtorff

Astrids Simonsen Joos er klar i mælet, når hun skal svare på spørgsmålet om, hvilke ledelsesudfordringer, hun finder mest centrale i 2024. Det er ikke AI, det er ikke bæredygtighed, og det er heller ikke geopolitik. Nej, tværtimod er Astrids fokus på evnen til at lede.

”Verden er blevet mere kompleks, mere uforudsigelig og derfor også mere kortsigtet over de sidste år. Derfor er mit helt store fokus på ledelse. Både at jeg selv udvikler mig som leder samt sikrer, at jeg har gode ledere, der kan skabe gode teams. Ledere, der kan tilpasse sig og organisationen til kompleksitet – og samtidig være robuste. Og ledere, der kan se muligheder i teknologi. Det kan lyde banalt, men det er i min optik det allermest afgørende for, at virksomheder kan klare sig og endda med vækst”, fortæller Astrid Simonsen Joos, der er bosat i Danmark, men som til hverdag arbejder ud fra Glamox´ hovedkvarter i Oslo.

Strategisk aspiration er nøglen til kontinuerlig forandring

Grunden til, at Astrid er så fokuseret på ledelse, skal findes i de større geopolitiske ændringer. Temaer som øget inflation, skrøbelige forsyningskæder og krige har givet stor ustabilitet. Og kombinerer man det med mangel på talent, så er der pludselig en cocktail, der kræver evne til at koble kort sigt med langt sigt. Horisonterne er blevet kortere, og behovet for at være agil større.

”Den væsentligste kompetence for en leder er evnen til at tilpasse sig. Jo, det er en kliche, men det er rigtigt. Det er en af de mest afgørende kompetencer for en moderne leder”, forklarer hun og fortsætter:

”Det er blevet tydeligere for mig gennem de seneste års udfordrende situationer, at den klassiske strategiske plan ikke er anvendelig. Jeg er blevet meget mere optaget af de såkaldte strategiske aspirationer. Der kan du fastholde en klar og tydelig retning, som man løbende justerer. Enkelhed og tydelighed om retning og prioriteter er for mig det rigtige strategiske fokus.”

Den gode leder er en god og tydelig kommunikator

En supplerende ledelseskompetence er også blevet tydeligere for Astrid i de seneste år. Det er evnen til at kommunikere og formidle klart og tydeligt.

”Jeg prioriterer min ledelseskommunikation meget højt. Ikke bare hvad jeg siger, som ofte handler om vores WHY og WHAT. Jeg er også blevet meget optaget af at sikre, at min ledergruppe og organisationen er skarp på netop WHY og WHAT. Det betyder at jeg også er blevet mere opmærksom på kommunikationsprocesserne. Jeg er ganske enkelt nødt til at kommunikere oftere og med stærkere involvering. F.eks. har jeg prioriteret at mødes med vores udvidede ledergruppe hver måned. Det er ikke for ofte”, understreger Astrid Simonsen Joos, der også bemærker en udvikling hos sig selv.

”Jeg er meget mere bevidst om min egen funktion som rollemodel. Jeg skal demonstrere roen på broen, se mulighederne og demonstrere lyset, hvor mange andre ser en mørk verden. Jeg skal gøre, hvad jeg kan for at formidle et positivt og realistisk outlook”, afslutter Astrid Simonsen Joos, der således understreger sammenhængen mellem kommunikation og ledelse for en topleder.

Manager of status quo versus leader of the future

Astrid Simonsen Joos er meget optaget af, at lederne i Glamox kan øjne det lange sigte, og er i stand til at løfte blikket. Det er krævende i en verden, der er blevet mere kortsigtet, men omvendt ofte afgørende for, at medarbejdere og organisationen kan se et vist lys.

”Jeg vil, at mine ledere har et blik på fremtiden, et blik på den lange bane. Kigger på markedstrends, kundebehov og værdiskabelse. Jeg oplever, at netop den evne er meget hjælpsom til at navigere i hverdagens kompleksitet”, siger Astrid Simonsen Joos.

Astrid Simonsen Joos er Group CEO for Glamox siden august 2022

Astrid Simonsen Joos har bygget en karriere baseret på teknologi-anvendelse og innovation, Hun sidder i dag i bestyrelser for Telenor og Nordea Invest. I maj 2017 blev hun valgt til Disruptionrådet i Danmark. Astrid har over 20 års erfaring i computer- og softwareindustrien og digital forretningsudvikling og har tidligere haft ledelsespositioner i en årrække i Microsoft.

