Anja Monrad, Senior Vice President og leder af Dell Technologies’ Central- og Østeuropæiske region, VL64, er nyt medlem af VL-bestyrelsen

Anja er Executive sponsor for Dell Technologies’ initiativer indenfor Entrepreneurship i EMEA, og samtidig en ivrig promotor af kvindeligt iværksætteri. Hun er blevet anerkendt blandt de mest inspirerende kvinder på den nordiske teknologiscene, har vundet adskillige priser og er en eftertragtet keynote speaker indenfor Digitalisering, Mangfoldighed og ikke mindst emnet Kvinder i Ledelse.

Anja er desuden udpeget af Europa-Kommissionen som formand for bestyrelsen for Digital Skills and Jobs coalition i EU, er bestyrelsesmedlem i den europæiske interesseorganisation Digital Europe og har i mange år været medlem af IT-Branchens bestyrelse.

Hun startede hos Dell som marketingdirektør for de nordiske lande i 2000, og har siden haft en international karriere hos Dell med forskellige regionale og globale roller. Siden 2013 har Anja været ansvarlig for Dells samlede forretning i Central– og Østeuropa, og før det siddet i forskellige management stillinger hos bl.a. Unisys, Compaq og Digital.

Tusind tak for fremragende indsats

VL siger desværre også farvel. Både Mette Dyhr og Stina Vrang Elisa afgår efter maksimalt 6 års bestyrelsesvirke. VL siger tusind tak for en kæmp indsats gennem årene

Mette Dyhr

Bestyrelsesmedlem
Medlem af VL11, København

Stina Vrang Elias

Næstformand – Direktør, Tænketanken DEA
Medlem af VL13, København

Hun hjælper tusinder af virksomheder til nye væksthøjder ved hjælp af fremtidens teknologier. Mød Tanya Suárez på VL’s årsmøde i morgen tidlig

Hun er en digital power woman og et fyrtårn med en unik viden om den teknologiske udvikling fra Singapore til Europa – og nu kan du møde hende og stille hende nogle af de spørgsmål om de nye teknologier, du går og brænder inde med.

I morgen tidlig er Tanya Suárez på live fra London. Hun er den første i perlerækken af gæster på VL’s årsmøde, når vi skyder gang i det nye årstema ”Digital Reshaping”.

Suárez er grundlægger af IoT Tribe, en uafhængig teknologisk ’økosystembygger’, som bringer startups og etablerede virksomheder sammen om nye forretnings- og vækstmål. IoT Tribe har afdelinger i London, Singapore og Madrid og er dagligt i kontakt med tusindvis af fremsynede virksomheder. Hun er en hyppig gæstetaler på World Economic Forum og FN’s AI for Good aktiviteter.

Hun driver også BluSpecs, et digitalt transformationsbureau, som hjælper private og offentlige virksomheder med at opbygge digitale færdigheder og forstå og styre komplekse dataværdikæder.

Stærke medarbejdere – stærke virksomheder

I sit oplæg på tirsdag vil Tanya Suárez blandt andet komme ind på, hvorfor nye teknologier, uddannelse og digitale forandringsprocesser er vigtige temaer lige nu – og hvilket ansvar det medfører for virksomheder over hele verden.

-Sundhedskrisen rammer ikke kun mennesker med lavere kvalifikationer, dårlig økonomi og et dårligt sikkerhedsnet ekstra hårdt, den rammer også veluddannede mennesker med ’gode job’. Arbejdspladser er forsvundet, og vi har ikke haft den nødvendige tid til at tilpasse os en ny virkelighed.

-Som samfund har vi et fælles ansvar for, at ingen bliver ladt i stikken, og som erhvervsledere er det i det mindste delvis vores ansvar, at vi støtter vores medarbejdere og giver dem værktøjerne, den nødvendige viden og adgang til ressourcer, så de kan være forberedt på forstyrrende begivenheder i fremtiden.

-Deres modstandsdygtighed er vores modstandsdygtighed, siger Tanya Suárez.

