Mette Dyhr, VL11: Vi er allerede 17 tilmeldte

Mette Dyhr, VL11: Vi er allerede 17 tilmeldte

VL Døgnet 2024:

Mette Dyhr, VL11: Vi er allerede 17 tilmeldte

18. december 2023

Mette Dyhr fra VL11 er allerede i gang med at arrangere den årlige tur med VL-gruppen. Nogle gange går den til udlandet, andre gange rundt i Danmark. Men i 2024 er der ingen tvivl: Den årlige tur med VL-gruppen skal afholdes sammen med VL Døgnet på Egeskov i juni.

Af Anders Monrad Rendtorff

Planlægningen af VL Døgnet 2024 er i fuld gang. Datoen er sat. Det er den 6. og 7. juni. Det foregår på Egeskov Slot i flotte omgivelser på Fyn. Og alle sejl er sat, for at VL Døgnet 2024 kommer til at genskabe tidligere tiders magi med flotte indlæg, stort engagement og tilmed et stærkt socialt element – ikke mindst ved festmiddagen om aftenen.

Derfor er det jo også afgørende, at der kommer mange VL-medlemmer. De seneste år har VL Døgnet konsolideret rollen som førende konference for erhvervsledere i Danmark. I 2024 skal det have et ekstra nyk. Og en af måderne er, at gruppemedlemmerne kan tage af sted sammen. I stedet for at deltage mere individuelt. Det er VL11 foreløbigt et godt eksempel på.

Indlysende ide at koble det store og det små

”Allerede i sensommeren forstod vi, at VL Døgnet 2024 bliver noget specielt og anderledes. Når det er på Fyn, var vi ikke i tvivl om, at vi skulle udnytte anledningen og gøre VL Døgnet til omdrejningspunktet for vores årlige døgn sammen i gruppen”, fortæller Mette Dyhr, ejer af Wicked CPH og medlem af bestyrelsen i VL11.

”Jeg var med til ét af de gode formandsmøder, som VL Selskabet altid gennemfører i sensommeren. Der blev ideerne om VL Døgnet 2024 præsenteret, og efterfølgende udfoldede ideen sig hurtigt i VL11”, uddyber Mette Dyhr.

I VL11 er der en god tradition for, at de ofte – helst hvert år – afholder deres eget Døgn, hvor man dels har mere tid sammen og dels kan dykke dybere ned i et fagligt program. Det er ret almindeligt for mange VL-grupper. Men det har endnu ikke været indlysende at lave sit eget Døgn i sammenhæng med det store VL Døgn.

Det er rigtig vigtigt, at vi får opdyrket og vedligeholdt vores gode og dybe relationer i VL-gruppen. Det skal vi nok få gjort på VL Døgnet 2024.

Tidligt engagement i VL-gruppen

Mette Dyhr var egentligt ikke i tvivl, da hun så muligheden.

”Det er jo en indlysende god ide, for denne gang skal vi jo alligevel rejse for at komme til VL Døgnet. Hvorfor ikke kombinere det? Så vi tog det op på vores gruppemøde i september og var faktisk allerede da meget konkrete.”

”Vi havde jo datoerne, og VL havde allerede givet nogle gode og spændende overskrifter. Vi ville alligevel gerne lave et Døgn. Og da jeg så tog en hurtig håndsoprækning, var der 17 interesserede. Det var jo flot. Så vi gik straks videre, har booket hotel lige i nærheden af Egeskov Slot og nedsat en gruppe, der skal lave et godt program for vores Dag 2”, fortæller Mette Dyhr begejstret.

Men bliver det så til noget? Én ting er jo interesse, men er der reelt commitment?

”Vi har VL11-møder hver måned, og de sidste gange har vi vendt VL Døgnet.  Vi har sat deadline for bindende tilmelding allerede den 1. december af hensyn til overnatningen. Men hvorfor ikke skabe et sådan commitment hurtigt? Det er jo meget sjovere at planlægge, når vi ved, hvor mange vi bliver”, mener Mette Dyhr.

Først det store VL Døgn, siden fokus på os selv

Anledningen er det store VL Døgn, hvor det jo kan blive en særlig oplevelse at dele det med hinanden og hygge sig sammen. Men så er der jo også mulighed for at lave et eget sammenhængende forløb, hvor man ganske enkelt har mere tid sammen end normalt.

Årstemaet er jo ret spændende, så vi glæder os til at opleve AI og de forventeligt gode indlæg sammen over en hel dag. Og vi kan jo også glæde os til en festlig aften sammen – og tilmed med vores mange andre VL-kolleger”, siger Mette Dyhr og fortsætter:

”Og det er jo egentlig rigeligt. Men vi vil gerne noget mere, når vi endelig er sammen.  Det er rigtig vigtigt, at vi får opdyrket og vedligeholdt vores gode og dybe relationer i VL-gruppen. Det skal vi nok få gjort på VL Døgnet 2024.”

Bæredygtighed og ledelse

Mette Dyhr har en baggrund fra bl.a. Irma, Danske Spil og WWF Verdensnaturfonden.  Aktuelt er hun bestyrelsesmedlem, tilknyttet CBS og har lanceret Wicked CPH, som hjælper virksomheder med at udvikle og forankre forretningsorienterede ESG-strategier (https://www.wickedcph.com/)

Ud over en periode som bestyrelsesmedlem i VL Selskabet har Mette været med i VL11 i 12 år. Og stort set hele tiden i bestyrelsen, herunder en periode som formand.

Hvad er det for noget med en dag 1 og 2 på VL Døgnet 2024?

