Kort før jul samledes 400 VL-medlemmer foran skærmene for at følge en spændende og dramatisk forudsigelse om det kommende år. VL´s traditionsrige julemøde blev grundet corona igen et virtuelt af slagsen, som alle VL-medlemmer kunne følge med i. Det var prominente talere, der gav et bud på, hvad vi alle skal møde næste år: Udenrigsminister Jeppe Kofod, Ulrik Vestergaard Knudsen, Deputy Secretary General, OECD, Nationalbankdirektør Signe Krogstrup (VL3), CEO Britt Meelby Jensen, Atos Medical (VL46) og CEO Peter Kaas Hammer, Kemp & Lauritzen (VL73) og bestyrelsesmedlem i VL.

Af Anders Monrad Rendtorff

Julemødet manifesterede 6 betydelige pointer, som danske topledere med stor sandsynlighed skal håndtere:

1.
Verden er i en global brydningstid, hvor særligt de klassiske værdikampe og den nye kolde krig mellem USA og Kina er bekymrende. Fællesskab og styrkede internationale samarbejder er den eneste vej frem.

2.
Digitalisering har fortsat et enormt potentiale også i Danmark.

3.
Den grønne omstilling har for alvor fået fart. Og det er virksomhederne, der i stor grad kan drive den fortsatte udvikling.

4.
Den største udfordring i Danmark er aktuelt presset på tilstrækkelig arbejdskraft og de rette kompetencer.

5.
I 2022 forventes stærk økonomisk aktivitet – men ikke en overophedning.

6.
Corona bliver det nye normale – som vi må lære at leve med.

Fortsat global brydningstid …

Udenrigsminister Jeppe Kofod satte scenen for VL Global Update, i øvrigt for tredje år i træk. Jeppe Kofod fokuserede på de store globale udfordringer i det kommende år. Global brydningstid var nøgleordet. Han bed særligt mærke i, hvordan gamle problemer fra den kolde krig nu dukker op i form af en global værdikamp. ”Vi er meget langt fra hinanden omkring værdier”, noterede Jeppe Kofod, som påpegerede dilemmaet i, at særligt Kina som vigtig handelspartner er afgørende for den globale klimaindsats. Mht situationen i Rusland var tonen dyster. ”Vi er meget bekymrede for situationen i Ukraine”, understregede han. Udenrigsministeren pegede på det essentielle i af at kunne svare på de alvorlige udfordringer gennem et bedre internationalt engagement i de forpligtende fællesskaber, hvor hjørnestenene er EU, Nato og FN, og han understregede nødvendigheden af en styrkelse af ikke mindst de tætte bånd med Tyskland, der, ligesom Danmark prioriterer de transatlantiske bånd til USA.

… og fællesskabet er vejen frem

Den globale klimakrise er et tema, som alle bør arbejde sammen om.  Jeppe Kofod påpegede, at danske grønne løsninger skal eksporteres så meget som muligt. Og at øget samarbejde med de store udledere og de grønne strategiske partnerskaber med eksempelvis Indien og Indonesien er gode eksempler på, hvor stærkt det danske erhvervsliv står. ”Klima har aldrig stået mere centralt for Danmark og dansk udenrigspolitik. Og for erhvervslivet er den en stor mulighed”, sagde han og afsluttende med en grundlæggende positiv grundtone. ”Fokus skal være på den grønne sektor. Fokus skal være på mere eksport, særligt til USA. Fokus skal være på styrkelse af bæredygtighed og konsekvent arbejde med værdikæder, så vi ved, hvordan varer bliver produceret rundt omkring i verden. På den måde er partnerskab mellem erhvervsliv og civilsamfund helt afgørende. Danmark er i front. Så jeg ser frem til 2022”. Og Udenrigsministeren fortsatte med at løfte samarbejds-visionen op på den helt store globale klinge.

”Vi både kan og skal gøre noget. Fællesskab er løsningen”, understregede Udenrigsministeren og pegede på, at svaret på de store globale udfordringer er mere og bedre internationalt samarbejde.

