Serge Belongie kommer med et meget stærkt budskab om AI. Han forsøger at afmystificere AI og gøre op med hypen.

”Det forekommer mig, at mediehypen var meget energisk for omkring seks måneder siden. Jeg tror, vi er på vej ud af den misforståelse, at AI er en superintelligens, og at AI fjerner alle vores jobs. Det er efter min mening slet ikke tilfældet”, siger Serge Belongie, professor ved Københavns Universitet og leder af det anerkendte P1 – Pioneer Centre for Artificial Intelligence.

Han fortsætter med sit perspektiv på AI, som repræsenterer en ganske balanceret forståelse:

”Det er klart, at fordelene ved AI er virkelig bemærkelsesværdige, men vi skal bare huske proportionerne. Jeg tror, at når støvet (fra hypen) har lagt sig om et stykke tid, så står vi tilbage med flere kraftfulde og nyttige værktøjer, som kan skabe utrolige resultater. Kort sagt overvurderer vi, hvor hurtigt det vil blive implementeret. Og undervurderer, hvor virkningsfuldt det vil være – over tid.”

Filtrér overdrivelserne fra

Serge Belongie har et særligt fokus på oprindelsen af hypen. Han understreger, at vi skal huske proportionerne i forståelsen af konsekvenserne af AI.

”Jeg er meget bevidst om oprindelsen af den nuværende hype. Den er drevet af USA/Silicon Valley, som har et meget specielt syn på teknologi og mennesker. Masser af innovation og udvikling sker i et miljø, hvor fjendtligheden over for arbejdskraft som sådan kan være relativt høj. Det påvirker selvfølgelig lovprisningen af, hvad teknologien kan gøre”, siger Serge Belongie.

Han understreger, at der historisk har været en tendens til at overdrive fordelene ved, hvor stærke bestemte teknologier er. Han er derfor også skeptisk over for det enorme fokus på regulering af teknologi:

”Antagelsen er ofte, at teknologien er fjenden – den bliver en nem prygelknabe. Jeg har den modsatte opfattelse: Mennesket er problemet.”

Se på Kina for at få en fornemmelse af fremtiden

Perspektivet på mennesker versus teknologi er en nøglefaktor, når Serge Belongie ser på det globale landskab med teknologisk udvikling. Han ser tre forskellige paradigmer i den dynamiske udvikling.

”USA repræsenterer fortællingen om en Wild West-lignende innovation, hvor teknologien er helten, og mantraet er ’Move fast, break things’. En grundlæggende præmis er mistillid til enhver regering”, analyserer Serge Belongie, som fortsætter sin analyse med et billede af den europæiske tilgang:

”I modsætning til USA har Europa et stort fokus på overvågning og regulering i en situation, hvor de europæiske samfund vægter konsensus og grundighed. Det er en meget bevidst tilgang, som bare tager tid – og derfor kan virke langsom.” Serge Belongie vender sig dernæst mod Kina, som har en tredje og meget anderledes tilgang:

”Kina er meget anderledes. De er ikke så optagede af konsensus, de er ikke så optagede af innovation. Nej, de er meget fokuserede på forstærkning, forstørrelse og skala – meget gerne hurtigt. Tilgangen er top-down og tankegangen er ’Just do it’”.

De tre forskellige tilgange er i spil på samme tid, og Serge Belongie tøver ikke, når han bliver spurgt om fremtiden:

”Kig på Kina for at se tegnene på, hvordan fremtiden vil se ud. Det er fokus på etablerede, state of the art-værktøjer, der virker i virkeligheden.”

Bølger af disruption vil altid ske – lær af tidligere teknologiske gennembrud

Serge Belongie mener, at bølger af disruption altid vil ske og finder trøst i analogierne fra tidligere teknologiske gennembrud. Det kan være sammenligninger med f.eks. ‘De Gule Sider’-virksomheder som Yahoo i slutningen af halvfemserne, eller da regnearkene gjorde deres indtog i virksomhederne.