VL Døgnet 2024 vil strække sig over et helt døgn. Dag 1 ligner de seneste års formater med store keynotes og involverende sessioner og ikke mindst festmiddag med underholdning, musik, dans og masser af networking. Dag 2 vil være en formiddag, hvor du kan vælge mellem relevante AI-fokuserede virksomhedsbesøg eller at mødes med din individuelle VL-gruppe.

 

Læs mere

Læs også:

 

Martin Brynskov om ledelse af AI: Man kommer langt med klassiske lederkompetencer, men…

Ny episode af VL Insights: Hvordan vil ”AI-revolutionen” påvirke arbejdsstyrken?

 

Lyt med!

Pernille Halberg Salamon: Vi kan ikke forestille os, hvad AI kan ende med

Pernille Halberg Salamon: Vi kan ikke forestille os, hvad AI kan ende med

VL Årstema 2023/2024: Kræver kunstig intelligens mere intelligent ledelse?

Pernille Halberg Salamon: Vi kan ikke forestille os, hvad AI kan ende med

22. november 2023

Pernille Halberg Salamon, medlem af VL’s Advisory Board, kommunaldirektør i Hørsholm Kommune, medlem af Regeringens Digitaliseringsråd og medlem af VL9, er en erfaren digitaliseringsleder i den offentlige sektor. Som et led i VL Nyts serie om Årstemaet: ”Kræver kunstig intelligens mere intelligens ledelse?” giver Pernille Halberg Salamon her sit perspektiv på kunstig intelligens.

Af Anders Monrad Rendtorff

Pernille Halberg Salamon har været med i digitaliserings-gamet i mange år og har drevet forandringsledelse i en årrække. Hun er både optimistisk og skeptisk over for kunstig intelligens – AI.

”På den ene side har jeg en meget stærk fornemmelse af, at AI er meget anderledes end andre teknologiske nybrud. Det virker sådan. Men på den anden side er jeg stadig lidt afventende. Jeg tror, at der går et stykke tid, før vi for alvor ved, hvad det kommer til at betyde”, fortæller hun.

Hun sidder dog ikke på hænderne, mens hun iagttager udviklingen.

”Umiddelbart ser jeg AI som et kraftfuldt nybrud, som vi skal forholde os til. Jeg ser på den korte bane, at vi som ledere skal være meget fokuserede på data. Det gælder vel ikke bare i den offentlige sektor med det store hensyn til borgere og medarbejdere. Det må gælde alle organisationer. Så oplever jeg et stort behov for omtanke; altså at vi har et bud på, hvor vi kan sætte ind, og hvor vi kan få mest ud af det. Endelig er det vigtigt at skabe erfaringer. Både individuelt og som organisation. Rigtigt gerne i det små, hvor jeg er overbevist om, at disse mange, mindre aktiviteter er med til at drive det mindset, der vil afgøre, i hvilket omfang vi får anvendt AI til at hjælpe os”, forklarer Pernille Halberg Salamon.

En moderne leder skal håndtere både digitalisering og forandring

Netop mindset er et centralt begreb for kommunaldirektøren. For kunstig intelligens handler om digitalisering. Og digitalisering handler i høj grad om forandring. For processer, for medarbejdere, for borgerne. Og også for politikerne. Det stiller store krav til ledelse.

”Som de fleste andre topledere har jeg jo ikke min faglighed inden for IT eller digitalisering. Men det er jo ganske enkelt et vilkår i dag, at man skal arbejde med det. Det er vanskeligt og udfordrende, men der er ingen vej udenom. Samtidig repræsenterer digitalisering en kolossal forandringsopgave. Det er i sig selv en kæmpe opgave at lede stakeholders, at skabe begejstring, at få medarbejdere med. Digitaliseringselementer giver et ekstra lag, fordi forandring i sig selv er vanskeligt. Men mange er jo fremmede over for IT og måske endda skeptiske”, uddyber Pernille Halberg Salamon og påpeger, at der ikke et quick fix, men derimod et langt og sejt træk for at skabe vellykket digitalisering.

Det er afgørende, at man som leder og medarbejder forstår, hvad det er. Man er nødt til at italesætte det, at snakke om det, konstant at blive klogere. Det ender med at skabe et mere proaktivt mindset, som ser både muligheder og begrænsninger. Som forstår teknologien. Det ser jeg som afgørende for, om vi er i stand til at digitalisere.

Tre vigtige ledelsesmæssige perspektiver

Pernille Halberg Salamon ser tre centrale perspektiver i ledelsesopgaven for at drive digitalisering og herunder kunstig intelligens.

”Det første er at bruge digitalisering til at løse de største udfordringer. For mange kommuner er det mangel på arbejdskraft, særligt i velfærdssektoren.  Vi har for få ansøgere til stillingerne, og til nogle stillinger er der slet ingen, der søger. Det betyder, at vi især på ældreområdet er nødt til at bruge dyre vikarer.  I hjemmeplejen havde vi sidste år et kæmpe problem, fordi 10 af vores 15 medarbejdere om aftenen var vikarer. Det er jo ikke en holdbar situation. Heldigvis er det nu blevet bedre, men eksemplet siger noget om det pres, vi oplever.  Og det er ikke længere et teoretisk problem, men en meget konkret udfordring i hverdagen”, fortæller Pernille Halberg Salamon, der har en helt konkret approach:

”Vi har en række digitaliseringsprojekter på ældreområdet, hvor skærmløsninger i ældreplejen er én af de vigtigste. Det er intentionen, at digitalisering skal være med til at skabe mere tid hos den enkelte medarbejder på sigt.”

”Det andet perspektiv er at opbygge kapacitet. Det er et lidt længere perspektiv. Det betyder i praksis, at vi skal udvikle en organisation, der reelt evner at arbejde med digitalisering. Det gælder ikke bare medarbejdere, men i vores tilfælde jo også politikerne. Og her vil jeg understrege, at digitalisering på mange måder er blevet et hot topic eller high policy i fagtermer, der er blevet et væsentligt politisk emne. Det gør det ikke nemmere, men understreger behov for kapacitetsopbygning.”

