Gå til siden VL Årstema 2021 – Digital Reshaping
VL årstemaet 2020/2021 ‘DIGITAL RESHAPING’ gør digitaliseringen til en samfundsstrategi, der berører alle sektorer og hjælper os til at omforme Danmark til et mere robust, grønt og økonomisk stærkt velfærdssamfund.
Coronapandemien har meget på samvittigheden. Ikke alene en sundhedskrise, som er skræmmende nok i sig selv, men også dybe følgevirkninger i form af en økonomisk krise, som vi endnu langt fra kender omfanget af, en klimakrise, som ikke er blevet nemmere at løse i en forandret verden med tilbageslag for globalisering og internationalt samarbejde. Læg dertil en demokratisk krise. Det internationale multilaterale samarbejde smuldrer, og mange steder bliver coronaens særlovgivning og begrænsninger af borgernes rettigheder ikke rullet tilbage, til hvad de var før.
Hensynet til de svage under en sundhedskrise er pludselig blevet en modsætning til at forsvare job og familiers eksistensgrundlag. Vi er blevet et mere sårbart samfund, vores adfærd som mennesker er forandret med sundhedskrisen, og det vil tage år inden dansk økonomi og dansk eksport er tilbage på sporet.
Digital transformation har været på dagsordenen i årevis i mange virksomheder, i den offentlige sektor og civilsamfundet. Desværre ofte med den forståelse, at digital transformation handler om at indkøbe noget teknologi og effektivisere nogle processer. Vi skal have fat i en dybere forståelse af, hvordan teknologierne som kunstig intelligens, bioteknologier, Internet of Things, 5G, digitale assistenter og meget andet ændrer vores liv i de kommende år og ”reshaper” eller omformer vores samfund.
Med årstemaet ”DIGITAL RESHAPING” vil vi i Dansk Selskab for Virksomhedsledelse gøre digitalisering til den afgørende forretningsstrategi for virksomhedernes overlevelse i 21. århundrede og den afgørende udviklingsstrategi for den offentlige sektor, hvis vi skal have råd til at levere bedre og mere velfærd, bedre sundhed og livskvalitet i de kommende økonomisk pressede år.
Med den rigtige digitale samfundsstrategi kan vi bygge et bedre sundhedsberedskab, finde brugbare grønne klimaløsninger, skabe ny vækst- og investeringsoptimisme i økonomien og med det rigtige fokus på kompetenceudvikling, kan vi også sikre nye jobmuligheder i fremtiden.
Det forudsætter et massivt og kontinuerligt kompetenceløft, modige investeringer og et innovativt vækstlag af virksomheder. Det forudsætter en etisk og samfundsansvarlig holdning til anvendelsen af de nye teknologier. Det handler om at skabe bred tillid i befolkningen til, at digitaliseringen er under kontrol og foregår på en gennemsigtig og forsvarlig måde.
Det forudsætter, at der tænkes i udviklingen af grønne teknologi-løsninger, hvis vi skal have fuld speed under klimahandlingsmålene. Det forudsætter at vi får de små og mellemstore virksomheder med på den digitale dagsorden, så den bliver et konkurrenceparameter for Danmark.
Hvis vi skal lykkes med alt det, så skal vi holde fast i det trods alt gode, der skete under nedlukningen af Danmark i foråret 2020. Nemlig det enorme frivillige, digitale kompetenceløft, som vi oplevede både i privat og offentlig sektor, da rigtig mange blev sendt på hjemmearbejde. Vi skal holde fast i den vilde og fantastiske omstillingsparathed, som både virksomheder og sundhedssektor viste, da coronakrisen brød ud og tab af mange menneskeliv var på spil. Vi skal holde fast i den kreativitet, som mange virksomheder viste midt i overlevelseskampen. Vi skal holde fast i den handlekraft, som pludselig opstod, da vi ikke havde tid til at gå igennem alle de regelrette processer og indgroede vaner, som vi var vant til før coronaen.
