Diversitet handler ikke kun om at få flere kvinder i erhvervstoppen – virksomheder skal udvide deres mindset

Diversitet handler ikke kun om at få flere kvinder i erhvervstoppen – virksomheder skal udvide deres mindset

Ledelse i digitale tider – disse kvalifikationer er i høj kurs og bliver kun mere eftertragtede

Hvilke lederkvalifikationer er i høj kurs lige nu og i fremtidens digitale virksomheder?   Vi fortsætter vor mini-serie om digitale lederkompetencer.

Diversitet er meget mere end kønsmæssig ligestilling, lyder det fra partner Tobias Petri fra den internationale rådgivnings- og executive search-virksomhed Heidrick & Struggles.

Af EVA ANDERSEN

 

I sidste uge gik et Børsen-opslag viralt og fremkaldte hundredvis af vrede kommentarer.

Historien handlende om fornyelse og ’masser af dynamik’ i de danske bestyrelser, men da det kom til stykket, var det mænd, som blev fremhævet – ikke én kvinde var med på ’fornyelses-listen’.

Partner Tobias Petri fra executive search-firmaet Heidrick & Struggles kan godt forstå de umiddelbare reaktioner på historien, selv om han ser en udvikling i retning af flere kvinder på topposterne.

I løbet af de seneste fem-ti år er der sket meget, både når man ser på de faktuelle tal og på virksomhedernes interesse for at skabe en bedre kønsbalance i bestyrelser og ledergrupper, siger han.

-De seneste tre år har jeg stort set ikke mødt en klient, som ikke har haft det som sin højeste prioritet at rekruttere kvinder til bestyrelsen – og vi har altid givet klienterne muligheden for det.

Tænk diversitet i bredere forstand

Faktisk er tiden inde til at udvide diversitets-diskussionen, mener han. Diversitet er andet end fokus på køn, hudfarve, nationalitet, alder osv. – alt det, man umiddelbart ser.

Skal man for alvor udnytte de fordele, som ligger i at sammensætte det rigtige lederteam af forskellige profiler, må man arbejde med diversitet på et endnu dybere niveau.

-Når vi taler diversitet, tænker de fleste kønsdiversitet. Den er der to facetter af – en ligestillingsdimension, som er en mere værdiladet politisk dimension, og så en forskelligheds-dimension, som bygger på en tiltagende mængde forskning om, at diversitet – i det her tilfælde køn – modvirker gruppetænkning og fremmer spændstigheden i en diskussion, fordi mænd og kvinder ser verden forskelligt. Men når vi nu ved, at diversitet er resultatfremmende, skylder vi hinanden at udvide opfattelsen af begrebet.

Han giver et eksempel:

Det kan godt være, at man har fokus på at have forskellige nationaliteter i et lederteam. Det har bare ikke den store effekt, hvis man kun inkluderer mennesker, som minder om en selv.

-Det giver ikke nødvendigvis nogen særlig værdi, hvis man samler folk i ledergruppen, som komplementerer hinanden ved at have tysk, engelsk og svensk pas, men har samme sociale baggrund, som man selv kommer med – eller hvis personerne er trænet i en virksomhed med et værdisæt og en kultur, som minder meget om den virksomhed, de skal indgå i. Har man brug for transformatører, er det ikke den optimale vej at gå.

Det giver ikke nødvendigvis nogen særlig værdi, hvis man samler folk i ledergruppen, som komplementerer hinanden ved at have tysk, engelsk og svensk pas, men har samme sociale baggrund, som man selv kommer med – eller hvis personerne er trænet i en virksomhed med et værdisæt og en kultur, som minder meget om den virksomhed, de skal indgå i. Har man brug for transformatører, er det ikke den optimale vej at gå.

Tobias Petri

Partner, Heidrick & Struggles

Se i bunden af isbjerget

Han bruger billedet af et isbjerg til at illustrere, hvad diversitet i en bredere forstand dækker over.

Øverst er alt det, man kan se med det blotte øje eller opfanger i en samtale med hinanden: Køn, alder, nationalitet/hudfarve, sprog.

I niveauet under finder man den læringsmæssige baggrund: Uddannelse, erfaring osv.

Nederst i isbjerget, under overfladen, finder man de usynlige forskelle på mennesker – dem, som rummer en mangfoldighed i tanker, personlighed, handlinger. Her finder man oplysninger om social og kulturel baggrund, religiøsitet, kreativitet, værdier, moral, etik, selvopfattelse, menneskesyn, seksuel orientering osv.

-Alt sammen personlige kendetegn, som kræver en nærmere systematisk afdækning i forbindelse med rekruttering af nye interessante profiler til især lederteams, siger Tobias Petri.