”Jeg ser analogier, der kan hjælpe os med bedre at forstå AI. I halvfemserne revolutionerede Yahoo og andre ‘De Gule Sider’-formater. Det føltes som en revolution, men snart blev det næsten for meget. Det var svært at navigere i, og der var behov for alt for meget organisation. Så kom Google nogle år senere – ud af ingenting. Vi blev blæst bagover af enkelheden. Men min pointe er, at det tog næsten et årti, før vi kom til søgemaskineoptimeringsprocesserne. Det tager bare meget længere tid, end vi tror”, pointerer Serge Belongie.

Han peger også på fremkomsten af regneark i virksomheder for en lignende analogi.

”Med regnearkene så vi en demokratisering af økonomien i virksomhederne og en ændret rolle for f.eks. controllers og finansafdelingen. Det var en stor forandring for mange virksomheder. Men når vi ser tilbage, vil vi nok se på regneark som et smart værktøj, ikke som en revolution. Og sådan er det: Regneark er bare et værktøj. De kan stadig lyve, og princippet om ’garbage in er garbage out’ gælder stadig”, understreger Serge Belongie, der afslutter med menneskets betydning:

”Min grundlæggende pointe er, at teknologi bare er teknologi. Vi har brug for mennesker for at få den til at fungere. Når det er sagt, er den anden vigtige pointe, at du som individ og som leder skal uddanne dig gennem hele dit liv og din karriere.”

Navnet Lars Larsen Group blev introduceret i 2020, men startede reelt sammen med etableringen af JYSK den 2. april 1979. I dag består Lars Larsen Group A/S af to underliggende forretningsområder: Lars Larsen Group Retail; med blandt andre JYSK, ILVA, BOLIA og SOFACOMPANY, og Lars Larsen Group Investments. Jesper Lund, VL6, tiltrådte som President & CEO i 2020, og i de 4 år der er gået, er den globale volatilitet steget. Det stiller højere krav til agilitet i forretningen og til ledelsen.

”Uforudsigeligheden i verden er steget. Vi har desværre krig i blandt andet Europa. Et scenarie, der var svært at forestille sig for få år siden. Derudover ser vi flere geopolitiske forskydninger, der også påvirker vores måde at kunne drive forretning på,” skitserer Jesper Lund og fortsætter:

”Efter mange år, hvor globalisering er blevet hyldet for de muligheder, det gav os, ser vi nu en stigende tendens til de-globalisering. Det er et anderledes perspektiv at lede en virksomhed i, fordi vi skal bruge flere ressourcer i vores planlægning og være mere opmærksomme på de lokale perspektiver i de enkelte lande.”

Ledelsens mindset er vigtig

Hvad skal virksomheder og ledere så gøre ved denne nye situation?

Ifølge Jesper Lund er én af de vigtigste kompetencer for den dygtige leder mindsettet.

”Du kan ikke længere på samme måde som tidligere forudsige, hvad der sker i morgen. Så det at kunne takle den uforudsigelighed er for mig en af de centrale ledelseskompetencer”, understreger Jesper Lund, der fortsætter:

”Det gælder alle vores ledere i hele koncernen. Det er et særligt og nødvendigt mindset, uanset hvor i verden vi opererer. Der skal den enkelte leder evne at håndtere de særlige udfordringer, der kan gælde et specifikt forretningsområde eller en specifik geografi.”

Forstå din forretningsmodel – og tænk kort og langt på samme tid

Når verden er uforudsigelig og man som leder skal forvente det uforventelige – hvor skal man så fokusere? For Jesper Lund skal den grundlæggende forretningsmodel være omdrejningspunktet.

”Du skal have en robust og ambitiøs forretningsstrategi, som danner fundamentet for langsigtet vækst og indtjening. Det er alfa og omega. Det gør dig i stand til at agere og reagere kortsigtet, når der sker noget uforudsigeligt”, anbefaler Jesper Lund.