Du kan stadig nå at tilmelde dig og deltage on-line i VL’s årsmøde i morgen tidlig. Vi starter kl. 08.50

Tilmeld dig her

Årsmødet er forbeholdt VL-medlemmer og deltagelse er gratis.

(Fysisk tilmelding er overtegnet)

Det vrimler med topnavne på VL’s Årsmøde på tirsdag 6. oktober, når vi kl. 08.50 skyder årstemaet Digital Reshaping i gang.  Mød blandt andre Marcus Wallenberg, Sveriges mægtigste erhvervsmand, som kommer ud af en af de mest indflydelsesrige og velhavende familier i Sverige.
 
Marcus Wallenberg deltager i VL’s Årsmøde via et videointerview om Digital Reshaping fra SEB i Stockholm.

Mød blandt andre Marcus Wallenberg, Sveriges mægtigste erhvervsmand, som kommer ud af en af de mest indflydelsesrige og velhavende familier i Sverige.

Den 64-årige Marcus Wallenberg er femte generation af den prominente Wallenberg-familie, et fremtrædende familiedynasti med økonomiske interesser inden for bankvæsen, industri og meget andet.

Wallenberg’erne er kendt for generøse bidrag til forskning og uddannelse, og familiens fonde ejer andele i en lang række svenske selskaber, blandt andet Investor AB.

Marcus Wallenberg er blandt andet formand for bestyrelsen i SEB, Saab AB og FAM AB og medlem af bestyrelsen hos Investor AB, AstraZeneca Plc og the Knut og Alice Wallenberg Foundation. For nylig har han været med til at sikre et milliardbidrag til the AI Movement (Artificial Intelligence-Movement).

Europas førende investor inden for AI

Wallenbergs personlige interesse for kunstig intelligens begyndte allerede i 1977, da han som studerende på Stanford University i Palo Alto blev introduceret for AI-teknologien.

I dag er Wallenberg-familien en af de førende investorer i kunstig intelligens i Europa og står bl.a. bag et AI-program kaldet WASP og et forretningstransformationsselskab ved navn Combient, som samler nordiske virksomheder i et samarbejde om AI.

Familien har desuden vist interesse for AI-startups – blandt andet Peltarion, som familiens investeringsfond har aktier i. Peltarion er en platform, som hjælper virksomheder med at bruge kunstig intelligens, og virksomheden har og har haft en perlerække af banebrydende kunder som NASA, MIT og Tesla.

Du kan stadig nå at tilmelde dig og deltage virtuelt i VL’s årsmøde på tirsdag den 6. oktober, det gør du lige her.

Årsmødet er forbeholdt VL-medlemmer og deltagelse er gratis.

(Fysisk tilmelding er overtegnet)

Fra gode hensigter til målbare resultater: Arbejdet med FN’s Verdensmål er i stigende grad en opgave for topledelsen og bestyrelsen. Et flertal af virksomheder arbejder i dag aktivt med verdensmålene, viser en ny undersøgelse blandt 615 topledere.

Fem år er gået, siden FN’s medlemslande besluttede at sætte 17 fælles mål øverst på den globale agenda. Med de 17 Verdensmål skal vi sammen løse verdens mest alvorlige problemer – klimatruslen, fattigdom og social ulighed.

Deadline hedder 2030, og målet er, at fattigdom skal være udryddet og klimaforandringerne bremset om bare ti år, og selvom der er lang vej til mål, har de danske virksomheder i stigende grad kastet sig ind i kampen.

Det viser en ny medlemsundersøgelse blandt 615 VL-medlemmer udarbejdet af Dansk Selskab for Virksomhedsledelse i samarbejde med McKinsey & Company. Industriens Fond har støttet VL-årstemaet ’FN’s Verdensmål som konkurrenceparameter’.

61 pct. af virksomhederne arbejder i dag aktivt med Verdensmål som klima, bæredygtighed og social ansvarlighed, viser analysen. Det er en markant stigning siden 2018, da tallet var 41 pct.