Han nævner en analyse af kulturfit og gamification-værktøjer til at undgå ubevidst bias som eksempler på systematiske afdækninger.

Skal man gå til diversitets-udfordringen på samme måde i bestyrelser, som i lederteams – spørger Tobias Petri afslutningsvis og giver selv svaret:

-En bestyrelse mødes typisk fem-seks gange om året nogle timer ad gangen. Bestyrelsesarbejde handler derfor mindre om gruppedynamik, men mere om diversitet i tankegangen.

BESTYRELSENS VIGTIGSTE KOMPETENCER NU OG DE KOMMENDE FEM ÅR

Hvilke komptencer og erfaringer er mest efterspurgt lige nu og på fem års sigt, hvis man spørger bestyrelser rundt om i Europa? Heidrick & Struggles har spurgt 55 bestyrelsesformænd fra et bredt udsnit af europæiske virksomheder.

  1. Massiv erfaring med at drive organisatoriske forandringer – (fra 46 pct. i dag stigende til 58 pct. de næste fem år).
  2. Bred erfaring med at drive digital transformation (31 pct. i dag stigende til 46 pct.).
  3. Erfaring med at udvikle og implementere talentstrategier (20 pct. til 49 pct.).

Kilde: https://www.heidrick.com/KnowledgeCenter/Publication/Board_of_the_Future_Moving_toward_a_more_diverse_more_in_tune_European_board

LEDELSE: Hvilke kvalifikationer er afgørende i fremtidens digitale organisationer?

LEDELSE: Hvilke kvalifikationer er afgørende i fremtidens digitale organisationer?

Mere visionær guidance, færre detaljerede planer

Det giver ikke længere mening at udarbejde forretnings- og strategiplaner baseret på detaljerede analyser af fremtiden. Der er behov for mere visionær guidance og færre detaljerede planer fra topledelsens side.

Steen Ernland

Senior partner hos Adaptum Partners, Medlem af VL49

Blockchain, drone-teknologi, 3D-print, Internet of Things, kunstig intelligens – teknologier, som forandrer verden hurtigere end nogensinde, og som nutidens topleder må vide noget om i det mindste på et strategisk niveau, lyder det fra executive search-branchen.

Forståelse for de nye teknologiers muligheder og evnen til at lede i en tid med voldsomme forandringer er derfor i fokus lige nu, når virksomheder er på jagt efter den rigtige topledelseskandidat, fortæller Steen Ernland (VL49).

Han er senior partner hos Adaptum Partners i København, et internationalt executive search & assessment selskab med fokus på ledere, direktører og bestyrelsesmedlemmer.

-Overordnet er den vigtigste opgave for en topchef at skabe værdi for virksomhedens interessenter, og her er digitalisering en vigtig parameter for så godt som alle virksomheder. Digitalisering er ikke blot teknologi, men elektroniske data, og elektroniske data er blevet en af de væsentligste faktorer, der driver værdiskabelsen i virksomheder, siger Steen Ernland.

Tre gennemgående træk er særlig vigtige for kandidater på C-level og bliver kun mere efterspurgt fremover, påpeger han.

Det drejer sig om innovative forandringsevner,  talent for at arbejde strategisk med purpose og gode samarbejdsevner. Verden forandrer sig mere og hurtigere end nogensinde. Det er topchefen, som udstikker den strategiske retning, og den skal kunne fungere og motivere en organisation i en længere årrække. Samtidig skal nutidens topchef kunne navigere i turbulens og uforudsigelighed drevet af eksterne faktorer. Det giver ikke længere mening at udarbejde forretnings- og strategiplaner baseret på detaljerede analyser af fremtiden. Der er behov for mere visionær guidance og færre detaljerede planer fra topledelsens side, siger Steen Ernland.

 

Tendens: Bestyrelser opruster med digitale talenter

 

Der vil gå mange år, før de digitalt indfødte har ledererfaring nok til at indtage topposterne i de danske virksomheder – i mellemtiden rykker de ind i bestyrelserne.

Lige nu har mange virksomheder i stedet fokus på at opruste bestyrelsen med de rigtige digitale kompetencer, og her er de digitale profiler i høj kurs uanset alder

Steen Ernland

Senior partner hos Adaptum Partners, Medlem af VL49

Digitale superprofiler er typisk for unge til at være topledermateriale – de mangler simpelthen ledererfaring. Til gengæld er de attraktive i bestyrelsesregi, fortæller Steen Ernland, senior partner hos Adaptum Partners i København og medlem af VL49.