AI er en naturlig udvikling

Astrid Simonsen Joos betegner sig selv som teknologi-optimist og ser fremkomsten af AI som en helt naturlig udvikling af f.eks. IOT (Internet-Of-Things). I Glamox har hun over det sidste år særligt fokuseret på AI i relation til styrkede kundeoplevelser og produktivitetsforbedringer.

”Vi lavede hurtigt et tvær-organisatorisk team, der har ledt efter muligheder for vækst og innovation på tværs af virksomheden.”

Men selv om hun ser mange forskellige anvendelsesmuligheder, så er Astrid Simonsen Joos også nøgtern i sit råd til andre ledere:

”Husk nu at starte med en overvejelse om, hvad man kan bruge det til, og hvilken værdi det skaber internt eller for kunderne. Og se, om I kan undgå at falde for de værste buzzwords.”

Bæredygtighed skal integreres i forretning og i strategien

Astrid Simonsen Joos er meget tydelig om, hvordan man som topleder skal se på bæredygtighed:

”Bæredygtighed skal integreres i forretningen, bæredygtighed skal integreres i strategi. Bæredygtighed skal helt ned til detaljerne i, hvordan vi arbejder.”

”Uanset hvilken branche eller industri, man tilhører, er det ledelsens opgave at finde vejen til forretning.

Det kan være at justere sine produkter. Eller det kan være at finde nye markeder”, fortæller Astrid Simonsen Joos, der således understreger, at tilpasningsevne og omstillingsparathed er afgørende egenskaber for en leder og ledelse, der skal finde vejen til at integrere bæredygtighed i forretningen.

Læs også:

Formand for VL60: 
Revitalisering af VL-gruppen skal baseres på styrket strategisk fundament
AI som din PA og sparringspartner

AI som din PA og sparringspartner

Årstema: VL & AI

AI som din PA og sparringspartner

9. februar 2024

Mille Lindskrog Knudsen, VL102, er efterhånden specialist i ny teknologi og digitalisering. Hun er bestyrelsesleder for en række virksomheder og bruger det meste af sin tid på bestyrelsesarbejde. Hun er også involveret i VL Døgnet via sin plads i VL´s Advisory Board. Læs her Mille Lindskrog Knudsens gode råd til dig som bestyrelsesformand eller topleder i en typisk dansk SMV om, hvordan du får greb om AI.

Af Anders Monrad Rendtorff

Mille Lindskrog Knudsen har været med så længe, at hun sagtens kan huske den store åbenbaring, som internettet gav, da det begyndte at sætte fart i starten af halvfemserne.

”AI er en ny udvikling i en meget lang række af teknologiske landvindinger. Jeg oplever det faktisk lidt ligesom internettet, da det kom frem. Men min opfattelse er, at AI er meget større og repræsenterer fantastiske muligheder”, fortæller Mille Lindskrog Knudsen, der er meget optaget af AI og drøfter mulighederne med alle de bestyrelser, hun arbejder med.

”Jeg ser faktisk i dag på AI som en god ven, som man ’bare’ skal have lidt styr på. Jeg er af natur temmelig nysgerrig, og det har bestemt hjulpet mig i min egen forståelse og foreløbige beherskelse af AI, og jeg ser både store effektiviseringsmuligheder og potentialer i innovation med AI”, fortæller Mille Lindskrog Knudsen og fortsætter:

”Jeg bliver virkelig glad for at se, når virksomhederne går foran med AI, som f.eks. CEO i Fiks IT, (Thomas Pedersen), der dagligt bruger AI som sin PA og sparringspartner til både drifts- og kommunikationsopgaver. Og som samtidig smitter med sin begejstring. Det synes jeg er en rigtig rollemodel.

Både hvide og sorte skyer

Der er ingen tvivl om, at Mille Lindskrog Knudsen er begejstret for AI og ser meget store muligheder for virksomheder. Men hun er samtidig opmærksom på, at der er både hvide og sorte skyer.