”Endelig er der mindset. Det lyder måske lidt fluffy, men det er jo afgørende, at man som leder og medarbejder forstår, hvad det er, f.eks. kunstig intelligens, som er meget aktuelt. At ledere er klædt tilstrækkeligt på, og at f.eks. politikere er med. Man er nødt til at italesætte det, at snakke om det, konstant at blive klogere. Det ender med at skabe et mere proaktivt mindset, som ser både muligheder og begrænsninger. Som forstår teknologien. Det ser jeg som en afgørende faktor for, om vi er i stand til at digitalisere”, fortæller Pernille.

Det private kan inspireres af digitaliseringsarbejdet i kommunerne

Det offentlige har af gode grunde mange erfaringer med digitalisering. Det danske velfærdssamfund er i forhold til mange andre lande meget langt med digitalisering, og derfor er mange ledere i sektoren hjemmevante med at arbejde med både forandring og digitalisering. Men hvad kan den private sektor lære af de offentlige ledere?

”Vi har været i gang længe. Og selv om det ikke er alle kommuner, der er store og har en stor udviklingskraft, så har alle kommuner betydelige erfaringer. Så mine to bud vil være 1) hav respekt for data og 2) lær at dele erfaringer på tværs.

Pernille Halberg Salamon understreger, at Hørsholm Kommune ikke kan være frontløbere, men får meget ud af erfaringer fra andre kommuner, f.eks. Københavns Kommune, der i en længere periode har prioriteret udvikling af projekter med fokus på kunstig intelligens.

”Vi har desværre ikke den luksus på så tidligt et stadie at kunne lave store udviklingsprojekter om kunstig intelligens. Men vi har etableret en såkaldt frontløber-gruppe, der afprøver og prioriterer indsigter og opsamling af viden om kunstig intelligens. Det skal senere gøre os i stand til at beslutte, hvor vi som samlet kommune skal fokusere og samtidig gøde jorden for, at vi kan investere det, der skal til. For det er også en pointe: digitalisering kommer ikke uden investeringer”, afslutter Pernille Halberg Salamon.

Hvad kan det private lære af den offentlige sektor?

Hørsholm Kommune er på størrelse med en mellemstor dansk virksomhed. Kommunen håndterer indtægter på ca. 2,3 mia. kroner, beskæftiger ca. 2.000 medarbejdere og har aktuelt 240 forskellige IT-systemer, hvoraf mange ”blot” skal driftes, og andre er udviklingsprojekter. IT-systemerne er i sagens natur meget forskellige, hvilket giver en stor kompleksitet. En række af IT-projekterne er såkaldte ”SKAL”-projekter, som kommunerne er pålagt af staten. Samlet set er digitaliseringen ret omfattende.

Virksomheder kan særligt lære to ting af kommunerne:

  1. Hav respekt for data. Data er helt afgørende. Hensynet til regler, til borgere, til medarbejdere er meget grundlæggende og kan sikre, at omgangen med data er professionel. Hvilket selvsagt hjælper i IT-projekterne.
  2. Skab erfaringer og del dem på tværs i sektoren. De fleste kommuner er for små til at søsætte de helt store projekter. Men alle er i gang på forskellig vis og har samtidig en god tradition for at dele erfaringer og læringer med andre kommuner.

Kommunaldirektøren: Du skal selv sørge for dit mindset

Pernille Halberg Salamon er kommunaldirektør i Hørsholm Kommune og sidder i Regeringens Digitaliseringsråd. Hun har været topleder i den kommunale verden i 10 år og har 16 års erfaring fra statsadministrationen. Hun mener, at mindset er afgørende i digitalisering og som leder af de store forandringer. Som topleder er det afgørende at have et nysgerrigt og mulighedsorienteret perspektiv.

Her er Pernille Halberg Salamons metode til at holde sig opdateret og endda indimellem på forkant:

  • Deltag i udvalgsarbejde og netværk med mange eksterne input. Invitér selv eksperter ind, der kan gøre dig og din organisation klogere.
  • Interessér dig for dine ledere og medarbejdere, der har viden om digitalisering og IT.
  • Dyk ned i podcasts og magasiner inden for området; f.eks. podcastserien Supertrends med Liselotte Lyngsø, DR’s serie om kunstig intelligens, podcastafsnittet i Freakanomics: A.I. is Changing Everything, Jim Hagemann Snabes bog: ”Dreams & Details – genopfind din virksomhed og dit lederskab – mens det stadig går godt”.
  • Afprøv selv nye teknologier.
  • Snak om det, rør ved det, gør det praktisk – for dig selv og i organisationen, blandt medarbejdere, mv.

Tre afgørende ledelsesmæssige perspektiver

  • Digitalisering skal bruges til at løse de største udfordringer
  • Organisationen skal opbygge kapacitet
  • Lederen skal selv forstå teknologien – have et mindset – og arbejde med det hos ledere og medarbejdere

Læs også:

Carsten Topholt: VL har en stærk vision, som vi skal stå ved

Læs også:

Merethe Eckhardt: VL har en særlig struktur, der giver unikke muligheder

Ny episode af VL Insights: Hvad kan AI konkret bruges til?

Lyt med!