-Det tager tid at opbygge de kvalifikationer, som man forventer hos en topleder, så man kan ikke bare hive en yngre profil ind, fordi vedkommende måske har en dybere digital forståelse. En topleder skal have lang erfaring og ikke mindst menneskelig forståelse. Det drejer sig om tre ting: At kunne forhandle med ligesindede, at kunne styre negative følelser i krisesituationer og at kunne skabe støtte til forandringsinitiativer, siger Steen Ernland.

Lige nu har mange virksomheder i stedet fokus på at opruste bestyrelsen med de rigtige digitale kompetencer, og her er de digitale profiler i høj kurs uanset alder, fortæller Steen Ernland.

– Det betyder, at profiler med digitale kompetencer inden for blockchain, droner, 3D-print, IoT, kunstig intelligens osv. er eftertragtede i bestyrelsessammenhæng, og til det formål er det også lettere at få fat i dem, fordi de ikke skal frasige sig et andet job for at sidde i bestyrelsen.

-Til gengæld får man adgang til deres ekspertviden og kompetencer. Det gælder også, selvom man ikke er et stort kendt brand og på den måde specielt attraktiv – og selvom man ikke har råd til at betale en meget høj løn eller honorar til de her profiler, som typisk ligger i den meget tunge ende lønmæssigt og er vant til at kunne vælge og vrage mellem job. Til gengæld er de ofte villige til at indtræde i bestyrelser, hvor de kun skal møde op et antal gange om året. Så på den måde får virksomhederne adgang til flere spændende digitale profiler.

Artiklerne er skrevet af Eva Andersen

SÅ VÆRDIFULD ER DEN RIGTIGE LEDER

De internationale teknologiselskaber er kendt for at have data og måle på alt – inklusive værdien af deres medarbejdere, og ifølge tech-giganterne kan det godt betale sig at gå på jagt efter de helt rigtige lederprofiler:

Facebook-stifter og ejer Mark Zuckerberg har fx udtalt, at de bedste ledere er 100 gange bedre end gennemsnitlige ledere, og Laszlo Bock, som i en længere årrække var en del af Google’s topledelse, har regnet sig frem til, at tallet nærmere er 300.

-Måske er tallet lavere for en ’traditionel’ virksomhed, men pointen er, at gode ledere sandsynligvis er betydelig mere værdifulde, end man ofte tror, siger Steen Ernland.

Der er masser af dataguld gemt i krisen – viden, som vi skal udnytte

Der er masser af dataguld gemt i krisen – viden, som vi skal udnytte

Krisen har et solidt tag i nogle brancher, andre sætter indtjeningsrekorder, og midt i en svær tid er vi i gang med at samle værdifuld data, som det aldrig har været muligt at få adgang til før. Det skal vi udnytte klogt, lyder opfordringen fra Michael Christiansen,  (VL6) næstformand i VL’s bestyrelse samt Dagrofa og KFI Erhvervsdrivende Fonde. Herudover medlem af en række andre bestyrelser bl.a. Bygma, Golf Experten og it-virksomheden Ka-ching.

Af EVA ANDERSEN

 

Hvordan ser fremtiden ud de næste seks måneder, den tidshorisont koncentrerer Michael Christiansen sig om lige nu i bestyrelsesøjemed og som partner i virksomheden PriceShape.

-Flere af de virksomheder, jeg er involveret i, oplever stor vækst og fremgang, så man næsten tænker: Kan det blive ved, hvornår vil driften normaliseres? Er vi virkelig så dygtige, eller har markedet ændret sig og hvor længe?

Som medlem af otte bestyrelser og partner i PriceShape A/S har Michael Christiansen (VL6) en stærk fornemmelse for, hvad der lige nu topper den digitale dagsorden på tværs af erhvervslivet.

Han har en fortid som topchef hos detailkæder som Silvan, Fakta og ILVA, er engageret i familievirksomheder, private equity, fonde og startups, og han ved, hvordan man udnytter nye teknologier strategisk og får forretninger til at vokse.

-Nogle brancher har haft stor vækst som følge af folks måde at leve på under pandemien – de ekstra feriepenge, det at vi ikke rejser som før eller går ud og spiser, men bruger ekstra på dagligvarer osv. Der er ingen tvivl om, at nogle af de forandringer er kommet for at blive, og er man i retailbranchen, er omnichannel et must. Kunderne vil betjenes online, og kan man ikke det, er man på dybt vand. Den digitale parathed, vi ser nu, selv blandt de ældre, den skal man udnytte, siger han.

-Hvor mange har en digital direktør i topledelsen eller laget under? Mit bud er, at hos rigtig mange virksomheder ligger opgaven hos marketing eller i it-afdelingen. Nogle er heldige at have en it-direktør, som tænker digitalt – men digitalisering er mere end it. Digitalisering handler om organisering og om at have et fælles mindset, så hele forretningen og alle processer understøtter hinanden.

