AI – hvad er lederens opgave?

AI – hvad er lederens opgave?

Du skal forstå teknologien – ikke nødvendigvis beherske den

12. januar 2024

Stine Bjerre Herdel har i mange år fokuseret på digital udvikling og har i den seneste tid skrevet en del om betydningen af AI for ledere og organisationer. Blandt andet har hun skrevet om Tænketanken Mandag Morgens ambitiøse ADD-projekt, der står for Algoritmer, Data og Demokrati.  Projektet er støttet af Villumfonden og Veluxfonden. Tænketanken Mandag Morgen er tovholder for oplysnings- og dialogindsatsen, og RUC står i spidsen for projektets forskningskonsortium.

Af Anders Monrad Rendtorff

Stine Bjerre Herdel har desuden et tæt samarbejde med både forskere, AI-eksperter, filosoffer og fagforeninger, der samlet set giver hende en bred forståelse af, hvad der sker i organisationer, når AI rykker ind, og hvad det betyder for ledelsesopgaven.

AI har det seneste knap halvandet år taget verden med storm. Og samtidig delt vandene. Der er mange, der er meget optimistiske og positive og som betoner de mange fordele med AI. Men der findes lige så mange skeptikere, som har fokus på de mange risici, som AI også fører med sig. Nogle baserer deres synspunkter på reel viden, andre i nogen grad på en vis uvidenhed og grundbekymring. Sådan vil det sikkert være i en rum tid endnu.

Hvor skal lederen starte?

Det store overblik kommer ikke uden videre. Men lederen kan blive god til at lytte til podcasts om AI og opsøge nyheder og læring og rapporter, så man i hvert fald er med på de store linjer.

Og så skal man nok ikke undervurdere et vist behov for ’AI-integratorer’ i virksomheden fremadrettet. En ny rolle, der har overblik og forståelse for teknologierne (men ikke tech-udviklere) inden for et specifikt fagområde og kan koble det til forretningsstrategien. Meget lig det, at vi i de senere år er begyndt at ansætte folk med specifikke kompetencer inden for ESG i virksomhederne.

Etik og kvalitet

Helt grundlæggende har man et ansvar som leder, der vælger at implementere en AI-løsning. Et ansvar for at sikre sig:

1) hvad det er for et menneskesyn, man interagerer med i den løsning?
2) hvilken data er løsningen trænet på – kan man stå inde for kvaliteten af den?
3) lever kvaliteten og værdierne i de resultater, løsningen frembringer, op til virksomhedens krav og værdier?

Først dine strategiske ønsker. Derefter AI

Mit råd er at starte med at se på, hvor virksomheden strategisk gerne vil rykke hurtigere eller blive bedre, eller hvor det i dag er svært at nå i mål/konkurrere. Og derefter så se på, om AI kunne være en del af løsningen. Det er vigtigt at tage ejerskab over sine egne ønsker for en AI-strategi og gøre sig sin umiddelbare holdning klar til, hvilke løsninger og værdier, man som udgangspunkt gerne vil lukke ind, inden man får folk udefra til at komme og fortæller en, hvad man skal gøre. Så kan man altid skifte mening, hvis man bliver overbevist om noget andet.

Situation: Lavt entry level – højt uddannelsesbehov

For Stine Bjerre Herdel er det både en fordel og et stort opmærksomhedspunkt, at AI rykker så hurtigt, og for mange er så let at gå i gang med.

Mange AI-løsninger, særligt generativ AI såsom ChatGPT og forskellige billedgenereringsværktøjer, som mange bruger i organisationerne, har et meget lavt entry level. Det er både superfedt, men det giver også en risiko for alt fra sikkerhedsbrud til lav kvalitet. Det er derfor min klare oplevelse, at man er nødt til at forholde sig professionelt til det i arbejdsøjemed. Det vil sige sætte sig ind i hvad god prompting er, sørge for at få de udgaver af værktøjet der er mest udviklede, forstå værktøjets muligheder, begrænsninger, risici, etik etc., fortæller Stine Bjerre Herdel, der dermed peger på, at ledere bør sikre den rette uddannelse i de systemer, der bruges.

En anden udfordring, der er ved, at vi har kastet os så hurtigt over AI, og at det nu også bare automatisk rykker ind i programmer, vi allerede kender og bruger (fx Office-pakken) gør også, at man som leder er nødt til at sætte sig ind i det og kunne kommunikere om det. Ellers er der igen en risiko for, at man bruger værktøjerne forkert, eller at folk udvikler en unødig skepsis overfor det. Fx føler sig overvåget eller føler at deres faglighed bliver ’overrulet’.