”Både gode og skadelige ting bliver mere effektive. Jeg ser masser af muligheder for både effektivisering og innovation for den typiske danske virksomhed og leder. Men jeg er samtidig meget opmærksom på de sorte skyer. Et eksempel er, at de såkaldte ”cyber-banditter” jo også bliver meget mere effektive. Og det taler jo blot for, at man som topleder pinedød skal være opmærksom på sin IT- og datasikkerhed. På en måde kan man sige, at disse sorte skyer bliver en kærkommen anledning til for alvor at tage IT-sikkerhed alvorligt” understreger bestyrelseslederen.

Masser af driftsledelse vil forsvinde – til gengæld bliver der brug for ‘rigtig’ ledelse

VL´s årstema handler om AI og ledelse. Det betyder ganske enkelt, at vi særligt kigger efter ledelsesmæssige perspektiver på AI. Ifølge Mille Lindskrog Knudsen er de perspektiver meget radikale.

”Jeg tror, at meget af den klassiske driftsledelse vil forsvinde. Og at der bliver mindre brug for den typiske mellemleder. For systemerne vil selv kunne håndtere de allerfleste af de driftsmæssige ledelsesopgaver, eller det jeg ofte kalder management”, spår hun og fortsætter:

”Men jeg tror samtidig, at der bliver brug for masser af ledelse. Ledelse i form af menneskeledere, der fornemmer innovation, har empati og forstår at navigere i dilemmaer. Og selvfølgelig også ledere, der evner at håndtere modstand på en konstruktiv måde. Men det er meget krævende, og for mange er det jo som altid en svær opgave at være en god leder.”

Mille Lindskrog Knudsen nævner eksempler på de tidligere erfaringer med anvendelse af robotter. Det vakte jo også stor modstand. Men i dag er robotten mange steder blevet en værdifuld partner, og medarbejderne kan nærmest ikke forestille sig arbejdsprocessen uden robotterne i dag.

”Jeg anerkender ganske enkelt, at det tager tid, når man introducerer ny teknologi i organisationen. Men det tager bare længere tid, hvis ledelsen ikke er dygtig nok”, understreger Mille Lindskrog Knudsen.

Fremtiden? Helt umulig at forestille sig. Men det kommer til at gå hurtigt

Mille Lindskrog Knudsen slår en latter op, da hun bliver spurgt til fremtiden. Også blot 2025.

”Jamen, hvad der er sket om et år, kan jeg slet ikke forestille mig. Jo, udover at toget kører fantastisk hurtigt. Jeg tror knap nok, at begrebet sense-of-urgency er stærkt nok. Jeg tror faktisk, at man kan risikere at ødelægge meget af sin virksomhed ved at være uopmærksom. Så selv om toget er ved at være kørt, så opfordrer jeg til, at du kommer i fart. Det er ikke smart at blive stående på perronen”, afslutter Mille Lindskrog Knudsen.

Her er Mille Lindskrog Knudsens toptips til direktøren og bestyrelsesformanden, der ikke er kommet i gang endnu

  1. Datasikkerhed bliver yderligere udfordret, når I starter med AI. Så tag fat i datasikkerhed som det allerførste.
  2. Udpeg en digital spejder. Spørg i din organisation, hvem der har lyst til at gå forrest. Og giv vedkommende individ eller gruppe lov til at eksperimentere løs.
  3. Du skal personligt udfordre din nysgerrighed og forstå, at du på udvalgte områder skal gå forrest. Man skal konstant træne sin nysgerrighedsmuskel, ligesom al anden træning. Det kan være afgørende omkring ny teknologi, ellers vil mange – særligt topledere – ikke kunne forstå det tilstrækkeligt. Med andre ord: Nysgerrighed er afgørende for at kunne lære om alt det nye.
  4. Du skal ikke være alene. Tving både bestyrelsen og ledergruppen til selv at være med til at udforske AI.
  5. Vælg strategiske indsatsområder. Hvor kan AI gøre en forskel? Det er et mere strategisk fokus – og der er mange muligheder.
  6. Overvej de etiske problemstillinger. Du skal altid være opmærksom og bruge din sunde fornuft.

AI er på samme tid et selvstændigt emne og en ”hjælper” til de andre udfordrende temaer

Der er mange nye udfordrende temaer for ledelsen i en virksomhed. Bæredygtighed, geopolitik og digitalisering er bare tre svære temaer, som alle ledelser skal forholde sig til. AI er også et udfordrende tema. Men modsat de andre temaer, kan man tænke AI som en hjælp til at blive klogere på, hvordan man som ledelse og virksomhed forholder sig til de konstante og foranderlige udfordringer. Det er den helt store forskel, ifølge Mille Lindskrog Knudsen, som derfor opfordrer til, at bestyrelsesformanden og direktøren hurtigt sætter sig ind i mulighederne for AI.