Michael Christiansen

Næstformand, Professionelt bestyrelsesmedlem, Medlem af VL6, Aarhus

Live-test af utrolige scenarier

Andre brancher vil vende tilbage til mere normale tider, men alle kan lære af situationen og de data, som bliver indsamlet lige nu, siger han.

-Den her tid er vor generations første live-test af utrolige scenarier, som det ellers aldrig ville lade sig gøre at afprøve: Hvad sker der, når man lukker storcentre? Hvad sker der med onlineomsætningen, når butikkerne er lukket? Den læring der ligger i alt det, som vi er tvunget til at gøre nu, skal vi udnytte.

I årevis har virksomheder talt om, hvordan man kan spare på rejseomkostningerne, men mange har opgivet øvelsen – nu viser det sig pludselig, at man kunne godt.

-Det bliver spændende at tage alle de her temaer op ledelsesmæssigt, når vi fremover taler om, hvad vi har lært af krisen og af dataopsamling om kunderne, driften osv.

 

Byg din it-infrastruktur agilt

Som partner i prisovervågningsvirksomheden PriceShape oplever han i øjeblikket stor interesse fra kundernes side for at gøre tingene smartere og stå skarpere i konkurrencen på onlinehandel. Kunderne er webshops i Danmark og udlandet.

Netop den læring – at man må digitalisere sin forretning, være agil og se på sin organisation med kritiske øjne – den læring er vigtig og er med til at skabe fremtidens erhvervssucceser, mener Michael Christiansen.

-Begrænsningen for den digitale udvikling er, at mange virksomheder har en forestilling om, at det er dyrt og besværligt at erstatte det gamle ERP-system. Men man skal ikke nødvendigvis ud og købe et specialdesignet system, man kan vælge et på abonnement. Der findes mange glimrende værtøjer, som man køber på abonnement, og som man nemt og billigt kan skifte ud, når behovene ændrer sig.

Endelig skal digitalisering på agendaen hos topledelsen – det er ikke tilfældet hos tilstrækkelig mange virksomheder i dag, vurderer han.

-Hvor mange har en digital direktør i topledelsen eller laget under? Mit bud er, at hos rigtig mange virksomheder ligger opgaven hos marketing eller i it-afdelingen. Nogle er heldige at have en it-direktør, som tænker digitalt – men digitalisering er mere end it. Digitalisering handler om organisering og om at have et fælles mindset, så hele forretningen og alle processer understøtter hinanden.

Godt Nytår!

Godt Nytår!

Kære VL-medlem,

Kun denne ene gang bruger jeg ordet corona i dette nytårsbrev. Du har sikkert allerede fået nok af ordet i 2020 og har med længsel set frem til i aften at tage 2021 i brug. Ja, man får næsten lyst til i overført betydning at kramme det nye år og klappe det på skulderen som en god ven. Selv om pandemiens skygge stadig hænger over os i en halvt nedlukket januar. Nu skal vi op af det sorte hul igen. I gang med realiseringen af nye planer. Gøre os lidt fri af de mange daglige skærm-møder, hvor nyttige de end har været. Prøve at mødes fysisk med kolleger og kunder igen. Bygge nye relationer og tage fat med friske kræfter og nye ideer. Ja, man forfalder hurtigt til at drømme stort.

2020 har på den gode side vist den kolossale omstillingsevne og kreativitet, som det danske samfund, danske virksomheder og medarbejdere besidder. Ikke mærkeligt at ”samfundssind” blev årets ord. Vi stod sammen og viste en generel meget stor tillid og opbakning til myndighedernes anbefalinger og regeringens indgreb. Også selv om det har gjort alvorligt ondt på en række brancher. Ja, endda har taget livet helt af en enkelt. Andre har fundet nye veje i 2020 og har nydt godt af at gentænke forretningsmodellen og opfinde nye muligheder.

2020 har sat nogle vigtige ting i nyt perspektiv for os. Hvordan vi arbejder sammen, lægger planer og får ideer, når vi pludselig ikke kan sidde sammen. Hvordan vi producerer, når vores forsyningskæder pludselig bliver hugget over. Hvordan vi handler og distribuerer, når det skal foregå digitalt og ikke fysisk. Hvad det er for nye forretningsmodeller, vi tør tro på har fremtiden for sig, når kunderne skifter adfærdsmønster og gamle business cases bryder sammen.

Hvad det er for et højere formål, vi, som ledere skal fokusere på for at skabe engagement, passion og gejst hos vores medarbejderne? Hvad er det, vi selv vil kæmpe for, og hvad er det for en rolle, vi gerne med hver vores virksomheder og organisationer vil udfylde i samfundet?

