Det Virtuelle VL Topmøde 2021 den 6. maj har store ambitioner. Genopbygningen af Danmark efter coronaen er digital og grøn lyder det fra både regeringen og landets store erhvervsorganisationer. Vi vil gerne give medlemmerne af VL de bedste muligheder for at melde sig ind på den dagsorden. Digital Reshaping er opskriften på, hvordan vi kommer godt i gang.

 

 

Se videoer fra Topmødet

Siden er forbeholdt VL-medlemmer og kræver password. Skriv gerne til os i VL-sekretariatet info@vl.dk, hvis du har brug for hjælp til at logge på.

 

DIGITAL RESHAPING

 

Den digitale udvikling omformer gradvist vores samfund, vores virksomheder og den offentlige sektor, vores arbejdsliv og privatliv. Kort sagt trænger digitaliseringen ind på os gennem alle revner og sprækker og påvirker forretningsmodeller, arbejdsprocesser, produktudvikling, kreativitet, konkurrencefordele og nye jobfunktioner. Sammen med målsætningen om et grønt og mere bæredygtigt samfund er digitaliseringen den stærkeste drivkraft i det, der skal genopbygge vores økonomi og velstand efter coronaen. Derfor skal vi omfavne digitaliseringen, sætte optimale rammer for anvendelsen af de nye teknologier, så de skaber fordele for os som mennesker og samfund og tænke dem ind alle de steder, hvor de kan skabe værdi for virksomhederne og den offentlige sektor.

Omstilling kræver mod. Vi kommer til at leve i en verden, hvor vi konstant er i bevægelse og forandringerne aldrig holder pause. Hvor markeder og virksomhedernes positioner hurtigt kan skifte. Hvor ny forbrugeradfærd og nye konkurrenter kan komme fra helt uventede kanter. Det er en virkelighed, som kræver stærk fortrolighed med at navigere efter forholdene. En virkelighed hvor stærkt personligt lederskab, robusthed og et klart formål er værdifulde kvaliteter at styre efter.

Topmødet var en kombination af Internationale keynotes og to rundbordssessioner, som fokuserede på to store temaer. Den første rundbordssession handlede om Fremtidens Forretning og stillede spørgsmålet: Hvad skal vi arbejde med? Den anden rundbordssession tog fat i Fremtidens Arbejdsplads og stillede spørgsmålet: Hvordan skal vi arbejde?

Emnerne i Fremtidens Forretning var: Digitale forretningsmodeller – når værdikæden pludseligt forandrer sig og Grøn teknologi – når grøn omstilling og digitalisering smelter sammen. Emnerne i Fremtidens Arbejdsplads var: Future of Work – hvordan bliver fremtidens arbejde og arbejdsplads? Og Digitalt lederskab – når CEO’en også bliver Head of Digital.

Genopbygningen af Danmark efter coronaen er digital og grøn lyder det fra både regeringen og landets store erhvervsorganisationer. Vi vil gerne give medlemmerne af VL de bedste muligheder for at melde sig ind på den dagsorden. Digital Reshaping er opskriften på, hvordan vi kommer godt i gang.

TALERE

Stephen Ibaraki

”Hvis vi vil se ind i fremtiden, skal vi lytte mere til de iværksættere og teknologer, der er ved at skabe den.”

Lars Tvede

Alexander Lacik

Jacob Aarup-Andersen

Johan Westman

Anja Monrad

Nana Bule

Klaus Holse

Astrid Simonsen Joos

Philipp J.H. Schröder

Sahra-Josephine Hjorth

Lars Bonde

Clement Behrendt Kjersgaard

Vært

Lisbeth Knudsen

Strategidirektør for koncernen Altinget og Mandag Morgen, tidl. chefredaktør og kommentator.

Medlem af VL1

Partnere