Vi søger med årstemaet efter det store billede. Hvordan nye teknologier ikke bare skal bruges til at gøre vores hverdag lettere, men til nu at kravle højere op i ambitionsniveau: Hvordan vi får skabt en bedre verden end den, vi kom fra, inden coronaen.
Sundhedskrisen har vist os, at selv stærke nationer og stærke økonomier kan blive sårbare på få uger. At vi har brug for at bygge et mere robuste samfund.
Det starter med et stærkt lederskab forankret i forståelsen af de digitale potentialer, et strategisk holdningsskift til måden at sætte kursen og udvikle forretningen på. Vi ser ind i en ny virkelighed med hastige forandringer af markeder og produkter, handelsvilkår og konkurrenceforhold og med nye krav til kompetencer og agilitet.
Årstemaet ”DIGITAL RESHAPING” stiller sig på skuldrene af de to foregående års VL-temaer; ”Responsible Business – A Competitive Advantage” og ”FN’s Verdensmål som konkurrenceparameter”. Temaet lanceres på generalforsamlingen 6. oktober 2020, og vil gennem efteråret og næste forår forhåbentlig inspirere og engagere VL-grupperne og VL-medlemmerne til konkret handling gennem dialog og erfaringsudveksling. PÅ VLs website www.vl.dk vil der igennem året komme både masser af inspirationsmateriale lige som vi kommer til at invitere til en række spændende events om årstemaet. Det hele kulminerer til foråret i VL Døgnet 2021.
God arbejdslyst med årstemaet!
Lisbeth Knudsen
Bestyrelsesformand VL
Sommeren er overstået, og travlheden er tilbage. VL sluttede foråret med manér med det flotte virtuelle VL Døgn. Men vi er straks videre og ser spændt frem til at aktivt efterår.
Fejring af FN´s Verdensmål
FN´s Verdensmål fylder fem år. Det vil vi gerne fejre og holder et ‘mini-VL Døgn’ med flere af de ledende CEO´s, der har været involveret i Årstemaprojektet: ”FN´s Verdensmål som Konkurrenceparamenter”. Verdensmålsfejringen er i samarbejde med Altinget/Mandag Morgen, og VL’s session foregår fredag den 25. september fra 15.30 til 16.15.
Læs mere om hele Verdensmålsugen her. Du kan tilmelde dig som publikum i Altingets gård eller vælge at følge med on-line, hvor der ikke kræves tilmelding. Hele Verdensmålsugen streames live.
Flot Årsmøde-konference tirsdag d. 6. oktober formiddag
Den store begivenhed i efteråret er VL’s Årsmøde/Generalforsamling. De seneste år er eventet blevet en mere og mere perspektivrig konference og mindre og mindre en formel generalforsamling. Men begge dele skal honoreres. I år afholder vi Årsmødet tirsdag d. 6. oktober formiddag hos PWC i Hellerup, Hele konferencen livestreames, så du har også mulighed for at følge med på distancen. Vi vil dels samle op på Årstema 2020 – Responsible Business – og vi vil præsentere det nye Årstema for 2021. Vi kan allerede nu love en flot konference, og at vi vil fastholde en rød tråd i valget af temaer.
Medlemssurvey tager temperaturen på Verdensmål og Ansvarlighed
Vi vil gerne tracke vor fremdrift med vore Årstemaer. Vi har valgt Årstemaer ud fra en analyse af, hvad der er brug for i det brede samfund, og hvor vi som VL – en unik gruppe af topledere – kan gøre impact. Derfor prioriterer vi at følge op og at måle, hvordan det går. Sidste år gennemførte vi en analyse af VL-medlemmerns kendskab til og erfaring med at arbejde med Verdensmålene. Det var en nul-punkts-analyse. I år følger vi op og inkluderer en række nye spørgsmål vedrørende tema 2020.