Lederskab endnu mere nødvendigt

Vi taler tit om behovet for lederskab i Dansk Selskab for Virksomhedsledelse. Aldrig har der været så meget brug for stærkt lederskab som nu i 2021, hvor vi skal omsætte erfaringerne fra sundhedskrisen til at sætte det nye perspektiv på omverdenen og vores egen situation i spil, få gang i væksten igen, finde nye løsninger og skabe nye arbejdspladser.

Under de lange perioder med lockdown i 2020, måtte virksomheder hurtigt tilpasse driften. Nu overvejer mange virksomheder mere grundlæggende hele deres forretningsmodel, organisation og processer, og det er et sundhedstegn. Kriser fører ikke bare ulykker med sig, men de tvinger os også til at tænke nyt, før vi måske har følt os tilskyndet til det.

Er der stadig behov for kontorer i samme omfang som tidligere? Hvordan bliver produktiviteten varetaget bedst? At arbejde hjemmefra er ikke ideelt for alle, men til gengæld særdeles produktivt og motiverende for andre. Måske bliver 2021 året, hvor vi får taget hul på mere fleksibilitet i vores arbejdsliv og mindre spildtid på transport.

2020 gav bredden af danskerne et stort kompetenceløft på de mere basale digitale teknologier. Når det gælder de mere avancerede digitale kompetencer, er vi desværre stadig skræmmende bagud. Det er nu, det ansvarlige lederskab omfavner det øjeblikkelige momentum og gentænker, om virksomheden fuldt ud udnytter det digitale potentiale. Om virksomheden har den rette medarbejdersammensætning til fremtiden, og om motivationen til efteruddannelse er langt mere til stede nu. Om der er det nødvendige digitale mindset i virksomheden eller organisationen.

En top forretningstendens i 2021 vil være automatisering. Virksomhederne vil evaluere deres forretningsprocesser for at se, hvor de kan tage folk ud af processen, når de ikke tilføjer nogen reel værdi, men lige så godt kan erstattes af robotter. Der har allerede været et skift i den retning fra efterhånden mere avancerede lagerrobotter til chatbots, der automatisk overtager kundeserviceforespørgsler. I 2021 kommer robotterne og den kunstige intelligens til kontorjobs og dele af arbejdet i de liberale erhverv, servicesektoren og den offentlige sektor. Og det kommer til at gå stærkt nu.

I løbet af de sidste par år er datamængderne vokset massivt. De virksomheder og den offentlige sektor, der udnytter disse data for bedre at forstå deres kunder og borgere og forbedre deres beslutningsprocesser, er helt klart dem, der løber forrest og forbedrer deres service og ressourceudnyttelse. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Digital Reshaping i 2021

I Dansk Selskab for Virksomhedsledelse har vi gjort Digital Reshaping til vores årstema, og helt frem til generalforsamlingen og årsmødet den 5. oktober 2021, kommer vi til at tilbyde alle VL-grupper og medlemmer en række inspirerende webinars, interviews og indsigts-artikler om emnet. Det bliver også omdrejningspunktet for vores VL Døgn 2021. Forberedelserne til det er sat i gang med et Advisory Board af særdeles kompetente folk, som hjælper os med at sammensætte et godt program, til hvad der forhåbentlig kan blive et vildt spændende kombineret fysisk og digitalt VL Døgn. Du kan læse mere om det her.

Reshaping står for bevægelsen i retning af at bruge data og digitale løsninger som strategiske værktøjer og redskaber til at tænke nye forretningsmodeller, nye værdikæder, nye produktionsformer, nye organisationsformer og nye etiske standarder. Det står for opgraderingen af digitale kompetencer. For opmærksomheden på cybersikkerhed. For at udnytte Danmarks digitale potentiale fuldt ud.

Vi ved fra medlemsundersøgelser i VL-regi, at digital transformation er noget af det, der virkelig optager vores medlemmer. Derfor er det et emne, som vi også håber, at alle VL-grupper vil sætte på dagsordenen. Find de gode erfaringer frem i jeres egen kreds af medlemmer, også de erfaringer, som man kan lære af, fordi det ikke helt gik som forventet. Del viden med hinanden, for det er ikke nødvendigvis let at finde den rigtige vej til den succesfulde digitale forandringsproces.

 

Bæredygtighed og den tredobbelte bundlinje

Sundhedskrisen har i 2020 sat klimakrisen lidt på hold, men virksomhedslederne og vores medlemmer i VL er i stort omfang helt opmærksomme på, at klimaudviklingen langsigtet kan være meget mere skadelig for verden såvel som for bundlinjen end pandemien. Der er en tendens til at indarbejde bæredygtighed i lederskabet hos vores medlemmer, og det hænger tæt sammen med ønsket om at give virksomhederne tydeligere formål og et samfundsansvar.

