Bæredygtig Ledelse kan og skal måles. Det er en af de centrale pointer i den næste episode i VL´s føljeton af debatter, der belyser centrale aspekter af det bæredygtige lederskab. I dette interview fortæller Christina Blak, partner og kreativ direktør hos We Love People, og medlem af VL65, hvordan man som leder kan forstå de centrale begreber, og hvad der er den væsentligste opgave for lederen: Du skal forpligte dig – og du skal operationalisere den forpligtelse.

Af Anders Monrad Rendtorff

Christina Blak tøver ikke, når hun bliver spurgt om, hvad enhver topleder bør vide om bæredygtighed.

• ”Der er ganske enkelt pres fra alle sider. For en virksomhed er det i praksis uundgåeligt at beskæftige sig med bæredygtighed. Presset har bevæget sig ned gennem værdikæderne og har nu ramt alle. De største virksomheder og organisationer er startet for snart længe siden – og det pres forplanter sig ultimativt til alle underleverandører og suppleres fra medarbejderne, der på mange måder har set et lys og en alvor, som præger kulturen i mange virksomheder”, fortæller Christina Blak.

Bæredygtighed er en proces og et evigt kompromis

Bæredygtighed kom for alvor på agendaen i forbindelse med den succesfulde lancering af FN’s Verdensmål, der på mange måder har sat en ny strategisk ramme for arbejdet med bæredygtighed. Tiden går og mange høster erfaringer. Så hvad er Christinas erfaringer gennem de sidste år?

• ”Jeg har lært to afgørende ting: Den ene er, at den bedste kommunikation er handling. Altså ikke snak om intentioner. Nej, konkret handling, der kan demonstreres og dokumenteres. Det slår alt andet. Den anden ting er, at man er nødt til at agere både kortsigtet og langsigtet. Man skal bruge det korte lys til at lancere konkrete handlinger, der skaber momentum. Det lange lys til at tjekke, om retningen er rigtig. Men du kan som virksomhed ikke nøjes med den ene eller den anden”.

Hvad er så den rigtige kombination af kort sigt og langt perspektiv?

• ”Jeg tror ikke, der findes en optimal kombination. Hver virksomhed skal finde sit eget mix. Til gengæld er det vigtigt at erkende, at bæredygtighed ikke er et mål eller en tilstand. Det er en evig proces, der indebærer konstante kompromiser. For må en klokkefrø eller en hasselmus stå i vejen for en vindmøllepark? Sikkert ikke, og så er løsningen at bygge parken og tage hånd om bestanden af hasselmus andetsteds. Pointen er, at på den korte bane må du gøre det, som du finder rigtigt og vigtigst, uden at give slip på det langsigtede mål og hensyn”, understreger Christina, der på den måde anerkender en pragmatisk tilgang, hvor det ofte er hastighed og tempo, der vinder. At vente på optimale løsninger kan tage for lang tid; Og det er det eneste, vi ikke har. Tid.

Vi har brug for ledelse, der sætter retning

 
Det er de færreste ledere, der i dag er i tvivl om, at bæredygtighed er vigtigt. Tvivlen kommer, når man skal afgøre, hvad det betyder konkret for virksomheden. Og om det er nu, man skal gøre noget. Kan man ikke bare afvente, og se hvad de andre gør?

• ”Nej. Toget kører og det kører hurtigt. De store er kørt først, og det er jo også forventningen til dem. De har typisk større stabsfunktioner og specialister, der kan tage sig af den komplekse opgave. Men det skal ikke være nogen undskyldning, iøvrigt heller ikke for de store. For der er brug for ledelse, der sætter reel retning. Bæredygtigt lederskab handler om vilje og om strategiske til- og fravalg – om at tage beslutninger om, hvilke områder man vil bruge sin kommercielle muskel til at flytte på”, siger Christina Blak, der understreger, at den centrale opgave for lederen er forpligtelse:
• ”Du skal forpligte dig – og på den baggrund operationalisere den forpligtelse i en retning og udmønte den i konkrete handlinger. Det er faktisk på den baggrund, at vi i januar udgav vores ESG Barometer. For de tre bogstaver E, S og G viser virksomhedernes fremdriftsveje mod et mere bæredygtigt samfund. Det at vise fremdrift på bæredygtighed er blevet et nyt succeskriterium for virksomheder. Det betyder, at bæredygtig transformation kræver bæredygtig kommunikation i form af en ærlig og bevidst dialog med alle virksomhedens stakeholders om, hvem man er, hvad man vil, og hvad man gør for at fremme bæredygtig forandring. Her spiller rapportering en vigtig rolle. For bedre rapportering hjælper virksomheder til at navigere mellem ønsket om at kommunikere sin bæredygtige ambition og kravet om at dokumentere sine bæredygtige tiltag og handlinger”.

Strukturer og deadlines hjælper de mindre virksomheder

Christina er rådgiver i en konsulentvirksomhed, der lever af at rådgive andre. Så det er jo nærliggende at spørge: Hvad gør I selv?

• ”Den mest afgørende beslutning, vi har taget, var at melde os ind Global Compact. Det tvang os til at rapportere på en række parametre, som vi efterfølgende kunne se, at vi ikke helt var bevidste om. Vi havde f.eks. ikke en nedskrevet Code of Conduct, for vi tænkte: Det er der da ikke brug for i en relativt lille virksomhed som vores. Men det er jo princippet snarere end størrelsen, der viste sig at være afgørende. For det er i dag nødvendigt for både små og store virksomheder at have diskuteret og formuleret retningslinjer for virksomhedens adfærd og moralske kompas. Så selv om vi er små, så gælder de samme principper jo for os. Og på den måde fik vi sat vores egen hånd på kogepladen”, fortæller Christina, der understreger, at den slags enkle strukturer og deadlines, som en rapporteringspligt giver, er guld værd for mindre virkomheder.

Ukraine-krigen er både en hæmmer og en fremmer

Man kunne få den tanke, at krigen i Ukraine på flere måder hæmmer udviklingen af bæredygtighed, fordi det korte lys og de mest akutte handlinger kommer i højsæde:
 

• ”Lad mig svare på denne måde. Corona-krisen var og er på mange måder en accelerator for bæredygtighed. Vi blev tvunget til at tænke os om, hurtigt – og det fik både sat gode planer i værk og vi vænnede os lynhurtigt til praktisk forandring. Ukraine-krigen er nok på den korte bane en hæmmer, ikke mindst på grund af det store fokus på national uafhængighed. Omvendt tror jeg fuldt og fast på, at krisen på den længere bane er en fremmer”, siger en tænksom Christina Blak.
• ”For på den længere bane bliver alle nødt til at løsne de ofte lidt for snærende bureaukratiske bånd, og dermed kommer der til at være et meget højere tempo på lovgivningen, som nok er den mest afgørende faktor lige nu”, afslutter Christina Blak.