Morgenmøde om Diversitet tirsdag d. 24. november
Et af de helt store temaer, der præger vor tid, er diversitet. Diversitet er ikke kun køn, selvom kønsdebatten, kvinder i ledelse mv nok er de mest centrale emner. Vi er ikke kommet langt nok, vi arbejder ikke hurtigt nok, og vi har nok ikke formået at tage emnet helt så seriøst, i Danmark. Men det tager VL også fat i nu. Vi er i tæt dialog med Dansk Industri og i fuld gang med at planlægge et ambitiøst morgenmøde om Diversitet. Så sæt et lille kryds i kalenderen. Mødet vil blive afholdt rent virtuelt, så vi kan få hele landet og de internationale grupper repræsenteret.
Høj aktivitet i grupperne
Selv om vi er glade for de mange aktiviteter, så er det allervigtigste stadig livet i grupperne. Vor fornemmelse er, at der har været holdt et næsten uændret aktivitetsniveau – blot som virtuelle møder i de allerfleste grupper. Mange har nu genoptaget de fysiske møder, og det er selvfølgelig det, som alle foretrækker, vel vidende at vi skal organisere møderne forsvarligt.
Vi vil altid gerne høre om jeres spændende og inspirerende møder, skrive små reportager derfra og hilser fotos og gode øjeblikke velkommen. Vi glæder os til at høre mere fra jer.
Rigtigt godt og aktivt efterår
Ida Bratting Kongsted
Gennem 2020’s årstema ’Responsible Business – A Competitive Advantage’ er vi, med afsæt i en spørgeramme udarbejdet i samarbejde med CBS og Aarhus Universitet, gået i dybden med spørgsmålet om, hvordan et aktivt samfundsansvar og god etik i virksomhederne både kan tilfredsstille aktionærerne, styrke konkurrenceevnen og skabe de rigtige rammer for en stærk ledelse og talentfulde medarbejdere. Arbejdet udmundede bl.a. i opdatering af GGBN-appen og 3 modeller, som du kan bruge som oplæg eller debat i din gruppe.
I lighed med årstemaet om ’FN’s Verdensmål som konkurrenceparameter’ har vi sat strøm til konceptet og opdateret Global Goals Business Navigator-app’en. Download app’en gratis, bliv inspireret, test din virksomheds responsible business modenhed og bliv stillet overfor 6 udfordrende dilemmaer, som vi alle bør tage stilling til som erhvervsledere. Gå til GGBN Appen
Nu er tiden, kommet til at grupperne og medlemmerne tager GGBN app’en i anvendelse.
Brug et gruppemøde til en workshop, der sætter årstemaet i spil. Vi har udviklet 3 modeller:
1. Et faciliteret og interaktivt medlemsmøde
VL’s adm. direktør Ida Bratting Kongsted og 3B Impact partner Christian Honoré tilbyder at tage jer igennem en faciliteret og interaktiv aften, bygget op som en workshop, hvor I har mulighed for at stille skarpt på de 6 dilemmaer og udfordre hinanden. Det er meget realistisk og giver gode og intense diskussioner. “Det var en rigtig god aften. Vi fik gjort Verdensmålene jordnære, vi fik diskuteret generelle dilemmaer, der viste sig at give masser af energi til diskussionerne – og vi blev alle motiverede til at bringe diskussionentilbage til vore organisationer”, fortæller Mette Dyhr, Director Private Fundraising & Corporate Partnerships hos Unicef og formand for VL11, der prøvede workshoppen i foråret og på den baggrund opfordrer allegrupper til at prøve det.
“Det var en rigtig god aften. Vi fik gjort Verdensmålene jordnære, vi fik diskuteret generelle dilemmaer, der viste sig at give masser af energi til diskussionerne – og vi blev alle motiverede til at bringe diskussionentilbage til vore organisationer”
2. Brug vores instruktør-manual, så I selv kan styre løjerne
Vi er i fuld gang med at udvikle en instruktørmanual, der vil give jer mulighed for i VL-gruppen selv at facilitere og gennemføre en workshop. Manualen forventes klar i løbet af september 2020. Det tager bare et par timer at gennemføre workshoppen. “Vi er åbne for alle muligheder, hvis grupperne er interesserede i at arbejde lidt mere grundigt med Verdensmålene i praksis og tage et skridt videre i den lange rejse mod mere ansvarlig ledelse”, fortæller Ida Bratting Kongsted, der er klar ved mailen, telefonen og kalenderen.