Så det er vigtigt i takt med, at I begynder at bruge AI-værktøjer, at du som leder initierer kommunikation omkring det. At medarbejderne får mulighed for at tale om og reflektere over deres rolle og faglighed. Og så sørg for, at de får den rette opkvalificering, understreger Stine Bjerre Herdel.

Med andre ord er det en af Stines særlige pointer, at lederen skal holde fokus på, hvad AI gør ved medarbejdere og organisation. Og dermed anerkende den utryghed og de konflikter, som AI også kan skabe, når det kommer ind i organisationen.
– For folk bliver ganske enkelt bange for, hvad der kan eller skal ske med dem. Der kan opstå en akut følelse af ikke at være kompetent – og måske er man det heller ikke. Det skal lederen forholde sig til, fortæller Stine Bjerre Herdel.

Frygt: Kommer vi til at acceptere lavere kvalitet?

AI kan for mange udløse mange bekymringsscenarier, ligesom det kan virke uoverskueligt. Og med rette. Spørger man, om der er noget særligt, der bekymrer Stine Bjerre Herdel, så er svaret ja; At vi giver afkald på kvalitet.

Min kæphest er det, man kan kalde for ’teknologideterminisme’. At vi bliver så imponerede over det, maskinerne kan, at vi glemmer at stille krav. At vi tror, at fordi en algoritme har regnet det ud, så må det være sandt/godt. At vi på den måde kommer til at acceptere lavere kvalitet og mister troen på vores egne evner og kritiske sans, siger Stine, og fortsætter:

Som leder er det for eksempel vigtigt at lytte, hvis en fagligt dygtig medarbejder siger, at ”det der som maskinen laver, er altså ret dårligt”. Det er let at sige, at medarbejderen er ”imod teknologi” eller ”ikke er så digitalt omstillingsparat”. Måske er det, maskinen laver, faktisk dårligt …

Løsning: Nysgerrighed og teknologiforståelse

Der er altså problemer nok. Og der er mange områder, hvor en leder kan fokusere. Det er derfor en selvstændig pointe for Stine Bjerre Herdel, at det ikke er muligt som leder bare at ’vente og se’ og ikke forholde sig til AI. Men hvad kræver udviklingen af AI så af en leder i dag?
– I mine øjne kræver det nysgerrighed og teknologiforståelse. Og det betyder ikke, at ledere skal kaste sig ud i at bruge og forstå alle mulige AI-løsninger selv. Men jeg synes, man som leder har pligt til at sætte sig ind i, hvad det er for teknologier, der rykker, og hvilken indflydelse de har på ens branche, siger Stine Bjerre Herdel og fortsætter:

Og så bør man også undersøge, hvilke typer af AI, der allerede bruges i ens egen organisation i dag. For sandsynligheden for, at nogle af de ansatte i virksomheden er i fuld gang med at bruge AI er ret stor, fordi udviklingen kommer meget nedefra lige nu. Ligesom rigtig mange af de systemer, som virksomheder bruger i dag, fx BI-systemer, ERP-systemer, HR-systemer – og ganske enkelt hele Office-pakken – lige nu også bliver opdateret med AI-funktioner. Lederen skal få kortlagt, hvad der bruges i virksomheden for at forstå de risici og de muligheder, der er, vurderer Stine Bjerre Herdel.

At have en grundlæggende forståelse for, hvad forskellen fx er på automatisering, generativ AI og prognostisk AI og hvilke muligheder, de teknologier rummer, giver også ledere en bedre mulighed for at forstå, hvordan man forretningsstrategisk skal forholde sig til AI. Udgør AI en for stor risiko, eller er der muligheder for, at AI kan effektivisere og innovere steder i forretningsstrategien, hvor det er ønskværdigt?

– Jeg talte forleden med en CEO for en virksomhed, der udvikler skræddersyede AI-løsninger for andre virksomheder, og han sagde, at de fleste af hans kunder sagde, at de ikke havde lyst til at være ’first mover’ på AI. Men de ville heller ikke være ’second mover’. De ville godt være sådan ”halvanden”… Og det er nok det dilemma, mange ledere står i lige nu; At placere sig korrekt i det her. Men uanset hvad, så tror jeg bare, man gør sig selv en tjeneste ved som minimum at sætte sig godt ind i AI. Så kan man altid vurdere, om man bør handle nu eller senere, afslutter Stine Bjerre Herdel.

Har ledelsesniveauet digital forståelse?