Mille Lindskrog Knudsen er en digital erfaren bestyrelsesleder

Som erfarent bestyrelsesmedlem hos SMV og større virksomheder inden for industri, handel og IT indgår Mille Lindskrog Knudsen både i etablerede bestyrelser og har været med til at starte både Advisory Board og bestyrelser op fra bunden i samarbejde med ejerlederen. Mille Lindskrog Knudsen er en stærk erhvervsleder med fokus på vækst og resultater. Hun har 25 års erfaring fra IT Branchen som leder og direktør – og salg, strategi, ledelse & innovation har altid været en del af hendes DNA. Hun har stor viden om digitalisering, procesoptimering og hele ’den nye verden’.

Mille Lindskrog Knudsen er bestyrelsesformand for FIKS IT A/S og bestyrelsesmedlem i blandt andet ETK EMS GROUP; DOT A/S, Viking Software og står i spidsen for netværket Bestyrelseskvinder.

Læs også:

 

By & Havns direktør om topledelse i 2024:

Bæredygtighed skal på næste niveau

Bæredygtighed skal på næste niveau

Bæredygtighed skal på næste niveau

Topledelse i 2024

Bæredygtighed skal på næste niveau

9. februar 2024

Anne Skovbro, VL1, er direktør for By & Havn i København. VL Nyt har taget en snak med direktøren om ledelsesudsigterne for 2024. Hendes bud er et mere stabilt 2024 på bagkant af en række meget usædvanlige år. Men nu virker planlægningshorisonten mere stabil – og det er gode betingelser for at tage et stærkt ryk med professionaliseringen af bæredygtighed.

Af Anders Monrad Rendtorff

Anne Skovbro er direktør for By & Havn og mindes ikke 2022 og 2023 med glæde.

”Vi er i en sektor (bygge og anlæg), der var meget påvirket af den globale situation i 2022 og 2023. Det var urolige år, rentemiljøet forandrede sig meget, og enhver kan jo huske forsyningsproblemer, der også blev til markante prisstigninger. I det hele taget var situationen meget usædvanlig”, fortæller Anne Skovbro og fortsætter:

”Men når jeg ser tilbage, så klarede vi os egentlig meget godt. Noget af det er sikkert på grund af vores placering i en hovedstad, hvor aktivitetsniveauet har været meget højt. Men det betyder også, at det er vanskeligt at se ind i 2024. Vores udgangspunkt er jo en meget usædvanlig økonomisk situation de sidste år. Kan vi bruge den viden? Og hvad er den viden egentligt værd? For analysen peger jo i flere forskellige retninger.”

Et mere ensartet billede i 2024

Modsat de seneste år ser 2024 mere stabilt ud ifølge Anne Skovbro.

”Jeg ser et samlet mere stabilt billede i år. Økonomien virker stærk, og mon ikke renten vil falde i den kommende tid. Det betyder meget for os, at der ser ud til at være en vis stabilitet. Samtidig har vi lært at være mindre sårbare i vores forsyningskæder. F.eks. har vores leverandører skiftet fra ustabile geografiske regioner til mere stabile. Men vi er da stadig påvirkede. Eksempelvis forventer jeg, at vores havneforretning bliver påvirket af den globale uro inden for shipping”, fortæller en tillidsfuld Anne Skovbro.

Committet fokus på bæredygtighed

Hvad skal stabiliteten så bruges til? Hvilket strategisk fokus har Anne Skovbro for sin ledelse?

”I år skal vi for alvor rykke på bæredygtigheds-dagsordenen. Jeg synes, at vi er kommet meget langt de seneste år. Vi har oplevet, at markedet og vores partnere er medspillere på en mere ambitiøs bæredygtighedsagenda”, fortæller Anne Skovbro og uddyber:

”Vi skal særligt have indarbejdet de nye EU-direktiver – CSRD – og vi skal til næste niveau i vores ESG-rapportering.”

Anne Skovbro betoner, at fokus særligt er på at levere på de store ambitioner. Ledelsesopgaven kan umiddelbart synes mindre spændende end de mange krisesituationer, men at implementere bæredygtighed er ikke en walk-in-the-park.