Mere corona, men mindre corona-panik

Efter den indledende globale update fra Udenrigsministeren, tog Lisbeth Knudsen ordet i en fyldig paneldebat, der også satte ord på nogle af de mere lokale, danske udfordringer. En af de mest centrale udfordringer er naturligvis den tunge skygge af uro, som corona lægger over Danmark og resten af verden. Men der var dog optimistiske toner blandt panelets deltagere. Ulrik Vestergaard Knudsen fra OECD sagde det mest tydeligt:

”Vi vænner os til mange ting. Også til corona. Men vi skal nok også vænne os til, at corona ikke går væk. Men det flytter sig fra at være en pandemi til at være en endemi, altså en sygdom på linje med influenza, som vi som samfund er vant til at håndtere”. Det var for hele panelet en særlig pointe, at trods et 2021, der har været markant præget af corona, så har væksten været nogenlunde normal. Og til gengæld har krisen accelereret den digitale transformation. Signe Krogstrup fra Nationalbanken gav et særligt konkluderende perspektiv på læringen fra corona:

”Corona er en træningsbane. For hvis man ser ud over corona-krisen, så er den grønne omstilling den centrale opgave for os alle.”

Erhvervslivet er klar til at drive mere af den grønne omstilling – ved hjælp af digitalisering

Og det var på flere måder nøgleordet for debatten. For når man kigger frem og forbi de umiddelbare udfordringer, så var panelet enige at den grønne omstilling er den største globale udfordring. Og den gode nyhed er, at erhvervslivet er klar til at løfte.

”Grøn omstilling fylder meget i dag for os og vore kunder. Men det gjorde det ikke for to år siden”, fortalte både Peter Kaas Hammer fra Kemp & Lauritzen og Britt Meelby fra Atos Medical. For begge topledere er engagementet i den grønne omstilling både et spørgsmål om at føle sig ansvarlig og have et særligt blik på den teknologi, der driver den kommercielle udvikling. På den måde er det nu erhvervslivet, der har mulighed for at være frontløber i det danske samfund.

Ikke mindst takket være tempoet i digitaliseringen: ”De digitale muligheder er vores fremtid, sagde Britt Meelby Jensen, der understregede, at organisationerne er blevet betydeligt bedre rustet til at håndtere udfordringer, og samtidig er vi ganske enkelt blevet mere omstillingsparate. ”Digitalisering har meget mere at byde på, sagde Peter Kaas Hammer og fokuserede på det fortsat store potentiale i yderligere digitalisering. Både i relation med kunder og i optimering af processer.

Fortsat vækst – men hvad kommer manglen på arbejdskraft til at betyde?

Væksten har været fin i 2021. Men hvad med 2022? Både Signe fra Nationalbanken og Ulrik fra OECD var behersket positive og forventer nogenlunde normal vækst. Men særligt een udfordring kan præge den danske udvikling.

Nationalbankdirektør Signe Krogstrup ser den største udfordring for vækst i presset på arbejdskraft. Peter Kaas Hammer supplerede: ”Jeg ser frem til en svær start på det kommende år. For manglen på arbejdskraft kommer ganske enkelt til at hæmme vores vækst, fordi vi er nødt til at prioritere hårdere end vi ellers ville have gjort”.

Alt forandrer sig – men god ledelse er en konstant

Fremtiden ser altså meget foranderlig ud. Alle områder er i konstant transformation. Men Peter Kaas Hammer fik alligevel det sidste ord omkring et tema, der er konstant.

”Ledelse bliver endnu mere vigtig. Min læring gennem den seneste periode har været, at vi for alt i verden ikke må undervurdere den ledelse, der er brug for. Tværtimod – vi skal investere i god ledelse”. Og med den opfordring sluttede Julemødet på en optimistisk tone.

Skriv endelig til os på info@vl.dk, hvis du som medlem ønsker at få tilsendt link til videoen fra GLOBAL UPDATE. Videoen kan også tilgås via VL Forum appen.

⭐️ Godt Nytår fra VL!