Generelt er digitalisering en stor ledelsesopgave, og AI’s hastige indtog har ikke gjort den mindre. Jeg hører ofte, at der mangler digital forståelse på lederniveau. Og hvis jeg synes, det var bekymrende for et år siden, så synes jeg det er ekstremt bekymrende nu. Danmark har netop mistet sin førsteplads i IMD’s globale undersøgelse af landes digitale konkurrenceevne – nu er vi på en fjerdeplads. Og ikke nok med det – så rykker vi også ned på en tredjeplads i kategorien Future readiness som måler, hvor fremtidsparate vi er teknologisk. Så jeg synes, man som leder, særligt topleder, er forpligtet til at forstå muligheder og risici i de AI-systemer og digitale løsninger, som virksomheden implementerer. Af organisatoriske grunde, fordi digitalisering ofte fører forandring med sig i form af nye opgaver og processer, og det skaber nye risici og behovet for andre kompetencer.

AI kan på den ene side misbruges til alt fra overvågning af medarbejdere og forfalskning af både personer og materiale, men det kan på den anden side også højne kvaliteten af arbejdet, forbedre effektivitet og innovation, sikre bedre trivsel og grønnere løsninger. Det er et spørgsmål om, hvordan vi ledelsesmæssigt håndterer AI. 

Stine Bjerre Herdel er ledelsesredaktør på Mandag Morgen

Stine Bjerre Herdel beskæftiger sig med tendenser inden for ledelse og organisering. Herunder de store emner, der berører ledelse såsom talent management, diversitet, AI og ESG. Stine er en hyppigt anvendt debattør, moderator og oplægsholder inden for disse emner. Stine er uddannet journalist og har selv en baggrund som journalist, tv-vært og redaktør inden for finans- og erhvervsjournalistik. Hun har desuden erfaring som tidligere forretningsleder på dagbladet Børsen og som Kommunikations- og pressechef i management-rådgivervirksomheden Hildebrandt&Brandi.

Læs også:

 

Christina Yding Hahn Elgaard, VL51: Jeg er positivt overrasket!

VL-grupperne – Jeg er positivt overrasket!

VL-grupperne – Jeg er positivt overrasket!

Jeg var den eneste, der ville sparke dæk

12. januar 2024

Christina Yding Hahn Elgaard har været med i den Viborg-baserede VL51 i det seneste år. Hun har været positivt overrasket over, at der faktisk er så mange kvinder med, og at alle i gruppen var gavmilde med viden og klar til at åbne op. VL har foreløbigt vist som et stærkt netværk, hvor hun kan spejle sig som ejerleder.

Af Anders Monrad Rendtorff

Christina Yding Hahn Elgaard er en erfaren netværker, der alligevel er meget positivt overrasket over sit første år i VL51.

”Jeg er begejstret for den store diversitet, særligt i forhold til brancher og køn. Og jeg er meget glad for, at jeg som ejerleder virkelig kan spejle mig i mange af medlemmerne i gruppen. Det har jeg ikke oplevet så udtalt i de andre netværk, som jeg har været med i”, fortæller Christina Yding Hahn Elgaard. Hun kendte ikke meget til VL forud for sit medlemskab, men havde en god bekendt, der havde inspireret hende til at kigge mod VL for at styrke sit netværk og sit fokus på at lære mere.

”På den måde kendte jeg lidt til det og havde fået et rigtigt godt indtryk. Jeg søger hele tiden mere viden og nye mennesker, som jeg kan være i dialog med. Det er bestemt ikke for CV´ets skyld”, siger Christina Yding Hahn Elgaard, der både er ejerleder af sit eget landbrug, er med i flere bestyrelsesnetværk og samtidig meget aktiv i det danske startup-miljø.

Jeg kan godt lide, at nye medlemmer bliver godkendt – og dermed verificeret

Christina Yding Hahn Elgaard har været aktiv i flere andre netværk og betegner sig selv som et ægte netværksmenneske. Men der er alligevel noget specielt over VL, som hun værdsætter.

”Jeg kan rigtigt godt lide, at VL har en form for eksklusivitet. Jeg foretrækker netværk, hvor man bliver valgt til og dermed i praksis bliver verificeret som et menneske og en leder, de andre i gruppen som udgangspunkt har tillid til”, forklarer ejerlederen og fortsætter:

”Det har vist sig, at jeg kan spejle mig meget mere i de andre medlemmer, end jeg havde troet. Jeg er vant til at være i netværk i København, Århus og Aalborg. Men her i Viborg mødte jeg for alvor andre ejerledere, der har de samme forretningsmæssige og strategiske udfordringer, som jeg oplever i hverdagen. Selvom de kommer fra andre brancher. Det er jeg virkelig glad for. Samtidig er netværket præget af megen diversitet, særligt hvad angår brancher. Det er virkelig stimulerende.”

Overraskende hurtigt deler man åbent og ærligt

Christina Yding Hahn Elgaard har prioriteret at komme til stort set alle gruppemøderne det første år, og hun sætter en dyd i at få møderne i kalenderen med det samme.