Merethe Eckhardt: VL har en særlig struktur, der giver unikke muligheder

Merethe Eckhardt: VL har en særlig struktur, der giver unikke muligheder

Ny i VL’s bestyrelse

Merethe Eckhardt: VL har en særlig struktur, der giver unikke muligheder

22. november 2023

Merethe Eckhardt er udviklingsdirektør i Domsstolsstyrelsen og medlem af VL47, som hun også har været VL-gruppeformand for i en årrække. Hun er nyvalgt til VL’s bestyrelse og ser på VL som et af de mest centrale netværk i Danmark. Læs hvorfor, når VL Nyt zoomer ind på Merethe Eckhardt.

Af Anders Monrad Rendtorff

”Når man kan lide indflydelse, er en bestyrelse er godt sted at starte”.

Sådan begrunder Merethe Eckhardt umiddelbart sin interesse i at sidde i bestyrelsen i VL. Men der er nu meget mere begrundelse:

”VL er et af de vigtigste netværk i Danmark. På mange måder en rigtigt stor og stærk muskel, som er med til at præge samfundet”, siger Merethe Eckhardt og understreger, at det er den stærke fællesnævner omkring ledelse, der giver VL mulighed for at præge samfundet til gavn for Danmark.

Spændet mellem VL-grupperne og VL Selskabet giver samspil og interaktion

For Merethe Eckhardt er strukturen i VL det helt unikke og specielle. Samspillet mellem de mange – autonomt ledede – VL-grupper og VL Selskabet i en foreningsstruktur giver stort potentiale.

”Der er den store bue og den lille bue. Det nære er essensen. VL giver via VL-grupperne lederne mulighed for at skabe et nærvær og personlige relationer til andre ledere i gruppen. Det er netop den drøftelse af strategisk, taktisk og personlig ledelse, der er baggrunden for VL’s succes”, forklarer Merethe Eckhardt, der mener, at det er frirummet med de andre ledere, der er alfa og omega.

”Det har alle ledere brug for både for egen personlig vækst, men lige så meget til gavn for de medarbejdere, man leder.”

Men det kan man jo få mange steder. Hvad er det, VL kan?

”VL samler os alle én gang om året. VL Døgnet har historisk været den store bue – det samlende event, hvor vi mødes, får indsigter og udsigter og debatterer emner som kan favne alle 4.000 ledere om de store temaer. Det er for mig essensen af VL. Netop samspillet og interaktionen mellem de mange nære relationelle grupper og VL Selskabet, der stiller skarpt på de største dagsordner og samler og kompetence-udvikler os alle, samtidig med at vi får samfundsperspektivet på. Den store bue kan ikke eksistere uden den lille.”

Ledelse er altid omdrejningspunktet

Ifølge Merethe Eckhardt har VL over de sidste fem år været gode til at udvikle sig og være i takt med tiden.

”De sidste fem-seks år har været rigtigt gode. De store Årstemaer har bedre end tidligere evnet at sætte en relevant og aktuel dagsorden. Jeg synes, at pointen er, at vi i VL får givet en række ledelsesmæssige værktøjer til en masse ledere, som derfor kan sætte en stærkere dagsorden. I virksomheden, i lokalområdet, i samfundet”, uddyber Merethe Eckhardt.

Ledelse er altid omdrejningspunktet, og VL skal kunne ramme flest mulige mennesker og ledere i hele Danmark.

”Der er potentiale til at udvikle VL endnu mere. Vi skal fortsætte med det, vi gør og udvikle os med den samtid, vi er i. Hvis ledelsesdisciplinerne ændrer sig, så skal vi følge med. Jeg forbeholder mig retten til at være nysgerrig over for, hvordan VL skal udvikle sig”, betoner Merethe Eckhardt, der noterer sig frivilligheden som en særlig faktor for VL.

”VL er en forening. VL er frivilligt i stort set alle sammenhænge. Det stiller store krav til den grundlæggende struktur, som jeg oplever som meget professionel. Det er vigtigt for organisationens fremtid. Jeg kan f.eks. rigtigt godt lide Inspirationskatalogerne. De er udviklet af VL Selskabet, men baseret på, hvad medlemmerne siger og gør. Så VL Selskabet er god til at samle op på, hvad der virker – og sende tilbage til medlemmerne og grupperne, som så kan blive endnu bedre. Det er virkeligt effektivt og professionelt”, mener Merethe Eckhardt.

Fokus på at skabe rammer og vilkår for kunstig intelligens

Merethe Eckhardt er selvsagt ny i bestyrelsesarbejdet for VL og derfor påpasselig med at mene for meget for hurtigt. Det er naturligt. Men hun har dog alligevel et par bemærkninger med ind i bestyrelsesarbejdet:

”Dette års tema er væsentligt for os alle. Et foreløbigt bud er, at effektiviteten stiger med mellem 15% og 45% ved anvendelse af AI. De ledere, der har en AI-strategi, vil derfor stå markant bedre end de, der ikke har.”

”Man skal ikke tænke, at man snyder, når man spørger ChatGPT eller prompter til et foto. I stedet tror jeg, at vi alle skal rumme og anvende AI. Vi har en vigtig ledelsesrolle i at lære at forstå sproget, så vi kan sætte de rette rammer og stille de rette krav til de værktøjer, vi bruger. Samtidig har vi en samfundsopgave i at sikre, at de værdier, vi har arbejdet for i mange hundrede år, også bliver ført videre i denne nye teknologi. Den opgave er stor!”

Et andet opmærksomhedspunkt for Merethe Eckhardt er viden og vidensdeling:

”Uanset hvordan man vender og drejer det, så er Danmark et lille land, der på alle måder er afhængig af viden om verden udenfor, for at vi fortsat kan klare os godt, både som virksomheder og som samfund.”

”Jeg tror, at vi kan dygtiggøre os i at skabe både udsigt og indsigt om det internationale – sammen med vores VL-grupper. Teknologi, geopolitik, klima og ressourceknaphed er temaer, der ikke forsvinder. Det vil jeg derfor gerne slå et slag for”, afslutter Merethe Eckhardt.