Klimadagsordenen kommer til at vende tilbage i 2021, efter at sundhedskrisen har skubbet den lidt i baggrunden i det forgangne år. Der er en omstillingsproces i gang i mange virksomheder og i den offentlige sektor, som stille og roligt men mærkbart vil sætte sit præg på strategier og planer for 2021.

Ledere er under pandemien blevet udfordret med hensyn til sikkerhed i forsyningskæden, medarbejdernes velfærd, pludselige skift af produktefterspørgsel, økonomiske begrænsninger, politiske ændringer og meget mere. Alle disse udfordringer kunne lige så godt være forårsaget af en naturkatastrofe, en stor ressourcemangel eller et hackerangreb. Som ledere bør vi derfor undersøge, hvordan det står til med sårbarheder i vores organisatoriske og produktionsmæssige set up for aktivt at opbygge robusthed og modstandsdygtighed i forhold til nye kriser og for at mindske fremtidig risiko.

 

Ledelse af trivsel

De økonomiske resultater er ikke den eneste indikator for succes. En anden indikator er medarbejdernes trivsel. Og den er der brug for at kaste opmærksomhed på efter et år med sundhedskrise.

Mange måneder med distanceledelse har ikke givet de bedste muligheder for at være opmærksom på trivsel på arbejdspladsen og på at sørge for talentudvikling og pleje motivationen. Det lider mange organisationer under. Medarbejderne har savnet feedback, og lederne har haft det vanskeligt med at fornemme det pres og den stressfaktor, som krisen har været mange steder. Her er der helt sikkert et ledelsesarbejde, som skal have fokus i 2021.
Under sundhedskrisen blev en af de helt afgørende erfaringer, tror jeg for alle topledere, vigtigheden af en løbende, stringent og ærlig kommunikation. En kommunikation, der både kunne skabe tryghed, men som også kunne være en ærlighed omkring det faktum ikke altid at have alle svarene klar på rede hånd. Det med kommunikationen bliver ikke mindre vigtigt i 2021, som vil være et udfordrende genopbygningsår.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Store omvæltninger

Internationalt set bliver 2021 et år med store omvæltninger. Det fik vi meget klart dokumenteret på VL’s julemøde – vores Globale Update – som vi åbnede virtuelt for alle medlemmer. Gik du glip af mødet, så kan det findes her

Her præsenterede udenrigsminister Jeppe Kofod sin og regeringens nye aktivistiske udenrigspolitik og gav sin vurdering af stormagtsrivaliseringen mellem USA og Kina. Vi fik en opdatering på præsidentskiftet i USA fra tidligere statsminister og generalsekretær i NATO, Anders Fogh Rasmussen, nu stifter og leder af organisationen Alliance of Democracies. En opdatering på Brexit fra Danmarks ambassadør i Storbritannien, Lars Thuesen, lige inden forhandlingerne faldt på plads. Og en præsentation af arbejdet med Danmarks tech diplomacy strategi fra vores nye tech ambassadør i Silicon Valley, Anne Marie Engtoft Larsen.

Helt afgørende bliver det naturligvis i 2021, hvordan verdensøkonomien kommer i gang igen. Hvornår vi også her i Danmark kommer op af det, som senest er blevet kaldt et ”dobbelt-dip” scenarie med nedlukning nummer to. Der leges meget med forskellige bogstav-formationer til at forklare økonomiens magiske kurver. Om det nu ville være et U, et V eller et L-scenarie eller et W, som vi ser nu. Der tales også om et K-scenarie, fordi de kommende måneder vil adskille de virksomheder, som virkelig nu bukker under i krisen, og dem, der modsat formår at skabe fremgang og komme videre med nye forretningsmodeller.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

VL og fornyelse

Lige som alle andre organisationer så har vi også brug for at tænke nyt i VL. Både en medlemsanalyse og en imageanalyse har givet os i Selskabets bestyrelse og sekretariat et fint grundlag for en dialog med VL-grupperne i 2021 om forventninger og ønsker til fremtidens moderne topleder-netværk. Hvordan kan vi øge nytteværdien og styrke udbyttet af medlemskabet og gøre det nemmere at orientere sig i de mange tilbud, som vi kan byde på? Hvad er det for tilbud, der efterspørges i øvrigt? 2020 har lært os med rekordstore deltagelsesantal i det virtuelle VL Døgn, det virtuelle årsmøde og det virtuelle julemøde, at medlemmerne hellere end gerne vil engagere sig i de store, flotte fællesarrangementer, vi stiller til rådighed, ved siden af VL-gruppernes egne møder og arrangementer. Tak for den opbakning.