”Jeg kommer hver eneste gang, jeg kan. Det har meget høj prioritet for mig”, siger det nye VL-medlem og understreger, hvor hurtigt hun er faldet til.

”Jeg er jo vant til at være i mande-miljøer. Både som landmand og som startupper. Jeg oplever faktisk, at mændene er meget åbne i både bestyrelses-, landbrugs- og specielt i tech-verdenen. I VL-netværket har det ikke været anderledes. Det er altid spændende, når man entrerer et nyt netværk. Kan man evne at skabe tillid og åbenhed hurtigt? Både at møde det fra de andre medlemmer, men også selv være åben fra start. Det har jeg oplevet i VL, hvor jeg er blevet taget godt imod fra dag 1 og har følt mig velkommen.

For de fleste kan der jo gå lidt tid, før man er helt komfortabel. Banen skal kridtes op, man skal se hinanden an. Men det gik noget hurtigere for Christina Yding Hahn Elgaard.

”F.eks. var vi for nylig på besøg i Karup Lufthavn, hvor jeg som den første spænede hen til de store maskiner. Nu skulle vi sparke dæk. Det er jeg jo vant til er det store samlingspunkt i landbrugsbranchen, og jeg elsker duften af dæk. Men så opdagede jeg, at jeg stod der lidt alene. Det var ret sjovt”, fortæller hun og understreger dermed en af de store pointer med hendes VL-medlemskab.

”Jeg oplever, at de andre medlemmer er meget villige til at dele, til at være ærlige om de problemstillinger, som vi jo alle genkender. Endda på områder, hvor det kan være lidt sårbart. Det er en kolossal styrke, og jeg synes, at det forpligter mig selv som netværker.”

Alsidig leder

Christina Yding Hahn Elgaard er ejer af Kallestrupgaard I/S, der består af tre forretningsområder: Planteproduktion, skovdrift inklusive jagt og en nyetableret skovbegravelsesplads samt investering i en ejendomsportefølje.

Derudover er hun en del af Danish Business Angels og har snart investeret i tech-startups i ti år, herunder Agreena, Cordulus, Climaider og Nabo Farm.

De seneste 15 år har hun også arbejdet som bestyrelsesmedlem i både startups og SMV-virksomheder, samt som delegeret medlem i andelsselskaber, herunder Danish Agro.

Læs også:

 

Ledelsesredaktør Stine Bjerre Herdel: Du skal forstå teknologien – ikke nødvendigvis beherske den

VL Global Update 2023: velbesøgt og spændende Julemøde

VL Global Update 2023: velbesøgt og spændende Julemøde

VL Global Update 2023: velbesøgt og spændende Julemøde

Kan vi vænne os til at leve med usikkerhed på så højt niveau?

26. december 2023

VL’s Julemøde gav som vanligt et spændende perspektiv på det kommende år. En af de centrale pointer var det konstante niveau af ganske høj usikkerhed. Alle steder, hele tiden. Og derfor er et afgørende spørgsmål, hvordan danske virksomhedsledere forvalter usikkerheden. Og derudover var fokus på Europa i midten af den store positionskamp mellem USA og Kina. Læs her en reportage fra det velbesøgte julemøde på Nimb den 21. december 2023.

Af Anders Monrad Rendtorff

VL’s traditionsrige julemøde, hvor internationale VL-medlemmer og danske VL-gruppeformænd eksklusivt er inviteret på Nimb i Tivoli er altid sammensat over en særlig opskrift – nemlig Global Update. I år zoomede vi således ind på Europa, USA og Kina med en paneldebat mellem Margrethe Vestager, næstformand i Europa-Kommissionen, Ulrik Bie, økonomisk ekspert på Berlingske og Thomas Østrup Møller, Danmarks ambassadør til Kina. Så vi kom hele verden rundt. Den fulde debat er udgivet som podcast via VL Insights.

Margrethe Vestager gav tidligt en af de store pointer til erhvervslederne:

”Ukraine-situation er udfordrende. Europa kan ikke helt leve op til sine løfter. Oveni kom krigen mellem Hamas og Israel. Så usikkerheden er fortsat på et meget højt niveau, som smitter af på stort set alting. Det store spørgsmål er: Kan vi vænne os til at leve med usikkerheden på så højt niveau?”

Spørgsmålet var jo ret retorisk, for Margrethe Vestager gav selv svaret:

”Vi skal blive tilpas med at leve og handle i en krise-virkelighed.”

Således var debatten sat i gang med et stort fokus på Europa. Både trusler og muligheder i den dynamiske verdensorden.