I samme periode er den forretningsrelaterede motivation for at arbejde med målene vokset fra 34 pct. til 40 pct. – eller sagt på en anden måde: Flere virksomheder anser arbejdet med verdensmålene som en klar forretningsmæssig fordel – især de Verdensmål, som er direkte målbare og har betydning for virksomheden og dens kunder.

Top fem over de mest ’populære’ Verdensmål

Ser man på top fem over de mest ’populære’ Verdensmål blandt danske virksomheder, finder man da også de mål, som virksomhederne umiddelbart kan måle effekten af, og som har offentlighedens interesse – nemlig mål, som har fokus på en ansvarlig produktion og forbrug, klimatiltag og ren energi (mål 12, 13 og 7).

De tre konkrete mål bliver efterfulgt af Verdensmål nummer 8, som handler om at ”skabe anstændige job og økonomisk vækst”, og mål nr. 3, som handler om ”at sikre sundhed og fremme trivsel”.

Virksomheder gør en forskel der, hvor det passer ind i forretningen

Ifølge McKinsey & Company varierer virksomhedernes interesser for de 17 Verdensmål alt efter hvilken branche, man spørger.

Produktionsvirksomheder har således fokus på Verdensmål, som omhandler et ansvarligt forbrug og produktion, it-virksomheder har fokus på Verdensmål, som fremmer innovation og robuste infrastrukturer, offentlige organisationer har fokus på partnerskaber, og landbrug- og fiskeri-branchen har fokus på klimatiltag.

Besvarelserne viser desuden, at det kræver tålmodighed og en langsigtet indsats at kaste sig ud i arbejdet med verdensmålene, og at de umiddelbare effekter af virksomhedens indsats kan være svære at måle.

-Analysen viser, at begrænset mulighed for at få indflydelse og måle sin indflydelse sammen med manglende interesse fra kundernes side og høje omkostninger stadig er blandt de største barrierer for virksomhedernes arbejde med verdensmålene, siger senior partner Philip Christiani fra McKinsey & Company.

Således peger 20 pct. af de adspurgte virksomhedsledere på, at deres organisation har begrænset indflydelse på det store billede, 18 pct. mener, det er svært at måle effekten af indsatsen, 14 pct. oplever en manglende interesse fra kundernes side og 12 pct. peger på høje omkostninger som en barriere for arbejdet med verdensmålene.

Rapportens hovedkonklusioner:

• Danske virksomheder anvender FN’s Verdensmål mere aktivt end tidligere (fra 41 pct. i 2018 til 61 pct. i 2020).
• Motivationen for arbejdet med verdensmålene er stadig primært af social karakter, men de forretningsrelaterede motiver er stigende (fra 34 pct. i 2018 til 40 pct. i 2020).
• De største barrierer for arbejdet med FN’s Verdensmål er de samme som i undersøgelsen for to år siden: Begrænset mulighed for at måle effekten af indsatsen, høje omkostninger og manglende interesse fra kundernes side.
• Verdensmålene står højt på CEO’s agenda hos ca. halvdelen af virksomhederne i undersøgelsen, og topledelsen og bestyrelsen spiller en mere aktiv rolle end tidligere. 84 pct. peger på den adm. direktør som den vigtigste drivkraft i arbejdet med Verdensmålene, mens 9 pct. peger på bestyrelsen (for to år siden pegede ingen på bestyrelsen).
• Effekten af virksomhedens arbejde med FN’s 17 Verdensmål bliver primært målt ved at benchmarke sig med de 169 delmål. De fleste virksomheder rapporterer deres resultater i års- eller bæredygtighedsrapporten.

Disse Verdensmål er vigtigst for danske virksomheder:

12. Ansvarligt forbrug og produktion
13. Klimaindsats
14. Bæredygtig energi
15. Anstændige job og økonomisk vækst
16. Sundhed og trivsel

De største barrierer for at arbejde med FN’s Verdensmål er ifølge virksomhederne:

Organisationen har begrænset indflydelse (20 pct.)