”Det er da virkelig en krævende ledelsesopgave. For én ting er den umiddelbare begejstring og et stort engagement blandt de forskellige medarbejdergrupper. Men noget helt andet er jo at få organisationen til at gå i takt på tværs. Vi skal jo være enige om, hvordan vi rapporterer. Populært kan jeg sige, at vi skal kombinere et stort engagement med disciplin”, siger direktøren.

Ledelse handler om holdånd og samarbejde

I de seneste år har Anne Skovbro lært nye ledelsesværktøjer at kende. Særligt Corona-situationen gav anledning til at tænke og agere mere bevidst med sin ledelsespraksis.

”Corona har virkeligt været en øjenåbner for mig i forhold til, hvor meget holdånd og en god arbejdskultur betyder for en effektiv arbejdsplads. Det vidste jeg nu godt, men det var lærerigt for mig at lære nye mødeformater at kende. Og det var øjenåbnende for mig at opleve, hvor meget en god arbejdsplads betyder for medarbejdere. Specielt når man ikke til hverdag kan tage det for givet – hvis man f.eks. er hjemsendt pga. Corona”, fortæller Anne Skovbro og afslutter:

”Jeg er blevet mere bevidst om min lederrolle. Jeg skal jo være rollemodel på flere områder, end jeg lige havde tænkt. Og jeg skal være det mere tydeligt, end jeg måske personligt har lyst til. Men der er ingen tvivl om, at det virker. Og derfor er det en af de mest markante læringer fra de seneste års kriser.

By & Havn om AI: vi ser på problemet først – og så finder vi ud af, hvordan AI kan hjælpe

For Anne Skovbro repræsenterer AI masser af muligheder. Endnu har By & Havn ikke lavet specifikke strategiske projekter, men på den anden side er Anne Skovbros approach klar:

”Vi starter med problemet. F.eks. inden for bæredygtighed, hvor jeg ikke er i tvivl om, at AI kan hjælpe. Men jeg vil godt lidt længere med at forstå, hvor AI kan hjælpe mere præcist. På en måde lægger vi skinnerne, mens vi kører. Og dog. For vi har besluttet, hvad de første skinner skal være. Nemlig fokus på CO2 og et vist fokus på S i ESG. Når vi er skarpere på det konkrete, vil vi involvere AI i vores problemløsning.”

 

Anne Skovbro er direktør i By & Havn

I august 2018 tiltrådte Anne Skovbro stillingen som adm. direktør i By & Havn. Hun er uddannet civilingeniør i planlægning fra Aalborg Universitet og har en ph.d.-grad fra Institut for Arkitektur og Design samme sted. Hun har en lang karriere i Københavns Kommune bag sig og var i perioden fra 2010 til 2015 direktør i Økonomiforvaltningen, kun afbrudt af en kort periode som konstitueret adm. direktør i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

I 2015 blev hun filantropidirektør i Realdania. Anne Skovbro har siddet i en række bestyrelser og deltaget i forskellige kommissioner. Siden 2020 har hun været bestyrelsesmedlem i BRF Fonden samt BRF Holding A/S. I 2023 blev hun formand for Rådet for Bæredygtigt Byggeri.

Læs også:

 

Bestyrelseslederen om VL’s årstema:

AI som din PA og sparringspartner

Effektiv onboarding er en af nøglerne til et effektivt netværk

Effektiv onboarding er en af nøglerne til et effektivt netværk

Effektiv onboarding er en af nøglerne til et effektivt netværk

26. januar 2024

Ulla Bagger-Sørensen er Chief Innovation Officer i Bagger-Sørensen og Co. Og nu er hun nyt medlem af VL28, der hører til i Trekantområdet. Onboarding er mere end blot en formel velkomstprocedure – det kan være nøglen til en berigende netværksrejse med dygtige og åbne kolleger. VL Nyt har taget en snak med Ulla om onboarding processen i både den enkelte gruppe og for VL Selskabet.

Af Anders Monrad Rendtorff

Ulla Bagger Sørensen er en erfaren netværker, der gennem sin erhvervskarriere har været med i en række forskellige netværk.