Vores ny VL Forum App er blot et skridt på vejen til at være nemmere i kontakt med hinanden. Har du ikke downloadet app’en, så kan du læse mere her.

Dermed vil jeg gerne på bestyrelsens, selskabets og sekretariatets vegne ønske alle VL-medlemmer et rigtigt godt nytår. Vi prøvede meget nyt i 2020, og vi har lært meget af det. Vi glæder os til samarbejdet med jer i det nye år og til at skabe berigende oplevelser og levere flere gode indsigter i 2021.

De bedste hilsener

 

Lisbeth Knudsen
Formand

ASTRID SIMONSEN JOOS

ASTRID SIMONSEN JOOS

Hun lever af at drive digitale forandringsprocesser og få alle med – 2020 har været den ultimative prøve

2020 har været den ultimative test for lysvirksomheden Signify, som står skarpt og forberedt på 2021, klar til at sende endnu flere højteknologiske lysprodukter på markedet og løse verdens behov, fortæller Astrid Simonsen Joos, Global Chief Digital Officer og Head of Transformation. Astrid er medlem af VL3 og med i VL’s digitale advisory board for temaet; Digital Reshaping.

Af EVA ANDERSEN

 

Hun elsker fremdrift, og det er hendes job at drive digitaliseringen i den globale belysningskoncern Signify. Set i det lys har 2020 været den ultimative test i positiv forstand, siger hun.

Astrid Simonsen Joos er Global Chief Digital Officer og Head of Transformation hos Signify, tidligere Phillips Lighting, og hun har døbt 2020 ’The Year of Transformation’.

Mens Covid-19 har rystet verden, har hun stået i spidsen for det digitale transformationsprogram – et udviklingsprogram med klare mål og en konkret køreplan, som skal sikre lysvirksomheden smartere processer internt, digitalisere kundeflader og lede til udviklingen af nye intelligente produkter og services.

Det Digitale Roadmap hjælper Signify med bedre at prioritere sine indsatser ud fra data om markedstendenser, kundebehov og nye digitale tiltag, som skaber værdi for virksomheden, fortæller hun.

De tre parametre er afgørende for at træffe forretningsmæssige beslutninger, som giver værdi for kunderne og sætter fart på produktudviklingen. Men for at transformationen er en succes, er en ting vigtigere end noget andet:

-Vores 38.0000 medarbejdere skal følge med i det tempo, som verden og teknologien forandrer sig. I den forstand har de seneste måneder været en test, som har sat fart på udviklingen.

-Jeg har fået testet alle hypoteser om vigtigheden i at omstille sig hurtigt og af at kunne kommunikere og lede med hoved og hjerte. Det er imponerende at se, hvordan kolleger og andre har tacklet en ny hverdag under svære forhold. Det hele går jo, man får det til at lykkes, selv når det ser sværest ud. Når vi skal, så kan vi, har vi vist.

-E-handel, cloud-teknologi, data analytic, kunstig intelligens – alle virksomheder må have en plan for, hvordan de vil bruge de nye teknologier. Og så skal man have fokus på kompetencer – det skal have første prioritet. Man kan have verdens fineste plan, men hvis man mangler kompetencer, er den ingenting værd.

Astrid Simonsen Joos

Global Chief Digital Officer og Head of Transformation, Medlem af VL3

 

Hvor behov opstår, følger mulighederne

Den 129 år gamle lysvirksomhed er lige nu især optaget af globale dagsordener som klimakrise og Covid-19 og lever af at udvikle smartere løsninger til fødevareindustrien, energisektoren og sundhedsområdet.

Ved hjælp af lysteknologi er det f.eks. muligt at dyrke grøntsager i det nordiske klima året rundt. Moderne lysteknologi kan dermed være med til at sikre en mere bæredygtig forsyningskæde, så vi undgår at fragte fødevarer over store afstande og belaster CO2-regnskabet.

Lysteknologi kan også medvirke til at løfte dyrevelfærden. Moderne lysteknologi kan skabe bedre leveforhold for opdræt af fisk, grise og fjerkræ, så dyrene ikke bliver stressede og lider overlast.

Og så er lysteknologi for alvor kommet i fokus i bekæmpelsen af virus og bakterier, og Covid-19-pandemien har sat gang i udviklingen af en stribe nye UV-C-produkter.

UV-C-lys kan på få sekunder desinficere store arealer – en løsning, som er aktuel på skoler, hospitaler, plejehjem og andre steder, hvor mange mennesker færdes. UV-C-desinfektionsprodukter er ikke mindst interessante i de dele af verden, hvor befolkningen ikke har adgang til rent vand.

Og der er masser af nye problematikker at tage fat på – og masser af produktudvikling, som venter på at blive sat i gang.

