193 lande. Alskens tænkelige sektorer. Og alverdens interesseorganisationer. Det er lykkedes med en inspirerende ledelsesindsats at samle dem alle om en fælles vision, nemlig Verdensmålene. Men bag kulisserne var det to stærke kvinder fra Sydamerika, der satte bolden i gang. UNICEF Danmarks kommunikationsdirektør Line Grove Hermansen, MBA-studerende har speciale i Verdensmål, fortæller her historien om Verdensmålene.

”Vi kan godt have en oplevelse af, at det var her i Norden, at Verdensmålene blev til. Men sådan er det langt fra. Faktisk er det to colombianske kvinder, der utrætteligt lykkedes med at få lagt de første frø,” fortæller Line Grove Hermansen, som ved siden at sit job hos UNICEF over de seneste år har læst en international MBA.

”I juli sidste år stod jeg foran en gruppe af MBA-studerende fra hele verden og skulle introducere Verdensmålene. En håndsoprækning viste, at der kun var tre-fire af de knap 30 studerende, som havde hørt om målene – selvfølgelig et par danskere iblandt. Men i virkeligheden burde andre af mine medstuderende – dem fra Latinamerika – i endnu højere grad have kendskab til målene. For Colombia og Brasilien havde nemlig afgørende betydning for, at det overhovedet lykkedes at give verden den fælles, bæredygtige vision, som Verdensmålene er,” siger kommunikationsdirektøren, hvis organisation er vært for årets VL Døgn.

Stærke kvinder fra Brasilien og Colombia fortjener ære

”Verdensmålene bliver ofte betegnet som 2015 Målenes efterfølgere, men i realiteten har de ikke rødder i de tidligere otte mål, der gjaldt for udviklingslandene, men i den afsluttende deklaration fra det såkaldte Rio+20-møde i 2012. Deklarationens titel var ’The Future We Want’ og på to komprimerede sider fremgik det blandt andet, at ’bæredygtig udvikling kræver konkret og rettidig indsats, som kun kan nås, hvis folk, regeringer, civilsamfund og den private sektor arbejder sammen’,” siger Line Grove Hermansen.

Da deklarationen og de fremadrettede rammer blev vedtaget, kunne Paula Caballero og Patti Londoño være tilfredse.

”Paula Caballero havde som colombiansk topembedsmand tilbage i 2010 udviklet det første udkast til en matrix af universelle mål, der kunne rumme både sociale, økonomiske og klimamæssige udfordringer. Og Patti Londoño valgte som viceminister at tage forslaget med videre til Rio+20-mødet. Det krævede mange sværdslag, som blandt andet omfattede utallige møder og overtalelse af en række landes udenrigsministre. Udgangspunktet for ’The Sustainable Development Goals’ var skabt. Det er da inspirerende, at man som enkeltindivid og leder i den grad har kunnet gøre en forskel for verdens fremtid”, siger den danske kommunikationsdirektør.

Børn er et centralt område

We do not inherit the earth from our ancestors; we borrow it from our children, lyder et citat, som ofte fremhæves, når man taler bæredygtighed.

“Vi har et særligt ansvar over for verdens børn, nu og i fremtiden – og børnene bliver jo typisk desværre heller ikke hørt. I de 17 Verdensmål er der ikke et særligt mål for børn, men flere delmål retter sig heldigvis direkte mod f.eks. at sikre flere børn uddannelse eller give piger flere rettigheder. I min organisation har vi brudt målene helt ned til konkrete målsætninger, så vi kan pege præcis på, hvordan vores indsats bidrager til den globale vision“, siger Line Grove Hermansen.

Der er mange måder at engagere sig på. Det viser også bredden af de samarbejder, som virksomheder indgår med UNICEF. Alene på VL Døgnet skal deltagerne høre fra en række virksomheder, der samtidig er partnere med Unicef. Det er fx LEGO, DSB og Pressalit, der alle på hver deres måde tager del i at give børn en bedre fremtid.