Han bruger metaforen om en supertanker og en torpedobåd til at illustrere den moderne ledelsesopgave.

”Supertankeren er den langsigtede strategi; det er målet i horisonten, det er det lange sigte, som – hvis man kun har det for øje – kan gøre det vanskeligt at navigere hurtigt og agilt i nuet. Torpedobåden er derimod hverdagen, der kræver mange flere hurtige skift og justeringer. Og det er netop kombinationen af de to perspektiver, der gør det muligt at lede og styre virksomheder – som f.eks. vores, hvor vi har en række forskellige forretningsområder, der opererer i forskellige segmenter og over en stor del af verden – sikkert i havn”, illustrerer Jesper Lund, der samtidig understreger de muligheder, som kriser også repræsenterer.

Sustainability med udgangspunkt i selskabets værdier

Sustainablity er et af de temaer, der fylder i mange virksomheder og hos mange ledere. Men arbejdet med sustainability kan være presset i øjeblikket, da flere geopolitiske temaer og en svækket købekraft hos forbrugerne også skal have ledernes opmærksomhed.

Det er også tilfældet hos Jesper Lund.

”I Lars Larsen Group dækker begrebet Sustainability over vores arbejde med ESG, altså environment, social og governance samt CSR, SBTi m.fl. Og selvom vi – og verden omkring os – også er optaget af mange geopolitiske udfordringer i øjeblikket, så er der ganske enkelt et globalt problem, som alle skal bidrage til løsningen af. Inklusive os. Arbejdet med blandt andet at reducere vores klimaaftryk foregår som udgangspunkt decentralt i vores virksomheder. Alt dette samles sammen og præsenteres på koncernniveau.”

”Vi har den fordel, at sustainability-indsatsen er støttet af en af vores grundlæggende værdier; nemlig ordentlighed. Det gør det enkelt for os at fastholde og styrke et strategisk fokus. Derfor fortsætter vi arbejdet ufortrødent”, tilføjer Jesper Lund, som også noterer, at mængden af regulativer på området kan være en udfordring for selv de store virksomheder. Han understreger dog, at den ikke skal sætte en stopper for det vigtige arbejde omkring sustainability.

”Vi kører på. Både på det regulatoriske område, hvor vi selvsagt er compliant. Samtidig er vi også meget optagede af det allervigtigste på dette område: hvordan vi reelt kan gøre en forskel. Til tider kan jeg godt blive en smule skeptisk over for de mange regulatoriske formalia. Det er selvsagt nødvendigt, at virksomheder skal kunne dokumentere, at de er compliant. Men mængden af regulativer kan risikere at tage fokus fra de enkelte virksomheder og gøre det mere bøvlet end nødvendigt at ville og kunne gøre en forskel.”

VL Døgnet 2024 byder på et rigtigt scoop. For Dr. Wanli Min, en af verdens førende AI-eksperter, deltager med en samtale mellem ham og den danske Kina-ekspert Christina Boutrup. Wanli Min er en af verdens førende eksperter inden for kunstig intelligens og har stået i spidsen for udviklingen af flere banebrydende dataprojekter; blandt andet som Principal Data Scientist for den kinesiske tech-gigant Alibaba. I dag investerer han gennem sin virksomhed North Summit Capital i traditionelle virksomheder indenfor produktion, sundhed og landbrug og tilsætter sin AI-magi for at øge værdien.

”Dr. Wanli Min er uden sidestykke en af de skarpeste og mest sympatiske personer, jeg nogensinde har mødt. Han er en anelse underspillet, men meget faktuel og ’to the point’, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Han afsluttede allerede sin første universitetsuddannelse som 19-årig – som en del af et særligt program for talentfulde unge i Kina”, fortæller Christina Boutrup, der er en af Danmarks førende Kina-kendere. Hun vil på VL Døgnet holde et oplæg om AI-udviklingen i Kina. Derefter vil hun interviewe Dr. Wanli Min.