1. januar 2022

Kære VL-medlem,

Vi lukker nu stilfærdigt døren til 2021. Dødtrætte af corona, nedlukninger og kompensationspakker, test og atter test, afstandskrav, vaccinationer og booster-stik, distanceledelse og skærmmøder.

Vi lukker døren til et år præget af en økonomi, der – trods alle odds – er i vækst. Rigtig mange virksomheder har klarer sig godt trods kampen med pandemien, udfordrende globale forsyningskæder, accelererede krav til digitalisering, stigende energipriser og store vanskeligheder med at skaffe arbejdskraft.

Vi lukker døren til endnu et år med hjemmearbejde, med et gennembrud for nye mere fleksible arbejdsnormer og for det bæredygtige, formålsdrevne og samfundsansvarlige lederskab. Til et år med behov for nye forretningsmodeller, skærpede kundekrav og stærk omstillingsevne.

Vi lukker døren til et år, hvor klimakrisen blev meget håndgribelig, og hvor verdens udfordringer med både at nå klimamålene og indfri FN’s verdensmål er blevet endnu mere påtrængende.

Hvad er det så, vi kan åbne døren til i 2022?

Formentlig et år, hvor vi skal vænne os til tanken om, at pandemien bliver til en endemi, der bliver i vores samfund på et eller andet forhåbentlig lavere niveau, men hvor vi fortsat vil skulle vaccineres og testes.

De økonomiske udsigter for 2022 synes globalt set forsigtigt optimistiske, og det samme gælder udsigterne for dansk økonomi. Selv om milliarderne er fosset ud af kassen til corona-udgifter, så er der alligevel helt ro på i Finansministeriet.
Medmindre den nye kolde krig mellem USA og Kina udvikler sig til det værre, kan man håbe på en vis normalisering af de globale forsyningskæder og en positiv udvikling i den internationale handel i 2022.

Pandemien har i den grad sat skub i digitaliseringen ikke alene i Danmark. Nødvendigheden af at have effektive digitale kommunikationsveje, når de fysiske muligheder er blokeret, er blevet åbenlys for alle regeringer og for både virksomheder og offentlig sektor.

Manglen på arbejdskraft og hård konkurrence om de bedste talenter vil være stopklodsen for yderligere vækst i 2022. Det vil igen yderligere fremme automatisering og anvendelse af kunstig intelligens og robotter, hvor det kan erstatte den hårdt efterspurgte arbejdskraft.

Mange spår, at klimabevidstheden fik sit vendepunkt i 2021, og at der nu bliver et voldsomt globalt pres for at nedbringe CO2-aftrykket og satse på bæredygtige løsninger i alle sektorer. Det kan komme Danmark til gode eksportmæssigt, mens vi får travlt med at nå, vores egne ambitiøse, nationale klimamål, og der stadig mangler en del i forhold til at sandsynliggøre vejen dertil.

De unge satte gang i klimabevægelsen, men de håndgribelige konsekvenser af de stigende temperaturer, af store oversvømmelser, orkaner og skovbrande er realiteter, som vi nu forholder os til i alle generationer.

Vi har genopfundet os selv

Pandemien, digitaliseringen og klimabevidstheden forandrer ikke bare samfundet omkring os, som vi er en del af. Det er også ingredienser til dybere, strukturelle forandringer i både virksomhederne og den offentlige sektor og i forhold til kravene til at udvikle de rigtige ledelsesgreb alle steder.

De sidste to år har for mange virksomheder handlet om overlevelse, konstant justerede arbejdsgange, nye produkter og nyopfundne, digitale kunderejser. Sædvanerne og den kendte planlægning røg ud ad vinduet med pandemien.
Men ud af al denne uønskede disruption er også kommet noget utroligt. Vi har lært at arbejde på en helt anden måde uden for kontoret. Vi har samarbejdet på nye måder, innoveret, været agile og fleksible. Fundet helt nye veje, processer og arbejdsgange. Truffet modige beslutninger og udviklet nye relationer. Vi har som organisationer genopfundet os selv.

Ja, faktisk har vi også som ledere skullet genopfinde både os selv og virksomhedernes strategiske valg og mål.

Bæredygtig ledelse – hvordan?