Fra velgørenhed til vækst og profitabel forretning

”Jeg har især været optaget af, at vi med Verdensmålene på tværs af NGO-sektor og den private sektor kan skabe noget sammen. Og ikke bare velgørenhed, som nogle måske kan tro. Tidligere i år udgav Udenrigsministeriet rapporten ’A World of Opportunities for Danish Businesses’, hvor det økonomiske potentiale fremgår: Vurderingen er, at hvis danske virksomheder kan udnytte de muligheder på vækstmarkeder, som indsatsen for at nå Verdensmålene åbner, kan det skabe en indtjening på 60 milliarder dollars om året i 2030. Penge, som blandt andet vil gå til innovation, som kan gavne verdens mest udsatte børn. Verdensmålene er vores allesammens – uanset hvilket køn det nu var, der satte bolden i gang”, afslutter Line Grove Hermansen.

Bonusinfo

Det er faktisk UNICEF, der i høj grad kan tage æren for årets tema for VL Døgnet: Verdensmålene Live! Og derfor var det samtidig naturligt at VL Døgnet skulle foregå i FN-Byen

 Læs ‘the future we want’ / Læs mere om ‘bæredygtig udvikling’

Med madspildsappen Too Good To Go giver Mette Lykke ledelsen restauranter, bagerier og købmænd i ind- og udland et effektivt værktøj til at minimere madspild, få en god forretning ud af det, og samtidig navigere efter FN’s verdensmål nummer 12. VL har talt med CEO Mette Lykke.

Af Jonas Bang, Kreab PR & Kommunikation

Mange virksomheder har i en årrække haft ambitioner om at operere mere bæredygtigt, herunder mindske madspild, men de har ikke haft de optimale forudsætninger og den nødvendige infrastruktur. Too Good To Go er en af de platforme, som nu gør det lettere at udleve de gode intentioner.

”Det, der virkelig batter, er, at vi har en unik markedsposition til at hjælpe tusindvis af andre virksomheder, herunder restauranter, bagerier og supermarkeder, til at gøre en betydelig forskel og yde et reelt bidrag til at nå FN’s mål om at halvere madspild inden 2030” siger Mette Lykke, der står i spidsen for verdens største online markedsplads for overskudsmad.

Takket være digitaliseringen har Too Good To Go hurtigt kunnet skalere op og nå nye markeder. Platformen har desuden været med til at gøde jorden for en underskov af entreprenører, som indtænker madspild mere centralt i forretningsmodellen, og det har inspireret tusindvis af restauranter og mange andre til at gøre overskudsmad til en god forretning.

Too Good To Go samarbejder med knap 20.000 virksomheder på tværs af ti europæiske lande med at sælge den mad, de ellers ville have smidt ud ved lukketid.

Ifølge Too Good To Go går en tredjedel af al mad i verden til spilde, og madspild udgør nu 8% af det samlede globale udslip af drivhusgasser.

Det oversete verdensmål
Verdensmål nummer 12 handler om at fremme ”ansvarligt forbrug og produktion”, og det er et mål, som får relativt lidt opmærksomhed i forhold til andre mål, mener Mette Lykke.

”Madspild fortjener langt mere opmærksomhed. At minimere madspild er win-win for alle parter, og vi beder ikke engang folk om at ændre vaner og afstå fra fornøjelser. Det handler om at give forbrugere og virksomheder de rigtige muligheder og gøre det nemt at bidrage til den positive udvikling” siger Mette Lykke.

Mette Lykke fortæller, at Too Good To Go specifikt arbejder ud fra verdensmål nummer 12. Det er ikke et udtryk for, at de øvrige verdensmål ikke er vigtige, men at den strategiske retning let bliver for sløret, hvis man som leder forsøger at omfavne for mange verdensmål og forsøger at redde hele verden på én gang.

Siden verdensmålene blev vedtaget, har mange virksomhedsledere formuleret en retning for, hvordan de kan arbejde mere strategisk med et eller flere af målene. For madspildsappen skete det i den omvendte rækkefølge:

”Bæredygtighed er kernen i vores forretningsmodel, og det var det også før FN’s verdensmål blev formuleret” siger Mette Lykke.

Også forbrugerne har rykket sig markant. Too Good To Go har knap 10 mio. brugere, og virksomheden arbejder aktivt med også at få forbrugerne til reducere madspildet hjemme i husholdningerne.