Derfor ser Astrid Simonsen Joos med spænding på 2021. Hun ser masser af nye muligheder for at skabe bæredygtige løsninger og vækst i Danmark og globalt, siger hun.

-Digitalisering som en fremmer for bæredygtig vækst og som en accelerator for produktudvikling er voldsomt interessant.

-E-handel, cloud-teknologi, data analytic, kunstig intelligens – alle virksomheder må have en plan for, hvordan de vil bruge de nye teknologier. Og så skal man have fokus på kompetencer – det skal have første prioritet. Man kan have verdens fineste plan, men hvis man mangler kompetencer, er den ingenting værd.

Reportage Episode 1: Digital Tillid & Ansvarlighed

Reportage Episode 1: Digital Tillid & Ansvarlighed

Uden tillid, intet digitalt potentiale

– Har du helt styr på dataansvarligheden?

Hav fuldstændig styr på din data-kontrakt med kunderne – ellers har du ikke en chance for at udnytte virksomhedens digitale potentiale, lød det fra gæsterne i den første virtuelle debat i VL’s nye digitale serie om Digital Reshaping.

Af EVA ANDERSEN

Har du eller andre i din virksomhed fuldstændig styr på dataansvarligheden – eller krydser du fingre og håber, at der er styr på tingene?

Sådan lød åbningsspørgsmålet til de lidt over 100 deltagere i VL’s virtuelle debat i sidste uge. Emnet var digital tillid og ansvarlighed, og CBS-professor Thomas Ritter var vært. 83 pct. svarede, at de selv eller eksperter i virksomheden har fuldt styr på dataansvarligheden, mens 18 pct. svarede, at de ikke ved, hvordan det står til med dataansvarligheden i virksomheden.

Blandt eksperterne var der enighed om, at uden en klar og gennemsigtig kontrakt med kunderne, har man ikke en chance for at udnytte sit digitale potentiale. Det er simpelthen afgørende, at man har fuldstændig styr på GDPR-reglerne og kommunikerer tydeligt om, hvordan man opbevarer og bruger kundedata. Kunderne skal føle sig hundrede procent trygge ved, hvordan og hvad data bliver brugt til.

Vær relevant – ikke creepy

På samme måde er det en hårfin balance at bruge data fornuftigt og ikke samle mere viden om folk end nødvendigt. Kunderne skal opleve, at der er en mening med at afgive personlige oplysninger, og at man til gengæld får en bedre købsoplevelse, som giver værdi.

– Balancen er at være relevant, men ikke creepy. Ved du for lidt om kunderne og rammer ved siden af deres forventinger, er du irrelevant. Ved du for meget, måske endda mere end kunden ved om sig selv, risikerer du at blive opfattet som creepy, lød det fra Claus Hovge Andersen. Som Head of Digital hos Salling Group er han i fuld gang med udviklingen af apps, som skal forbedre købsoplevelsen i Salling Groups butikker.

– Balancen er at være relevant, men ikke creepy. Ved du for lidt om kunderne og rammer ved siden af deres forventinger, er du irrelevant. Ved du for meget, måske endda mere end kunden ved om sig selv, risikerer du at blive opfattet som creepy, lød det fra Claus Hovge Andersen. Som Head of Digital hos Salling Group er han i fuld gang med udviklingen af apps, som skal forbedre købsoplevelsen i Salling Groups butikker.

Claus Hovge Andersen

Head of Digital, Salling Group

 

Chief Marketing Officer Jens Olivarius fra Stibo Systems talte om transparens som en megatrend i de kommende år. Kunderne forventer transparens, sagde han blandt andet og refererede til en undersøgelse fra McKinsey & Company. I undersøgelsen svarer hele 95 pct. af de adspurgte, at kun brands, som sikrer en detaljeret information om deres produkt eller service, gør sig fortjent til kundernes tillid.

Mini-survey om digital tillid og ansvarlighed

Undervejs i torsdagens VL-debat spurgte vi deltagerne, hvordan de selv vurderer situationen i deres virksomhed:


Hvordan vurderer du din egen situation?

  • Jeg har selv fuldt styr på dataansvarlighed – 10 pct.
  • Jeg har ikke selv styr på det, men vi har eksperter i virksomheden, som sørger for det – 73 pct.
  • Jeg ved ikke rigtigt, hvordan vi står mht., dataansvarlighed – jeg håber, alt er fint – 18 pct.

Transparens

Vælg alle de områder, hvor din virksomhed har styr på transparens:

  • Transparens vedr. produktdata (fx producent, indholdsstoffer) – 43 pct.
  • Transparens vedr. procesdata – fx track and trace – 43 pct.
  • Transparens vedr. persondata (fx alder, geo-position, præferencer) – 71 pct.