Læs om VL’s samlede bestyrelse her.

En erfaren topleder

Merethe Eckhardt er udviklingsdirektør i Domstolsstyrelsen, tidligere underdirektør i Danmarks Radio og tidligere advokat(H) hos Plesner. Og så er hun formand for VL47.

Med en uddannelse som jurist og efterfølgende advokat (H) samt en +25-årig ledelseskarriere bag sig har Merethe Eckhardt arbejdet med strategi, innovation, eksekvering og topledelse samt med digitalisering og kunstig intelligens i det offentlige og det private i og udenfor Danmark. Hun har et stort internationalt netværk og har arbejdet med organisationer, virksomheder og mennesker i store dele af verden og er ofte oplægsholder på konferencer og kongresser i udlandet.

Merethe Eckhardt er efteruddannet på MBA-niveau fra Warton, Insead og Stanford Research Institute, ligesom hun har gennemført bestyrelsesuddannelse om erhvervsdrivende fonde på CBS og Global Board Leadership Masterclass hos CBS Executive Fonden.

Merethe Eckhardt har gennem de seneste mange år siddet i bestyrelser indenfor design, kultur, medier og i retsvæsnet – herunder i Knud Holscher Design (bestyrelsesleder) og Dubberman (chair).

For tiden er hun bestyrelsesleder i Dansehallerne og Teatergrad ligesom hun er bestyrelsesmedlem i Zetland, Danner, ERA (Academy of European Law), ekspert i Europarådet, medlem af CEPEJ samme sted samt medlem af Radio- og tv-nævnet.

Læs også:

Carsten Topholt: VL har en stærk vision, som vi skal stå ved

Læs også:

Pernille Halberg Salamon: Vi kan ikke forestille os, hvad AI kan ende med

Ny episode af VL Insights: Hvad kan AI konkret bruges til?

Lyt med!

Carsten Topholt: VL har en stærk vision, som vi skal stå ved

Carsten Topholt: VL har en stærk vision, som vi skal stå ved

Ny i VL’s bestyrelse

Carsten Topholt: VL har en stærk vision, som vi skal stå ved

22. november 2023

Carsten Topholt er finansdirektør – CFO, i TV 2 og er medlem af VL17. Han har en lang og alsidig ledelseskarriere bag sig i blandt andet Finansministeriet og McKinsey & Co. Han er nyvalgt til VL´s bestyrelse og vil særligt fokusere på de stærke tværgående temaer, der evner at engagere VL-medlemmerne på tværs. VL Nyt har taget en snak med Carsten Topholt om hans visioner for VL.

Af Anders Monrad Rendtorff

Der er flere gode grunde til, at Carsten Topholt har valgt at gå ind i bestyrelsesarbejdet i VL.

”Jeg har gennem årene fået rigtigt meget ud af mit medlemskab af min VL-gruppe. Så jeg vil gerne gøre mit for at bidrage til VL’s fortsatte udvikling”, fortæller han.

”Samfundets udfordringer har aldrig været mere krævende. Virksomhederne spiller en historisk stor og afgørende rolle for at bidrage til, at vi som samfund matcher udfordringerne. Det er min største motivation for at bidrage. For VL er jo stadig en klub af privilegerede, dygtige mennesker, ofte med succes, der kan bruge deres overskud til fordel for samfundets udvikling”, understreger Carsten Topholt og fortsætter: ”Jeg er opdraget til, at hvis man har en særlig evne eller magt, så er man forpligtet til at bruge den til det fælles bedste.”

Ikke politik, men masser af stillingtagen

VL fokuserer på ledelse, og det er netop ledelses-dimensionen, der optager Carsten Topholt.

”VL kan gøre noget ved de danske lederes arbejde. VL kan gøre meget via ledelse som den store fællesnævner på tværs. Men VL er omvendt ikke politik og konkret partipolitisk fokus. Men derimod har VL i de senere år været god til at tage stilling til de rigtig store samfundsmæssige og globale temaer. Så jeg tror, at VL’s helt store ledelsesmæssige berettigelse og fokus bør være, at vi faciliterer danske lederes opmærksomhed på disse store temaer. At vi hele tiden understreger, at virksomhederne er en central del af løsningen, og at danske topledere har en pligt til – og et ansvar for – at forholde sig. Hvis vi kan fastholde og udvikle det fokus, er VL’s rolle som førende dansk ledelses-netværk uantastet”, mener Carsten Topholt.

VL skal være i konstant udvikling – for kampen handler om tid og ressourcer

VL går mere end 50 år tilbage. Samfundet var helt anderledes, og mange virksomheder levede et stille liv uden den store offentlige interesse. Netop derfor er VL’s oprindelige perspektiv meget visionært. Et ægte og reelt samfundsansvar til fordel for den konstante udvikling af samfundet.

”VL har en stærk vision, som vi skal stå ved. Men vi skal også forny os hele tiden. Jeg tror, at det er helt afgørende, at VL-medlemmerne oplever relevans. Vores medlemmer er travle mennesker, der skal give os deres viden og deres tid. Det kan de jo gøre mange steder”, noterer Carsten Topholt sig.

”Vi skal være opmærksomme på, om medlemssammensætningen afspejler de danske virksomheder og organisationer; f.eks. når det gælder alder, køn og nye typer af organisationer. Og når mange lederes væsentligste ressource er tid, så skal VL hele tiden være på tæerne for at sikre værdi, understreger Carsten Topholt, som er meget positiv og optimistisk over for VL.