”Det har taget noget tid at blive klar, men nu begynder forbrugerne for alvor at stille krav og er faktisk også i stigende grad villige til at betale for bæredygtighed. Der er en øget bevidsthed omkring bæredygtighed, der gør, at vi bliver forargede, når vi ser en container fyldt med god mad. I dag er der seriøs opbakning til at gøre noget ved det” tilføjer Mette Lykke.

Mette Lykke er medlem af VL-gruppe 3, og hun er oplægsholder torsdag den 6. juni i FN Byen til Verdensmålene LIVE!, hvor hun taler i en DEEP DIVE session om Innovation, kl. 11.30-12.45.

Benny Smith er adm. direktør for Poul Johansen Maskiner A/S, som er en traditionsrig maskinbygger i Fårevejle i Odsherred. Benny er samtidig med i VL11 og deltog i workshoppen om FN’s Verdensmål som Konkurrenceparameter hos Rockwool. Workshoppen var så inspirerende, at Benny tog emnet op over for sin bestyrelse, og allerede nu er gået i gang med at blive konkret med Verdensmål i praksis som konkurrenceparameter.

Hvad fik dig til at tage med til workshoppen hos Rockwool?

Jeg havde allerede hørt lidt om FN’s Verdensmål via min VL-gruppe, og blev fristet til at høre mere på en workshop på baggrund af nyhedsmails og invitation fra VL.

Hvordan oplevede du wokshoppen hos Rockwool?

Det var en god blanding af eksempler på, hvad andre virksomheder havde gjort, herunder ikke mindst Rockwool selv, samt lidt ”hands-on” diskussion i nogle mindre grupper.

Hvad tænkte du om FN’s Verdensmål inden workshoppen?

At det var lidt svært at forholde sig til, hvordan man i praksis skulle gribe opgaven an, samt at det var lidt svært at se, hvordan især SMV’er skulle kunne gøre en forskel i det store billede.

Hvordan tog du den ny inspiration med hjem?

Jeg involverede i først omgang min ledergruppe i tankerne om, hvordan vi evt. kunne gøre et eller flere af FN’s verdensmål til et konkurrenceparameter.

Hvad sagde bestyrelsen?

På det førstkommende bestyrelsesmøde præsenterede jeg forslaget. Der var straks enighed om, at det var oplagt at forsøge at inkludere nogle få relevante verdensmål i den strategiproces, som vi netop er i gang med.

Hvad gør du nu?

Vi går i ledergruppen i gang med at identificere et eller flere Verdensmål, som giver mening ift. nogle af de delstrategier, som vi allerede er i gang med at udvikle og implementere.

Hvad forventer du kommer til at ske i den kommende tid?

Frem til vores næste strategiseminar med bestyrelsen i august, vil vi i ledergruppen arbejde med at integrere de udvalgte Verdensmål i vores strategiarbejde.

Hvordan ser du toplederens rolle for at bringe Verdensmålene i praksis?

Jeg er nødt til at drive processen og følge op på implementeringen – både ift. bestyrelse og ledergruppe.

Herunder tilstræbe at definere nogle udvalgte forretningsmål, så de indeholder eller afspejler de valgte Verdensmål – ellers er der fare for, at disse ikke er i fokus ret længe…

FN’s Verdensmål er et brandvarmt emne i erhvervslivet og blandt danskerne. Måske fordi Verdensmålene er aktuelle og vedkommende, uanset om man bor i Ikast eller Indonesien, siger generalsekretær Steen Andersen fra UNICEF Danmark.

EVA ANDERSEN

Der er stadig billetter at få til årets store topledertræf, VL Døgnet i FN Byen den 6. juni med overskriften ”Verdensmålene LIVE!” – men der er rift om dem, så det er med at få tilmeldt sig nu, lyder opfordringen fra Steen Andersen, generalsekretær i UNICEF Danmark og formand for VL Døgnets Styregruppe. Styreguppen for årets VL Døgn er et unikt samarbejde mellem repræsentanter fra Europa-Kommissionens repræsentation i Danmark, UNDP, UNICEF, Academia og dansk erhvervsliv

Selv er han på 16. år medlem af VL 64, og som generalsekretær for FN’s børneorganisation samarbejder han tæt med verdensvirksomheder som Hennes & Mauritz, IKEA, LEGO og en perlerække af andre danske og multinationale selskaber. Fælles for dem er, at de er langt i arbejdet med Verdensmålene, fordi de tidligt har set muligheder i at engagere sig i arbejdet. Men også små og mellemstore virksomheder bør interessere sig for Verdensmålene, siger Steen Andersen.