Europa har stadig store muligheder. Men vi skal ændre attitude over for resten af verden

Margrethe Vestager fortsatte:

”Europa er både-og. For Europa er lykkedes med en stor livskvalitet. Det mest attraktive sted at bo i verden, som har en stor tiltrækningskraft. Men omvendt er Europa i en slags vadested.”

”Europa skal finde sin vej. Vi skal være tro mod det, der har bragt os langt. Men vi skal lade være med at møde verden med pegefingeren forrest. Vi skal holde op med at tro, at vores lille verden er den perfekte. Med andre ord skal vi ikke holde op med at være den, vi er. Vi skal bare ikke prædike det – det er der ingen, der gider at høre på.”

Og det budskab fik en særlig intensitet, da Margrethe Vestager gav en parallel til Kina:

”Kinas store styrke er: Stay on strategy. Det kan vi lære af. For vi har alt for travlt med at lave ting om. Det tager lang tid. Og det er 3% anderledes. Det er altså helt ligegyldigt i den store sammenhæng”, sagde hun med et anerkendende blik til Kina.

Bare fordi man er først, bliver man ikke nødvendigvis en vinder: USA kommer stærkt

Men det er ikke kun Kina, der holder den lagte kurs, som panelet anerkendte. Også USA ser ud til at være i stor fart og kommer til at give Europa store udfordringer.

Ulrik Bie tog ordet og noterede sig, at Europa med god grund kan være bekymrede over udviklingen i USA.

Krisen er grundlæggende god for USA´s økonomi. Der skabes meget efterspørgsel, og USA er ikke som Europa særligt afhængig af resten af verden. Det er på mange måder en egen lukket økonomi, der ikke er særligt afhængig af andre lande.

”Det har resulteret i, at økonomien klarer sig generelt meget bedre, end man har forestillet sig,” sagde Ulrik Bie, der tog fat i en særlig anerkendelse af Bidens formåen som præsident:

”Biden har rent faktisk været en meget succesrig præsident. Han har fået besluttet tre meget store ”pakker”, der kommer til at blive yderst kraftfulde. Det er en infrastruktur-pakke, en højteknologisk pakke (byggeri af hightech-fabrikker er tidoblet) og endelig en klimapakke.”

”Alle tre pakker kommer til at sætte store og afgørende spor i både USA og resten af verden. For modsat Europa og Kina er den store drivkraft erhvervslivets investeringer, der kommer som resultat af en meget stærk fødekæde. Modsat situationen i Europa.”

”Når man aktiverer fødekæder i amerikansk industri, får man den fulde reaktion. Det starter med universiteter, som tiltrækker venturekapital. Det fordeler sig lokalt i form af innovation osv. osv. Opsving drevet af erhvervsinvesteringer,” fortæller Ulrik Bie, som stillede sig selv spørgsmålet: ”Hvor bekymrede skal man være i Danmark eller i Europa?”

Og han svarede kontant:

”Bare fordi man er først, bliver man ikke en vinder. For selvom Europa på visse områder – f.eks. den grønne omstilling – har været hurtigt ude af startblokken, kan man hurtigt komme bagud, når den amerikanske maskine kommer i fart. Med andre ord: Europa har nok god grund til at være bekymrede og kan få svært ved at følge med.”

Og Kina? Fokus på stabilisering og relationer

Thomas Østrup Møller er Danmarks ambassadør til Kina og har de seneste år fulgt udviklingen i Kina meget tæt, og han er samlet set ikke så bekymret som tidligere.

”Kina har det faktisk svært i disse år. Kina Har det svært med USA. Kina er nærtagende om Taiwan. Men Kina erkender samtidig, at man er nødt til at have et vist globalt arbejdsfællesskab. Man er nødt til at etablere og fastholde relationer, og derfor bliver der aktuelt arbejdet hårdt på de indre diplomatiske kanaler”, fortalte Thomas Østrup Møller. Han har noteret sig tre afgørende iagttagelser i sin vurdering af Kina, hvor en vigtig forudsætning er, at Covid er bremset op, for det styrker muligheder for at rejse, at skabe relationer osv.

”Der er en vigtig udfordring i den såkaldte informations-asymmetri. Altså det ikke-balancerede forhold mellem at kigge ind og kigge ud. Hvad ved vi om Kina, og hvad ved Kina om resten af verden? Når det er sagt, ser jeg tre temaer. Det første er det store fokus på kontrol og sikkerhed. Lederteamet er nyt og meget loyalt, men tag ikke fejl; Kinas topledelse er meget faglige og begavede til at understøtte Kinas strategiske retning. Det andet tema er den økonomiske genopretning, som ikke er kommet i gang endnu for alvor. Og endelig et kolossalt fokus på udbygning af vedvarende energi, hvor regeringen vil installere mere end dobbelt så meget vind og sol som EU og USA,” fortalte den danske ambassadør og konkluderede:

”Kinas store fokus i disse år er stabilitet.”