Begrænset mulighed for at måle effekten (18 pct.)

Manglende interesse fra kundernes side (14 pct.)

For høje omkostninger (12 pct.)

Medlemsanalysen om FN’s Verdensmål er udarbejdet i samarbejde med McKinsey & Company, og analysen er udsendt af Megafon. Årstemaet FN’s Verdensmål som konkurrenceparameter er støttet af Industriens Fond.

Det var et chok for de fleste virksomhedsledere, da coronaen i årets første måneder ramte verden og spredte sig som en steppebrand. Men efterhånden har chokket lagt sig, og med udsigten til, at der kan gå år, før vi for alvor er ude på den anden side, er corona nu blevet et grundvilkår. VL har spurgt en række virksomhedsledere, hvordan de håndterer den nye hverdag.

Af Sara Ringgaard Price

Henrik Leth, VL72, er en garvet mand, som sjældent lader sig ryste. Siden 2012 har Henrik været formand for Polar Seafood, Grønlands største privatejede virksomhed, og før det har Henrik blandt andet været vicekoncernchef i Royal Greenland og direktør i Grønlands Arbejdsgiverforening. Han har set og oplevet meget i sin karriere, men det kaos, som indtrådte overalt i kølvandet på corona, kom alligevel bag på ham:

”Lige pludselig væltede tingene jo, og så skulle man reagere lynhurtigt. Man anede ikke, hvad der foregik, og al planlægning foregik fra dag til dag. Lige pludselig lukkede alle restauranter, og de varer, vi regnede med at have solgt, var alligevel ikke solgt. Der var det med at holde næsen i sporet: Hvordan sikrer vi, at vi kommer af med varerne? Hvordan forbereder vi os bedst på det, der kommer? Det var sgu udfordrende der i starten. Men det lykkedes, og vi er tilbage i en fornuftig gænge igen.”

Vi skal løbe stærkere efter corona

Chokket og den værste panik er overstået, men det betyder ikke, at alt er tilbage til at være som før corona. For som for så mange andre virksomheder, er corona gået hen og blevet et nyt grundvilkår for Polar Seafood, der lever af at eksportere fisk og skaldyr til hele verden, fortæller Henrik Leth:

”Corona er ikke noget, der holder op i overmorgen. Det er en ny hverdag – i hvert fald to-tre år endnu – som vi må vænne os til. Her er vi bare nødt til at tilpasse os den nye virkelighed, som for os blandt andet indebærer, at vi skal løbe stærkere for at tjene det samme,” siger han, og henviser til det prisfald, som har ramt markedet: ”Stort set hele vores omsætning kommer fra eksport, og selvom vi heldigvis stadig kan få afsat vores varer, er priserne faldet. Blandt andet fordi vi jo mere eller mindre har mistet hele food service-sektoren, altså restauranter, kantiner og så videre, og nu nærmer vi os julen, hvor vi ser, at julefrokoster og sådan noget bliver aflyst.”

Prisfald rammer hele kæden

Henrik Leth regner ikke med, at vi kommer tilbage til ”normale” tilstande de første par år, og derfor har hele virksomheden og den fødekæde, som Polar Seafood indgår i, måttet spænde livremmen ind og tilpasse sig de nye grundvilkår:

”Med prisfaldet på vores varer, må vi også tilpasse vores omkostninger. Så kan vi ikke længere betale det samme for de varer, vi køber af andre, så på den måde kører det jo ned igennem kæden. Fiskerne i Grønland og resten af verden rammes, når priserne på varerne falder. Og de medarbejdere, som arbejder ude på skibene, får jo løn efter værdien af varerne, så de har også oplevet en lønnedgang. Så selvom aktiviteten faktisk er øget, kommer det ikke til at give samme indtjening hele vejen rundt. Vi har forsøgt så godt vi kan at forklare for folk, hvordan det påvirker deres hverdag.