-Det her vedrører ikke kun de store. Også ham eller hende, som har 50 ansatte og skal finansiere det fra sin egen bundlinje, skal meget gerne se et formål med arbejdet. Vi skal ikke underkende den sociale samvittighed i dansk erhvervsliv, mange virksomheder vil gerne bidrage til at gøre noget godt for verden. Og når det så har en positiv effekt i forhold til at tiltrække og fastholde unge medarbejdere, fordi det demonstrerer purpose, og når arbejdet med verdensmålene kan være en konkurrencefordel i alt fra produktudvikling til nye eksportmuligheder, så er det da dumt ikke at udnytte. Vi skal udnytte, at vi i Danmark, Norge og Sverige er langt foran resten af verden. I England er man for eksempel ikke nær så langt, og det forspring skal vi benytte os af.

Stærke alliancer

Der er mange indfaldsvinkler til arbejdet med Verdensmålene. Som børneorganisation har UNICEF fokus på at forbedre levevilkårene for verdens børn og blandt andet komme børnearbejde til livs.

-Vores slogan lyder ”Leave No Child Behind” – det er vores grundlag – og for at leve op til det motto er det nødvendigt, at vi har et tæt samarbejde med erhvervslivet. Vi vil gerne være med til at skabe stærke alliancer med erhvervslivet, alliancer, som styrker nye produktområder og investeringer, og som kommer børn i hele verden til gode. Det kan være nye løsninger inden for vand, sanitet, byggematerialer osv. – løsninger, som for eksempel kan gøre en forskel i vores katastrofeberedskab, som det er aktuelt i Mozambique lige nu.

Ifølge Steen Andersen er VL-grupperne en interessant samling af beslutningsstærke mennesker og en oplagt målgruppe for en organisation som UNICEF. Med 600 deltagere fra alle dele af erhvervslivet, folk på topposter, centralt placeret i virksomhederne, som lige nu stiller sig selv spørgsmålet: Hvad kan jeg gøre i min virksomhed for at bidrage til Verdensmålene – kan ”Verdensmålene LIVE” skubbe til udviklingen og inspirere flere til at sætte handling bag ordene.

-For mig personligt er VL Døgnet en kulmination på et enormt spændende og meget motiverende og engagerende arbejde med FN’s Verdensmål i VL-regi. Jeg tror ikke, man ville have kunnet samle 600 mennesker om sådan et tema for fem år siden.

Hvorfor ikke?

-De nye verdensmål er pludselig meget relevante også i vores del af verden, hvor de tidligere FN-mål mest handlede om udviklingslandene. De ”gamle” mål var måske ikke så relevante i Ikast, som de var i Indonesien – men lige bortset fra Trump er det gået op for de fleste, at klimaproblemerne er alvorlige, at det er seriøst det her. For mit eget vedkommende var sidste sommers tørkeperiode herhjemme en øjenåbner.

Hvad er dit råd til ledere af små og mellemstore virksomheder, som er interesseret i at arbejde med Verdensmålene, men ikke ved, hvordan de skal komme i gang?

-Kom og lyt og lær og diskuter! Bliv inspireret på VL Døgnet – brug en enkelt dag fra morgen til aften, kom med åbent sind og find ud af, at det nok godt kan lade sig gøre at arbejde målrettet med Verdensmålene, uden det nødvendigvis koster en herregård. Det er ikke kun de store virksomheder, som kan bruge verdensmålene som konkurrencefordel – det gælder også de mindre og mellemstore virksomheder. Det afgørende for succes er, at man vil det og mener det, ikke bare som et projekt på sidelinjen. Ejeren eller aktionærgruppen skal ville det, og det oplever jeg også, at mange vil, når jeg tager rundt og taler med VL-grupperne. Jeg oplever en stor interesse – ikke skepsis.