Med 2021 som vendepunktet for fuldt drøn på den grønne omstilling og den udbredte bevidsthed om, at vi alle skal arbejde med på bæredygtighedsdagsordenen, så sætter vi i Dansk Selskab for Virksomhedsledelse også fuldt fokus på ”Sustainable Leadership” som årstema i 2022.

Bæredygtighedsledelse handler om både den økonomiske, den miljømæssige og den sociale og medarbejdermæssige bundlinje.

Hvordan bliver bæredygtighed en del af kerneforretningen? Hvordan forankrer vi et mindset om bæredygtighed i alle led fra bestyrelsen til frontpersonalet?

Hvordan ændrer vi forretningsmodel og produkter til nye bæredygtige versioner og omsætter de grønne visioner til handlinger? Og hvordan kan vi som ledere udvikle eller fastholde et bæredygtigt arbejdsliv for medarbejderne?

Medarbejderudvikling, virksomhedskultur og personalepolitik bliver stærke ingredienser i at kunne fastholde talenter og være attraktive arbejdspladser, der tager et stærkt samfundsansvar i fremtiden.

Men ikke alene medarbejderne kommer til at stille nye krav og forventninger til bæredygtig ledelse. Det gør vores kunder også. Vi kommer til at udforske mere fleksible produktionsmetoder skræddersyet til vores kunders behov. Vi kommer til at sætte kunderne i centrum for alt, hvad vi gør. Er det nu nyt? Nej, men kravene og forventningerne fra kunderne til bæredygtighed, dataetisk ansvarlighed og samfundsansvar bliver mere udtalte.

Frem til VL Døgnet den 25. maj 2022 håber vi fra Selskabets side på forskellig måde at kunne inspirere VL-grupper og medlemmer til at tage drøftelserne om bæredygtighedsledelse, grøn og digital omstilling. Vi håber at kunne inspirere til, hvad det er for nye discipliner og kompetencer, der skal være på ledelsesniveau, for at gribe mulighederne i den grønne dagsorden.

Vi har nedsat et Advisory Board af topchefer til at hjælpe os med at finde frem til de mest spændende indsatsområder, dilemmaer og gode eksempler. Mere om det i begyndelsen af det nye år.

Indtil da vil jeg sige en stor tak til alle, som har været aktive i VL i det forløbne år og ønske jer alle et rigtigt fremragende 2022.

VL GLOBAL UPDATE

Lisbeth Knudsens 6 takeaways

28. december 2021

Over tre hundrede VL-medlemmer fulgte den energiske debat på VLs virtuelle møde om verdens tilstand i det nye år med Udenrigsminister Jeppe Kofod, Ulrik Vestergaard Knudsen, Deputy Secretary General, OECD, Nationalbankdirektør Signe Krogstrup (VL3), CEO Britt Meelby Jensen, Atos Medical (VL46) og CEO Peter Kaas Hammer, Kemp & Lauritzen (VL73) og bestyrelsesmedlem i VL.

Formand for bestyrelsen i VL, Lisbeth Knudsen, som var vært for sessionen, opsummerer her dagens pointer i 6 takeaways:

1. 1. Verden er i en global brydningstid, hvor særligt de klassiske værdikampe og den nye kolde krig mellem USA og Kina er bekymrende. Fællesskab og styrkede internationale samarbejder er den eneste vej frem.
   2. Digitalisering har fortsat et enormt potentiale også i Danmark.
   3. Den grønne omstilling har for alvor fået fart. Og det er virksomhederne, der i stor grad kan drive den fortsatte udvikling.
   4. Den største udfordring i Danmark er aktuelt presset på tilstrækkelig arbejdskraft og de rette kompetencer.
   5. I 2022 forventes stærk økonomisk aktivitet – men ikke en overophedning.
   6. Corona bliver det nye normale – som vi må lære at leve med.

Skriv gerne til os i VL Sekretariatet på info@vl.dk, hvis du som medlem ikke har modtaget link til optagelsen fra mødet og ønsker det tilsendt.