  • Netværk er vigtigt. Jeg har oplevet masser af netværk og er blevet spurgt mange gange. Jeg har altid hørt godt om VL og betragtet det som et anerkendt og professionelt netværk. Men denne gang kunne jeg ikke sige nej, fortæller Ulla Bagger Sørensen, der oplevede rekrutteringsprocessen som afgørende.
  • Jeg oplevede onboarding som meget professionel. Jeg har samtidig oplevet en stor imødekommenhed og her særligt en fantastisk åbenhed. Jeg har været overrasket over, hvor åben man er og hvor meget, man deler så tidligt. Men det er jo meget mere lærerigt på den måde, så det er jeg meget glad for, siger Ulla, og fortsætter,
  • Onboardingen med gruppen var rigtig god til at afstemme forventninger og understregede hvor vigtigt det rigtige match er. De erfarne medlemmer, som jeg mødte, var rigtig gode til både at præsentere gruppen og samtidig være optaget af mine motiver og indstilling til at være med i VL.

Ulla´s forløb understreger den betydning, som det rigtige match har. Der skal være de rette personer i netværket for at kunne skabe langvarige og givende relationer.

Diversitet og åbenhed i gruppen

Ulla har sin hjemmebane i Trekantområdet og kender mange fra erhvervslivet.

  • Men her har jeg mødt mange medlemmer, som jeg ikke omgås normalt, selvom vi alle holder til i Trekantområdet. Jeg oplever en meget stor diversitet, og det er bestemt gruppens fortjeneste. Med andre ord har jeg følt mig meget velkommen, understreger Ulla.
  • Mit første indtryk af gruppens liv er meget positivt. Det har været spændende arrangementer, hvor jeg har oplevet god struktur på møderne. Veltilrettelagt og meget god stemning, baseret på den store åbenhed.

 

VL Selskabets intro gav et godt overblik

Ulla har været med i VL siden efteråret 2023. Det er kort tid. Nu har Ulla været med til at par møder i gruppen og fik tidligt mulighed for at deltage i selve VL Selskabets onboarding for nye medlemmer.

  • Jeg var meget begejstret for Selskabets intro. Jeg fik et rigtigt godt overblik over strukturen og de mange muligheder og tilbud, der er i Selskabet. Jeg må indrømme, at det var jeg ikke helt klar over på forhånd, så det var positivt.

Ulla har samlet set fået en rigtigt god start i VL-livet. Men er der ikke noget, der har skuffet endnu?

  • Næh, jeg må indrømme, at jeg ikke kan finde nogen huller i osten. Tværtimod – jeg er meget begejstret og glæder mig til de næste møder i gruppen, afslutter Ulla Bagger-Sørensen.

Det store VL-billede er vigtigt

Et medlemskab af VL byder på mere end blot et medlemskab af VL-gruppen.

Onboarding til VL Selskabet er et nyt initiativ, der skal supplere medlemmets onboarding til sin nye VL-gruppe.

-Der er ingen tvivl om, at det er VL-gruppen, man som nyt medlem tilvælger. Men et medlemskab af VL har jo flere facetter og fra Selskabet en række tilbud, der går på tværs af alle VL-grupperne – nemlig VL Døgnet, VL Insights podcasts, regionale konferencer over Årstemaet m.m.

-Det er jeg ikke sikker på, vi har været gode nok til at fortælle tidligere, hvorfor jeg har taget initiativet til kvartalsvis at invitere til en virtuel onboarding med mulighed for at sætte fokus på alle de mange ekstra tiltag, der findes i VL, fortæller Ida Bratting Kongsted, adm. direktør for VL Selskabet.

Er du nyindmeldt VL-medlem, vil du automatisk modtage invitation til det næste virtuelle onboarding-møde den 8. marts kl. 8.30 – 10.00.

Ulla Bagger Sørensen, Chief Innovation Officer, Bagger-Sørensen & Co, VL28

Ulla Bagger-Sørensen er uddannet Cand.Merc i Udenrigshandel og HD i Informatik og har arbejdet i tech- branchen i danske, nordiske, europæiske og globale it-virksomheder i mere end 25 år.
Hun har de sidste 6 år arbejdet i Bagger-Sørensen & Co. med strategisk innovation, udvikling af nye koncepter og projekter i hele Bagger-Sørensen-koncernen. Ulla har blandt andet været ansvarlig for udvikling og etablering af et helt nyt koncepthus for digitalisering og kunstig intelligens – AI Innovation House – i DANDY Business Park. Og hun har en bred portefølje af opgaver. Lige fra New Tech på tværs af koncernen og dens porteføljeselskaber til udvikling af ny innovationshub sammen med Sygehus Lillebælt til SDU Vejle.