”Der er en blind vinkel i dansk erhvervsliv, når det gælder Kina. Mange ser stadig landet som enten et marked eller som verdens fabrik. Men det er alt for snævert”, fortæller Christina Boutrup til VL Nyt.

”Kinesiske virksomheder er stadig mest kendt som copycats, men de er ganske enkelt førende inden for mange af de nye teknologier, som i øjeblikket former vores fremtid. Det gælder blandt andet den praktiske anvendelse af AI”, understreger Christina Boutrup og henviser til den australske tænketank Australian Strategic Policy Institute (ASPI), der sidste år vurderede, at Kina er førende inden for 37 ud af 44 kritiske teknologier.

”Det er en analyse, som man sikkert kan diskutere, men man kan ikke diskutere mønstret. Det er en af mange kortlægninger, der viser, at kinesiske virksomheder er verdensledende inden for blandt andet solceller, elbiler og alt, hvad der handler om avanceret industriproduktion – og vi lægger ikke rigtigt mærke til det i vores store fokus på USA”, pointerer Christina Boutrup.

Kina er arnestedet for AI-udvikling

USA har traditionelt været omdrejningspunktet for teknologiudvikling, og det var også amerikanske OpenAI, der tog verden med storm, da den lancerede ChatGPT. Men AI er jo meget mere end sprogmodeller og chatbots, og Kina er langt foran Europa og USA, når det gælder den praktiske anvendelse af kunstig intelligens i samfundet. EU slår sig ofte op på at være verdensmestre i regulering, men faktum er, at der er meget få europæiske virksomheder og lande, som er med i det internationale AI-kapløb.

”Det er problematisk, at ChatGPT stjæler al opmærksomheden i medierne og i store dele af dansk erhvervsliv, for der er mange andre teknologier, som er langt mere relevante for danske virksomheder. Her er der virkelig inspiration at hente i Kina og i den østlige del af Asien, hvor man generelt opfatter AI som et nyttigt værktøj, som kan hjælpe med at udvikle bedre løsninger for kunder og medarbejdere”, fortæller Christina Boutrup.

Hun er for nyligt flyttet hjem efter et par år i Kina og Singapore, og hun er overrasket over, hvor negativ tilgangen til AI ofte er i Danmark.

”En stor del af debatten herhjemme handler om, hvor vidt AI overtager verden, og om maskinerne tager jobs fra mennesker. Men der mener jeg godt, at vi kan lære lidt af den asiatiske tilgang, samtidig med, at vi naturligvis skal bevare en kritisk tilgang til teknologierne”, understreger hun.

Regulering og lovgivning er meget løsere i Europa og USA end i Kina

Regulering er et af de helt store emner i Europa, og der er en udbredt opfattelse af, at EU også er førende inden for regulering af AI. Men ifølge Christina Boutrup er det både forkert og ærgerligt.

”Jeg synes, at det er problematisk, at europæiske ledere gang på gang kan præsentere love som ’verdens første’, selvom Kina allerede har implementeret en AI-lovgivning. Men det er der ikke mange, der ved. Problemet er, at den europæiske lovgivning er flere år undervejs, før den kan anvendes i praksis. I mellemtiden kan vores børn så blive udsat for en AI-ven i deres Snapchat-app på mobiltelefonen. Det er tankevækkende, fordi der i Kina er regler, som begrænser hvilket indhold børn under 14 år kan se, og tech-giganterne kan ikke bare lancere generative AI-produkter uden myndighedernes godkendelse.”

”Det handler selvfølgelig også om kontrol og censur, og kommunistpartiet ser naturligvis de her nye AI-chatbots som en direkte trussel, fordi man måske ikke kan styre, hvad de kan finde på at sige. Men det handler altså også om, at man tager ansvar og forsøger at beskytte borgerne. Jeg synes blandt andet, at det er interessant, at man nu skal i gang med at vandmærke alt indhold på sociale medier, som er genereret af kunstig intelligens i Kina. Det taler man jo også om, at vi skal gøre i EU, og derfor giver det mening at holde øje med udviklingen i Kina. Det er lidt som et kig ind i fremtiden på godt og ondt”, mener Christina Boutrup.