Vi skal huske resten af verden

Global Update på VL’s Julemøde kom således rundt om en række spændende temaer, der alle kredsede om dynamikker mellem de store kraftcentre i verden. Selvom der var fokus på Kina, USA og Europa, må man ikke glemme, at der er store dele af verden, der heller ikke sidder på hænderne. Så mon ikke vi næste år skal høre mere om verden set fra f.eks. Indien og det såkaldt Globale Syd. Verden vil fortsat være usikker trods visse positive tendenser. For som Margrethe Vestager sagde:

”Vi skal blive tilpas med at leve og handle i en krise-virkelighed.”

Hør hele debatten fra Global Update 2023

 

Lyt til VL Insights – podcast

International stemning

Traditionen tro afholdt VL det årlige julemøde for formændene af VL-grupperne samt medlemmer af de internationale VL-grupper, som var hjemme på juleferie. I år var det med deltagere fra Shanghai, Bangkok, New Delhi, Dubai, Schweiz, Paris, Luxembourg, Warszawa, London, Tyskland og New York og dertil talere fra Beijing og Bruxelles.

Glædelig jul fra VL Selskabet

Adm. direktør, Ida Bratting Kongsted, og teamet ønsker glædelig jul med en status over året der gik og giver samtidig en statusopdatering på VL Forum Intranet og App. 

 

Læs mere

Glædelig jul fra VL Selskabet

Glædelig jul fra VL Selskabet

Glædelig jul fra VL Selskabet

26. december 2023

Kære VL-medlem,

Endnu et år nærmer sig sin afslutning og jeg håber du har haft nogle fredfyldte juledage.

Her fra VL Selskabet gør vi status på 2023, som blev et år, hvor vi havde valgt et anderledes, men – viste det sig – yderst relevant Årstema; nemlig ’Navigating Uncertainty’. Med det som afsæt fik vi taget hul på VL Insights som podcastkoncept – hvor I som VL-medlemmer flittigt gæstede vores studie og delte ud af jeres erfaringer. Vi har med glæde konstateret at med +2.500 lyttere har emnerne relevans, og det er et format, som I har taget til jer.

Op mod VL Døgnet arbejdede vi vanen tro med at komme endnu tættere på temperaturen blandt VL-medlemmerne og hvilke ledelsesmæssige dilemmaer, som I stod overfor. I samarbejde med CBS Leadership Centre fik vi +600 besvarelser fra jer, hvilket var med til at sætte scenen og det rette fokus for programmet på selve VL Døgnet.

Den 31. maj 2023 afviklede vi VL Døgnet i Tivoli Congress Center – vi havde det største antal tilmeldinger, der overhovedet var set i nyere tid.  Når vi kigger evalueringerne igennem, tør jeg godt sige, at vi ramte fuldstændig plet – med formiddagens program, startende med et globalt perspektiv, for dernæst at gå tættere på vores egne danske og internationale virksomheder og sluttelig selv arbejdede med og drøftede aktuelle dilemmaer.

I evalueringen af VL Døgnet spurgte vi helt specifikt til, hvad vi i VL Selskabet skal byde på i forbindelse med arrangementer. Her kigger jeg særligt på to konklusioner:

  1. Temaet skal ramme rigtigt og være relevant lige nu – det skal have et ledelsesmæssigt fokus
  2. Netværket – muligheden for at interagere med andre VL-medlemmer i løbet af dagen og SÆRLIGT, at ens egen VL-gruppe er rigt repræsenteret

Ad pkt. 1, det gør vi alt for at tilsikre, det har vores væsentligste fokus i bestyrelsen og os som medarbejdere i VL Selskabet

Ad pkt. 2, det kræver at vi som VL-medlemmer også byder ind – til netværket, til VL-gruppen og til hinanden.

Jeg håber derfor at se dig til én af de tre VL & AI-konferencer, der i samarbejde med McKinsey & Company afholdes regionalt rundt i Danmark i februar/marts og ikke mindst på VL Døgnet den 6. – 7. juni 2024 på Egeskov Slot ved Svendborg.

VL Forum Intranet & App

Afslutningen på 2023 markerer også afslutningen på året, hvor vi lancerede en ny intranetplatform – nemlig VL Forum Intranet og den tilhørende VL Forum App.