Da Signe Krogstrup i 2019 vendte hjem til Danmark efter at have boet i udlandet næsten halvdelen af sit liv, føltes det netop sådan – som endelig at komme hjem. For nok er hun både dansk og schweizisk statsborger, er schweizisk gift og har fået sine to drenge, mens hun har boet i udlandet, men hun føler sig mest hjemme i Danmark. 

EVA ANDERSEN

I november sidste år satte hun sig i stolen i et af landets vigtigste job – som ny nationalbankdirektør efter Hugo Frey og fik ansvar for bl.a. krone, statsgæld og valutareserve. Dermed blev hun den første kvinde i 15 år i bankens tre mand store direktion.

Siden er det ikke gået stille for sig, for som ny nationalbankdirektør har hun fra dag et været i corona-krisemode.

Du er bare ét år gammel i jobbet og er tiltrådt i en tid, hvor hele verden har været påvirket af corona. Hvordan har det været?

-Rigtig meget har forandret sig under pandemien, og samtidig har alt været nyt for mig det sidste år. Jeg startede i jobbet under nedlukningen sidste år og blev på den måde ”Danmarks første virtuelle nationalbankdirektør”, som jeg har omtalt mig selv. Først efter sommerferien er jeg vendt tilbage til et mere normalt virke.

-Næsten alt, hvad vi beskæftiger os med i Nationalbanken har stået i pandemiens tegn siden marts 2020. Vi står med en økonomi, som er meget præget af pandemien, selvom vi har set en robust økonomisk udvikling herhjemme. Alligevel ser vi kæmpe udsving som følge af pandemien i takt med smittesprednings-bølger, nye virus-varianter og når ny medicin kommer på markedet. Det gør, at vi gang på gang oplever reaktioner i den økonomiske aktivitet i Danmark og på verdensplan.

-Pandemien skaber udfordringer, men samtidig er det også meget glædeligt at opleve, hvordan Danmark har klaret sig. Vi var dybt bekymrede for et voldsomt eller længerevarende økonomisk tilbageslag – det kom ikke. Tværtimod har dansk økonomi løbet endnu stærkere her i efteråret.

Hvordan kan det være? Hvordan kan det gå så godt i mange brancher – trods situationen?

-Der er flere dimensioner i det og forskellige svar på det spørgsmål. For det første var udgangspunktet godt. Dansk økonomi var stærk og havde få tegn på ubalancer, da vi blev ramt af pandemien.

-For det andet har der været den lang række af tiltag fra myndighedernes side, som har understøttet tilliden og har holdt hånden under indkomster. Det har betydet, at når samfundet er åbnet igen, har folk været villige til at gå tilbage og forbruge som før. Derudover har Danmark klaret sig bedre end mange andre lande takket være bl.a. en høj grad af digitalisering, som har betydet, at vi har kunnet være produktive næsten som normalt under nedlukningen.

-For det tredje har vi en anden sammensætning af brancher og virksomheder end fx Sydeuropa, som er meget økonomisk afhængig af turismen. Generelt betyder vores industrisammensætning, at mange eksportvirksomheder har oplevet en høj efterspørgsel også under krisen.

Hvad holder I særligt øje med lige nu?

-Flere af corona-udfordringerne er ikke, som vi forventede tidligere. Vi er ikke lige så bekymrede for effekten af nye nedlukninger osv., men er meget opmærksomme på arbejdsmarkedet, hvor det går meget stærkt lige nu, og det kan lægge et for højt pres på lønningerne fremadrettet.

-Priserne på varer stiger, verdensøkonomien er præget af inflationstal, som ikke er set lignende i årtier. Det giver udfordringer hos de store centralbanker, især i USA, hvor inflationsraterne er høje – det er de også i Europa og til dels Danmark, så den udvikling holder vi skarpt øje med.

Hvordan vil en 4. bølge ramme økonomien, forventer I?

-Det er stadig så nyt og derfor usikkert, hvordan den nye virusvariant vil påvirke os. Der er igen en stor usikkerhed, men den er ikke den samme som under den første bølge.