Dr. Wanli Min taler om relevans, praktisk anvendelse og et holistisk perspektiv

Én ting er at dreje blikket mere åbent over mod Kina, når det handler om inspiration og læring om AI og nye teknologier. Noget andet er de konkrete læringer, som VL-medlemmerne kan få af Wanli Min på VL Døgnet.

Wanli Min er anerkendt globalt som førende AI-ekspert og har en imponerende karriere bag sig. Han repræsenterer en særlig praktisk og nok også pragmatisk tilgang til AI. For Wanli Min er AI et nyttigt værktøj, som man skal bruge til at optimere sin forretning eller samfundet i bredere forstand. Han er ikke så optaget af dilemmaer om f.eks. menneske versus maskine, men snarere optaget af, hvordan AI kan løse problemer – gerne større samfundsudfordringer – ud fra et holistisk perspektiv.

I de seneste projekter er Wanli Min meget optaget af en såkaldt Smart City Brain, der ser på et bysamfund som helhed. Hvordan man ved hjælp af sensorer, data og AI optimerer flowet i trafikken, hvordan man minimerer energiforbruget – eller med andre ord: Hvordan man kan se på alle de elementer, der er flydende – og optimere dem. Det kræver netop et holistisk perspektiv og en skarp matematisk og strategisk hjerne.

“Jeg glæder mig virkelig meget til at interviewe Dr. Wanli Min på VL Døgnet”, siger Christina Boutrup, der samtidig har en opfordring til alle VL-medlemmer:

”Jeg vil rigtigt gerne have spørgsmål fra VL-medlemmerne, som jeg kan bruge i interviewet. Så skriv til os her – jeg vil glæde mig til at lodde stemningen og sikre, at interviewet er så relevant for VL-medlemmerne som muligt.”

VL´s årstema (se her) om AI og ledelse udfolder sig ligesom de forrige år med en bred palette af aktiviteter, som alle har til formål at varme op til VL Døgnet. Et af de nye tiltag over det sidste år har været podcasten VL Insights (lyt med her), og dertil har VL i år gennemført deciderede regionale tiltag.

• Vi har jo VL Døgnet som det store samlende event. Vi tiltrækker rigtigt mange VL-medlemmer, men konstaterer også, at det ikke kan stå alene. Derfor har vi faktisk i flere år drøftet muligheden for igen at komme mere regionalt ud i stil med 2019, hvor vi afholdt en række landsdækkende workshops over emnet ’Verdensmålene som konkurrenceparameter’.
• Spørgsmålene har imidlertid været: Er der interesse nok? Har vi godt nok indhold? Og har vi ressourcer? Det er en konstant afvejning, men i år har vi slået til, fortæller Ida Bratting Kongsted, VL16, adm. direktør i VL, der selv har været med på alle tre regionale konferencer.
• Og jeg må jo bare konstatere, at det har været en succes. Vi har haft mange deltagere med (+500 inklusive live streaming), hvilket jo beviser, at der er stor interesse. Og ikke nok med det. Udover et godt indhold så er der jo det helt særlige ved netværk. VL-medlemmerne har stor gavn af at være sammen, at møde andre VL’ere. Det tværgående element har været en stor øjenåbner for alle, fortæller Ida Bratting Kongsted, der særligt noterer sig den velbesøgte middag hos MASCOT i Silkeborg, den livlige snak og debat hos AI Innovation House i Vejle og et fuldstændig overbooket arrangement hos Realdania i København. Det er rigtig gode eksempler på, at VL-medlemmerne gerne vil komme til fagligt relevante arrangementer – og samtidig bruge tiden til at netværke.