80% af alle VL-medlemmer er allerede kommet godt i gang. Vi håber, at du oplever det nye VL Forum som en forbedring trods begyndervanskeligheder. Vi har modtaget konstruktiv feedback fra flere af jer, og vi sætter virkelig pris på, at I fortsat deler jeres oplevelser med support@vl.dk

Vi håber, at du og hele din VL-gruppe tager det nye VL Forum Intranet i brug. Det er især vigtigt, at alle medlemmer opdaterer deres personlige profil med aktuelle kontaktoplysninger og billede. I finder her en trin-for-trin-vejledning til at komme godt i gang.

VL Forum Intranet og App er udviklet af GO Mobile. Hvis der er spørgsmål eller brug for hjælp, så tag fat i GO Mobile på support@vl.dk

Med tak for det fortsatte gode samarbejde ønskes du en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår!

Ida Bratting Kongsted
Adm. direktør
VL – Dansk Selskab for Virksomhedsledelse

Følgende ønskede funktioner er senest gjort tilgængelige i VL Forum Intranet:

  • Mulighed for at uploade dokumenter til din gruppeside
  • Mulighed for at alle medlemmer kan oprette gruppemøder
  • Mulighed for at vælge en mødearrangør og/eller medarrangør, som ikke nødvendigvis er formand/administrator
  • Mulighed for at tilføje deadline for tilmelding til gruppemøder
  • Mulighed for at udsende påmindelser til arrangerede gruppemøder
  • Mulighed for at trække fremmødestatistik for dine gruppemøder
  • Issue med tidszoner i udlandet er løst

Følgende ønskede funktioner udrulles i løbet af foråret 2024 – i prioriteret rækkefølge:

  • Mulighed for at søge iblandt alle VL-medlemmer
  • Chat/diskussionsforum i den enkelte gruppe
  • Mulighed for evaluering af gruppemøder

Global Update 2023:

Velbesøgt og spændende Julemøde

Kan vi vænne os til at leve med usikkerhed på så højt niveau?

 

Læs reportagen og lyt til VL Insights

Martin Brynskov: Man kommer langt med klassiske leder-kompetencer, men…

Martin Brynskov: Man kommer langt med klassiske leder-kompetencer, men…

VL Årstema 2023/2024: Kræver kunstig intelligens mere intelligent ledelse?

Martin Brynskov: Man kommer langt med klassiske lederkompetencer, men…

18. december 2023

Martin Brynskov er en af de førende eksperter inden for kunstig intelligens i Danmark. Han er forsker på DTU og driver blandt meget andet et ambitiøst center – DTU Connecting Communities Centre – der har stort fokus på AI. Han sidder med i VL´s Advisory Board, som er med til at udfolde VL’s Årstema: ”Kræver kunstig intelligens mere intelligens ledelse?” VL Nyt har taget en snak med Martin Brynskov om, hvordan ledere kan og bør forholde sig til kunstig intelligens. Hans pointe er nemlig, at man som leder kommer rigtigt langt ved at bruge sine grundlæggende lederkompetencer. Men når det gælder AI, er man nødt til at komme tættere på; man er nødt til at prøve det selv.

Af Anders Monrad Rendtorff

Martin Brynskov har gennem mange år fulgt og været involveret i udviklingen af kunstig intelligens. Han kalder sig selv for en skeptisk optimist og kan således både se kolossale muligheder og elementer, der kan være skræmmende

”Ny teknologi har altid ændret vores samfund. AI giver meget store muligheder og rummer fantastiske perspektiver. Det gør mig optimistisk. Men på den anden side skal man altid vurdere: Hvor store omkostninger er der i omstillingen? For teknologien rummer også perspektiver for magt, og det stiller meget store krav til den globale sammenhængskraft. Mon det kan være muligt for os at lave en pagt; f.eks. som da vi formåede at skabe FN efter 2. verdenskrig? Jeg oplever, at AI repræsenterer en slags afgørende punkt i historien, hvor vi er nødt til at hegne ind, at lovgive på tværs af verden, om hvordan vi går til det”, reflekterer Martin Brynskov.

Lederopgave 1: Sørg for at have viden i virksomheden

Martin Brynskov svarer meget nøgternt, da han bliver spurgt om, hvad virksomhederne kan gøre, og særligt hvad lederens rolle er.

”Ingenting. Ingenting. Og dog, der er nogle områder eller perspektiver, som en leder kan tænke over. Særligt når virksomheden ikke er så stor”, siger han og fortsætter:

”Det er selvfølgelig afgørende at sikre sig kapacitet og kompetencer i sin organisation. Ikke kun i IT-afdelingen, men tæt på ledelsesrummet, fordi så mange beslutninger i dag har elementer af kunstig intelligens. Man skal ganske enkelt sørge for at have viden i virksomheden eller organisationen. Der er allerede mange dygtige folk i Danmark og også i virksomhederne. Men de skal tættere på ledelsesrummet”, forklarer Martin Brynskov, der også har et tip til den enkelte leder:

”Det er samtidig afgørende, at lederen har en vis fornemmelse for AI: Hvis lederen ikke med egne øjne kan se det – og måske endda forstå det – så kan det være meget svært at navigere. Lederen er ganske enkelt nødt til at sikre sig et beredskab.”