3. Virtuelle møder
Det er selvsagt mest givende at gennemføre fysiske workshops, men igennem efteråret kan der sagtens være grupper, der fastholder virtuelle møder. “Det er vi selvfølgelig helt med på. Vi stiller op og giver et virtuelt oplæg om, hvordan I i jeres grupper og derefter virksomheder og organisationer, kan komme godt i gang med arbejdet med den effektive app”, slutter Ida.
3B Impact er både en venture builder og en rådgivningsvirksomhed. Partner & Founder Christian Honoré har i forbindelse med udviklingen af Global Goals Business Navigator-appen assisteret med skrivning af cases, indhold og flow: https://3b-impact.com/
Af Ida Bratting Kongsted, adm. direktør, Dansk Selskab for Virksomhedsledelse – VL og Christian Honoré, Partner, 3B IMPACT
Sidste år lancerede Dansk Selskab for Virksomhedsledelse (VL), Industriens Fond og 3B IMPACT den første app i verden, der er udviklet til at inspirere executives til at indtænke FN’s 17 verdensmål i deres forretning. Nu er tiden kommet til at relancere Global Goals Business Navigator-appen med fokus på virksomhedens ansvarlighedsarbejde. Det kan måske lyde irrelevant eller ligefrem urimeligt at tale social ansvarlighed, miljø og en verden i bedre balance op i en tid, hvor covid-19-pandemien har ramt verdensøkonomien ubarmhjertigt hårdt i baghovedet, så aktiemarkederne styrtbløder, og vi står overfor et alvorligt økonomisk tilbageslag med lavere vækst, konkurser og krise i mange brancher.
Men faktisk har Verdensmålene aldrig været mere relevante.
“Pandemien har med al tydelighed vist, at globalt samarbejde på kryds og tværs af lande og brancher er afgørende, og at Verdensmålene er vigtige brikker på vejen mod at skabe et solidt fundament”
For vi står ikke blot overfor en genopbygningsfase af det, der før covid-19 var normalt, vi står overfor en langt mere kompleks fase, der samtidig repræsenterer afgørende muligheder for at bygge et mere resilient, globalt system op end det, vi havde i forvejen, og som covid-19-pandemien effektivt sendte til tælling på et splitsekund.
Pandemien har givet indblik i, at verden i dag er tæt forbundet på tværs af grænser og samfund. Vi står overfor fælles udfordringer, der kræver fælles løsninger, og her udgør Verdensmålene 17 lysende muligheder for alle virksomhedsledere, der ønsker at have positiv indflydelse på dagen i morgen. En proces, hvor Global Goals Business Navigator-appen kan blive en lille brik i et stort og vigtigt spil om en verden, der uden diskussion må forandres og udrustes bedre til nye globale udfordringer i form af eksempelvis pandemier, men også andre og relaterede udfordringer som eksempelvis klimaforandringer. Det er nu, vi sammen skal beslutte, hvordan det nye globale system skal skrues sammen, så vi bedre kan modstå fremtidige udfordringer. Til det arbejde behøver toplederne en god portion inspiration. Pandemien har med al tydelighed vist, at globalt samarbejde på kryds og tværs af lande og brancher er afgørende, og at Verdensmålene er vigtige brikker på vejen mod at skabe et solidt fundament og dermed en sikker vej fremad. Eksempelvis ville en opnåelse af mål 3, der handler om at sikre godt helbred, styrke de enkelte landes sundhedssektorer og dermed kapaciteten i forhold til tidlig indsats, risikoreduktion og effektiv håndtering af nationale og globale sundhedsrisici.