Ledelsesopgaven:  At skabe rammerne for medarbejderne.

Én ting er netværket og det at mødes. Men de travle VL-medlemmer kommer jo fordi forventningen til indholdet er store.

• Vi skylder stor tak til McKinsey & Company for at stille op og dele deres analyse med os. Det sikrer at vi har en faglig flyvehøjde om ledelse og AI. Men det har været lige så vigtigt, at vores medlemmer har stillet op og delt deres erfaringer i de paneldebatter, der på konferencerne fulgte McKinseys oplæg. Det gav os og konferencerne den gode kombination af fagligt perspektiv og de praktiske erfaringer, som alle altid er meget interesserede i, fortæller Ida, der noterede sig ved alle tre konferencer, at VL´s fokus på de ledelsesmæssige aspekter er et meget relevant fokus.

For hvad er ledelsesopgaven i forhold til AI? Det handler om at skabe rammerne.

• Jeg hørte en tydelig konsensus om at ledelsesopgaven netop handler om at sætte rammerne for AI-udvikling i hver enkelt virksomhed– hvordan og med hvilket fokus. Der skal ledelsen træde i karakter, for medarbejderne, nogle af dem, er allerede i fuld gang, understreger Ida Bratting Kongsted.

Masser af gode, praktiske erfaringer

På hver af de regionale konferencer stillede en række VL-medlemmer op og delte deres erfaringer. Som jo af gode grunde var meget praktiske og dejligt konkrete.

I Silkeborg lagde adm. dir for MASCOT Workwear, Michael Grosbøl, VL69, ud med sine praktiske erfaringer, som alle handlede om at skabe øget effektivitet. Det var f.eks. enkle oversættelser via DeepL og kvalitetsforbedringer af tekster. Og Michaels generelle pointe var, at der jo er en masse ”trial-and-error” ved de nye teknologier. Men at man samtidig er nødt til at prøve sig frem.

Samme erfaring havde regionsdirektør Poul Nielsen fra Danske Bank VL106, der særligt understregede, at virksomheden i nogen grad var drevet af en stor efterspørgsel fra særligt medarbejdere, så man havde fokuseret på at udarbejde guidelines, Do´s & Don´ts, fordi organisationen ganske enkelt allerede var i fuld gang. Pouls store fokus var af gode grunde sikkerhed. Men også uddannelse er løsningen.

Og fra den kommunale sektor supplerede kommunaldirektør Lone Lyrskov, VL69, fra Silkeborg Kommune med et spændende perspektiv om forskellige generationer. Selvfølgelig er en kommune meget optaget af sikkerhed, særligt personsikkerhed. Men Lones pointe var samtidig, at med disse store krav, er man jo nødt til at sikre sig, at medarbejderne er med. At de er komfortable med den teknologi. Og der er ifølge Lone et stykke vej endnu.

Jan Hessellund, adm. dir i Billund Lufthavn, VL121, havde den samme pointe. Ledelsens opgave er faktisk ganske stor, fordi barriererne for denne nye teknologi i høj grad er kultur og ledelse. For i typiske driftsorganisationer er man jo netop rigtigt god til det. At drifte sikkert. Og ikke altid længst fremme på beatet med at udvikle praktiske anvendelser af ny teknologi. I Billund Lufthavn er man derfor glad for sine samarbejder med f.eks. de finansielle institutioner, hvor man netop kan skyde genveje i forhold til hvad der kan være vigtigt at fokusere på – og hvor man kan udnytte hvad andre i industrierne fokuserer på.

Samlet understregede de mange eksempler fra virksomhederne, at man ikke står alene, hvis man som leder og virksomhed famler.

• Det er jo helt afgørende, at vi i et stærkt netværk som VL netop kan dele vores erfaringer med, hvad der virker – og vi kan dele det med et tydeligt perspektiv på ledelse. Det er min klare opfattelse, at netop den cocktail har gjort vores konferencer så vellykkede, afslutter Ida Bratting Kongsted.