-Vi har lært meget – og særligt har vi lært, at selvom vi igen må trække os lidt tilbage og leve et liv med restriktioner, så er situationen midlertidig, og så snart vi kan, vender vi nogenlunde hurtigt tilbage til normalen.

-På den måde, er lige nu anderledes end i marts 2020. Vi kan risikere at måtte trykke på pauseknappen igen, men går det, som det gjorde under de tidligere nedlukninger, så vender vi tilbage til normal adfærd ret hurtigt igen. Vi har mere erfaring at bygge på.

Så bottom line, hvordan ser 2022 ud fra din stol lige nu?

-Der vil fortsat være meget fokus på den her stigning i inflationen, men forventningen er, at den er midlertidig og vil vare et godt stykke ind i 2022. Så hvad der sker med udviklingen og presset på arbejdsmarkederne, inflationen og hvordan de store centralbanker reagerer, det er nogle af de ting, vi er meget optaget af i Nationalbanken lige nu.

-Og så er der de større agendaer ud over pandemien. Klimakrisen, som skal håndteres og digitaliseringen, som får et ordentligt skub. Der er altså mange strukturelle forandringer i gang, som påvirker økonomien.

Hvordan føles det igen at bo og arbejde på dansk jord efter 23 år?

-Det har været helt fantastisk at komme hjem! Jeg har altid haft en stor udlængsel og tog afsted allerede under studierne for at læse i Schweiz. Jeg blev master, ph.d. og underviste på universitetet og forskede i en årrække. Så mødte jeg min schweiziske mand og fik job i den schweiziske Nationalbank, vi fik to drenge, var kort omkring Libanon og de sidste fire år i Washington DC som forskningsrådgiver hos Valutafonden.

-Jeg har været glad for udlandet og kan lide at have de globale briller på, men jeg har i stigende grad haft lyst at føle mig mere hjemme, som jeg gør i Danmark.

-I 23 år har jeg været gæst i udlandet, for selvom jeg føler mig godt tilpas ude og har både dansk og schweizisk statsborgerskab, så føler jeg mig mest hjemme i Danmark.

-Og så kom jobbet i Nationalbanken – det perfekte job på det perfekte tidspunkt!

På onsdag den 22. december, kl. 17.00 medvirker Nationalbankdirektør Signe Krogstrup i Global Update-panelet til VL’s Virtuelle Julemøde, som streames live fra Nimb. Se hele programmet her og skriv endelig til os i VL-sekretariatet på info@vl.dk, hvis du mangler at modtage tilmeldingslink til Zoom.

Peter Kaas Hammer (VL73) er adm. direktør for Kemp & Lauritzen og nyvalgt medlem af VL’s bestyrelse. Vi har talt med Peter Kaas Hammer om, hvordan han ser VL, og hvad han ønsker at bidrage med i VL’s bestyrelse.

Hvad betyder ledelse for dig?

-Ledelse handler om fremdrift og momentum i en given retning, og så er ledelse helt afgørende for både virksomheder og samfundet. Der følger også magt og indflydelse med ledelse på et højt niveau, og jeg er meget optaget af, at have respekt og ydmyghed over for det. Derfor er det menneskelige og moralske kompas helt afgørende for mig.

-Jeg blev topleder i en relativt ung alder, og var derfor ikke igennem den klassiske skoling som leder med kurser og den slags. Derfor har jeg selv taget ansvar for min ledelsesmæssige udvikling, og er stor tilhænger af den personlige ledelse. Altså begreber som passion, indlevelse, autenticitet. Det skal selvfølgelig kombineres med de afgørende praktiske og operationelle principper – som ambition og retning, forretningen og evnen til at sætte det rigtige hold. Men autenticiteten er fundamentet for mig.

Hvorfor er du engageret i VL? Både i VL 73 og nu som bestyrelsesmedlem?

-Jeg har været med i VL73 i mere end 10 år. Jeg kom med i en relativt ung alder, og jeg kan ærligt sige, at VL har været helt afgørende for mig. Jeg er ubetinget blevet en bedre leder. For VL er et unikt og stærkt fællesskab, som bygger på, at du er med for at udvikle din egen ledelse – og andres. Jeg er meget optaget af, at vi ikke ’free-rider’ os til værdi i VL. Vi skal hver især bidrage, for VL bygger netop på, at du som medlem er aktiv. Det er det, der særligt appellerer til mig.