Jeg er meget opsat på, at det europæiske perspektiv er det helt rigtige at støtte. Sammen kan vi løfte opgaven, fordi markedsstørrelser er reel magt.

Lederopgave 2: Gør det bedre end tilfældigheder

For den typiske topleder er AI endnu et område, hvor man naturligvis ikke har dyb viden, men som med mange andre faglige områder skal kombinere sin viden for at nå frem til beslutningstagning. Men hvad skal man egentligt gøre i dette tilfælde med AI? Er det sammenligneligt med andre faglige områder, hvor man som leder ikke har dyb viden? Eller er det anderledes?

”Lederen kommer langt med sine klassiske evner. Særligt lederens evne til at forbinde sig, at skabe og være i netværk, hvor man lærer at lade sig inspirere og udnytte, at andre har opfundet den dybe tallerken”, svarer Martin Brynskov, der samtidig understreger, at AI er anderledes end andet, vi har oplevet.

”En leder skal prøve AI. Man er nødt til at etablere en generel opmærksomhed på området for at få sig en grundlæggende fornemmelse af området. Så jeg vil råbe i det samme kor som mange andre: Prøv det, prøv det, prøv det”, siger Martin Brynskov og understreger sin basale antagelse om ledelse:

”Ledelse er jo på mange måder at kunne gøre det bedre end tilfældigheder. Og det er netop den udfordring, som jeg ser som en af de allerstørste, når vi taler om AI.”

Lederopgave 3: Fokusér på det, du kan have kontrol over

Men hvad er egentligt det nye ved AI, når man har betragtet teknologiudvikling de seneste mange år?

”Altså, AI har været kendt meget længe. Men den helt store forandring er, at værktøjerne på meget kort tid er blevet tilgængelige for alle. Hvilket faktisk stiller en ny udfordring for virksomhederne. For hvad skal man stille op med sine leverandører af AI-teknologi? Ingen kan jo lide monopoler og slet ikke private, der kan have issues med sikkerhed”, forklarer Martin Brynskov

Netop sikkerhedsdimensionen er et meget stort tema for AI. Martin Brynskov ser en række alvorlige perspektiver, der ikke kan løses af den enkelte virksomhed, men som derimod kræver et vist niveau af fællesskab.

”Det ville jo være ideelt, at man som virksomhed fandt sin egen ”lokale” leverandør, men det er i praksis ret svært. Dernæst ville det jo være typisk dansk, at vi som nation fandt vores egen vej gennem denne jungle af teknologi. Men også det er vanskeligt. Danmark er en meget lille spiller i den store globale sammenhæng. Og derfor er jeg meget opsat på, at det europæiske perspektiv er det helt rigtige at støtte. Sammen kan vi løfte opgaven, fordi markedsstørrelser er reel magt”, understreger Martin Brynskov, der dog fastholder, at selv om det er langt væk fra den enkelte virksomhed, så kan man altså gøre sit:

”Sørg for at have viden i din virksomhed. Sørg for at prøve det selv. Og husk, at din rolle som leder er at lede.”

Erfaren AI-ekspert

Martin Brynskov er foredragsholder, underviser og facilitator, der arbejder globalt fra sin base i København.

Martin Brynskov, Ph.d., er seniorforsker ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor han leder DTU Connecting Communities Center, der har fokus på forbundne fællesskaber, interoperabilitet og økosystemer.

Han er også stiftende direktør og teknisk leder af Open & Agile Smart Cities (OASC), et Bruxelles-baseret globalt netværk af byer, der fungerer som en stemme for borgerne og deres lokalsamfunds behov over for Big Tech og regulatorer, der fremmer den såkaldte Minimal Interoperabilitetsmekanisme (MIM).

Med base på DTU Compute leder han en række projekter, herunder CitCom.ai TEF (40m€), European Testing and Experimentation Facility for AI and Robotics for Smart Cities and Communities.

Læs mere om VL’s Årstema:

 

Kræver kunstig intelligens mere intelligent ledelse?

Læs også:

 

Mette Dyhr, VL11: Vi er allerede 17 tilmeldte til VL Døgnet

Ny episode af VL Insights: Hvordan vil ”AI-revolutionen” påvirke arbejdsstyrken?

 

Lyt med!