Astrids Simonsen Joos er klar i mælet, når hun skal svare på spørgsmålet om, hvilke ledelsesudfordringer, hun finder mest centrale i 2024. Det er ikke AI, det er ikke bæredygtighed, og det er heller ikke geopolitik. Nej, tværtimod er Astrids fokus på evnen til at lede.

”Verden er blevet mere kompleks, mere uforudsigelig og derfor også mere kortsigtet over de sidste år. Derfor er mit helt store fokus på ledelse. Både at jeg selv udvikler mig som leder samt sikrer, at jeg har gode ledere, der kan skabe gode teams. Ledere, der kan tilpasse sig og organisationen til kompleksitet – og samtidig være robuste. Og ledere, der kan se muligheder i teknologi. Det kan lyde banalt, men det er i min optik det allermest afgørende for, at virksomheder kan klare sig og endda med vækst”, fortæller Astrid Simonsen Joos, der er bosat i Danmark, men som til hverdag arbejder ud fra Glamox´ hovedkvarter i Oslo.

Strategisk aspiration er nøglen til kontinuerlig forandring

Grunden til, at Astrid er så fokuseret på ledelse, skal findes i de større geopolitiske ændringer. Temaer som øget inflation, skrøbelige forsyningskæder og krige har givet stor ustabilitet. Og kombinerer man det med mangel på talent, så er der pludselig en cocktail, der kræver evne til at koble kort sigt med langt sigt. Horisonterne er blevet kortere, og behovet for at være agil større.

”Den væsentligste kompetence for en leder er evnen til at tilpasse sig. Jo, det er en kliche, men det er rigtigt. Det er en af de mest afgørende kompetencer for en moderne leder”, forklarer hun og fortsætter:

”Det er blevet tydeligere for mig gennem de seneste års udfordrende situationer, at den klassiske strategiske plan ikke er anvendelig. Jeg er blevet meget mere optaget af de såkaldte strategiske aspirationer. Der kan du fastholde en klar og tydelig retning, som man løbende justerer. Enkelhed og tydelighed om retning og prioriteter er for mig det rigtige strategiske fokus.”

Den gode leder er en god og tydelig kommunikator

En supplerende ledelseskompetence er også blevet tydeligere for Astrid i de seneste år. Det er evnen til at kommunikere og formidle klart og tydeligt.

”Jeg prioriterer min ledelseskommunikation meget højt. Ikke bare hvad jeg siger, som ofte handler om vores WHY og WHAT. Jeg er også blevet meget optaget af at sikre, at min ledergruppe og organisationen er skarp på netop WHY og WHAT. Det betyder at jeg også er blevet mere opmærksom på kommunikationsprocesserne. Jeg er ganske enkelt nødt til at kommunikere oftere og med stærkere involvering. F.eks. har jeg prioriteret at mødes med vores udvidede ledergruppe hver måned. Det er ikke for ofte”, understreger Astrid Simonsen Joos, der også bemærker en udvikling hos sig selv.

”Jeg er meget mere bevidst om min egen funktion som rollemodel. Jeg skal demonstrere roen på broen, se mulighederne og demonstrere lyset, hvor mange andre ser en mørk verden. Jeg skal gøre, hvad jeg kan for at formidle et positivt og realistisk outlook”, afslutter Astrid Simonsen Joos, der således understreger sammenhængen mellem kommunikation og ledelse for en topleder.

Mille Lindskrog Knudsen har været med så længe, at hun sagtens kan huske den store åbenbaring, som internettet gav, da det begyndte at sætte fart i starten af halvfemserne.

”AI er en ny udvikling i en meget lang række af teknologiske landvindinger. Jeg oplever det faktisk lidt ligesom internettet, da det kom frem. Men min opfattelse er, at AI er så meget større og repræsenterer fantastiske muligheder”, fortæller Mille Lindskrog Knudsen, der er meget optaget af AI og drøfter mulighederne med alle de bestyrelser, hun arbejder med.