Hvad er dit billede af VL?

-Vi skal ikke undervurdere VL´s betydning for vores samfund. VL er et unikt og meget stærkt fællesskab. VL har et ædelt formål, et stærkt fundament og en stor arv, og har i mange år været med til at præge udviklingen af det danske samfund via vores mange engagerede medlemmer. I dag møder VL stor konkurrence fra de kommercielle konkurrenter. De har jo set, hvad VL kan bidrage med. Men det er-  og kommer fortsat til at være – svært for dem at slå VL som det sted, hvor bæredygtig og ansvarlig ledelse formes, og hvor den samfundsmæssige agenda kan diskuteres og præges.

Hvor ser du VL i fremtiden?

-Rollen som non-profit selskab med fokus på at fremme ledelse til fordel for både virksomheder og  samfundet er vores helt unikke position. Den skal vi styrke yderligere. Konkurrencebilledet nødvendiggør, at vi er mere eksplicitte om vores formål og profil, og hvad VL betyder. Og jeg mener helt bestemt, at VL har gavn af at positionere sig skarpere.

Hvad vil du gerne bringe til VL´s bestyrelse?

-Jeg vil ganske enkelt gerne hjælpe VL med at stå endnu stærkere. Jeg synes godt, at vi kan være mere aktive i forhold til at italesætte vores formål og hvad vi som fællesskab giver – og hvad det betyder for samfundet. VL er som selskab apolitisk, men de mange store samfundsmæssige diskussioner spænder vidt – og vi kan nok godt være mere med.

-Samtidig skal vi også se indad og sørge for de bedste muligheder for vores mange gruppers ageren og udfoldelse. Det kan eksempelvis være vores infrastruktur og de mange produkter og services, som selskabet giver.

På onsdag den 22. december, kl. 17.00 medvirker Peter Kaas Hammer i Global Update-panelet til VL’s Virtuelle Julemøde, som streames live fra Nimb. Se hele programmet her og skriv endelig til os i VL-sekretariatet på info@vl.dk, hvis du mangler at modtage tilmeldingslink til Zoom.

Kommunikation, ærlighed og værdiskabelse er alle områder, der kræver særligt fokus i ledelsesarbejde. Martin Bøge Mikkelsen, der er formand for VL17 og bestyrelsesformand i en række virksomheder, deler her sine vigtigste ledelseserfaringer og principper for god ledelse – for fremtidens ledelse.

Af Anders Monrad Rendtorff

Fremtidens ledelse er opstået i coronaens skygge

Ifølge Martin Bøge Mikkelsen har corona-pandemien været med til at forme fremtidens ledelse.

”Pandemien har vist os, at virksomhedsledere skal kunne eksekvere hurtigt og konsekvent, selvom resten af verden går i panik. Mange ledere har været nødsaget til at træffe hårde beslutninger fordi de er blevet nødt til at reducere deres omkostningsbase. Ligeledes er distanceledelse under pandemien blevet en ekstremt vigtig disciplin. Derfor mener jeg også, at de ledere, der evner at brænde igennem på onlinemøder og konferencer, formår at holde medarbejderne engagerede og motiverede samtidig med, at de får skabt resultater. De virksomheder, der under lockdown evnede at kommunikere klart med medarbejderne, selvom det foregik online, var også dem, der kom styrket ud af pandemien”, siger Martin Bøge Mikkelsen.

Martin Bøge Mikkelsen mener, at ledere skal bruge det, de har lært af pandemien. Det er eksempelvis hele digitaliseringen, som blev en fast del af ledelsesstrategien. Og det er den måde, vi havde relationer mellem mennesker. Hvis man tager det bedste fra begge verdener, har man et solidt fundament at bygge videre på.

Purpose er det nye omdrejningspunkt

De seneste år er det blevet tydeligt for alle ledere, at virksomheder og organisationer ikke kan leve isoleret. Man er en afgørende del af samfundet.