Med covid-19 blev en sundhedskrise til en finansiel krise, og det samme kan være tilfældet for andre områder, som Verdensmålene beskæftiger sig med. Eksempelvis klimaet (mål 13). Ifølge en artikel og analyser foretaget af McKinsey fra januar og maj 2020 i forhold til eftervirkningerne af covid-19 kan stigende konsekvenser af klimakrisen, som eksempelvis oversvømmelser og tørke, føre en økonomisk chokbølge med sig, der kan sammenlignes med covid-19-pandemien, hvor forsyningskæderne frøs til, forbrugernes adfærd ændrede sig drastisk, og det meste af USA’s kødproduktion eksempelvis lukkede ned. At tage miljømæssigt lederskab som virksomhed bliver da også mere og mere anerkendt. Eksempelvis har Loyds Bank vurderet, at orkanen Sandy i 2012 førte til et 30 pct. tab på forsikringer i New York. Et andet studie viser, at antallet af ejendomme i England, der risikerer at blive påvirket af oversvømmelser, ser ud til at blive fordoblet i 2035.
Diskussionen om virksomhedernes samfundsansvar og bæredygtighed er ikke ny. Det står efterhånden klart for de fleste virksomhedsledere, at den moderne forbruger i stigende grad tilvælger ansvarlige virksomheder og straffer de uansvarlige, medarbejdere søger hen, hvor der er mening og mål med deres arbejdsindsats, og investorerne kigger i stigende grad efter investeringsmuligheder med lav esg (environmental, social, governance)-risici. Dette giver virksomhederne en række nye udfordringer, men også en række nye muligheder. For virksomheder, der kan forstå og navigere i denne nye virkelighed er gevinsten stor, og de konkurrencemæssige fordele ligger lige for. Ikke mindst i lyset af covid-19-pandemien.
Efter det indledende chok, er corona efterhånden blevet en del af vores hverdag, som vi har lært at leve med på godt og på ondt i erkendelsen af, at vi ikke ved, hvor lang tid der går, før vi kommer ud på den anden side af krisen. Men uden tidligere erfaring fra lignende kriser, har virksomhedsledere måttet famle i blinde og lære hen ad vejen i forsøget på at navigere virksomhed og medarbejdere bedst muligt gennem krisen. Inden sommerferien talte VL med en række ledere om de erfaringer, de har gjort sig undervejs, de læringer, de tager med sig, og de farer og muligheder, de ser i coronakrisen. Som afrunding på den artikelserie, slutter vi af med at tale med en mand, som på det nærmeste er blevet ansigtet på erhvervslivets kamp mod coronaen: Brian Mikkelsen, VL1, administrerende direktør i Dansk Erhverv.
Af Sara Ringgaard Price
Brian Mikkelsen er 54 år, opvokset i Ballerup og bor i dag i Hellerup med sin kone og børn. Han har en lang politisk karriere bag sig med blandt andet fire ministerposter for det Konservative Folkeparti, men siden 2018 har han bestredet posten som administrerende direktør i Dansk Erhverv.
Er man en af de få, der ikke kendte Brian Mikkelsen i forvejen, har man den seneste tid ikke kunnet undgå at støde på ham i medierne. I løbet af de sidste 5 måneder er han gået hen og er blevet ’Mr. Corona’ – ansigtet på hele Danmarks erhvervsliv i debatten om lockdown, genåbning og hjælpepakker. Han taler normalt om de mange negative konsekvenser ved corona. Men han ser også mange muligheder i krisen. VL har blandt andet spurgt ham, hvad han mener, vi kan lære af coronakrisen.
”Min vigtigste læring, jeg tager med mig fra coronakrisen, er, at vi som samfund kan overkomme selv de værste udfordringer og kriser sammen. Fælleskabet kan løse det her. Hvis vi virkelig sætter os sammen og prøver at løse udfordringerne, så er vi så sindssygt stærkt et samfund i Danmark – vi kender hinanden så godt, og der er en sammenhængskraft i Danmark, som er så stærk – så den handlekraft vi får ud af det, kan virkelig løse nogle ting,” siger Brian.