”Jeg ser faktisk i dag på AI som en god ven, som man ’bare’ skal have lidt styr på. Jeg er af natur temmelig nysgerrig, og det har bestemt hjulpet mig i min egen forståelse og foreløbige beherskelse af AI, og jeg ser både store effektiviseringsmuligheder og potentialer i innovation med AI”, fortæller Mille Lindskrog Knudsen og fortsætter:

”Jeg bliver virkelig glad for at se, når virksomhederne går foran med AI, som f.eks. CEO i Fiks IT, (Thomas Pedersen), der dagligt bruger AI som sin PA og sparringspartner til både drifts- og kommunikationsopgaver. Og som samtidig smitter med sin begejstring. Det synes jeg er en rigtig rollemodel.

Både hvide og sorte skyer

Der er ingen tvivl om, at Mille Lindskrog Knudsen er begejstret for AI og ser meget store muligheder for virksomheder. Men hun er samtidig opmærksom på, at der er både hvide og sorte skyer.

”Både gode og skadelige ting bliver mere effektive. Jeg ser masser af muligheder for både effektivisering og innovation for den typiske danske virksomhed og leder. Men jeg er samtidig meget opmærksom på de sorte skyer. Et eksempel er, at de såkaldte ”cyber-banditter” jo også bliver meget mere effektive. Og det taler jo blot for, at man som topleder pinedød skal være opmærksom på sin IT- og datasikkerhed. På en måde kan man sige, at disse sorte skyer bliver en kærkommen anledning til for alvor at tage IT-sikkerhed alvorligt” understreger bestyrelseslederen.

Masser af driftsledelse vil forsvinde – til gengæld bliver der brug for ‘rigtig’ ledelse

VL´s årstema handler om AI og ledelse. Det betyder ganske enkelt, at vi særligt kigger efter ledelsesmæssige perspektiver på AI. Ifølge Mille Lindskrog Knudsen er de perspektiver meget radikale.

”Jeg tror, at meget af den klassiske driftsledelse vil forsvinde. Og at der bliver mindre brug for den typiske mellemleder. For systemerne vil selv kunne håndtere de allerfleste af de driftsmæssige ledelsesopgaver, eller det jeg ofte kalder management”, spår hun og fortsætter:

”Men jeg tror samtidig, at der bliver brug for masser af ledelse. Ledelse i form af menneskeledere, der fornemmer innovation, har empati og forstår at navigere i dilemmaer. Og selvfølgelig også ledere, der evner at håndtere modstand på en konstruktiv måde. Men det er meget krævende, og for mange er det jo som altid en svær opgave at være en god leder.”

Mille Lindskrog Knudsen nævner eksempler på de tidligere erfaringer med anvendelse af robotter. Det vakte jo også stor modstand. Men i dag er robotten mange steder blevet en værdifuld partner, og medarbejderne kan nærmest ikke forestille sig arbejdsprocessen uden robotterne i dag.

”Jeg anerkender ganske enkelt, at det tager tid, når man introducerer ny teknologi i organisationen. Men det tager bare længere tid, hvis ledelsen ikke er dygtig nok”, understreger Mille Lindskrog Knudsen.

Fremtiden? Helt umulig at forestille sig. Men det kommer til at gå hurtigt

Mille Lindskrog Knudsen slår en latter op, da hun bliver spurgt til fremtiden. Også blot 2025.

”Jamen, hvad der er sket om et år, kan jeg slet ikke forestille mig. Jo, udover at toget kører fantastisk hurtigt. Jeg tror knap nok, at begrebet sense-of-urgency er stærkt nok. Jeg tror faktisk, at man kan risikere at ødelægge meget af sin virksomhed ved at være uopmærksom. Så selv om toget er ved at være kørt, så opfordrer jeg til, at du kommer i fart. Det er ikke smart at blive stående på perronen”, afslutter Mille Lindskrog Knudsen.