Heldigvis har vi ikke måttet fyre nogen, og det er ikke sådan, at virksomheden er i en kritisk tilstand. Vi tjener stadigvæk penge, selvom det ikke er på det niveau, vi har gjort tidligere. Så vi er ikke truet, og det tror jeg heller ikke, vi bliver, for fødevarer er jo trods alt nok noget af det sidste, der forsvinder.”

Ud over en lavere indtjening hele vejen rundt, har coronaen også betydet nye procedurer i forretningens forskellige led, som på mange måder har gjort hverdagen mere besværlig, fortæller Henrik Leth:

”Det er vigtigt, at vi beskytter vores medarbejdere, og at vi holder smitten ude fra vores producerende enheder i form af fx vores skibe. Mandskabsskifte på skibene er derfor blevet noget mere omstændigt end førhen, for vi har både indført krav om, at folk skal møde op med en negativ corona-test, så skal de i mindst fem dages karantæne, og så skal de coronatestes igen, når de kommer ombord.”

For kundernes skyld har Polar Seafood også valgt at indføre coronatestning af deres færdigvarer og emballager: ”Det kan godt være, at corona ikke smitter fra fødevarer til mennesker, men det er jo sådan set ligegyldigt, hvis kunderne tror det. Kunderne skal føle sig trygge ved at købe vores varer. Derfor tester vi.”

Ny hverdag, nye løsninger

Som eksportvirksomhed har Polar Seafood også mange folk, som traditionelt har rejst meget for blandt andet at møde kunder og forhandle kontrakter på plads. De må nu blive hjemme. Selv har Henrik ikke været ude af Danmark siden begyndelsen af året, selvom han før corona var vant til et liv på farten. Men det har på mange måder været en øjenåbner, fortæller han:

”Vi har jo så fået lært en hel masse om, hvordan man kan kommunikere på andre måder, holde elektroniske møder etc. Det har jo egentlig været meget godt at få afprøvet de teknikker, for vi har set, at vi også vil kunne bruge dem meget mere fremadrettet, selvom coronaen forsvinder. Jeg tror også, at sådan noget som hjemmearbejde, hvis det giver mening for folk, kommer til at fortsætte fremadrettet. For vi har lært, at det også sagtens kan lade sig gøre, og at det på mange områder har været lige så effektivt.

Så jeg vil ikke sige, at der har været nogen kæmpe udfordringer. Det har bare været en omstilling til en ny hverdag, hvor man er mere digital, og hvor man ikke kommer ud og møder kunder på samme måde som førhen. Flere af vores medarbejdere er for eksempel begyndt på, at når de skal ud at forhandle med folk, så foregår forhandlingerne på en vandretur i parken. Så det er jo en ny måde at gøre tingene på. Folk har fundet en løsning.”

Henrik Leth mener ikke, at vi skal stile efter at komme tilbage til en hverdag, som den så ud inden corona: ”Nej, det tror jeg faktisk ikke, vi skal. Jeg tror, at der er mange ting, som kan køre mindst lige så godt på de nye måder vi har lært. For eksempel ved at være mere digitale. Så selvom corona ikke varer ved, har det ændret meget fremadrettet.” Dog er der også ting, som fungerer bedst på den traditionelle måde, tilføjer han:

”Der er bare nogle ting, som ikke fungerer lige så nemt via det digitale. For eksempel forhandlingsmøder. Jeg har været med i nogle internationale forhandlinger om fiskeriaftaler, og det har altså ikke fungeret optimalt på den digitale måde. Så der bliver stadig behov for fysiske møder fremadrettet. Men vi har opdaget, at mange ting, kan klares på afstand uden problemer. Jeg tror også, det hjælper, at det jo er noget, der er kommet til alle ude fra. Alle er blevet påvirkede, men det er jo ikke noget, hvor man kan skyde skylden på nogen. Det er en ny verden, og alle må tilpasse sig,” slutter han.

Produceret af KREAB for VL