Blandt de ledere VL har talt med om coronakrisen, har der været bred enighed om, at corona – på trods af de mange negative konsekvenser – også rummer muligheder. Især peger mange på øget digitalisering og en mere fleksibel arbejdsform, som noget, krisen for alvor har accelereret. De betragtninger er Brian Mikkelsen enig i:
”En af de muligheder jeg ser ved coronakrisen er, at man arbejder meget mere digitalt. Også i de små og mellemstore virksomheder, som ellers er et område vi har haltet bagefter på i Danmark. Vores små og mellemstore virksomheder har ikke være digitale nok, men nu har de kunnet se, at det er nødvendigt. Både i forhold til det daglige arbejde, men også i forhold til at skabe innovation,” siger han.
Også den mere fleksible arbejdsform og den øgede brug af videomøder, som for alvor er opstået i forbindelse med corona, ser Brian mange muligheder i, selvom særligt hjemmearbejdsformen krævede lidt personlig overvindelse i starten, fortæller han:
”Jeg er sådan en gammeldags konservativ type, som var sådan lidt ’skal folk nu til at arbejde hjemme?’. Men når vi har evalueret på det, kan vi se, at folk har været enormt effektive. Vi har overleveret på vores KPIer, vi har haft mindre sygdom, og folk har været meget tilfredse. Så som tiden skred frem, blev jeg mere og mere positivt stemt over for hjemmearbejde.” Brian er ikke i tvivl om, at hjemmearbejde er kommet for at blive:
”Fremover er der ingen tvivl om, at vi kommer til at arbejde anderledes, og at vi kommer til at have flere hjemmearbejdspladser og mere fleksibilitet. Vi vil opleve, at flere medarbejdere arbejder hjemmefra 1-2 dage om ugen, og at de samtidigt kan være lige så effektive. Samtidigt har vi lært, at vi ikke behøver at have så mange møder rundt omkring i Danmark eller i verden. Hvor man måske før brugte en hel dag på at rejse frem og tilbage fra København til Århus for at holde et møde, kan man nu klare det på 45 minutter via computeren, og mødet er mindst lige så effektivt.” Også i forhold til interne møder, har Brian kunnet se fordele i de digitale møder, fortæller han: ”Det har faktisk skabt mere samarbejde og har været med til at bryde nogle siloer ned internt i vores organisation. For når man sidder på Skype, Zoom eller Teams er det nemmere at række ud til folk i andre afdelinger, som man før ikke altid tog fat i, fordi man ikke fysisk sad samme sted for eksempel.”
De nye fleksible arbejdsformer, vil fremover også komme til at afspejle sig i virksomheders fysiske placering og kvadratmeterbehov, spår Brian: ”Flere virksomheder vil rykke ud i provinsen, for det er ikke længere så afgørende, hvor virksomheden er placeret i forhold til at kunne tage til møder m.v. Og så er der også økonomi i at lade medarbejderne arbejde hjemmefra engang imellem. Se fx på Dansk Erhverv, som bor på Børsen i København. Det er ekstremt dyre kvadratmeterpriser. Så vi har jo en fordel i, at folk sidder derhjemme engang imellem, så vi ikke behøver at have plads til alle på én gang på kontoret.”
Brian Mikkelsen tror desuden også, at coronakrisen vil få betydning i forhold til forsyningskæder: ”Mange af vores detailvirksomheder oplever, at de har brug for at have lagre tæt på, til at skabe udvikling i modevirksomheder osv. Så vi vil opleve, at der sker ændringer i forhold til supply chains.”
En af de ting, der i høj grad bekymrer Brian Mikkelsen, er det faldende forbrug på globalt plan, som kan få stor betydning for dansk eksport: ”Den største fare ved krisen er, at man har kunnet se, at forbruget er styrtdykket så hurtigt. Hvordan får man det op igen? For vi er en eksportnation. Vi lever af handel med andre nationer. Vi eksporterer for 1.250 milliarder kroner globalt. Bare til USA eksporterer vi for 157 milliarder kroner, men vi kan jo ikke i lille Danmark gøre noget ved, at USA brænder. Det er afgørende vigtigt for vores velfærd herhjemme, at vi fastholder vores eksportniveau, men vi kan ikke gøre noget ved situationen derude. Så coronakrisen viser også, hvor sårbare vi i Danmark er som handelsnation, hvis eksporten fuldstændig brænder ned. Det er den ikke endnu, men det kan den komme til.”