”Jeg har fulgt VL tæt de seneste 5-6 år og har selv været meget aktiv i et samarbejde med VL, da jeg arbejdede i McKinsey & Co. med VL’s projekt om at gøre FN’s verdensmål til et konkurrenceparameter. Jeg har gennem årene oplevet stor fornyelse og et markant fokus på de store samfundsmæssige udfordringer med en stærk ledelsesvinkel. Det skal vi bygge på uden at hvile på laurbærrene. For kampen om adgangen til de ledelsesmæssige ressourcer i Danmark er hård. Der skal VL fortsat stå rigtig godt. Det glæder jeg mig til at være med til”, afslutter Carsten Topholt.

Læs om VL’s samlede bestyrelse her.

 

Governance hjælper os til at navigere i AI

“I mediesektoren og på TV 2 har vi arbejdet med AI gennem flere år. I første omgang med simplere data-drevne modeller af brugeradfærd, søgefunktioner m.v.  Samtidig har lanceringen af særligt Open AI’s produkter markeret et markant sporskifte, idet disse redskaber fundamentalt set kan ændre måden, man laver og udbreder medier på.

Vores ledelsesfokus har været følgende: Når potentielt set alle data bliver tilgængelige – inklusive vores egne for andre – hvad er så vores regler og værdier? Og hvordan kan vi sikre og forny dem? Hvordan får vi et overblik over teknologierne, og hvordan holder vi dette overblik ved lige? Og hvordan får vi etableret beslutningsprocesser, der sikrer, at vi på den ene side ikke bryder GDPR- og ophavsretsregler m.v., og på den anden side giver medarbejderne mulighed for at eksperimentere? Vi har ikke fundet løsningen, men vi har fået etableret en governance, vi kan forfine, ” siger Carsten Topholt.

En alsidig topleder

Carsten Topholt har både været leder i staten – i Finans- og Økonomiministeriet – og arbejdet i private virksomheder, bl.a. i konsulenthuset McKinsey & Co. og i TV 2, hvor han er CFO i dag.

Han er aktiv i samfundsdebatten og til dels aktiv i akademia ved siden af sin ledelseskarriere, idet han bl.a. har undervist på Københavns Universitet i økonomiske analyser af ikke-markedsomsatte goder. Desuden har han insisteret på at spille en ligeværdig rolle i sit familieliv med længere barsler sammen med sine tre børn.

Læs også:

Merethe Eckhardt: VL har en særlig struktur, der giver unikke muligheder

Læs også:

Pernille Halberg Salamon: Vi kan ikke forestille os, hvad AI kan ende med

Ny episode af VL Insights: Hvad kan AI konkret bruges til?

Lyt med!

VL & AI – Årstema-kickoff: Kom i gang – og tænk dig om

VL & AI – Årstema-kickoff: Kom i gang – og tænk dig om

VL & AI – Årstema-kickoff: Kom i gang – og tænk dig om

3. november 2023

Torsdag den 26. oktober bød VL indenfor til en stærk kickoff-konference på det nye Årstema: Kræver kunstig intelligens mere intelligent ledelse? Spørgsmålet var der ikke noget entydigt svar på. Men tre pointer stod tindrende klart efter konferencen: Lederen skal tættere på AI og være mere komfortabel. Organisationen skal forstå, hvilke problemer AI kan bruges til at løse. Og alle organisationer skal i gang. Hellere før end siden. Så start i det små.

Af Anders Monrad Rendtorff

På den velbesøgte generalforsamling torsdag den 26. oktober bød VL også på et kickoff af det nye Årstema om ledelse og kunstig intelligens. Endnu engang har VL valgt at fokusere på et topaktuelt emne, som de færreste har en færdig og afklaret holdning til.

”Over det kommende år vil også VL udfolde og analysere mulighederne samt de OBS-punkter, som AI vil bringe og allerede bringer. Og vi vil forfølge ledelsesvinklen, der er VL’s license to operate. Jeg tror, at der i hvert fald er tre store områder, hvor AI kan anvendes. Det er cost-optimering, det er proces-optimering og det er endelig at udnytte data”, indledte VL’s næstformand Anja Monrad, VL64.

Erhvervsjournalist Charlotte Beder var formiddagens veloplagte moderator, og debatpanelet bestod af Kim Povlsen, CEO Universal Robots, Stine Mølgaard Sørensen, partner i Alliance VC og co-founder af Radiobotics samt Casper Klynge, VL4, SVP i Dansk Erhverv.

Lederen skal røre ved AI for at kunne forstå det

Stine Mølgaard Sørensen har ganske stor praktisk erfaring med kunstig intelligens. Hun har tidligere været en del af en startup med fokus på hastige analyser af medicinske billeder. I dag er hun investor og vil med egne ord ”kultivere fremtiden”. Hendes råd til lederen var ret enkelt:

”Ledere siger alle, at de ikke har erfaring. Så hvordan skabe sig erfaring? Du skal selv prøve det, røre ved det, prioritere at tage dig tiden til at komme nærmere. Kort sagt: Sæt dig ind i det”, lød det enkle råd.

Kim Povlsen, CEO i Universal Robots, fulgte op og støttede Stines råd i debatten om, hvad den enkelte leder kan og bør gøre:

”Det er jo et stort spørgsmål, hvordan man kan bruge AI og kunstig intelligens mere i sin hverdag. Lad mig tage et par eksempler fra mig selv. Jeg er meget optaget af at spare tid; at optimere min tid, som altid er knap som topleder. Så jeg bruger sprogmodellerne meget. F.eks. når jeg skal lave et notat. Jeg har altid godt styr på mine budskaber. Jeg skriver dem og beder ChatGPT skrive det rent i et notat-format.  Det får jeg. Og så tjekker jeg igennem. Det sparer jeg masser af tid ved. Ligeledes oplever vi jo alle, at vi kan misse et møde. Så jeg får typisk en optagelse af mødet. Jeg giver den optagelse til ChatGPT og beder om at få et notat med de væsentligste pointer på én side. Det tager fem minutter. Og jeg sparer en time.”