 

Læs også:

 

Stine Bjerre Herdel: I gang med AI?

5 store spørgsmål til AI – lederen skal tage ansvar og etablere sin holdning

Næste onboarding til VL Selskabet foregår fredag d. 8. marts kl. 08:30 – 10:00.

Invitationen til det virtuelle møde sendes direkte til nye medlemmer, hvor fokus vil være på en god onboarding-proces og gode råd til et udbytterigt medlemskab.

Adm. direktør i VL – Dansk Selskab for Virksomhedsledelse, Ida Bratting Kongsted, giver en introduktion til de muligheder, du med fordel kan benytte dig af i forbindelse med dit medlemskab af en VL-gruppe og VL Selskabet.

 

Inspirationskatalogerne er blevet opdateret

VL Selskabet har over de seneste år lavet tre forskellige Inspirationskataloger. Der er en idesamling om hvordan møderne kan blive endnu bedre. Et katalog, der fortæller en masse baggrundsviden om VL Selskabet. Og endelig et ide-katalog, der fokuserer på medlemmet. Her kan du læse mere om hvordan grupperne kan styrke rekrutterings-processen og herunder særligt onboarding.

Du kan finde Inspirationskatalogerne på VL Forum Intranet her

I gang med AI?

I gang med AI?

I gang med AI?

5 store spørgsmål til AI – lederen skal tage ansvar og etablere sin holdning

26. januar 2024

AI skyder op overalt i mange virksomheder og organisationer. Men måske mere som en vild have, end som et fint botaniseret set-up. For AI udvikler sig i høj grad nedefra og op gennem organisationen. Vildt og nogle gange ukontrolleret. Ledelsesredaktør på Mandag Morgen, Stine Bjerre Herdel, har i flere år fulgt teknologiudviklingen med særligt fokus på AI’s indtog i organisationerne de seneste år. Det indtog stiller nemlig nye krav til ledere.
Der er især fem enkle, men samtidig store, spørgsmål, som enhver leder bør stille sig selv og sin ledergruppe hvad angår måden at gribe AI an på, vurderer Stine Bjerre Herdel. Spørgsmål, der kan lægge fundamentet for en mere konkret AI-strategi. Dem får du her.

Af Anders Monrad Rendtorff

1. Hvilken holdning har organisationen til AI?

Masser af undersøgelser viser, at størstedelen af virksomheder herhjemme og i Norden allerede er i gang med AI. Men mange af dem har ikke en strategi for AI, og for mange ledelser er AI endnu ikke en prioritet. Det bør det være. Man bør som minimum definere virksomhedens holdning til AI, og den holdning bør også kendes af medarbejderne. Man kan placere sig i den ’skeptiske/restriktive ende af skalaen, hvor al brug af AI skal være kendt og kontrolleret (måske endda slet ikke tilladt), eller man kan placere sig i den ’positive/eksperimenterende’ ende af skalaen, hvor man tillader eksperimenter med AI i virksomheden. Der er fordele og ulemper ved begge ender af skalaen.  For mange restriktioner kan betyde, at man misser muligheder, mens man på den anden side måske undgår begynderfejl/-risici.

Er man omvendt meget eksperimenterende, vil man sandsynligvis betale en vis ’læringspris’ i form af fejl, dårlig kvalitet og måske endda unødige risici. Omvendt er det netop de læringer, der giver anledning til vigtige diskussioner i virksomheden om netop sikkerhed, etik og kvalitet, ligesom man har fordelen ved at være på forkant med eventuelle effektiviseringer. Uanset hvad, så bør man som ledelse have en holdning i forhold til at udvikle sine egne og de ansattes kompetencer i takt med teknologien.

2. Løser AI et problem? Og er det det rigtige problem?

Det er let at forfalde til ’so ein ding’-tankegangen og investere i nye systemer, fordi man måske er bange for at misse muligheder, hvis man ikke handler NU. Men start nu med at definere det problem, du gerne vil løse, frem for at investere i teknologi for at finde ud af, hvad den kan løse af problemer. Gå helt klassisk, strategisk til værks: Hvor i forretningsstrategien vil I gerne effektivisere og forbedre, og hvor kunne AI gøre en forskel? Har I ressourcer og kompetencer til det – hvis nej, hvad skal der så til? Mange virksomheder oplever, at implementering af ny teknologi kræver flere ressourcer, end de forventer. Så for at undgå fejlslagne investeringer og teknologi der ikke skaber de ønskede resultater, så brug masser af tid på forarbejdet.