Brian Mikkelsen er overbevist om, at coronaen og det medfølgende lockdown vil blive husket af de fleste mange år ud i fremtiden. ”Da statsministeren lukkede Danmark ned den 11. marts, var det jo en skelsættende dag for mange, på samme måde som det var for mine forældre, da Kennedy blev skudt i 1963 eller månelandingerne. For min generation har det været 9/11 og så også det her, synes jeg. Fordi det var bare så anderledes og fuldstændig vanvittigt, det, der skete.”
For Brian selv gik coronaens alvor rigtigt op for ham i starten af marts, hvor han havde et møde med Dansk Erhvervs bestyrelsesformand, Jens Mathiesen fra Scandic. Han fortalte Brian, at folk var begyndt at afbestille deres bookinger, og de fik ikke nogen nye bookinger. ”Det var jo ligesom epicenteret for problemerne lige i starten: oplevelsesindustrien. Det var hotellerne og rejsebranchen, der først blev ramt. Og der kunne jeg jo se, at folk pludselig blev skeptiske over for at rejse. Ikke fordi der var et forbud, og vi havde ikke meget corona i Danmark på det tidspunkt, men folk var blevet bekymrede, og de afbestilte deres rejser og deres hoteller. Det var der, det først for alvor gik op for mig, at det her ville blive stort.”
I modsætning til de fleste andre ledere, har Brian Mikkelsen ikke kun skullet lede sin egen organisation gennem coronakrisen – han har skullet repræsentere hele det danske erhvervsliv i diskussionerne om eksempelvis lockdown, genåbning og hjælpepakker. Derfor er Brian gået hen og er blevet personificeringen af erhvervslivets kamp mod corona. Og for hele organisationen, Dansk Erhverv, har corona haft stor betydning for deres identitet, fortæller han:
”Corona har været med til at give Dansk Erhverv en identitet i forhold til de mange virksomheder derude, der har haft brug for nogen, der kæmpede for dem. Og for mange er jeg blevet ’Mr. Corona. Altså ment som en, der arbejder for virksomhederne. Det har været definerende for min og Dansk Erhvervs identitet, at jeg er gået ind og har taget føringen i det arbejde. Det har andre jo også gjort, men for mig og for Dansk Erhverv har coronatiden været meget anderledes end tiden før, for vi blev virkelig virksomhedernes stemme i den offentlige debat under coronaen. Vi har fået mange mails og henvendelser fra folk, som har været glade for vores indsats.”
Coronakrisen har derfor også været med til at brande Dansk Erhverv. ”Der er et før og et efter corona for os. Corona har været forfærdelig for Danmark, for Danmarks økonomi og for mange virksomheder, men for Dansk Erhverv isoleret, må jeg også sige, at det har været en mulighed for at give os en identitet og et brand som en nødvendig erhvervs- og arbejdsgiverorganisation for mange virksomheder.”
Coronakrisen har ikke kun styrket Dansk Erhvervs identitet udadtil. Også internt i organisationen, har krisen været med til at give et fælles mål, fortæller Brian Mikkelsen:
”Jeg kan se den effekt, det har haft på medarbejderne her i Dansk Erhverv, at vi alle sammen har været drevet af et ’purpose’ om, at vi skulle redde virksomhederne. Det kan lyde lidt hovsky-snovsky, men det har vi følt, vi skulle. Folk herinde har virkelig givet den en skalle, for vi har været meget påvirkede af, at de danske virksomheder har været ramt så hårdt, og alle herinde har følt, at de skulle gøre noget i denne tid for virksomhederne. Både i forhold til at løse en masse juridiske udfordringer i forbindelse med alle de hjælpepakker, der har været, men også i det daglige. Når man føler, at man har et mål og en mission, så giver man den også en ekstra skalle og er mere dedikeret. Det har jeg kunnet mærke på medarbejderne. Hvis jeg ser på os som organisation, står vi bedre sammen, vi er bedre rustet til en digital fremtid, og vi har vist, at vi kan løfte i fællesskab. Da vi samlede medarbejderne fysisk for første gang efter lockdown, var der smil og glæde, selvom det jo stadig ikke ser særlig godt ud i Danmark rent økonomisk. Men folk herinde føler, at man virkelig har vist, at man kan gøre en forskel.”