Kom i gang, men vær tænksom: hvilket problem skal du have løst?

Én pointe var at komme i gang. En anden central pointe var, at man som leder og organisation skal være tænksom. Alle i panelet var enige i, at et afgørende udgangspunkt er at vurdere, hvilke problemstillinger kunstig intelligens mest sandsynligt kan hjælpe den enkelte virksomhed med.

”Spørg dig selv: Hvilket problem skal du have løst? Og identificér de steder, hvor du tror, at teknologien kan optimere. Det kan være certificeringer, håndtering af data, forordninger, kvalitetstjek osv. Listen er lang, men gør dig den tjeneste at starte strategisk”, understregede Stine Mølgaard Sørensen, der blev suppleret af Kim Povlsen, som gav et vist fokus til de områder, hvor AI allerede har demonstreret en effekt, nemlig procesoptimering og indsigter i store datamængder.

”Ja, prøv at starte med at forstå, hvilke problemer vi skal prøve at løse. Det kan være optimering, og det kan være noget, man har lyst til at lave anderledes. Og så er det efter min erfaring vigtigt at starte i det små.”

Kunstig intelligens kan hjælpe mennesker til at blive bedre til det, de gør i forvejen – og det er det, vi skal forsøge at løse. For min klare overbevisning er, at tech kan enable dig til at gøre det, du gør i dag, bedre og hurtigere.

Stine Mølgaard Sørensen

Partner i Alliance VC og co-founder af Radiobotics

Guidelines, guidelines, guidelines

Generelt var panelet således meget optaget af, at ledere hurtigt får skabt sig konkrete erfaringer med kunstig intelligens. Det var både møntet på det personlige niveau, hvor alle mente, at det handler om at komme i gang og prøve sig lidt frem. Og på det organisatoriske. Særligt på det organisatoriske område gik en særlig pointe igen. Nemlig behovet for guidelines.

”Guidelines er vigtige. Udviklingen går meget hurtigt. Vi har endnu ikke set rækkevidden af systemerne – vi kan ikke se, hvor det ender henne. Og dermed heller ikke svare entydigt på, hvad der sker for din ledelse. Men vi kan se, at det er vigtigt at øve sig med guidelines og politikker for anvendelsen”, sagde Casper Klynge, der i sin rolle som SVP for Dansk Erhverv har meget fin føling med situationen i de danske virksomheder. Han fortsatte:

”Vi kan ikke få øje på en branche, som ikke bliver påvirket – specielt af sprogmodellerne, som aktuelt er den feature, som de fleste er optagede af. Det er her, man finder f.eks. ChatGPT. Og om få øjeblikke finder AI vej ind i standardpakkerne, hvor medarbejderne arbejder med det – måske uden at vide det. Så kig på guidelines og politikker meget hurtigt, både af respekt for medarbejderne og for de partnere, som man arbejder med. Det kan godt betale sig at være meget opmærksom lige nu, for hvad er kontrollen med virksomhedernes datasæt?”

Vær positiv – og vær skeptisk

VL vil tage et konstruktivt perspektiv på, hvordan kunstig intelligens kan anvendes. Og samtidig vil VL sikre sig nødvendig tænksomhed. Et behov, der særligt skærpes af perspektivet på, hvad der driver udviklingen.

Der er ingen tvivl om, at det er de meget store enheder, der sidder med udviklingsfokus og udviklingstempo. Det gør det svært for den enkelte lille virksomhed at kunne følge med.

”For 10 år siden gik man til universiteterne for at få cutting edge. I dag går man til de store virksomheder for at være med på beatet”, forklarede Casper Klynge, der derfor også kunne supplere med et malerisk billede af, hvordan mange virksomheder oplever det at skulle vælge og forhandle systemer til understøttelse af kunstig intelligens:

”En virksomhed kan godt sidde med fornemmelsen af at være en lille tankstation i Holstebro, der forhandler direkte med OPEC. Det er jo ret ulige vilkår, men ikke desto mindre en meget reel situation.”

Stine Mølgaard Sørensen afsluttede med et meget konstruktivt perspektiv at tage med på den videre færd:

”Kunstig intelligens kan hjælpe mennesker til at blive bedre til det, de gør i forvejen – og det er det, vi skal forsøge at løse. For min klare overbevisning er, at tech kan enable dig til at gøre det, du gør i dag, bedre og hurtigere.”

AI kan ikke bruges til alt

Kim Povlsen gav et meget illustrativt eksempel på, hvordan man kan komme lidt galt af sted, hvis man ikke tænker tingene igennem.

”Nogle gange taler man om, at AI kan hallucinere. For uanset datakvalitet kommer der jo et svar. I Universal Robots tænkte vi, at vi kunne optimere vores servicerapporter. Dem får vi fra over 40 lande, på 20 forskellige sprog. Og der er masser af tekstfelter til de kvalitative svar. Men analysen gav ingen mening. Ingen mening overhovedet. Servicerapporterne bliver udfyldt på så mange forskellige måder, at kunstig intelligens ikke kunne hjælpe. Der må jeg konstatere, at mennesket er overlegent. Og at man ikke kan gå i gang med hvad som helst, selvom det kan synes indlysende. Start i det små, og start med data – det skal give mening.”

Stærkt panel til Årstema-kickoff

Kim Povlsen
CEO, Universal Robots

Casper Klynge, VL4
SVP, Dansk Erhverv, tidl. VP, Microsoft, tidl. tech-ambassadør

Stine Mølgaard Sørensen
Iværksætter, investor, partner i Alliance VC, co-founder af Radiobotics og forfatter af bogen ”F*ck It, Ship It”.