3. Hvad er kvalitet for os, og har vi kompetencerne til at sikre den?

De fleste AI-løsninger er lette at bruge og skaber hurtige resultater. Men vi har også en tendens til hurtigt at blive imponerede over maskinernes evner, ligesom vi kan forfalde til at tro, at når en algoritme har lavet det, så er det nok rigtigt/godt. Sådan er det langt fra! Og der er en kæmpe opgave fremover i at kvalitetssikre de resultater, som AI giver os. Start derfor med at definere, hvad et kvalitetsresultat er for jer – det er det, jeres AI-løsning skal leve op til. Ellers er der en risiko for, at kvalitetsniveauet bliver sænket. Accepter også, at selv om generativ AI som ChatGPT og billedgenereringsværktøjer som DALL:E og Midjourney ganske rigtigt er noget, alle kan bruge, så kræver det høj faglighed og kompetenceudvikling at lave noget, som har reel kvalitet. Sørg for den rette uddannelse for de medarbejdere, der skal bruge AI.  AI betyder heller ikke, at du kan droppe den høje faglighed i det, du putter ind i maskinen. Lidt upoetisk formuleret kan man sige: Shit in = shit out.  I sidste ende er det, der kommer ud af maskinen – og måske rammer borgere eller kunder – aldrig maskinens ansvar, hvis det er dårligt eller indeholder fejl. Det vil altid være dit ansvar.

4. Hvad med etik, jura og ansvar?

Der findes uendeligt mange AI-løsninger derude. Nogle er mere modne end andre, og nogle er lettere at gennemskue i forhold til datasikkerhed og etik. Og der er en stor opgave i at sikre sig, at de systemer, man kaster sig over, lever op til fx GDPR og at måden, de ansatte bruger dem på ikke udgør en risiko for forretningen. At du ved, hvor dine data ender.  Men et helt grundlæggende spørgsmål, jeg synes, alle der kaster sig ud i AI-løsninger, bør stille sig selv er: hvilket menneskesyn interagerer jeg med i den her løsning? Tag et HR-system: Nogen har trænet algoritmen til fx at vurdere noget som hhv. godt eller dårligt, værdifuldt og ikke værdifuldt. Er du enig i de vurderinger? Flugter de med virksomhedens værdier? AI-løsninger i dag har også ofte bias, fordi de er et produkt af historien, som er fyldt med bias. Hvilket ansvar vil du tage for ikke at reproducere bias?

5. Hvad er vores rolle som mennesker i vores arbejde med AI?

Det er nemt at forfalde til den kollektive sang om, at AI gør mennesker overflødige. Gør man det, forfalder man også til ansvarsfralæggelse. Grundlæggende har vi som mennesker en kæmpe rolle i at sikre nogle af de ting, jeg blandt andet var inde på i punkt 4 om etik, sikkerhed og kvalitet. Det er også vigtigt at huske, at det er mennesket, der stiller spørgsmålet. Det er maskinen, der svarer. Maskiner må aldrig definere, hvad der skal spørges om, og hvad svaret skal bruges til. Det er menneskers opgave.

Ledere har en afgørende pligt til, at menneskene i organisationen holder sig over maskinen, og at vi aldrig forfalder til teknologideterminisme. Derfor har lederen også et ansvar for at udvikle sine egne og de ansattes kompetencer i takt med teknologien.

Stine Bjerre Herdel er ledelsesredaktør på Mandag Morgen

Stine Bjerre Herdel beskæftiger sig med tendenser inden for ledelse og organisering. Herunder de store emner, der berører ledelse såsom talent management, diversitet, AI og ESG. Stine er en hyppigt anvendt debattør, moderator og oplægsholder inden for disse emner. Stine er uddannet journalist og har selv en baggrund som journalist, tv-vært og redaktør inden for finans- og erhvervsjournalistik. Hun har desuden erfaring som tidligere forretningsleder på dagbladet Børsen og som kommunikations- og pressechef i management-rådgivervirksomheden Hildebrandt&Brandi.

Læs også:

 

Ulla Bagger-Sørensen, VL28: Effektiv onboarding er en af nøglerne til et effektivt netværk