Når Brian Mikkelsen en dag skal vurderes på sin indsats under coronakrisen, er hans succeskriterium, at Dansk Erhverv har fået legitimitet som arbejdsgiver- og erhvervsorganisation, og han siger:
”Folk skal kunne se, hvorfor man skal være medlem af en arbejdsgiver- og erhvervsorganisation. I Dansk Erhverv er vi lige godt 16.000 medlemsvirksomheder, men det er jo en forening hos os – der er ikke nogen, der bliver tvangsindmeldt hos Dansk Erhverv. Man melder sig selv ind frivilligt, og man betaler et kontingent. Derfor er mit succeskriterium, at man godt kan se, at man får noget værdi for det kontingent, man betaler til Dansk Erhverv. Her synes jeg, vi under coronakrisen har leveret varen.”
Selvom coronakrisen på mange måder var nyt og ukendt land, har Brian Mikkelsen alligevel i en vis udstrækning kunnet trække på sine erfaringer fra finanskrisen i 2008. Ikke mindst i forhold til, hvordan man bedst skaber resultater i det politiske system:
”Jeg har nogle erfaringer fra tidligere at trække på. Blandt andet i forhold til finanskrisen fra 2008, da Lehmann Brothers krakkede og papkasser blev båret ud i New York. Dengang viste vi i Danmark og i det politiske system, at vi kunne stå sammen om at løse nogle ting, og det samme synes jeg, vi har kunnet se nu. Den erfaring jeg så har draget med fra ’08 og frem er, at en god og grundig dialog med embedsmændene og politikerne også giver de bedste resultater. For de har heller ikke svarene, så der har vi kunnet trække på mine erfaringer til at få adgang til de rigtige beslutningstagere og sige: her er der en god idé! Og så har vi prøvet at servere det grydeklart for dem.”
Brian Mikkelsen er vant til at lede andre. Både fra sin mangeårige politiske karriere og fra de seneste år i Dansk Erhverv. Så hvordan ser han rollen som leder? ”En leder skal være en inspiration for andre,” siger Brian Mikkelsen: ”Jeg ser mig selv som et fyrtårn, der skal vise den rigtige vej. Men også som en autoritet, der kan træffe beslutninger.” Ifølge Brian, er det dog også vigtigt, at man som leder kender sine egne begrænsninger og ved, hvornår man skal uddelegere og involvere andre: ”Jeg skal kunne eksekvere og træffe en beslutning, men jeg skal også kunne involvere de rette folk i at træffe de nødvendige beslutninger, for jeg kan selvfølgelig ikke sidde med al den nødvendige viden selv. Den kombination, synes jeg, er vigtig som leder,” fortæller han.
Vi slutter af med at spørge Brian hvilke tre egenskaber, han mener, en leder bør have, for at navigere en virksomhed og medarbejderne gennem en krise:
Autoritet. ”Man skal vise autoritet, og man må ikke vakle. Det er vigtigt, at man som leder er et fast holdepunkt.”
Være inspirerende. ”Man skal inspirere medarbejderne ved at være positiv og konstruktiv i sin tilgang, og det er vigtigt, at man ikke går i selvsving.”
Lytte. ”Som leder skal man lytte mest muligt til de medarbejdere, der ved meget mere end en selv på det pågældende område. Det er også vigtigt, at man uddelegerer mest muligt og bruger alles kræfter og styrker rigtigt.”
Produceret af KREAB for VL