Se eller gense VL & AI:

Årstema-kickoff & Generalforsamling 2023

VL har udarbejdet 10 nøgleprincipper for at lede i en AI-drevet æra

Læs mere

Læs også:

VL Insights: Inspiration til debat om erhvervslivets rolle

Læs også:

Tom Knutzen: Træd et skridt tilbage og stil dig selv de store spørgsmål

Læs også:

VL-gruppen: Flot og festligt jubilæum – 30 år for VL27

VL Insights: Inspiration til debat om erhvervslivets rolle

VL Insights: Inspiration til debat om erhvervslivets rolle

VL Insights: Inspiration til debat om erhvervslivets rolle

3. november 2023

VL´s podcast VL Insights er netop udkommet med en ny episode med fokus på VL & AI. VL Insights er blevet modtaget rigtigt positivt af VL’s medlemmer. Det er ikke overraskende ifølge den erfarne erhvervsjournalist, Solveig Bjørnestad, der står bag det redaktionelle fokus i podcasten.

Af Anders Monrad Rendtorff

VL startede i foråret med sin egen podcast – VL Insights. I vores medlemsundersøgelser og i vores analyser af VL Nyt var det blevet tydeligere, at vores medlemmer kunne lide podcasts. Det er en praktisk måde at få information på, specielt hvis man sidder i bilen eller i toget eller f.eks. dyrker sport.

Initiativet har båret frugt. Foreløbigt har mere end 1600 VL-medlemmer lyttet med, og mange har blandt andet bemærket, hvordan der blev optaget podcast til VL Døgnet. Det resulterede i en håndfuld ekstra episoder, der på dagen tog pulsen på det danske erhvervsliv.

Ny episode ude nu

Senest var holdet bag VL Insights til stede ved VL’s arrangement den 26. oktober, der afholdtes under overskriften ’VL & AI – Årstema-kickoff & Generalforsamling 2023’. Fra et mobilt podcaststudie interviewede erhvervsjournalist Solveig Bjørnestad udvalgte deltagere omkring temaet VL & AI. Optagelserne fra denne dag er netop udgivet – lyt med her.

Solveig Bjørnestad har været redaktør og vært på VL Insights siden starten. VL Nyt har taget en snak med hende om VL, VL-medlemmerne og VL Insights.

Et stærkt moderniseret og meget åbent VL

”Jeg har for mange år siden lavet Pengemagasinet, hvor jeg blandt andet lavede afsnit om VL. Der kan jeg huske, at jeg havde en oplevelse af, at VL var lidt loge-agtig og bestod af de såkaldte oldboys. Men sådan er det jo slet ikke længere. Jeg oplever et VL, der er endog meget åbent i forhold til det omgivende samfund og dermed meget mere i balanceret kontakt med samfundet”, fortæller Solveig Bjørnestad.

Alt i VL er transparent og åbent i dag. F.eks. bemærker Solveig, hvordan hele podcastserien er tilgængelig for alle via hjemmesiden.

Kilderne er meget dygtige

En af de helt afgørende fordele ved VL-netværket er, at VL netop er et meget stærkt netværk.

”VL er et fantastisk netværk, hvor man ganske enkelt har adgang til mange dygtige ledere. Og det er næsten det bedste: Kilderne er ganske enkelt dygtige. Samtidig oplever jeg, at lederne har meget mere lyst til at engagere sig i de samfundsmæssige problemstillinger. Og er parate til at diskutere”, uddyber Solveig.

Det er afgørende at have noget på hjerte og være åben

VL-medlemmerne stiller gerne op, når de bliver spurgt. Det er tydeligt for Solveig, at erhvervslederne har en stor interesse i, at programmet skal være godt, og at man derfor stiller op for at berige samfundsdebatten. Det er også tydeligt for Solveig, hvad det kræver at være med.

”Alle er som udgangspunkt dygtige. Jeg synes, at der er to afgørende forhold, der gør programmet godt. Det ene er, at man skal være åben. Man skal kunne tale åbenhjertigt om tingene, Det andet er, at man skal have noget på hjerte. Og en tredje ting er jo, at man skal være en god samtalepartner. For det er jo ”live”, og lytterne kan jo med det samme fornemme, hvis man f.eks. ikke lytter,” slutter Solveig Bjørnestad.

VL Insights’ styrke er, at podcasten ikke er en intern informationsboble. Næh, det er reelle problematiseringer af aktuelle samfundsemner, som de fleste interesserer sig for.

Solveig Bjørnestad

Redaktør og vært, VL Insights

Inspiration til gruppemøderne i VL

Til vinter kommer flere podcastepisoder om VL & AI.  Følg med her.

Ifølge Solveig Bjørnestad er der emner nok, og VL-medlemmerne stiller gerne op. Så hvad kan man bruge VL Insights til i sin VL-gruppe?

”Inspiration og appetizer er mine to ord. Jeg synes, at podcasten generelt kan bruges som inspiration til at interessere sig endnu mere for samfundet. Jeg synes f.eks., at episoden om geopolitik, der hedder ”Kriser i kø”, burde være obligatorisk for alle virksomhedsledere. Appetizer betyder blot, at jeg kunne se for mig, at VL-medlemmerne inden et VL-møde hører podcasten som opvarmning til en spændende diskussion på selve mødet”, foreslår Solveig Bjørnestad.

Læs også:

VL & AI – Årstema-kickoff: Kom i gang – og tænk dig om

Læs også:

Tom Knutzen: Træd et skridt tilbage og stil dig selv de store spørgsmål

Læs også:

VL-gruppen: Flot og festligt jubilæum – 30 år for VL27