”Som leder synes jeg også, at man skal engagere sig i noget, som betyder noget for verden, så det bliver et bedre sted at leve. Det gælder særligt i forbindelse med virksomhedens purpose. Evnen til at få skabt det rette purpose, og den rette kultur, er for mig den væsentligste opgave som leder. Jeg er meget værdidrevet og tror på, at man med tillid, ærlighed og transparens i sin organisation og ledelsesstil vil opleve meget hurtigere resultater. Samtidig slipper du for kontrol i samme grad, fordi du stoler på dine medarbejdere og omvendt. Med den verden, vi har i dag, hvor alt går ufatteligt hurtigt, så bliver værdidrevet ledelsesstil kun mere udbredt. Det er også mit indtryk fra de virksomheder jeg sidder i, som enten bestyrelsesmedlem eller formand”, fortæller Martin Bøge Mikkelsen.

Virksomhedsledelse med udgangspunkt i mennesket

Men hvad er så god ledelse? Spørger man Martin Bøge Mikkelsen, er svaret: God ledelse kræver både klar kommunikation, en stærk virksomhedskultur, fokus på værdier og forståelse af mennesker.

”Ledelse i sig selv er noget, jeg er meget optaget af, men jeg er også meget ydmyg over at have en lederrolle, fordi jeg er med til at bestemme over andre mennesker. Det er også dét, der er med til at gøre det utroligt spændende at være leder. Min mor har et begreb, jeg plejer at vende tilbage til. Man skal være dygtig doven. Det dækker over, at man som leder skal lade sine medarbejdere komme til fadet. På den måde sikrer lederen faktisk, at medarbejderne er motiverede, udvikler sig og er med til at løse virksomhedens opgaver. Som leder skal man ofte være opmærksom på at give dem æren for at have skabt resultaterne i virksomheden”, siger Martin Bøge Mikkelsen.

En god leder er nysgerrig, både menneskeligt og fagligt

Ifølge Martin Bøge Mikkelsen er en dygtig topleder både nysgerrig og modig, når det gælder nye relationer, forhold og uforudsete forhindringer.

”Jeg har altid prioriteret at sætte tid af til at møde nye mennesker og opsøge netværk, som inspirerer mig. En dygtig leder er hele tiden nysgerrig på, hvad der foregår omkring én og i den verden, man er en del af. Det er også derfor, at jeg prioriterer VL-netværket.

En god leder skal også være modig og åben over for dét, man, som leder, ikke er så god til, og det man ikke kan. I mit verdensbillede, så skal lederen ikke nødvendigvis være den dygtigste. En fornuftig leder skal kunne tage beslutninger på ufuldstændige grundlag, kunne adskille det væsentlige fra det uvæsentlige og kunne omsætte teori til praktik, og lederen skal gøre det sammen med sine medarbejdere. Det er lederens ansvar at lytte til dem, der ved noget om det, selvom det er lederen, der træffer de endelige afgørelser.

Værdiskabende i alle henseender

Der er mange vigtige forhold omkring ledelse. Men ledelse handler først og fremmest om at være økonomisk værdiskabende. Der er dog også andre afgørende facetter af at være værdiskabende. Særligt også om at være værdiskabende over for sine medarbejdere.

”Man kan, hvad man vil, men sved skal der til, er mit mantra. I ledelse skal man være vedholdende og tro på det, man har sat sig for. Medarbejderne skal forstå, hvor det er, man som leder driver virksomheden hen. Man skal bruge tid på at hjælpe andre mennesker, for så vil de hjælpe dig så mange gange tilbage, uden at man har spurgt dem om hjælp.  Det er vigtigt, at ens medarbejdere føler, at det er et sjovt sted at være ansat. Jeg kalder det hard fun. Det må godt være hårdt, det er selvfølgelig ikke altid rosenrødt og nemt at skabe de resultater, man har sat sig for. Men det er afgørende at få skabt et miljø, hvor det er sjovt og spændende for ens medarbejdere at gå på arbejde”, afslutter Martin Bøge Mikkelsen,